Nordisk konvention om social trygghet, Köpenhamn den 5 mars 1981, SÖ 1981:55

Sveriges överenskommelser

med främmande makter

U tgiven av utrikesdepartem entet

Nr 55

Nordisk konvention om social trygghet.

Köpenhamn den 5 mars 1981

R egeringen beslöt ratificera konventionen den 11 juni 1981. R atifikationsinstrum entet deponerades i K öpenham n den 20 oktober 1981. K onventionen trädde i kraft den 1 jan u ari 1982. Riksdagsbehandling: Prop. 1980/81:152, SfU 1980/81:27, R skr 1980/81:373.

Nordisk konvention om social Pohjoismainen sosiaaliturva- Noröurlandasamningur um

tryghed sopimus felagslegt öryggi

Regeringerne i D anm ark, Suom en, Islannin, N orjan, R ikisstjörnir Islands, Dan- F inland, Island, N orge og R uotsin ja Tanskan hallituk- m erkur, Finnlands, N oregs Sverige, set, og Svifjjööar, som 0 nsker, a tt nordiske jo tk a katsovat, että niille sem telja aö n o m e n ir rfkisstatsborgere, der arbejder el­ pohjoism aan kansalaisille, borgarar, sem starfa eöa ler opholder sig i et andet jo tk a työskentelevät tai oles- dveljast i ööru norrasnu landi nordisk land end deres eget, kelevat toisessa pohjois- en slnu eigin, eigi aö njöta skal havé sam m e sociale m aassa kuin om assaan, on sam a félagslegs öryggis og tryghed som landets egne an nettava sam a sosiaaliturva rikisborgarar landsins, statsborgere. kuin sen m aan kansalaisille, som k o n staterer, at de nor­ jo tk a toteavat pohjoismai- sem gera sér ljöst aö löggdiske landes lovgivning i sto r den lainsäädäntöjen suurelta jö f norraenna landa tryggi aö udstraekning garan terer en o salta takaavan tällaisen sa- miklu leyti slikt jafnrétti, sådan ligestilling, m anarvoisuuden, som alligevel fm der, at der jo tk a kuitenkin pitävät sem telja |)ö aö å vissum på visse o m råder er behov sääntöjen täydentäm istä sviöum sé b ö rf fyrir itarlegri for m ere udbyggede regler, eräillä alueilla tarpeellisena reglur, aö nokkru til bess aö dels for at give en tilfredsstil- osittain tyydyttävän turvan veita beim, sem starfa eöa lende beskyttelse for de p er­ antam iseksi niille, jo tk a työs­ dveljast utan heim alands soner, der arbejder eller kentelevät tai oleskelevat sins, fullnaegjandi vernd og opholder sig i et andet land m uussa kuin kotim aassaan, aö nokkru til bess aö sam ­ end hjem landet, dels for at osittain eri m aiden lainsää­ ras ma löggjöf landanna, sam ordne de forskellige däntöjen yhdenm ukaistam ilandes lovgivninger, seksi, som finder, at den nordi­ joiden m ielestä vuoden sem ålita aö N oröurlandaske konvention om social 1955 pohjoism aisella sosiaa- sam ningurinn frå 1955 um fétryghed fra 1955 h ar vaeret af liturvasopim uksella on näi- lagslegt öryggi hafi haft mikia sto r betydning i så hen- den suhteen ollut suuri mer- byöingu i bessu tilliti, en aö seende, men at den på grund kitys, m utta jo k a kehityksen meö tilliti til bröunarinnar a f udviklingen nu b0r er- huom ioon ottaen on nyt kor- beri nu aö setja nyjar reglur i sta tte s a f nye regler, vattav a uusilla säännöksillä, hans staö, e r blevet enige om , at ovat p äättäneet tehdä hafa komiö sér sam an um indgå en ny nordisk konven­ uuden seuraavan sisältöisen aö gera nyjan N oröurlandation om social tryghed, som pohjoism aisen sosiaalitur- samning um felagslegt affattes således: vasopim uksen: öryggi, svohljööandi:

Afsnit 1 Ensimmäinen osa 1. h lu ti.

Almindelige bestemmelser Yleisiä määräyksiä Almenn åkvaeöi

A rtikel 1 1 artikla /. grein I denne konvention b ety ­ T ässä sopim uksessa tarkoi- { bessum samningi m erkja d er udtrykket tetaan ilmaisuilla oröin: a) ” nordisk land” a) ” pohjoism aa” a) ” norrasnt land”

Nordisk konvensjon om sosial Nordisk konvention om social

trygghet trygghet

R egjeringene i N orge, R egeringarna i Sverige, D anm ark, Finland, Island og D anm ark, Finland, Island Sverige och N orge, som m ener at nordiske som anser att nordiska statsborgere som arbeider ei­ m edborgare som arbetar el­ ler oppholder seg i ett annet ler vistas i ett annat nordiskt nordisk land enn sitt eget, land än sitt eget skall ges skal gis sam m e sosiale trygg­ sam m a sociala trygghet som het som landets egne sta ts­ det landets m edborgare, borgere, som k o n sta te re r at de nor­ som konstaterar att de nor­ diske lands lovgivning i stor diska ländernas lagstiftningar utstrekning g ara n terer slik li- i sto r utsträckning garanterar kestilling, sådan likställighet, som allikevel finnér at det som dock anser att det på på visse o m råder e r behov vissa om råden finns behov for utfyllende regler, dels for av utfyllande regler, dels för å gi et tilfredsstillende vern att ge ett tillfredsställande for den som arbeider eller skydd åt dem som arb etar el­ oppholder seg i et annet land ler vistas i annat land än enn hjem landet, dels for å hem landet, dels för att sam ­ sam ordne de forskjellige o rd n a de olika ländernas lag­ lands lovgivning, stiftningar,

som finnér at konven- som finner att 1955 års sjonen av 1955 om sosial nordiska konvention om so­ trygghet har vjert av stor be- cial trygghet varit av stor b e­ tydning for disse form ål, men tydelse i dessa avseenden at denne nå av hensyn til ut- men med hänsyn till u tveck­ viklingen b 0 r avlpses av nye lingen nu bör ersättas med regler, nya regler, er blitt enige om å inngå en har överenskom m it om att ny nordisk konvensjon om sluta en ny nordisk konven­ sosial trygghet med den o rd­ tion om social trygghet med lyd som f0lger nedenfor: nedan angivna lydelse:

Förste del Avdelning 1

Alminnelige bestemmelser Allmänna bestämmelser

A rtikkel 1 A rtikel 1 I denne konvensjon betyr ut- I denna konvention avses trykkene med uttrycken a) ” nordisk la n d ” a) ” nordiskt land”

ethvert af de kontraherende kutakin sopim usm aata; sérhvert sam ningsrikjanna, lande, b) ” nordisk statsb o rg er” b) ” pohjoism aan kansa- b) ” norraenn rfkisborgari” statsborger i et nordisk land. lainen” rfkisborgara norraens lands, jonkin pohjoism aan kansalaista; c) ” lovgivning,” c) ” lainsäädäntö” c) ” löggjöf ’ love, bekendtg0relser og lakeja, asetuksia ja muita lög, reglugeröir og aörar tilandre retsforskrifter om de säädöksiä, jo tk a koskevat 2 skipanir um J?a;r greinar fégrene af social tryghed der er artiklan ensim m äisessä kap- lagslegs öryggis, sem um angivet i artikel 2, f0rste paleessa m ainittuja sosiaali- raeöir f 1. målsgrein 2. stykke, dog ikke i den ud- turvan aloja; ei kuitenkaan greinar, J>ö ekki aö Jsvf leyti, straekning forholdet mellem jo s niillä säädellään toisaalta sem I j^eim felast reglur um på den ene side et eller flere yhden tai useam m an pohjois­ sam skipti eins norraens lands nordiske lande og på den an ­ m aan ja toisaalta yhden tai eöa fleiri annars vegar og den side et eller flere lande useam m an pohjoism aiden ul- eins eöa fleiri annarra landa uden for N orden d er igen- kopuolisen maan keskinäisiä hins vegar, nem er reguleret, suhteita; c) ” vedkom m ende m yn­ d) ” asianom ainen virano- d) ” hlutaöeigandi stjörndighed” m ainen” vald” i D anm ark socialm inisteriet, Suom essa sosiaali- ja ter- i D anm örku félagsmålari Finland social- og sund- veysm inisteriötä, åöuneytiö, hedsm inisteriet, Islannissa terveys- ja sosiaa- f Finnlandi félags- og i Island sundheds- og social- livakuutusm inisteriötä, heilbrigöism ålaråöuneytiö, forsikringsm inisteriet, N orjassa sosiaalideparte- å Islandi heilbrigöis- og i N orge socialdepartem entet, m enttia, tryggingam ålaråöuneytiö, i Sverige regeringen, R uotsissa hallitusta, f N oregi félagsm ålareller den m yndighed som de T anskassa sosiaalim iniste- åöuneytiö, naevnte m yndigheder be- riötä, i Svijjjöö rfkisstjörnina stem m er dertil, tai m ainittujen viranom aisten eöa [jaö stjörnvald, sem m äärääm ää viranom aista; nefnd stjörnvöld åkveöa, e) ” o rgan” e) ” laitos” e) ” stofnun” m yndighed eller institution viranom aista tai laitosta, stjörnvald eöa stofnun, sem som stiller en ydelse til rå­ jo k a m yöntää etuuden; veitir baetur, dighed, f) ” n aturalydelse” 0 ” hoitoetuus” f) ” aö sto ö ” dels fritagelse for betaling, T oisaalta m aksuttom uutta, annars vegar undanfmgu frå nedsat betaling eller refu- kustannusten k orvausta tai greiöslu, eftirgjöf eöa endursion, for sygehjaelp, h era n d er sairaanhoitokustannusten greiöslu kostnaöar vegna tandlaegehjaelp, fpdselshjaelp, k orvausta, näihin mukaan sjukrahjålpar, jaar meö taldar m edicin, p ro tese r og andre luettuina ham m ashoito, ras- tannlaekningar, hjälp vegna hjaelpemidler, dels erstatning kaushoito, synnytyshoito, m eögöngu og faeöingar, lyf, for rejser som företages i för­ lääkkeet, proteesit ja m uut gervilimir og önnur stoötaeki, bindelse med en sådan sy­ apuvälineet, toisaalta kor­ og hins vegar greiöslur vegna gehjaelp, vausta m atkoista, jo tk a teh- feröa, sem fam ar era vegna dään tå ssa m ainitun sairaan- slfkrar sjukrahjålpar, hoidon yhteydessä; g) ” dagpenge” g) ” p äiväraha” g) ” dagpeningar” kontantydelse som beregnes rahana suorit etta vaa etuutta, greiöslu 1 reiöufé, er miöast for en dag eller for en uge og jo k a lasketaan päivältä tai viö dag eöa viku og innt er af

ethvert av de kontraherende vart och ett av de fördrags- Iand; slutande länderna; b) ” nordisk statsb o rg er” b) ” nordisk m edborgare” statsborger i et nordisk land; m edborgare i ett nordiskt land;

c) ” iovgivning” lovér, c) ” lagstiftning” forskrifter og andre retts- lagar, förordningar och andra regler om de o m råder av so- författningar rörande de i ar­ sial trygghet som er angitt i tikel 2 första stycket angivna artikkel 2 nr. 1; likevel ikke g renarna av social trygghet; dersom disse gjelder i for- dock ej i den mån därigenom hold mellom på den ene side regleras förhållandena mel­ et eller flere nordiske land og lan å ena sidan ett eller flera på den annen side et eller nordiska länder och å andra flere land uten fo r N orden; sidan ett eller flera länder utanför N orden;

d) ” kom petent m yndig­ d) ” behörig m yndighet” h e t” i D anm ark: sosialm inisteriet, i D anm ark socialm inisteriet, i Finland: sosial- og helse- i F inland social- och hälso­ m inisteriet, vårdsm inisteriet, i Island: heise- og sosial- i Island hälsovårds- och sotrygdm inisteriet, cialförsäkringsm inisteriet, i N orge: sosialdepartem en- i N orge socialdepartem entet, te t, i Sverige: regjeringen i Sverige regeringen eller den m yndighet som de eller m yndighet som näm nda nevnte m yndigheter be- m yndigheter förordnar; stem m er; e) ” o rgan” m yndighet el­ e) "in rä ttn in g ” ler institusjon som utred er en m yndighet eller institution ytelse; som tillhandahåller en för­ mån; f) ” n atu raly telse” f) ” vårdförm ån” dels kostnadsfritak, kost- dels kostnadsfrihet, kostnadsnedsettelse eller refus- nadsnedsättning eller kost­ jo n för sykehjelp, herunder nadsersättning för sjukvård, tannlegehjelp, hjelp under däri inbegripet tandvård, ha­ svangerskap og ved ned­ vandeskaps vård, förloss­ kom st, legem idler, pro teser ningsvård, läkem edel, p ro­ og andre hjelpem idler, dels te se r och andra hjälpm edel, godtgjprelse for reiser som dels ersättning för reso r som företas i förbindelse med slik företages i sam band med sykehjelp som nevnt; sjukvård som nu sagts;

g) ” dagpenger” kontanty- g) ” dagpenning” telse som beregnes for dag kontantförm ån som beräknas eller uke og som ytes ved för dag eller vecka och som

sorn ydes ved sygdom , f0dsel viikolta ja jo ta m aksetaan hendi vegna veikinda, barnseller adoption, sairauden taikka äitiyden tai b uröar eöa aettleiöingar, isyyden yhteydessä; h) ” g rundpension” h) ” peru seläk e” h) ” grunnlifeyrir” offentlig pension sorn ikke yleistä eläkettä, jo ta ei las- alm ennan lffeyri, sem ekki beregnes på grundlag a f tilba- keta täytettyjen työskentely- m iöast viö starfstim a, fyrri gelagte beskaeftigelsespe- kausien, aikaisem pien ansio- atvinnutekjur né iögjaldarioder, tidligere erhvervsind- tulojen eikä suoritettujen greiöslur, svo og viöbötartaegt eller betalte bidrag, m aksujen perusteella, sekä greidslur viö slfkan lffeyri, sam t tillaeggsydelser til en så­ tällaisen eläkkeen lisäetuukdan pension, sia; i) ” tilläggspension” i) ” lisäeläke” i) ” viöbötarlffeyrir” offentlig pension som b e­ yleistä eläkettä, jo k a laske- alm ennan lffeyri, sem miöast regnes på grundlag af tilbage- taan täytettyjen työskentely- viö starfstim a, fyrri atvinnu­ lagte beskaeftigelsesperioder, kausien, aikaisem pien ansio- tekjur eöa greidd iögjöld, svo tidligere erhvervsindtaegt el­ tulojen tai suoritettujen m ak­ og viöbötargreiöslur viö ler bétalte bidrag sam t til- sujen perusteella sekä tällai­ slfkan lffeyri, kegsydelser til en sådan pen­ sen eläkkeen lisäetuuksia; sion, j) ” bidrag” j) ” m aksu” j) ” iögjald” bidrag for et år eller en anden vuodelta tai m uulta m ääräa- tillag, miöaö viö år eöa annaö bestem t periode fra en p er­ ja lta suoritettavaa m aksua, åkvaröaö tfmabil, sem son som om fattes af denne jo n k a suorittaa täm än sopi- m aöur, er sam ningur |)essi konvention, eller hans ar- m uksen piiriin kuuluva hen­ tekur til, eöa vinnuveitandi bejdsgiver til finansiering af kik) tai hänen työnantajansa hans greiöir til j)ess aö standa de ydelser som denne kon­ 2 artiklassa tarkoitettujen straum a f bötagreiöslum , vention angår, etuuksien rahoittam iseksi; sem um raeöir f f)essum samningi, k) ” bopael” , k) ” asuinpaikka” , k) ” b u se ttu r” at en person har bopael i et että henkilön asuinpaikka aö m aöur sé busettu r f landi land efter landets folkeregi- m aassa m ääräytyy maan samkvaemt ()jööskrå J)ess, ef ster, m edm indre saerlige väestökirjanpidon mukai- sérstakar åstaeöur leiöa ekki grunde fprer til et andet re­ sesti, mikäli erityiset syyt ei- til annars. sultat. vät anna aihetta m uuhun.

A rtikel 2 2 artikla 2. grein 1. D enne konvention rinder 1. T ätä sopim usta sovelle- 1. Pessi sam ningur tekur til anvendelse for al lovgivning i taan kaikkeen pohjoism aissa allra Jjeirra laga f norrasnum de nordiske lande d er til kulloinkin voim assa olevaan löndum , sem å hveijum tim a en h v e r tid gaelder inden for lainsäädäntöön, jo k a koskee gilda um eftirtaldar greinar fplgende grene a f social seuraavia sosiaaliturvajäijes- hins félagslega réttindakertryghed; telm än aloja; fis: a) ydelser ved sygdom , a) sairauden ja äitiyden tai a) baetur vegna veikinda, fpdsel eller adoption, isyyden perusteella annetta- barnsfaeöinga eöa aettvat etuudet, leiöinga, b) ydelser ved invaliditet, b) työkyvyttöm yyden, b) bastur vegna örorku, elli ålderdom eller d0dsfald, vanhuuden ja kuolem anta- eöa dauöa, pauksen perusteella annettavat etuudet, c) ydelser ved arbejds- c) työtapaturm an perus- c) bastur vegna vinnuslysa skade, tcella annettavat etuudet, og atvinnusjukdöm a,

sykdom eller svangerskap og utgår vid sjukdom eller förfpdsel; äldraskap;

h) ” g runnpensjon” almin- h) ” grundpension" nelig pensjon som ikke ber- allm än pension som icke be­ egnes på grunnlag av full- räknas på grundval av full­ fprte sysselsettingsperioder, gjorda sysselsättningspetidligere ervervsinntekt eller rioder, tidigare förvärvsin­ avgiftsbetaling, sam t tilleggs- kom st eller erlagda avgifter, ytelser til slik pensjon; sam t tilläggsförm åner till så­ dan pension; i) ” tilleggspensjon” almin- i) ” tilläggspension” nelig pensjon som beregnes allm än pension som beräk­ på grunnlag av fullförte sys­ nas på grundval av fullgjorda selsettingsperioder, tidligere sysselsättningsperioder, tidi­ erv erv sin n tek t eller avgifts­ gare förvärvsinkom st eller betaling, sam t tilleggsytelser erlagda avgifter, samt tilltil slik pensjon; läggsförm åner till sådan pen­ sion; j) ” avgift” avgift for år el­ j) "a v g ift” ler annet bestem t tidsrom fra avgift för år eller annan be­ person som om fattes av den­ stäm d tid. från person som ne konvensjon eller hans ar- om fattas av denna konven­ beidsgiver, til finansiering av tion eller hans arbetsgivare, ytelser som om fattes av d en ­ för finansiering av förm åner ne konvensjon, som avses i denna konven­ tion;

k) ” b o sa tt” bosatt i hen- k) " b o s a tt” hold til landets folkeregis- att någon är bosatt i ett land trering dersom ikke sasrlige enligt landets folkbokföring, g runner tilsier noe annet. om ej särskilda skäl föranle­ der annat.

A rtikke12 A rtikel 2 1. D enne konvensjon får an- 1. D enna konvention är till­ vendelse p å all lovgivning i lämplig på all i de nordiska de nordiske land som til länderna vid varje tillfälle en h v e r tid gjelder for f0l- gällande lagstiftning avseen­ gende o m råder av det sosiale de följande grenar av det so­ trygghetssystem ; ciala trygghetssystem et; a) ytelser ved sykdom , a) förm åner vid sjukdom svangerskap og fpdsel, och föräldraskap,

b) ytelser ved ufprhet, ål­ b) förm åner vid invaliditet, derdom og dödsfall. ålderdom och dödsfall,

c) y telser ved yrkesskade, c) förm åner vid arb e tssk a­ da.

t 2 - 20-023 7

d) ydelser ved arbejds- d) työttöm yyden perus- d) baetur vegna atvinnuleyl0shed, teella annettavat etuudet, sis, e) offentlige kontant- e) yleiset lapsista an n etta­ e) alm ennar bastur i penydelser til b0rn, vat rahasuoritukset, ningum til barna, f) social bistånd. f) sosiaalihuolto. f) félagslega aöstoö. 2. Ved ratifikation af den­ 2. Täm än sopim uksen ra- 2. begär norraent land fullne konvention afleverer tifioinnin yhteydessä tulee gildir pennan sam ning skal hvert nordisk land en forteg- jokaisen pohjoism aan antaa |taö leggja fram skrå yfir pä nelse över den gaeldende lov- luettelo ensim m äisessä kap- löggjöf, sem Rallar um Jjaer givning for de grene af social paleessa m ainittuja sosiaali- greinar félagslegs öryggis, tryghed, der er naevnt i f0rste turvan aloja säätelevästä sem nefndar eru 1 1. målsstykke. D erefter giver hvert lainsäädännöstä. Täm än jäl- grein. Sidan skal sérhvert land én gang om året inden keen tulee jokaisen maan land fyrir lok febniarm ånudgangen af februar m åned vuosittain helmikuun lop- aöar å r hvert tilkynna danska det danske udenrigsm iniste- puun m ennessä ilm oittaa utanrfkisråöuneytinu |5aer rium m eddelelse om de aend- T anskan ulkoministeriölle breytingar å skrånni, sem ringer i fortegnelsen, som niistä luettelossa tapahtu- veröa vegna löggjafar, sem skyldes lovgivning, d er er neista m uutoksista, jo tk a ai- sett hefur veriö å naestliönu gennem f0rt i det forud- heutuvat edellisen kalenteri- alm anaksåri. gående kalenderår. vuoden aikana hyväksytystä lainsäädännöstä. 3. I bilaget til denne kon­ 3. Täm än sopim uksen liit- 3. I viöauka vid samning vention findes saerlige be- teessä on jokaisen maan Jjennan er ad finna sérstök stem m elser for hvert land om osalta erityisiä m ääräyksiä åkvaeöi um framkvaemd anvendelsen af konventionen koskien yleissopim uksen so- sam ningsins 1 vissum tilviki saerlige tilfaelde. veltam ista eräissä tapauk- um aö jtvf er varöar hvert sissa. land fyrir sig.

A rtikel 3 3 artikla 3. grein Denne konvention finder T ätä sopim usta sovelle- Sam ningur f>essi tekur til: anvendelse på taan a) nordiske statsborgere, a) pohjoism aiden kansa- a) norrasnna rfkisborgara, laisiin, b) flygtninge som om- b) pako laisiin ,jo itatark o i- b) flöttam anna, sem um fattes af artikel 1 i konven­ tetaan 28 heinäkuuta 1951 raeöir f 1. grein samnings frå tionen af 28. juli 1951 om tehdyn pakolaisten oikeusa- 28. juli 1951 um réttarstööu flygtninges retsstilling og sem aa koskevan yleissopi­ flöttam anna eda bökun med protokollen af 31. ja n u a r m uksen 1 a rtik la ssa ja maini- j)eim samningi frå 31. jan u ar 1967 til naevnte konvention, ttuun yleissopim ukseen bit­ 1967, ty vässä 31 tam m ikuuta 1967 päivätyssä pöytäkiijassa, c) statslpse som om fattes c) valtiottom iin henkilöi- c) rfkisfangslausra m anna, af artikel 1 i konventionen af hin, jo ita tarkoitetaan 28 sem um raeöir i 1. grein sam n­ 28. septem ber 1954 om stats- syyskuuta 1954 tehdyn val- ings frå 28. septem ber 1954 l0se personers retsstilling, tiottom ien henkilöiden oi- um réttarstööu rfkisfangs­ keusasem aa koskevan yleis­ lausra m anna, sopim uksen 1 artiklassa, d) andre p erso n er som er d) muihin henkilöihin, d) annarra m anna, sem eller har vaeret om fattet af jo tk a kuuluvat tai ovat kuu- löggjöf norraens lands tekur lovgivningen i et nordisk luneet jonkin pohjoism aan ed a hefur tekiö til, land, lainsäädännön piiriin,

d) ytelser ved arbeidslps- d) förm åner vid arbetslös­ het, het e) alm innelige kontant- e) allm änna kontantför­ ytelser for barn, m åner för barn, f) sosial om sorg. f) social om vårdnad. 2. Ved ratifikasjon av den­ 2. Vid ratifikationen av ne konvensjon skal hvert denna konvention skall vaije nordisk land gi en fortegnelse nordiskt land ge in en för­ ö v er den lovgivning som teckning över den lagstift­ gjelder de om råder av sosial ning som reglerar de i första trygghet som er nevnt i nr. 1. stycket näm nda grenarna av H vert land skal årlig innen social trygghet. D ärefter utgången av feb ru ar måned skall varje land årligen före gi m elding til det danske februari m ånads utgång till utenriksm inisterium om de d et danska utrikesm inisteriet endringer i fortegnelsen som anm äla de ändringar i för­ f0lger av lovgivning som er teckningen som föranleds av ved tatt i det föregående ka­ lagstiftning som antagits un­ lenderår. d er föregående kalenderår.

3. I vedlegg til denne kon­ 3. I bilaga till denna kon­ vensjon er d et fastsatt saer- vention finns särskilda be­ lige b estem m elser for hvert stäm m elser för varje land rö­ land om anvendelsen av kon- rande tilläm pningen av kon­ vensjonen i visse tilfelle. ventionen i vissa fall.

A rtikkel 3 A rtikel 3 D enne konvensjon får an- D enna konvention är till­ vendelse for lämplig på a) nordiske statsborgere, a) nordiska m edborgare,

b) flyktninger som om- b) flyktingar som avses i fattes av artikkel 1 i konven- artikel 1 av konventionen sjonen av 28. juli 1951 om den 28 juli 1951 om flykting­ flyktningers rettslige stilling ars rättsliga ställning och og protokollen av 31. ja n u ar protokollet den 31 januari 1967 til nevnte konvensjon, 1967 till näm nda konvention,

c) statsl0se som om fattes c) statslösa som avses i ar­ av artikkel 1 i konvensjonen tikel 1 av konventionen den av 28. septem ber 1954 om 28 septem ber 1954 om sta ts­ statslpses rettslige stilling, lösa personers rättsliga ställ­ ning,

d) andre p erso n er som er d) an d ra p ersoner som är eller har vaert om fattet av eller har varit om fattade av lovgivningen i et nordisk lagstiftningen i ett nordiskt land, land.

e) p erso n er hvis re t hid- e) henkilö ih in ,jo tk ajo h ta- e) m anna, sem rekja rétt r0 re r fra en person d er er vat oikeutensa joltakin koh- sinn til einhvers })eirra naevnt u nder a )—d). dissa a —d m ainitulta henki- m anna, sem nefndir eru f löltä. staflidum a)—d).

Artikel 4 4 artikla 4. g rein Ved anvendelsen af lov- S ovellettaessa jonkin poh- Vid framkvaemd löggjafar f givningen i et nordisk land li- joism aan lainsäädäntöä rin- norraenu landi njöta rfkisgestilles statsborgere i et an- nastetaan, jollei täm än sopi- borgarar an n arra norraenna det nordisk land med landets m uksen kolm annen ösan landa sam a ré tta r og eigin egne statsborgere i den ud- m ääräyksistä m uuta seuraa, borgarar landsins a3 svo straekning andet ikke f0lger toisen pohjoism aan kansa- miklu leyti sem ekki leidir af bestem m elserne i afsnit III lainen m aan omiin kansalai- annad af åkvaedunum f III. i denne konvention. siin. hluta J>essa samnings.

A rtikel 5 5 artikla 5. grein Skal en ydelse nedsaettes Kun pohjoism aan lainsää- Nu skerdast baetur samefter et nordisk lands lov- dännön m ukaan etuutta ra- kvaemt löggjöf norraens lands givning når den falder sam- jo itetaan muiden samanai- ef j>aer lenda meö öörum bot­ men med andre ydelser, skal kaisten etuuksien vuoksi, um og skal |>å einnig unnt ad ydelsen kunne nedsaettes tä tä tulee voida soveltaa skerda {jaer, ef {jaer lenda med også når den falder sammen m yös silloin kun on kyse toi­ tilsvarandi botum samkvaemt med tilsvarende ydelser efter sen pohjoism aan lainsäädän- löggjöf annars norraens et andet nordisk lands lov- nön m ukaan suoritettavista lands. givning. vastaavista etuuksista.

Afsnit II Toinen osa 11. hluti.

Bestemmelser om hvilken lov- Sovellettavaa lainsäädäntöä Akvaedi um hvada löggjöf

givning der skal anvendes koskevia määräyksiä skuli beitt

Artikel 6 6 artikla 6. grein 1. Den der har bopael i et 1. Pohjoism aassa asuva 1. Så, sem b u se ttu r er i nordisk land, er om fattet af henkilö kuuluu, jollei m uusta norraenu landi, fellur undir lovgivningen i bopaelslandet i täm än ösan m ääräyksestä löggjöf busetulandsins ad svo den udstraekning andet ikke m uuta seuraa, asuinm aan miklu leyti sem annad leidir fplger af andre bestem m elser lainsäädännön piiriin. ekki af ödru akvaedi i {jessum i dette afsnit. hluta. 2. En nordisk statsborger 2. Pohjoism aan lipun alla 2. Norraenn rikisborgari, d er er ansat om bord på et kulkevalla aluksella palvele- sem er f skiprum i å skipi, skib, som f0rer et nordisk van pohjoism aan kansalaisen sem siglir undir fana norraens lands flag, anses for at havé katsotaan asuvan ja palvele- lands, teist b u se ttu r og bopasl og vaere ansat i det van siinä m aassa, jo n k a lipun rådinn til starfs I {jvi landi. land hvis flag skibet f0rer. alla alus kulkee. 3. U dlejes et skib, som 3. Jos pohjoism aan lipun 3. N u er skip, sem siglir fprer et nordisk lands flag, alla kulkeva alus annetaan undir fana norraens lands, hovedsagelig ubem andet til vuokralle pääasiassa ilman selt å leigu ad m estu öm annad en reder i et andet nordisk m iehistöä toisessa pohjois­ til utgerdarm anns f ödru nor­ land, gaelder bestem m elsen i m aassa olevalle varusta- raenu landi og skal {jå åkvaedid andet stykke kun for d en, der m olle, toisen kappaleen 12. målsgrein adeins gilda um e r ansat af skibets ejer eller m ääräys koskee vain henki- {tå, sem rådnir eru af eiganda a f en person, der repraesen- löä, jo k a on aluksen omista- skipsins eda einhverjum f

e) p erso n er som avleder e) p ersoner som härleder sin rett fra en person som er sin rätt från någon under a)— nevnt u n d er a ) - d ) . d) näm nd person.

A rtikkel 4 A rtikel 4 Ved anvendelse av lovgiv- Vid tilläm pning av lagstift­ ningen i et nordisk land like- ningen i ett nordiskt land lik­ stilles statsborgere i ett annet ställes, såvitt ej annat följer nordisk land m ed landets av bestäm m elserna i avdel­ egne statsborgere for så vidt ning III av denna konven­ annet ikke fölger av bestem - tion. m edborgare i annat nor­ m elsene i denne konvensjons diskt land med landets egna tredje del. m edborgare.

A rtikkel 5 A rtikel 5 Skal en ytelse e tte r et nor­ N är enligt ett nordiskt disk lands lovgivning settes lands lagstiftning en förm ån ned når den faller sammen inskränks om den sam m an­ m ed andre ytelser, skal ytel- träffar med andra förm åner, sen også kunne settes ned skall d etta kunna tilläm pas n år den faller sam m en med även när den sam m anträffar tilsvarende ytelser som utbe- med m otsvarande förm åner tales e tte r et an n et nordisk som utgår enligt ett annat lands lovgivning. nordiskt lands lagstiftning.

Annen del Avdelning II

Bestemmelser om hvilken lov­ Bestämmelser om tillämplig

givning som skal anvendes lagstiftning

A rtikkel 6 A rtikel 6 1. Den som er b o sa tt i et 1. Den som är bosatt i ett nordisk land, skal vaere om- nordiskt land skall, i den mån fattet av lovgivningen i bo- ej annat följer av annan be­ settingslandet, for så vidt an­ stäm m else i denna avdel­ net ikke f0lger av andre b e­ ning, om fattas av lagstift­ stem m elser i denne del. ningen i bosättningslandet. 2. N ordisk statsborger 2. En nordisk m edborgare som e r a n satt om bord i far- som är anställd om bord på t0y som f0 rer et nordisk e tt fartyg som för ett nordiskt flagg, skal anses b o sa tt og lands flagga skall anses bo­ ansatt i det land hvis flagg satt och anställd i det land fart0yet f0rer. vars flagga fartyget för. 3. L eies et fart0y som 3. U thyres ett fartyg, som f0rer et nordisk lands flagg ut för ett nordiskt lands flagga, i i hovedsak ubem annet til huvudsak obem annat till en reder i et annet nordisk land, redare i annat nordiskt land, skal bestem m elsen i nr. 2 skall bestäm m elsen i andra bäre gjelde for den som er sty ck et gälla endast den som an satt hos fart0 y ets eier eller är anställd hos fartygets noén som tre r i dennes sted. ägare eller någon som denne

te re r denne. En nordisk ja n tai sellaisen henkilön pal- hans um boöi. Norraenn rikisstatsborger, d er e r an sat om veluksessa, jo n k a palveluk- borgari, sem råöinn er å skip bord af rederen eller af en sia aluksen om istaja käyttää. af utgeröarm anni eöa einperson, der repraesenterer V arustam on tai varustam on hveijum i hans um boöi, teist denne, anses for at havé bo- käyttäm än henkilön palkkaa- busettu r og råöinn i siöar pael og vaere ansat i sidst- man pohjoism aan kansalai- nefnda landinu. naevnte land. sen katsotaan asuvan ja palvelevan viim eksim ainitussa m aassa.

A rtikel 7 7 artikla 7. grein 1. Den der er antaget til 1. H enkilö, jo k a työsken- 1. Så, sem råöinn er til arbejde i et andet nordisk telee m uussa pohjoism aassa starfa i ööru norraenu landi land end det hvori han har kuin missä hän asuu, kuuluu en J>vi, sem hann er busettur sin bopael, e r om fattet af lov- tä ssä työssä työskentely- f, skal meö tilliti til f>ess givningen i beskajftigelses- m aan lainsäädännön piiriin, starfs falla undir löggjöf landet for så vidt angår dette kun on kysym ys oikeudesta starfslandsins aö J)vi er tekur arbejde med hensyn til ret til etuuksiin, jo tk a riippuvat an- til bötaréttar, sem byggist å ydelser som afhaenger af er- siotyöstä tai sen tuottam asta launuöu starf! eöa tekjum af hvervsarbejde eller indtaegt tulosta. sliku starf!. fra sådant arbejde. 2. Den som er antaget til 2. H enkilön, jo k a työs- 2. hegar m aöur er råöinn arbejde i to eller flere nordi­ kentelee kahdessa tai useam- til starfa ( tveim eöa fleiri ske lande, anses for at havé m assa pohjoism aassa, katso­ norraenum löndum skal litiö sit beskaeftigelsesland der taan työskentelevän sielia, svo å aö hann starf! Jjar sem hvor arbejdsgiveren har sin m issä työnantaja asuu tai vinnuveitandinn er busettur bopael eller virksom heden m issä yrityksellä on koti- eö a fyrirtaekiö å heima. har sit saede. paikka. 3. Den som tilhprer det 3. Lento- tai maakuljetu- 3. Så, sem er f starfsliöi og rejsende personale ved fly- syrityksen m atkustavaan i feröum hjå fyrirtaeki, sem eller land-transportvirksom - henkilökuntaan kuuluvan annast flutninga i lofti eöa å hed, anses for beskaeftiget katsotaan työskentelevän landi, skal teljast starfa { w d er hvor han har sit faste sta- siellä, m issä hänellä on kiin- sem hiö fasta starfsaösetur tioneringssted. teä asem apaikka. hans er. 4. Som arbejde i et nor­ 4. P ohjoism aassa tehdyksi 4. Paö skal einnig taliö disk land anses også arbejde työksi luetaan myös työ sta rf i norraenu landi, jiegar med udforskning og udvin- luonnonvarojen tutkim iseksi unniö er viö rannsöknir og nyding a f naturforekom ster på ja hyödyntäm iseksi täm än tingu nåtturuauölinda å landet nordisk lands kontinental- m aan m anneijalustalla sellai- grunni |)ess lands eins og f>aö sokkel, således som denne er sena kuin täm ä on m ääritelty er skilgreint i G enfarsam bestem t i G enevekonven- 29 huhtikuuta 1958 päivä- Jjykktinni frå 29. april 1958 tionen af 29. april 1958 om ty ssä m anneijalustaa koske- um landgrunniö. den kontinentale sokkel. vassa G enevan yleissopim uksessa.

A rtikel 8 8 artikla 8. grein 1. U dsender en arbejds- 1. Jos työnantaja lähettää 1. Nu sendir atvinnuregiver en arbejdstager fra et työntekijän yhdestä pohjois- kandi starfsm ann frå nor­ nordisk land til et andet no r­ m aasta toiseen suorittam aan raenu landi til annars norraens disk land for der for arbejds- työnantajan lukuun työtä, lands til }?ess aö inna fjär af giverens regning at udfpre ar- jo n k a arvioidaan kestävän hendi å atvinnurekandans

N ordisk statsborger som er anlitar. En nordisk m edbor­ an satt om bord av rederen el­ gare, som anställs om bord av ler av noén som tre r i dennes redaren eller någon som den­ sted, an ses bosatt og an satt i ne anlitar, anses bosatt och sistnevnte land. anställd i sistnäm nda land.

A rtikkel 7 A rtikel 7 1. Den som er an satt til å 1. Den som är anställd för utf0re arbeid i et annet no r­ arbete i ett annat nordiskt disk land enn det hvor han er land än det där han är bosatt bo satt, skal for så vidt skall med avseende på detta gjelder d ette arbeidet va;re arbete om fattas av lagstift­ om fattet av lovgivningen i ningen i sysselsättningslan­ sysselsettingslandet når det det i fråga om rätt till förm å­ gjelder ytelser som er av- ner som är beroende av för­ hengig av ervervsarbeid eller v ärvsarbete eller inkom st av inntekt fra slikt arbeid. sådant arbete. 2. Den som er an satt til å 2. Den som är anställd för utf0re arbeid i to eller flere arbete i tv å eller flera nordis­ nordiske land, skal anses ka länder skall anses syssel­ sy sselsatt d er arbeidsgiveren sa tt där arbetsgivaren är bo­ er bosatt eller virksom heten satt eller företaget har sitt har sitt sete. säte. 3. D en som tilh0rer det 3. Den som tillhör den re­ reisende personale ved fly- sande personalen vid flyg- el­ eller landtransportvirksom - ler landtransportföretag skall het, skal anses sysselsatt der anses sysselsatt där han har han har sitt faste stasjone- sin fasta stationeringsort. ringssted. 4. Som arbeid i et nordisk 4. Som arbete i ett nor­ land regnes her også arbeid diskt land räknas även arbete m ed underspkelse ette r og m ed undersökning och utvin­ utvinning av naturforekom - ning av naturtillgångar på ste r på d ette lands kontinen- d etta lands kontinentalsockel talsokkel, slik denne fast- sådan denna bestäm s i Gesettes i m edhold av G eneve- névekonventionen den 29 konvensjonen av 29. april april 1958 om kontinental­ 1958 om kontinental- sockeln. sokkelen.

A rtikkel 8 A rtikel 8 1. U tsen d er en arbeids- 1. U tsänder en arbetsgiva­ giver en arb eid stak er fra et re en arbetstagare från ett nordisk land til et annet n or­ nordiskt land till e tt annat disk land for å utfpre et ar­ nordiskt land för att där för beid d er for arbeidsgiverens arbetsgivarens räkning utfö­ regning som påregnes å vare ra ett arbete som beräknas

bejde som påregnes at vaere enintään kaksitoista kuu- reikning starf, sem aetlaö er h0jst tolv m åneder, e r ved- kautta, kuuluu hän 7 artik- aö taki i m esta lagi tolf kom m ende fortsat om fattet lassa tarkoitettujen etuuk- m ånuöi, og skal hann på enn a f det f0rstnaevnte lands lov- sien suhteen edelleen ensiksi vera undir lögum fyrrnefnda givning med hensyn til retten m ainitun m aan lainsäädän- landsins aö })vi er tekur til til de ydelser d er er naevnt i nön piiriin. b ö taréttar, sem um raeöir i 7. artikel 7. grein. 2. H vis arbejdet i d et land 2. Jos työ siinä m aassa, 2. N u tekur starfiö i landhvortil arbejdstageren er ud- jo h o n työntekijä on lähe- inu, sem starfsm aöur var sendt, varer i laengere tid end tetty , jatk u u arvioitua pitem- sendur til, lengri tim a en påregnet og i m ere end tolv pään j a yli kaksitoista kuu- buist var viö og meira en tolf m åneder, kan bestem m elsen kautta, voidaan ensim- månuöi og getur på J)aö, sem i f0rste stykke udstraekkes til m äisessä kappaleessa sanot- segir i 1. m ålsgrein, gilt at gadde indtil arbejdet er tua noudattaa työn loppuun- åfram jaar til starfinu lykur, afsluttet, forudsat at ved- suorittam iseen saakka sillä enda sé j>aö sam jiykkt af kom m ende m yndigheder i de edellytyksellä, että asiano- hlutaöeigandi stjörnvöldum i pågaddende lande giver sam- saisten m aiden asianom aiset löndum Jjeim, sem hlut eiga tykke hertil. viranom aiset antavat tähän aö måli. suostum uksensa. 3. Ved anvendelse af be- 3. Täm än artiklan mää- 3. Viö beitingu åkvaeöa stem m elsem e i denne artikel räyksiä sovellettaessa on jjessarar greinar skal (?aö gadder bestem m elsen i a rti­ voim assa m itä 7 artiklan nel- gilda, sem segir i 7. grein, 4. kel 7, fjerde stykke. jä n n essä kappaleessa on sa- m ålsgrein. nottu.

A rtikel 9 9 artikla 9. grein D enne konvention ber0rer Tärna sopim us ei koske 18 Pessi sam ningur snertir ikke de bestem m elser i huhtikuuta 1961 tehdyn dip- ekki Jtau åkvaeöi i V inarsam - W ienerkonventionen af den lom aattisia suhteita koske- ningnum frå 18. april 1961 18. april 1961 om diplom ati­ van W ienin yleissopim uksen um stjörnm ålasam band né ske förbindelser eller W ien­ eikä 24 huhtikuuta 1963 teh­ V inarsam ningnum frå 24. erkonventionen af den 24. dyn konsulaarisia suhteita april 1963 um raeöissamband, april 1963 om konsulaere för­ koskevan Wienin yleissopi­ sem varöa på löggjöf, sem bindelser som angår den lov- m uksen niitä m ääräyksiä, nefnd er i 2. grein, 1. m åls­ givning, d er er naevnt i artikel jo tk a liittyvät 2 artiklan en- grein. S érstök åkvaeöi um 2, f0rste stykke. Saerlige sim m äisessä kappaleessa rétt til aö sto ö ar er aö finna i regler om re t til naturaly- m ainittuun lainsäädäntöön. III. hluta, 1. kafla. delser er fastsat i afsnitt III, O ikeudesta hoitoetuuksiin kapitel 1. m äärätään erikséen kolm an­ nen ösan 1 luvussa.

A rtikel 10 10 artikla 10. grein Bidrag til ydelser som er M aksut täm än sopim uksen Iögjöld vegna böta, sem om fattet a f denne konven­ m ukaisista etuuksista suori- })essi sam ningur Qallar um, tion, skal betales i det land tetaan siinä m aassa, jon k a skulu innt af hendi i jjvi hvis lovgivning gaelder med lainsäädäntö koskee oikeutta landi, er löggjöf um rétt til hensyn til retten til ydelser etuuksiin, jo tk a riippuvat an- böta, sem byggjast å atvinnu som afhaenger a f erhvervsar- siotyöstä tai ansiotyön tu- eöa atvinnutekjum , gildir i. bejde eller indtaegt fra sådant loista. Tällaisia m aksuja ei Slikra iögjalda skal ekki kraf-

h0yst tolv m åneder, skal han pågå högst tolv m ånader, m ed hensyn til y telser som skall han i fråga om rätt till nevnt i artikkel 7 fo rtsatt förm åner som avses i artikel va:re om fattet av f0rstnevnte 7 fortfarande om fattas av det lands lovgivning. förstnäm nda landets lagstift­ ning.

2. D ersom arbeidet i det 2. Om arbetet i det land land arbeidstakeren er ut- till vilket arbetstagare u t­ sendt til v are r lenger enn på- sänts pågår längre tid än be­ regnet og u to v e r tolv m åne­ räknat och m er än tolv m åna­ der, kan det som er fastsatt i der, kan vad i första stycket nr. 1 fortsette å gjelde inntil sägs fo rtsätta att gälla till arbeidet e r av slu ttet, forut­ dess arbetet slutförs, förut­ satt at de kom petente m yn­ satt att behöriga m yndigheter digheter i de berprte land gir i de berörda länderna läm nar sitt sam tykke. m edgivande härtill.

3. Ved gjennom f0ringen 3. Vid tilläm pning av be­ av bestem m elsene i denne stäm m elserna i denna artikel artikkel skal bestem m elsen i skall vad som sägs i artikel 7 artikkel 7 nr. 4 gjelde tilsva- fjärde stycket gälla. rende.

A rtikkel 9 A rtikel 9 D enne konvensjon berprer D enna konvention berör ikke de bestem m elser i icke de bestäm m elser i Wien- W ienkonvensjonen om dip­ konventionen den 18 april lom atisk sam kvem av 18. 1961 om diplom atiska förbin­ april 1961 og W ienkonven­ delser och W ienkonvensjonen om konsulaert sam ­ tionen den 24 april 1963 om kvem av 24. april 1963 som konsulära förbindelser, som angår den lovgivning som er hänför sig till den i artikel 2 nevnt i artikkel 2 nr. 1. Saer- fö rsta stycket angivna lag­ skilte regler om rett til stiftningen. B eträffande rätt naturalytelser e r fastsatt i till vårdförm åner stadgas sär­ tredje del, kapittel 1. skilt i avdelning l i l , kapitel 1.

A rtikkel 10 A rtikel 10 A vgifter för ytelser som A vgifter för förm åner som om fattes av denne konven­ regleras genom denna kon­ sjon, skal betales i det land vention skall erläggas i det hvis lovgivning gjelder for land vars lagstiftning gäller i ytelser som er avhengig av fråga om rätt till förm åner erv erv sarb eid eller inntekt som ä r beroende av förvärvs­ fra slikt arbeid. Slike avgifter arbete eller inkom st av så­

t a - 20-023 15

arbejde. S ådanne bidrag må saa periä toisessa m aassa. ist i ööru landi. ikke opkraeves i et andet land.

A rtikel 11 11 artikla I I . grein V edkom m ende m yndig­ K ahden tai useam m an Aö Jivi er varöar sérstaka heder i to eller flere nordiske pohjoism aan asianom aiset flokka m anna eda einstaklande kan for sasrlige p erso n ­ viranom aiset voivat sopia linga geta hlutaöeigandi grupper eller p erso n er indgå erityisten henkilöryhm ien tai stjörnvöld tveggja eöa fleiri overenskom st om undta- henkilöiden osalta poikkeuk- norraenna landa sam iö um gelser fra bestem m elsem e i sista täm än ösan m ääräyk- undantekningar frå reglunum d ette afsnit. U nderretning siin. Ilm oitus tällaisesta sopi- i jiessum hluta. Tilkynningar om en sådan overenskom st m uksesta on toim itettava um slikt sam kom ulag skal skal gives til det danske T anskan ulkom inisteriölle, senda danska utanrikisudenrigsm inisterium som jo n k a on puolestaan ilmoitet- råöuneytinu, en Jivi b er aö d erefter skal underrette ved­ tav a asiasta m ainittuun sopi- tilkynna hlutaöeigandi kom m ende m yndigheder i de m ukseen osallistum attom ien stjörnvöldum i Jieim löndum , lande der ikke har deltaget i maiden asianom aisille vira- sem ekki eru aöilar aö samoverenskom sten. nomaisille. komulaginu.

Afsnit III Kolmas osa III. hluti.

Saerlige bestemmelser om ret- Erityisiä määräyksiä oikeu- Sérstök åkvaeöi um bötarétt

ten till ydelser desta etuuksiin

Kapitel 1. Ydelser ved syg- 1. luku. Sairauteen ja äitiy- 1. kalli. Baetur vegna vei-

dom, födsel eller adoption teen tai isyyteen perustuvat kinda, barnsfaeöinga og aett-

etuudet leiöinga

A rtikel 12 12 artikla 12. grein 1. Den som flytter fra et 1. Pohjoism aasta toiseen 1. Så, sem flyst frå einu nornordisk land til et andet, kan pohjoism aahan m uuttavalla rasnu landi til annars, getur m ed hensyn til retten til henkilöllä on oikeus, kun on aö Jivi er varöar rétt til böta ydelser ved sygdom , f0dsel kyse oikeudesta etuuksiin vegna veikinda, bam sburöar eller adoption i tilflytnings- sairauden ja äitiyden tai isyy- eöa aettleiöingar i landinu, landet, påberåbe sig forhol- den perusteella, uudessa sem Aust er til, skirskotaö til dene i d et tidsrum han har asuinm aassaan vedota oloi- aöstaeönanna å Jieim tim a, vaeret om fattet af lovgivnin- hin sinä aikana, jolloin hän sem hann var håöur löggjöf gen i fraflytningslandet. Ved kuului entisen asuinm aansa landsins, sem hann fluttist bevilling af ydelser i tilflyt- lainsäädännön piiriin. Myön- frå. Viö veitingu böta i lan­ ningslandet tages d er hensyn nettäessä etuuksia asuin- dinu, sem flust var til, skal til ydelser som er m odtaget i m aassa on o tettava huo- taka tillit til böta, sem veittar fraflytningslandet. mioon entisessä asuinm aassa voru i landinu, sem flust var m aksetut etuudet. frå. 2. Ret til ydelser efter 2. Täm än artiklan mu- 2. R éttur til böta samdenne artikel föreligger også kainen oikeus etuuteen on kvaemt Jiessari grein er einnig for sygdom , svangerskab el­ olem assa m yös ennen uuteen fyrir hendi vegna sjukdom s, ler f0dsel, der er indtruffet asuinm aahan asettum ista al- m eögöngu eöa faeöingar, sem inden bosaettelsen i tilflyt- kaneen sairauden teli raskau- åtti sér staö åöur en buseta ningslandet. K onventionen den taikka tapahtuneen syn- v ar tekin upp i landinu, sem giver dog ikke ret til ydelser, nytyksen perusteella. Täm ä flust var til. {jessi sam ningur hvis hensigten med flytnin- yleissopim us ei kuitenkaan veitir { jö ekki ré tt til böta ef

skal ikke innkreves i annet dant arbete. S ådana avgifter land. får ej tas ut i annat land.

A r tikkel 11 A rtikel 11 De kom petente m yndighe­ T vå eller flera nordiska te r i to eller flere nordiske länders behöriga myndighe­ land kan for saerskilte per­ te r kan för särskilda person­ songrupper eller personer g rupper eller p ersoner över­ inngå o verenskom st om unn- enskom m a om undantag från tak fra bestem m elsene i den­ bestäm m elserna i denna av­ ne del. U nderretning om slik delning. U nderrättelse om o verenskom st skal sendes sådan överenskom m else det danske utenriksm iniste- skall tillställas det danska riet, som d e re tte r skal under- utrikesm inisteriet, som i sin rette de kom petente myndig­ tu r h ar att underrätta de b e­ heter i de land som ikke har höriga m yndigheterna i de tä tt del i overenskom sten. länder som ej deltagit i ö v er­ enskom m elsen.

Tredje del Avdelning III

Saerskilte bestemmelser om Särskilda bestämmelser om

retten till ytelser rätt till förmåner

Kapittel 1. Ytelser ved syk- Kapitel 1. Förmåner vid sjuk­

dom, svangerskap og födsel dom och föräldraskap

A rtikkel 12 A rtikel 12 1. D en som Hytter fra et 1. Den som flyttar från ett nordisk land til et annet kan, nordiskt land till ett annat n år det gjelder re tt til ytelser äger för rätt till förm åner vid ved sykdom , svangerskap og sjukdom och föräldraskap i födsel, i tilflyttingslandet på- inflyttningslandet åberopa berope seg forhold i det tids- förhållanden u nder tid då han rom han h ar vaert om fattet av varit om fattad av lagstift­ lovgivningen i fraflyttings- ningen i utflyttningslandet. landet. Ved tilståelse av Vid beviljande av förm åner i ytelser i tilflyttingslandet inflyttningslandet skall hän­ skal det tas hensyn til ytelser syn tas till förm åner som u t­ som er m o ttatt i fraflyttings- gått i utflyttningslandet. landet.

2. R ett til ytelser etter 2. R ätt till förm ån enligt denne artikkel föreligger denna artikel föreligger även også for sykdom , svanger­ för sjukdom , havandeskap skap eller födsel som forelå eller födsel som inträffat före eller inntraff för bosettingen i bosättningen i inflyttnings­ tilflyttingslandet. D enne landet. D enna konvention konvensjon skal likevel ikke skall dock ej m edföra rätt till m edföre re tt til ytelser der- förm ån om avsikten med

gen til landet kan antages at an n a oikeutta etuuteen, jo s aetla m å aö tilgangurinn meö vaere dér at m odtage sådanne voidaan olettaa toiseen maa- flutningnum til landsins hafi ydelser. han m uuttam isen tarkoituk- veriö så, aö få slikar baetur sena olleen saada tällainen {sar. etuus. 3. H vis d er ved flytningen 3. Jos m uuton aikaan 3. Nu er m aöur aönjötandi ydes dagpenge fra fraflyt- m aksetaan päivärahaa enti- dagpeninga frå landinu, sem ningslandet udbetales fort­ sestä asuinm aasta, ja tk o ssa hann flyst frå, {segar flutninsatte dagpenge fra tilflyt- m aksettava päiväraha on gur å sér staö og skal hann {så ningslandet efter d ette lands m aksettava uudesta asuin­ eftir flutninginn få dagpe­ lovgivning. Om npdvendigt m aasta täm än maan lainsää- ninga frå landinu, sem hann tages d er hensyn til arbejds- dännön m ukaisesti. Tarpeen fluttist til, samkvaemt löggjöf indtaegt i fraflytningslandet. vaatiessa on o tettava huo- {sess. {segar nauösynlegt er mioon entisessä asuinm aassa skal taka tillit til atvinnuhankittu ansiotulo. tekna i landinu, sem flust var frå. 4. B estem m elserne i den­ 4. Täm än artiklan mää- 4. Akvaeöi jsessarar ne artikel finder tilsvarende räykset koskevat vastaavasti greinar skulu å sam svarandi anvendelse for den som af henkilöä, jolia m uusta syystä hått gilda fyrir {sann m ann, anden grund end flytning ef­ kuin m uutosta on täm än so- sem af öörum åstaeöum en te r bestem m elserne i afsnit II pim uksen toisen ösan mää- vegna flutnings samkvaemt i denne konvention har ret til räy sten m ukaan oikeus sai- åkvaeöunum i II. hluta {sessa y delser ved sygdom , fpdsel rauden ja äitiyden tai isyyden samnings å rétt til böta vegna eller adoption fra e t andet perusteella annettavaan sjukdom s, barnsburöar eöa nordisk land end det hvis etuuteen m uusta pohjois- aettleiöingar frå ööru norlovgivning han tidligere har m aasta kuin siitä, jo n k a lain- rsenu landi en {svi hvers lögg­ vaeret om fattet af. säädännön piiriin hän on ai- jö f hann åöur var håöur. kaisem m in kuulunut.

A rtikel 13 13 artikla 13. grein Den som udfprer arbejde Henkilöllä, jo k a työsken- M aöur, sem råöinn er til som ansat i et andet nordisk telee palveluksessa olevana starfa i ööru norraenu landi land end det hvor han har bo- toisessa pohjoism aassa kuin en {svi, sem hann er busettur pael, har ved sygdom ret til m issä hän asuu, on sairauden i, ä I veikindum rétt å dagdagpenge fra beskaeftigelses- jo h d o sta oikeus päivärahaan peningum frå starfslandinu landet sålaenge ansaettelsen työskentelym aasta niin m eöan råöningin stendur, består, dog m indst i 90 dage. kauan kuin palvelussuhde eigi {sö skem ur en 90 daga. D erefter ydes fo rtsatte dag­ k estää, kuitenkin vähintään Siöan greiöast dagpeningar penge fra bopaelslandet 90 päivän ajan. Täm än jäl- frå busetulandinu og gilda hvorved bestem m elserne i keen ja tk o ssa suoritettava um fsaö åkvaeöi 12. greinar. artikel 12 finder anvendelse. p äiväraha m aksetaan asuin­ m aasta, jolloin sovelletaan 12 artiklan m ääräyksiä.

A rtikel 14 14 artikla 14. grein 1. Den som h ar bopael i et 1. Jossakin pohjoism aassa 1. Um m ann, sem buset­ nordisk land og er sikret na- asuva ja siellä hoitoetuuksiin tur er i norraenu landi og å turalydelser dér, har hvis han oikeutettu henkilö saa, jo s {sar rétt til aö sto ö ar, gildir under ophold i et andet nor­ hän jo u tu u sairaanhoidon {saö, aö veröi hann {surfandi disk land får behov for syge- tarpeeseen toisessa pohjois­ sjukrahjålpar m eöan hann behandling, ret til naturaly- m aassa oleskellessaan, hoi- dvelur i ööru norraenu landi

som hensikten med flyttin- flyttningen till ett land kan gen til et land kan antas å an tas vara att d är erhålla så­ vaere å få slike y telser der. dan förm ån.

3. D ersom det ved flyt- 3. Om det vid flyttningen tingen ytes dagpenger fra fra- utgår dagpenning från utflyttflyttingslandet, skal dag­ ningslandet skall fortsatt penger fo rtsatt u tbetales fra dagpenning utbetalas från intilflyttingslandet e tte r dette flyttningslandet enligt detta lands lovgivning. Om npd- lands lagstiftning. N är så er­ vendig tas d et hensyn til er- fordras skall hänsyn tas till vervsinntekt i fraflyttingslan- förvärvsinkom st i utflyttdet. ningslandet.

4. B estem m elsene i denne 4. B estäm m elserna i den­ artikkel skal gjelde tilsva- na artikel skall på m otsva­ rende for den som , av annen rande sätt gälla för den som, grunn enn Hytting, skal ha av annan anledning än flytt­ re tt etter bestem m elsene i ning, enligt bestäm m elserna i denne konvensjons annen avdelning II av denna kon­ del til ytelser ved sykdom , vention skall ha rä tt till för­ svangerskap eller födsel fra m åner vid sjukdom eller föret annet nordisk land enn det äldraskap från ett annat nor­ hvis lovgivning han tidligere diskt land än det vars lagstift­ har vaert om fattet av. ning han tidigare om fattats av.

A rtikkel 13 A rtikel 13 D en som er an satt for ar- Den som är anställd för ar­ beid i et annet nordisk land bete i ett annat nordiskt land enn det hvor han er bosatt, än det där han är bosatt äger h ar ved sykdom re tt til dag­ vid sjukdom rätt till dagpen­ penger fra sysselsettingslan- ning från sysselsättningslan­ d et så tenge ansettelsen be­ d e t så länge anställningen be­ stå r, m en m inst i 90 dagar. står, dock minst i 90 dagar. D eretter skal fo rtsatte dag­ D ärefter skall fo rtsatt dag­ penger u tbetales fra boset- penning utgå från bosätttingslandet, og herunder får ningslandet, varvid bestäm ­ bestem m elsene i artikkel 12 m elserna i artikel 12 äger anvendelse. tilläm pning.

A rtikkel 14 A rtikel 14 1. Den som er bosatt i et 1. D en som är bosatt i ett nordisk land og har rett til nordiskt land och äger rätt naturalytelser der, skal d er­ till vårdförm åner där skall, som han u nder opphold i et om han under vistelse i ett annet nordisk land får behov annat nordiskt land blir i be­ for sykehjelp, få natural- hov av sjukvård, erhålla

delser fra opholdslandet efter toetuuksia oleskelum aasta skal hann njöta aöstoöar frå d ette lands lovgivning. Det täm än m aan lainsäädännön dvalarlandinu samkvaemt samme gaelder for den som m ukaisesti. Sam a koskee löggiöf bess. H iö sam a gildir uden at vaere nordisk stats- henkilöä, jo k a ei ole pohjois- um ma .n, sem ån fjess a3 borger, h ar ret til naturaly- m aiden kansalainen mutta vera norraenn rikisborgari å delser i e t nordisk land på jo lia on oikeus hoitoetuuk- rétt å aöstoö i norraenu landi grund af ansaettelse om bord siin pohjoism aassa sen pe- vegna Jjess aö hann vinnur å på et skib som fprer e t nor­ rusteella, e ttä hän työskente- skipi, sem siglir undir fäna disk lands flag. lee pohjoism aan lipun alla norraens lands. kulkevalla aluksella. 2. R et til ydelser efter 2. Täm än artiklan mu- 2. R éttur til bö ta sam ­ denne artikel föreligger ikke kaista oikeutta etuuksiin ei kvaemt [lessari grein e r j>ö hvis hensigten m ed opholdet ole, jo s m aassa oleskelun tar- ekki fyrir hendi ef telja m å aö i landet kan antages at vaere koituksena voidaan olettaa tilgangur meö dvöl \ landinu d é r at m odtage naturaly- olevan hoitoetuuksien saa- sé aö njöta a ö sto ö ar f>ar. Så delser. Den som opholder sig minen sielia. M aassa m uista sem dvelst t einhveiju lani et land a f andre årsager end syistä kuin työn tai opiskelun danna vegna annars en atarbejde eller studier har kun vuoksi oleskelevalla henki- vinnu eöa nåm s å J d v i aöeins ret til naturalydelser ved f0d- löllä on oikeus hoitoetuuk- rétt å aöstoö vegna barnssel hvis det ikke med rime- siin synnytyksen yhteydessä faeöingar aö ekki hafi veriö lighed kunne forudses at ainoastaan, mikäli kohtuu- åstaeöa til Jjess aö aeda aö fpdslen ville findé sted u nder della ei ole voitu ennakoida faeöingin mundi eiga sér staö opholdet i det andet land. synnytyksen tapahtuvan tä ­ m eöan å }>eirri dvöl staeöi. män oleskelun aikana. 3. Ret til ydelser efter 3. Täm än artiklan mu- 3. R éttur til böta sam ­ denne artikel föreligger ikke kaista oikeutta etuuksiin ei kvaemt g essån grein fellur efter det tidspunkt da den ole sen ajankohdan jälkeen, niöur um leiö og åstand bösyges tilstand tillader rejse til jolloin hoidettavan tila sallii tajjegans leyfir aö hann ferd et land hvor han har bopael. hänen m atkustaa asuinm aa- öist til landsins, sem hann er F o rtsatte ydelser b0r dog al- hansa. E tuudet tulee kuiten- b u se ttu r i.Pö skal halda bötaligevel gives når det efter kin edelleenkin antaa, mil­ greiöslum åfram {jegar han­ om staendighedem e ikke er ri- lom olosuhteisiin katsoen ei nig er åstatt aö ekki er sannmeligt at henvise den syge til ole kohtuullista osoittaa sai- gjarnt aö visa hinum sjuka til behandling i bopaelslandet. rasta saam aan hoitoa asuin- um önnunar i busetulandinu. m aastaan. 4. Ved hjem rejse til bo- 4. M atkustettaessa kodin 4. Viö heim för til busetupa;lslandet daekker opholds­ asuinm aahan on oleskelu- landsins skal dvalarlandiö landet de m erudgifter som m aan k o rvattava siitä aiheu- stan d a straum af jjeim aukao p står fordi vedkom m ende tuva lisäkustannus, että hen- kostnaöi, sem a f J>vf leiöir aö som f0lge af sygdom m en må kilö jo u tu u sairaudentilansa m aöur vegna sjukdom s sins benytte en rejseform d er er vuoksi käyttäm ään kalliim- v eröur aö feröast m eö dyrara dyrere end den han ellers paa m atkustustapaa kuin hän möti en hann ella mundi ville havé an vendt. m uuten olisi käyttänyt. gera.

A rtikel 15 15 artikla 15. grein P ersoner som efter de kon­ Henkilöillä, jo tk a eivät 9 M enn, sem samkvaemt ventioner der e r naevnt i arti­ artiklassa m ainittujen yleis- samningum |?eim, sem nefnkel 9, ikke om fattes a f lov- sopim usten m ukaan kuulu dir eru \ 9. grein, falla ekki givningen i det land hvori de sen m aan lainsäädännön pii- undir löggjöf landsins, sem g0r tjeneste, er dog beretti- riin, jo ss a he ovat virantoimi- Jjeir starfa i, skulu j)ö eiga gede til naturalydelser ved tuksessa, on kuitenkin oi- rétt å aöstoö vegna veikinda,

ytelser fra o ppholdslandet e t­ vårdförm åner från vistelse­ te r dette lands lovgivning. landet enligt dess lagstift­ D et sam m e gjelder den som ning. D etsam m a gäller den uten å vaere nordisk stats- som utan att vara nordisk borger h ar re tt til natural- m edborgare äger rä tt till ytelser i e t nordisk land på vårdförm åner i ett nordiskt grunn av an settelse om bord land på grand av anställning på skip som fp rer et nordisk om bord på fartyg som för ett lands flagg. nordiskt lands flagga.

2. R ett til ytelser etter 2. R ätt till förm åner enligt denne artikkel föreligger ikke denna artikel föreligger icke dersom hensikten med opp- om avsikten med vistelsen i holdet i et land kan antas å e tt land kan antas vara att vaere å få naturalytelser der. d ä r erhålla vårdförm åner. D en som oppholder seg i et D en som vistas i ett land av land av andre g ran n e r enn ar- an d ra skäl än arbete eller stu­ beid eller studier, har bäre d ier äger rä tt till vårdför­ rett til naturalytelser ved m åner vid förlossning endast nedkom st dersom det ikke om d et icke skäligen kunnat var g rann til å förutse at ned­ förutses att nedkom sten kom sten ville inntreffe under skulle inträffa under denna opphold i det annet land. vistelse.

3. R ett til y telser etter 3. R ätt till förm åner enligt denne artikkel föreligger ikke d en n a artikel föreligger icke e tte r det tidspunkt da ved- efter den tidpunkt då den kom m endes tilstand tillåter v årdades tillstånd tillåter reise til det land hv o r han er re sa till det land där han är bo satt. F o rtsa tte y telser b0r b o satt. F o rtsatta förm åner likevel gis når det ette r om- b ö r likväl utges när det med stendighetene ikke er rimelig hänsyn till om ständigheterna å henvise den syke til syke- icke är rimligt a tt hänvisa hjelp i bosettingslandet. den sjuke till vård i bosättningslandet. 4. Ved hjem reise til boset­ 4. Vid hem resa till bosätttingslandet skal oppholdslan­ ningslandet skall vistelselan­ d et svare for de m eratgifter det svara för den m erkostnad som o p p stå r ved at noén på som uppkom m er genom att grunn av sin sykdom stilstand någon till följd av sitt sjuk­ m å b en y tte en dyrere reise- dom stillstånd m åste använda m åte enn han ellers ville ha dyrare färd sätt än han eljest benyttet. skulle ha använt.

A rtikkel 15 A rtikel 15 P erso n er som ette r de kon- P ersoner som enligt de i vensjoner som er nevnt i ar­ artikel 9 näm nda konventio­ tikkel 9 ikke skal om fattes av nern a ej skall om fattas av lovgivningen i det land hvor lagstiftningen i det land där de tjenestegj0r, skal likevel de tjänstgör, skall ändock vaere b erettiget til natural- v ara berättigade till vårdför-

sygdom og f0dsel efter lov- keus hoitoetuuksiin sairau- bam sfaeöinga og a-ttleiöinga givningen i det land hvori de den ja äitiyden tai isyyden samkvaemt löggjöf starfsg0r tjeneste. D er opkraeves jo h d o sta virantoim itusm aan landsins. Eigi skal krafiö um ikke bidrag i d ette land. lainsäädännön m ukaisesti. iögjöld i starfslandinu. M itään m aksuja ei virantoim itusm aassa tule periä.

A rtikel 16 16 artikla 16. grein Bestem m elser i et nordisk Pohjoism aan lainsäädän- Åkvaeöi t löggjöf norrasns lands lovgivning om b e­ nö ssä olevia m ääräyksiä ra- lands um takm arkanir å g rän sn in g af udbetaling af jo itu k sista ulkomailla oleske- greiöslu dagpeninga til dagpenge til den der levalle m aksettavan päivära- Jjeirra, sem dveljast erlendis, opholder sig i udlandet, han m aksam isessa ei sovel- gilda ekki Jjegar så, sem å finder ikke anvendelse når leta päivärahaan oikeutetun rétt å dagpeningum , dvelst i den d er har ret til dagpenge, oleskellessa toisessa pohjois- ööru norraenu landi. opholder sig i et andet no r­ m aassa. disk land.

A rtikel 17 17 artikla 17. grein U dbetaler en arbejdsgiver Jos pohjoism aassa toim iva N u greiöir vinnuveitandi i i et nordisk land l0n ved fra- työnantaja m aksaa sairaus- norraenu landi laun i f] arv i st vaer fra arbejdet på grund af taikka äitiys- tai isyysajan frå vinnu vegna veikinda, sygdom , f0dsel eller adop­ palkkaa työntekijälle, jo k a bam sfasöingar eöa aettleiöintion til en arbejdstager som saa sam alta ajalta ja sam an gar til starfsm anns, sem fyrir för samme tid og på grundlag tulon perusteella päivärahaa sam a tim a og vegna sömu a f sam m e indtaegt m odtager to isesta pohjoism aasta, työn- tekna faer dagpeninga frå dagpenge fra et andet nor­ antajalla on oikeus nostaa ööru norraenu landi, og å J)å disk land, h ar arbejdsgiveren m ainittu päiväraha työnteki- vinnuveitandinn rétt å nefnret til at m odtage de naevnte jä n sijasta ikään kuin päivä­ dum dagpeningum t staö dagpenge i arbejdstagerens raha olisi m aksettu työsken- starfsm annsins, eins og dagsted som om dagpengene telym aasta. peningarnir vaeru greiddir frå blev udbetalt fra beskaeftigel- starfslandinu. seslandet.

Kapitel 2. Ydelser ved invali­ 2. luku. Työkyvyttömyyden, 2. kafli. Baetur vegna örorku,

ditet, ålderdom og dodsfald vanhuuden ja kuolemanta- elli og dauöa

Grundpension pauksen perusteella annetta- Grunnlifeyrir

vat etuudet

Peruseläke

A rtikel 18 18 artikla 18. grein 1. En statsborger i et nor­ 1. Pohjoism aan kansalai- 1. M eöan rikisborgari n or­ diskt land er sålaenge han har sella on toisessa pohjois­ raens lands er busettu r i ööru bopael i et andet sådant land, m aassa asuessaan samoin norraenu landi, å hann ré tt til berettiget til grundpension edellytyksin kuin maan grunnlifeyris frå busetulanfra bopaelslandet under de omilia kansalaisilla ja muu- dinu å sömu forsendum og forudsaetninger der gaelder toin tässä artiklassa maini- gilda fyrir rfkisborgara landsfor landets egne statsbor- tuin ehdoin oikeus peruse- ins og meö j>eim skilyröum ,

ytelser ved sykdom , svan- m åner vid sjukdom och gerskap og födsel ette r lov- föräldraskap enligt lagstift­ givningen i d ette land. Det ningen i tjänstgöringslandet. skal ikke innkreves avgifter i A vgifter skall ej uttas i tjän st­ tjenestegjpringslandet. göringslandet.

A rtikkel 16 A rtikel 16 B estem m elser i et nordisk B estäm m elser i ett nor­ lands lovgivning om be- diskt lands lagstiftning om grensning av utbetaling av begränsning av utbetalningen dagpenge til den som opp- av dagpenning till den som holder seg i utlandet, skal vistas utom lands äger ej ikke gjelde når den som har tilläm pning när den dagpenre tt til dagpenger oppholder ningberättigade vistas i annat seg i et annet nordisk land. nordiskt land.

A rtikkel 17 A rtikel 17 U tb etale r en arbeidsgiver i Om arbetsgivare i ett nor­ et nordisk land l0nn ved fra- diskt land utger sjuk- eller vaer fra arbeidet p å grunn av föräldraskapslön till arbets­ sykdom eller fpdsel til ar- tagare som för sam m a tid och b eid stak er som for samme p å grund av sam m a inkom st tid og p å grunnlag av samme uppbär dagpenning från an­ inntekt m ottar dagpenger fra n at nordiskt land, skall ar­ et an n et nordisk land, skal betsgivaren ha rä tt att uppbä­ arbeidsgiveren ha rett til å ra näm nda dagpenning i ar­ m otta nevnte dagpenger i ar- b etstagarens ställe som om beidstakerens sted som om denna hade utgått från sys­ disse bie utb etalt fra syssel- selsättningslandet . settingslandet.

Kapittel 2. Ytelser ved uför- Kapitel 2. Förmåner vid inva­

het, ålderdom og dödsfall liditet, ålderdom och dödsfall

Grunnpensjon Grundpension

A rtikkel 18 A rtikel 18 1. S tatsb o rg er i et nordisk 1. M edborgare i ett nor­ land h ar så lenge han er bo ­ diskt land är under tid, då sa tt i et annet slikt land rett han är bosatt i ett annat så­ til grunnpensjon fra boset- dant land, under de fö ru tsätt­ tingslandet på sam m e vilkår ningar som gäller för landets som gjelder for landets egne egna m edborgare och p å de statsborgere og p å de vilkår villkor i övrigt som anges i

t 4 - 20-023 23

gere, og p å de betingelser d er läkkeeseen asuinm aasta. sem annars eru sett i Jjessari i pvrigt angives i denne arti­ P eruseläkkeellä tarkoitetaan grein. kel. sellaista yleistä eläkettä, jo k a ei m ääräydy aikaisem pien ansiotulojen tai suoritettujen maksujen perusteella. 2. 1 de tilfaelde som er an- 2. Ensim m äisessä kappa- 2. I beim tilvikum , sem f0rt i f0rste stykke ydes leessa tarkoitetuissa tapauk- nefnd eru i I. m ålsgrein, grundpension sissa suoritetaan peruselä- greiöist grunnlifeyrir kettä, 1) for så vidt angår ålders­ 1) kun on kyseessä van- 1) aö 0vi er v aröar ellilipension når den som s0ger huuseläke, jo s eläkkeenha- feyri, begär så, sem um lipension har opholdt sig i lan­ kija keskeytyksettä on oles- feyri saekir, hefur dvalist i d et uafbrudt i m indst de kellut m aassa vähintään vii- landinu aö m innsta kosti brju sidste tre år, m eksi kuluneet kolme siöustu årin sam fleytt. vuotta, 2) for så vidt angår invali- 2) kun on kyseessä työky- 2) aö bvi e r varöar örorkudepension når den som s0ger vyttöm yyseläke, jo s eläk- lifeyri, begär så, sem um lipension keenhakija feyri saskir, a) har opholdt sig i landet a) k eskeytyksettä on oles- a) hefur dvalist i landinu uafbrudt i m indst de sidste 3 kellut m aassa vähintään vii- sam fleytt aö m innsta kosti å r eller meksi kuluneet kolme b ijå siöustu årin, eöa vuotta, tai b) har opholdt sig i landet b) keskeytyksettä on oles- b) hefur dvalist i landinu uafbrudt i m indst det sidste kellut m aassa viimeksi ku- sam fleytt aö m innsta kosti år og herunder i en sam m en- luneen vuoden ajan j a on täl- sföasta åriö og hefur å beim haengende periode på m indst löin vähintään yhden vuoden dvalartim a veriö samfellt i aö et å r har vteret fysisk og psy­ yhtäjaksoisen ajan ruumiilli- m innsta kosti eitt år lfkamkisk i stand til at ud0ve no r­ sesti ja henkisesti ollut ky- lega og andlega feer um aö mal erhvervsvirksom hed, kenevä tavalliseen ansiotoi- inna af hendi alm enn aröbaer m intaan. storf. 3) fo r så vidt angår efter- 3) kun kyseessä on perhe- 3) aö bvi er varöar lifeyri ladtepension, eläke, til eftirlifenda, a) når den efterlevende har a) jo s jälkeenjäänyt kes­ a) begär hinn eftirlifandi opholdt sig i landet uafbrudt i keytyksettä on opiskellut hefur dvalist i landinu sam ­ mindst de sidste tre år eller m aassa vähintään viimeksi fleytt aö m innsta kosti brju kuluneet kolme vuotta, tai siöustu årin, eöa b) når den afd0de ved b) jo s vainaja kuollessaan b) begär hinn låtni var aöndpdsfaldet m odtog invalide- sai ty ökyvyttöm yyseläkettä jötandi örorkulifeyris frå pension fra d ette land eiler m aasta taikka täytti kohdissa bessu landi er hann lést eöa opfyldte de krav som er an- 2 a) tai b) m ainitut, tietyn pi- fullna:göi beim kröfum , sem f0rt i nr. 2 a eller b, alt på tuista m aassaoleskelua kos- greinir ( 2 a eö a b, hvort betingelse af at den efterle­ kevat vaatim ukset, kaikki tveggja meö b vi skilyröi, aö vende ved dpdsfaldet havde sillä edellytyksellä, e ttä jä l­ hinn eftirlifandi hafi veriö bubopasl i landet. keenjäänyt kuolem antapauk- se ttu r i landinu, begär andlåsen sattu essa asui sam assa tiö bar aö. m aassa. 3. M od tager nogen invali- 3. Jos henkilö saa työky­ 3. begär m aöur, sem nytur depension eller efterladte- vyttöm yyseläkettä tai perhe- örorkulifeyris eö a eftirlifenpension efter denne artikel eläkettä täm än artiklan mu- dalifeyris samkvsemt bessari aflpses pensionen uden hen- kaan, on eläke huolim atta grein, naer alm ennum lifeyri-

som for 0vrig er nevnt i d en ­ denna artikel berättigad till ne artikkel. grundpension från bosättningslandet.

2 . 1 de tilfelle som er nevnt 2. I fall som avses i första u nder nr. 1 ytes grunnpen- stycket utgår grundpension sjon

1) for så vidt gjelder 1) såvitt gäller ålderspen­ alderspensjon, dersom den sion, om den pensionssösom spker pensjon i m inst de kande sedan m inst tre år o av­ siste tre år har oppholdt seg bru tet vistas i landet, uavbrutt i landet;

2) for så vidt gjelder ufpre- 2) såvitt gäller invalidpen­ pensjon, dersom den som sion, om den pensionssös0ker pensjon kande a) i m inst de siste tre å r har a) sedan m inst tre år oav­ oppholdt seg uav b ru tt i lan­ b ru tet vistas i landet eller det eller

b) i m inst det siste år har b) sedan minst ett år oav­ oppholdt seg uav b ru tt i lan­ bru tet vistas i landet och d är­ det og d eru n d er i en sam- vid under en sam m anhängan­ m enhengende periode på de period av m inst ett år u t­ minst ett år h ar vaert fysisk ö vat eller varit fysiskt och og psykisk i stand til å ut0ve psykiskt i stånd att utföra e t norm alt erverv; norm alt förvärvsarbete,

3) for så vidt gjelder etter- 3) såvitt gäller efterlevan­ lattepensjon depension, a) dersom den gjenlevende a) om den efterlevande se­ i m inst de siste tre år har dan m inst tre år oavbrutet oppholdt seg uav b ru tt i lan­ vistas i landet, eller det eller b) dersom den avdpde ved b) om den avlidne vid dpdsfallet opp eb ar ufpre- dödsfallet åtnjöt invalidpen­ pensjon fra landet eller fylte sion från landet eller upp­ de vilkår om opphold i landet fyllde de krav som anges un­ som er nevnt u n d er 2 a) eller d er 2 a eller b, allt under för­ b), alt u nder forutsetning av utsättning att den efterle­ at den gjenlevende var b osatt vande vid dödsfallet var b o ­ i landet ved dpdsfallet. sa tt i landet.

3. O ppeba;rer noén ufpre- 3. Å tnjuter någon invalid­ pensjon eller etterlattepen pension eller efterlevande­ sjon i m edhold av denne ar­ pension enligt denna artikel, tikkel, skal pensjonen uan- skall pensionen oavsett vis-

syn til laengden a f opholdsti- oleskeluajan pituudesta kor- saldri, sem gildir f busetulanden a f ålderspension når den v attava vanhuuseläkkeellä dinu, kem ur elliiffeyrir f staö som m odtager pension opnår henkilön saavuttaessa asuin- {jess lffeyris ån tillits til dvaden almindelige pensionsål­ m aassa voim assa olevan lartfma. d er der gadder i bopaslslan- yleisen eläkeiän. det. 4. Ved bedpm m elsen af, 4. Tilapäistä poissaoloa ei 4. Viö athugun å J?vf hvort hvorvidt kravet i andet o te ta huom ioon harkittaessa fullnaegt sé skilyröi 2. målsstykke om en vis tids uaf- kuinka toisessa kappaleessa greinar um tiltekna sam fellda brudt ophold er opfyldt, ses esitetty ä vaatim usta ilman dvöl skal ekki tekiö tillit til d er bort fra et m idlertidigt keskeytystä tapahtuneesta fjarveru um stundarsakir. fravser. Fravasr d er hver gang oleskelusta on noudatettu. Sem slik fjarvera skal jafnan ikke överstiger 4 m åneder, Tällaiseksi poissaoloksi on teljast fjarvera sem hveiju eller for så vidt angår kravet k atso ttav a jo k a tapauksessa sinni stendur ekki lengur en om et års uafbrudt ophold poissaolo, jo k a kullakin ker- fjöra m ånuöi, ellegar einn fravaer d er ikke överstiger en ralla ei kestä yli neljää kuu- m ånuö aö Jjvi er varöar skim åned, regnes i alle tilfaelde kautta tai kun kyseessä on lyröiö um eins års sam fellda for midlertidigt fravaer. P eri­ vaatim us yhden vuoden kes- dvöl. Timabil fjarveru um o d er af midlertidigt fravaer k eytyksettä tapahtuneesta stundarsakir teljast ekki dvaregnes ikke som bopaelstid. oleskelusta, ei yli yhden kuu- lartfmi. kauden. Väliaikaisen poissaolon jak so ja ei lueta oleskeluajaksi.

A rtikel 19 19 artikla 19. grein 1. G rundpension efter a rti­ 1. Edellä 18 artiklassa tar- 1. G runnlffeyrir samkel 18 beregnes i forhold til koitettua peruseläkettä suo- kvaemt 18. grein m iöast viö den pensionsberettigedes ritetaan sen yhteenlasketun sam anlagöan busetutfm a lfsam lede bopaelstid i et eller ajan perusteella, jo n k a eläk- feyrisjjegans i einu eöa fleiri flere nordiske lande. keeseen oikeutettu henkilö hinna norraenu landa. on asunut yhdessä tai useam m assa pohjoism aassa. 2. U dgpr bopaelstiden efter 2. Jos ensim m äisen kappa- 2. E f busetutfm i samfprste stykke m indst 40 år leen m ukaisen asum isajan pi- kvaemt 1. m ålsgrein er aö ydes grundpensionen uden tuus on vähintään neljäkym- m innsta kosti 40 år, greiöist nedsaettelse på grund a f bo­ m entä vuotta, suoritetaan grunnlffeyrir ån skeröingar paelstid. I andre tilfaelde ydes peruseläkettä ilman asum isa­ vegna busetutfm a. I öörum grundpensionen med mindst ja n perusteella teh täv ää vä- tilvikum er grunnlffeyririnn 1/40 for hvert bopaelsår. Ved hennystä. M uussa ta ­ aö m innsta kosti einn fertugberegningen ses d er bort fra pauksessa peruseläkettä asti hluti fyrir hvert busetiden f0r det fyldte 16. år og suoritetaan vähintään yksi tuår. I fjessum utreikningi er tiden efter den almindelige neljäskym m enesosa kultakin sleppt tfmanum fyrir fullpensionsålder d er gaelder for asum isvuodelta. E läkettä naöan 16 åra aldur og tf­ bopaelslandet. B egynder pen­ m äärättäessä ei o teta huo­ m anum eftir aö alm ennum lfsionen at l0be inden den be- mioon henkilön kuudetta- feyrisaldri f busetulandinu er rettigede o pnår den alm inde­ to ista ikävuotta edeltänyttä nåö. E f lffeyrisgreiöslur heflige pensionsålder med- eikä asuinm aassa voim assa ja s t åöur en l£feyris{)egi naer regnes tillige tiden indtil tids- olevan yleisen eläkeiän jäl- hinum alm enna Iffeyrisaldri punktet for opnåelse av pen- keistä aikaa. Jos eläkettä ale- reiknast honum einnig til sionsalderen. taan suorittaa ennen kuin gööa tfminn, sem å vantar aö eläkkeeseen oikeutettu hen- hann hafi nåö Iffeyrisaldri.

sett oppholdstidens lengde telsetidens längd ersättas av e rsta tte s av alderspensjon ålderspension vid uppnående når vedkom m ende når den av den i bosättningslandet alm innelige pensionsålder gällande allm änna pensions­ som gjelder i bosettingslan- åldern. det. 4. Ved avgjprelse av hvor- 4. Vid prövning huruvida vidt kravet i nr. 2 om uav- kravet i andra stycket på viss brutt opphold i en viss tid er tids oavbruten vistelse är oppfylt, skal det ses bort fra uppfyllt bortses från tillfällig midlertidig fravaer. Som slikt frånvaro. Som sådan frånva­ fravaer skal i alle tilfelle anses ro skall i vart fall anses från­ fravaer som hver gang ikke varo , som varje gång icke varer lenger enn fire m åne­ sträc k er sig utöver fyra m å­ der, eller n år det gjelder kra­ nader, eller vad avser kravet vet om ett års u avbrutt opp­ på ett års oavbruten vistelse, hold, ikke lenger enn en utö v e r en m ånad. Perioder m åned. M idlertidig fravaers- av tillfällig frånvaro räknas periode regnes ikke som opp- icke som vistelsetid. holdstid.

A rtikkel 19 A rtikel 19 1. G runnpensjon ette r ar­ 1. G rundpension enligt ar­ tikkel 18 ytes på grunnlag av tikel 18 utgår på grundval av den pensjonsberettigedes den pensionsberättigades sam lede botid i et eller flere sam m anlagda bosättningstid nordiske land. i e tt eller flera nordiska länder.

2. U tgjpr botiden som 2. U ppgår bosättningstinevnt i nr. 1 m inst 40 år, ytes den enligt första stycket till grunnpensjon uten avkort- m inst 40 år, utgår grundpen­ ning p å grunn av botid. I and­ sion utan avkortning med re tilfelle ytes grunnpensjon hänsyn till bosättningstid. I med 1/40 fo r h v ert års botid. annat fall utgår grundpension Ved beregningen av botid ses med m inst en fyrtiondedel bort fra tid f0r fylte 16 år og fö r v aije bosättningsår. Vid tid e tte r den alminnelige beräkningen bortses från tid pensjonsalder som gjelder i före fyllda 16 år och tid efter bosettingslandet. D ersom den i bosättningslandet gäl­ pensjonen ta r til å l0pe f0r lande allm änna pensionsål­ den pensjonsberettigede når dern. Börjar pension utgå in­ den alm innelige pensjons­ nan den pensionsberättigade alder, m edregnes også tiden uppnår den allm änna pen­ fram til pensjonsalderen. sionsåldern, tillgodoräknas även tid fram till tidpunkten för inträdet i pensionsåldern.

kilö täy ttää yleisen eläkeiän, luetaan hänen hyväkseen m yös aika siihen saakka, jolloin hän täy ttää eläkeiän. 3. E fterladtepension til aeg- 3. Jäikeenjääneen puolison 3. Eftirlifendalffeyrir til tefaelle beregnes på tilsva- perhe-eläke m ääräytyy vas- m aka reiknast å sam svarandi rende m åde på grundlag af taavalla tavalla lasketun hatt å grundvelli busetutlm a den afdpdes bopaelstid, så- vainajan asum isajan perus- hins låtna ef så timi er lengri frem t denne er laengere end teella, jo s täm ä aika on pi- en busetutlm i llfeyrisjiegans. den pensionsberettigedes bo ­ tem pi kuin eläkkeeseen oi- Hiö sam a å viö um utreikning paelstid. Det sam m e gaelder keutetun henkilön asumi- ellibfeyris til eftirlifandi ved beregning af ålderspen­ saika. Sam a koskee sellaisen m aka, sem mundi hafa ått sion til en efterlevende aegte- jäikeenjääneen puolison van- rétt å eftirlifendallfeyri, ef faelle som ville havé vaeret huuseläkettä, jolia olisi ollut hann helöi ekki j>egar nåö 11berettiget til efterladtepen­ oikeus saada perhe-eläkettä, feyrisaldri, Eftirlifendalf­ sion hvis pensionsalderen jollei hän olisi ollut täyttänyt feyrir til barna greiöist ån ikke allerede v ar opnået. E f­ eläkeikää. Jälkeenjääneelle skeröingar vegna lengdar buterladtepension til bprn ydes lapselle suoritetaan perhe- setutim ans. uden nedsaettelse på grund af eläkettä ilman asum isajan pibopaelstidens laengde. tuuden perusteella tehtävää vähennystä. 4. Beregnes grundpension 4. Jos peruseläke jonkin 4. E f grunnlifeyrir er efter et nordisk lands lov- pohjoism aan lainsäädännön samkvaemt löggjöf norraens givning på grundlag af m ukaan m ääräytyy asum isa­ lands m iöaöur viö busetu­ bopaelstid i landet skal bo ­ ja n perusteella sanotussa tim a 1 landinu, skal busetupaslstid for landets statsbor- m aassa, luetaan m aan kansa- tlmi borgara j>ess lands i ööru gere i et andet nordisk land laisille asum isaika m uussa norraenu landi teljast sem buregnes som bopaelstid i hjem- pohjoism aassa asum isajaksi setutlm i 1 heim alandinu. landet. kotim aassa. 5. H ar en nordisk stats- 5. Jos peruseläkettä asuin- 5. N u å norrasnn rfkisborborger som m odtager grund­ m aasta saavalla pohjoism aan gari, sem nytur grunnllfeyris pension fra bopaelslandet, kansalaisella sam anaikaisesti frå busetulandinu, einnig rétt samtidig ret til grundpension on oikeus saada peruselä­ å grunnllfeyri frå ööru norfra et andet nordisk land ef­ k että toisesta pohjoism aasta rasnu landi samkvaemt löggjöf te r dets lovgivning, ydes sen maan lainsäädännön m u­ jsess og greiöist på llfeyrir frå pensionen fra sidstnaevnte kaan, suoritetaan eläkettä slöarnefnda landinu einungis land kun med belpb hvorm ed jälkim m äisestä m aasta vain aö jivi marki sem hann er den överstiger pensionen fra siltä osin kuin se m äärältään haerri en llfeyrir frå busetu­ bopaslslandet. D ette gaelder ylittää asuinm aan eläkkeen. landinu. jietta gildir J>ö ekki, dog ikke hvis begge pen­ N yt sanottu ei kuitenkaan e f hvort tveggja llfeyririnn sioner beregnes udelukkende ole voim assa, jo s m olemmat m iöast eingöngu viö busetu­ på grundlag a f bopaelstid i eläkkeet lasketaan ainoas- tim a 1 hlutaöeigandi landi og vedkom m ende land og den taan asianom aisessa m aassa så busetutlm i, sem lagöur er bopaelstid som ligger til asutun ajan perusteella ja til grundvallar viö utreikning grund for beregning af pen­ asuinm aasta m aksettavan llfeyrisins frå busetulandinu, sionen fra bopaelslandet, ud- eläkkeen laskem isen perus- e r skem m ri en 40 år. g0r m indre end 40 år. tan a oleva asum isaika on vähem m än kuin 40 vuotta.

3. E tterlattep en sjo n til 3. E fterlevandepension till gjenlevende ektefelle be- m ake utgår med hänsyn till regnes på tilsvarende m åte den avlidnes p å m otsvarande på grunnlag av avdpdes botid sätt beräknade bosättningssåfrem t denne er lengre enn tid, om denna är längre än den pensjonsberettigedes bo­ den pensionsberättigades. dd. D et sam m e gjelder D etsam m a gäller ålderspen­ alderspensjon til gjenlevende sion till efterlevande make ektefelle som ville ha hatt som , om han ej hade uppnått rett til etterlattepensjon der- pensionsåldern, skulle ha va­ som vedkom m ende ikke al- rit berättigad till efterlevan­ lerede hadde nådd pensjons- depension. E fterlevandepen­ alderen. E tterlattepensjon til sion till barn utgår utan av ­ barn ytes u ten avkortning på kortning med hänsyn till bogrunn av botidens lengde. sättningstidens längd.

4. Beregnes grunnpensjon 4. B eräknas grundpension e tte r et nordisk lands lov- enligt ett nordiskt lands lag­ givning på grunnlag av botid i stiftning på grundval av bolandet, skal botid for landets sättningstiden i landet skall statsborgere i e t annet nor­ för landets m edborgare bodisk land regnes som botid i sättningstid i annat nordiskt hjem landet. land räknas som bosättningstid i hem landet. 5. H ar en nordisk stats- 5. H ar en nordisk m edbor­ borger som oppebeerer gare som uppbär grundpen­ grunnpensjon fra bosettings- sion från bosättningslandet landet sam tidig rett til grunn­ sam tidigt rätt till grundpen­ pensjon fra et annet nordisk sion från ett annat nordiskt land i m edhold av dette lands land enligt dess lagstiftning, lovgivning, ytes pensjonen utges pensionen från sist­ fra sistnevnte land bäre med näm nda land endast med be­ det belpp hvorm ed den ö v er­ lopp varm ed den överstiger stiger pensjonen fra boset- pensionen från bosättnings­ tingslandet. D ette gjelder landet. Vad nu sagts skall dog ikke dersom begge pen- dock ej gälla om båda pensio­ sjoner beregnes utelukkende nern a beräknas endast på på grunnlag av botid i ved­ grundval av bosättningstid i kom m ende land og den botid landet och den bosättningstid som ligger til grunn for be- som ligger till grund för b e­ regningen av pensjonen fra räkning av pensionen från bosettingslandet utgjpr m ind­ bosättningslandet uppgår till re enn 40 år. m indre än 40 år.

A rtikel 20 20 artikla 20. grein 1. F ly tte r en statsborger i 1. Jos pohjoism aan kansa- 1. N u flyst rikisborgari et nordisk land fra et sådant lainen m uuttaa pohjois- norraens lands frå enu {jeirra land til et andet og indraeder m aasta toiseen ja eläketapah- til annars og lifeyrisatburöurpensionsbegivenheden inden tum a sattuu ennen kuin niin inn skeöur åöur en svo land er er forlpbet så lang tid at pitkä aika on kulunut, että gur timi er liöinn aö unnt sé d er kan ydes grundpension peruseläkettä voidaan suorit- aö greiöa grunnlifeyri frå lanfra tilflytningslandet, skal taa uudesta asuinm aasta, dinu, sem flust var til, og skal pensionen ydes fra det land suoritetaan peruseläke siitä ]ja greiöa lifeyrinn frå Jjvf hvori tidsbetingelsen for ret m aasta, jo ss a hän viimeksi landi {jar sem tim askilyröinu til grundpension senest har on täyttänyt peruseläkeoi- fyrir rétti till grunnlifeyris vaeret opfyldt som om han keuden aikaehdot ikään kuin var siöast fullnaegt eins og stadig havde bopael der. hän edelleen asuisi siellä. m aöurinn vaeri enn busettu r D ette gaelder på betingelse af Edellä sanottu on voim assa {jar. {jetta gildir {jvi aöeins aö at anspgning om pension ind- sillä edellytyksellä, että elä- sött sé um lifeyri innan gives inden tre år efter at han kehakem us jä tetää n kolmén {jriggja åra frå }jvi hann för forlod sidstnaevnte land. vuoden kuluessa siitä, kun frå siöarnefnda landinu. hakija on m uuttanut viimeksi m ainitusta m aasta. 2. F ly tter en statsborger i 2. Jos kotim aassaan peru­ 2. Nu nytur norraenn rikis­ et nordisk land som m od­ seläkettä nauttiva pohjois­ borgari grunnlifeyris frå tager grundpension fra et så­ maan kansalainen m uuttaa landi, sem hann er rikisbor­ dan t land derfra til et andet toiseen pohjoism aahan, säi- gari i, en flyst frå {jvi landi til nordisk land, beholder han lyttää hän oikeutensa saada annars norraens lands, og retten til grundpension fra peruseläkettä sitä suoritta- skal hann {>å halda rétti det land som yder pensionen. vasta m aasta. sinum til grunnlifeyris frå {jvi landi, sem lifeyrinn greiöir. 3. G rundpension efter 3. Ensim m äisessä tai 3. G runnlifeyrir samfprste eller andet stykke ydes toisessa kappaleessa tarkoi- kvaemt 1. eöa 2. målsgrein indtil den pensionsberetti- te ttu a peruseläkettä suorite­ greiöist }jar til lifeyrisjjeginn gede m odtager grundpension taan siihen saakka, kunnes faer grunnlifeyri frå landinu, fra tilflytningslandet eller har eläkkeeseen oikeutettu hen- sem hann fluttist til, eöa heopholdt sig der i så lang tid at kilö saa peruseläkettä siitä fur dvalist {jar svo lengi aö han opfylder kravet om en m aasta, johon hän on m uut­ hann uppfyllir skilyröiö um vis tids ophold i landet for at tan u t, tai kunnes hänen oles- åkveöinn dvalartim a i lan­ få ret til en sådan grundpen­ kelunsa siellä täyttää kysei- dinu til {jess aö öölast rétt til sion som den foreliggende, sen peruseläkkeen saamis- {jess grunnlifeyris, sem um er dog laengst i tre år. F o r den eksi asetetut, m ääräajan pi- aö raeöa, i m esta lagi { j ö i {jiju som flytter til sit hjem land, tuista m aassaoleskelua kos- år. Aö {jvi e r varöar mann, o p h p rer retten til den pen­ kevat edellytykset, kuitenkin sem flyst til heim alands sins, sion d er om handles her, i alle enintään kolmén vuoden fellur ré ttu r til lifeyris, sem tilfaelde når han o pnår den ajan. K otim aahansa muutta- hér um raeöir, niöur i öllum pensionsålder der gaelder i van henkilön oikeus edellä tilvikum {jegar hann naer hjem landet. tarkoitettuun eläkkeeseen {jeim lifeyrisaldri, sem gildir i lakkaa jo k a tapauksessa hä­ heim alandinu. nen täyttäessään kotim aassa voim assa olevan eläkeiän. 4. H ar nogen efter lovgiv- 4. Jos henkilöliä uuden 4. N u å m aöur rétt å grunn­ ningen i tilflytningslandet ret asuinm aan lainsäädännön lifeyri samkvaemt löggjöf til grundpension beregnet m ukaan on oikeus saada pe- landsins, sem han fluttist til,

A rtikkel 20 A rtikel 20 1. F ly tte r en statsborger i 1. F ly ttar en m edborgare i et nordisk land fra et slikt e tt nordiskt land från ett så­ land til et a n n et, og pensjons- dant land till ett annat och tilfellet inntreffer innen det inträffar pensionsfall innan er gått så lang tid at det kan sådan tid förflutit att grund­ ytes grunnpensjon fra tilflyt- pension kan utgå från inflytttingslandet, skal det ytes ningslandet, skall pension pensjon fra det land hvor vil- utgå från det land, där tidskåret om botid for rett til villkoren för rätt till grund­ grunnpensjon sist har vaert pension senast uppfyllts, oppfylt, som om han fortsatt som om han fortfarande var v ar bosatt der. D ette gjelder b o sa tt där. Vad nu sagts gäl­ im idlertid u nder forutsetning ler u nder förutsättning att an­ av a t s0knad om pensjon sökan om pension inges inom settes fram innen tre år etter tre år från det han läm nade at vedkom m ende forlot sist- sistnäm nda land. nevnte land. 2. F ly tte r en statsborger i 2. F ly ttar en m edborgare i et nordisk land som oppe- nordiskt land som uppbär baerer grunnpensjon fra et grundpension från ett sådant slikt land til et annet nordisk land därifrån till ett annat land, beholder han retten til nordiskt land, behåller han grunnpensjon fra det land rätten till grundpension från som y ter pensjon. det land som utger pen­ sionen. 3. G runnpensjon e tter nr. 1 3. G rundpension enligt eller nr. 2 ytes inntil den fö rsta eller andra stycket u t­ pensjonsberettigede får går till dess den pensionsbegrunnpensjon fra tilflyttings- rättigade erhåller grundpen­ landet eller h ar oppholdt seg sion från inflyttningslandet der i så lang tid at han fyller eller har vistats d är så lång vilkåret om en viss tids opp- tid att han uppfyller kraven hold i landet for å få rett til på viss tids vistelse i landet slik grunnpensjon, men dog för rätt till sådan grundpen­ ikke ut över tre år. F or den sion varom fråga är, dock som fly tter til sitt hjem land, längst u nder tre år. F ör den o p p h 0 rer retten til pensjon som flyttar till sitt hem land som nevnt i alle tilfelle når upphör rätten till här avsedd han n år den pensjonsalder pension i vart fall när han som gjelder i hjem landet. u p p n år den i hem landet gäl­ lande pensionsåldern.

4. H a r noén ette r lovgiv- 4. H ar någon enligt lag­ ningen i tilflyttingslandet rett stiftningen i inflyttningslan­ til grunnpensjon beregnet d et rätt till grundpension be-

udelukkende på grundlag af ruseläkettä, jo k a m ääräytyy og så lifeyrir m iöast einungis bopaelstid i d ette land, skal yksinom aan asum isajan pe- viö busetutim a i jjvi landi og denne pension ikke hindre at rusteella tässä m aassa, sa- skal Jsä slikur lifeyrir ekki d er ydes pension fra fraflyt- nottu eläke ei estä eläkkeen kom a i veg fyrir aö hann fåi ningslandet efter bestem m el- suorittam ista täm än artiklan lifeyri i samraemi viö åkvaeöi serne i denne artikel. P en­ m ääräysten m ukaisesti enti- fiessarar greinar frå landinu, sionen fra fraflytningslandet sestä asuinm aasta. E läkettä sem hann fluttist frå. Lifeyrir skal dog kun ydes med det suoritetaan kuitenkin vii- frå landinu, sem flust var frå, belpb hvorm ed den ö v er­ m eksi m ainitusta m aasta greiöist J jö aöeins aö Jsvi stiger pensionen fra tilflyt- vain siltä osin, kuin se määr- m arki, sem hann er ha:rri en ningslandet. ältään ylittää aikaisemmin lifeyririnn frå landinu, sem m ainitun eläkkeen. flust var til.

Tillcegspension. L isäeläke ViöbötarUfeyrir. A rtikel 21 21 artikla 21. grein Forsikringsperioder som V akuutuskaudet, jo tk a 1 sam bandi viö skilyröi nogen har tilbagelagt efter henkilö on täyttänyt useiden fyrir rétti til viöbötarlifeyris flere nordiske landes lovgiv- pohjoism aiden lisäeläkeva- frå norra:nu landi eru trygninger sammenlaegges i den kuutusta koskevan lainsää- gingatimabil, sem m aöur å aö udstraekning de ikke e r sam- dännön m ukaan, on yhdistet- baki samkvaemt löggjöf um m enfaldende med henblik på tävä niiltä osin kuin ne eivät viöbötarlifeyri i fleiri en einu at opfylde betingelser for ret- ole sam anaikaisia. Edelly- norraenu landi, lögö sam an aö ten til tilläggspension fra et af tyksenä on, että täm ä on tar- svo miklu leyti sem J?au taka disse lande. peen niiden ehtojen täyttä- ekki yfir sam a tim askeiö. m iseksi, jo tk a koskevat oikeutta lisäeläkkeen saamiseen jostakin näistä maista.

A rtikel 22 22 artikla 22. grein Tillaegspension må ikke i Lisäeläkkeeseen ei saa Einungis i Jjeim tilvikum, andre tilfaelde end angivet i m uissa kuin 23 artiklassa sem um raeöit i 23. grein, heartikel 23 påvirkes af at på- m ainituissa tapauksissa vai- fur Jjaö åhrif å viöbötarli­ gaeldende tillige har ret til til­ k uttaa se seikka, että henki- feyri, aö m aöur å einnig rétt å läggspension fra et andet nor­ löllä on oikeus lisäeläkkee­ viöbötarlifeyri frå ööru no r­ disk land. seen toisestakin pohjois- raenu landi. m aasta.

Artikel 23 23 artikla 23. grein 1. E r de betingelser som 1. Jos useam m assa kuin 1. N u uppfyllir m aöur i gaelder for at få beregnet till- yhdessä pohjoism aassa ovat fleiri en einu norraenu landi laegspension tillige på grund­ lisäeläkkeen laskem ista kos­ t>au skilyröi, sem gilda um lag a f en antagelse om forsik­ kevat ehdot täytetyt, niin las- utreikning viöbötarlifeyris ringsperioder som ville vaere kem inen on suoritettava vain einnig å grundvelli åaetlunar blevet tilbagelagt hvis pen- siinä m aassa, jo ssa laske­ um tryggingatim abil, sem sionstilfaeldet ikke var ind- m ista seuraavasta eläkkeen heföu nåöst, ef lifeyrisatburtruffet, opfyldt i m ere end et korotuksesta tulee suurin. öurinn heföi ekki skeö, og nordisk land, skal en sådan L isäeläkkeeseen oikeuttavat skal på slikur utreikningur beregning kun foretages i det ehdot voivat m yös perustua einungis geröur i jjvi landi land hvor den forhpjelse som olettam ukseen, että vakuu- fiar sem haekkun lifeyrisins,

utelukkende på grunnlaget räknad enbart på grundval av av botid i d ette landet, skal bosättningstiden i d et landet, denne pensjon ikke vasre til skall denna pension icke hinder for at d et ytes pensjon hindra att pension utgår från fra fraflyttingslandet ette r utflyttningslandet enligt b e­ bestem m elsene i denne artik- stäm m elserna i denna arti­ kel. Pensjon fra fraflyttings­ kel. Pensionen från utflytt­ landet ytes dog bäre med det ningslandet skall dock utges belpp hvorm ed den över­ endast med det belopp v ar­ stiger pensjonen fra tilflyt- m ed den överstiger sådan tingslandet. pension som nyss sagts.

Tilleggspensjon Tilläggspension A rtikkel 21 A rtikel 21 T idsrom som er grunnlag F örsäkringsperioder som for opptjening av tilleggs­ någon fullgjort enligt flera pensjon e tte r lovgivningen i nordiska länders lagstiftning­ flere nordiske land og som a r om försäkring för tilläggs­ ikke e r sam m enfallende, skal pension skall, om det behövs legges sam m en dersom d et er för uppfyllande av villkor om npdvendig for å fylle vilkår- rä tt till tilläggspension från ene for rett til tilleggspensjon något av dessa länder, sam ­ fra et av disse landene. m anläggas i den mån de ej belöper på sam m a tid.

A rtikkel 22 A rtikel 22 Tilleggspensjon kan ikke i Tilläggspension får ej i an­ andre tilfelle enn angitt i ar­ n at fall än som anges i artikel tikkel 23 påvirkes av at ved- 23 påverkas av a tt någon har kom m ende også har rett til rä tt till tilläggspension även tilleggspensjon fra et annet från annat nordiskt land. nordisk land.

A rtikkel 23 A rtikel 23 1. E r de vilkår som gjelder 1. Ä r i m er än ett nordiskt for å få tilleggspensjon bereg- land de villkor uppfyllda, net også på grunnlag av slik som gäller för att beräkna an tatt pensjonsrett som den tillläggspension på grundval trygdede ville ha opptjent om även av antagande om för­ trygdetilfellet ikke var inn- säkringsperioder som skulle truffet, oppfylt i m er enn ett ha fullgjorts om pensionfallet nordisk land, skal slik be- icke hade inträffat, skall så­ regning bäre företas i det dan beräkning göras endast i land hv o r den forhpyelse av det land där den höjning av pensjonen som beregningen pensionen som följer av be-

f0lger af beregningen bliver tu skaudet olisi täytetty, jollei e r af utreikningum leiöir, st0rst. eläketapahtum aa olisi sat- v eröur mest. tunut. 2. Trasffes der en ny eller 2. Jos jossakin m aassa an- 2. N u er kveöinn upp nyr agndret afg0relse i den en­ netaan uusi tai m uutettu pää- urskuröur um einstakt lifeykelte pensionssag i et a f lan- tös yksityisessä eläkea- rismål I einhverju landanna dene, skal d er påny traeffes siassa, on harkittava uudel- eöa fyrra urskuröi b reytt og afgprelse om fra hvilket land leen, m istä m aasta ensim- skal J)a aö nyju athuga frå d er skal ydes en tilläggspen­ m äisessä kappaleessa maini- hvaöa landi skuli greiöa viösion, d e r er beregnet på tun olettam uksen mukaan bötarlifeyri, sem reiknaöur grundlag af en sådan anta- laskettu lisäeläke on m akset- e r å grundvelli åagtlunar eins gelse som er naevnt i förste tava. og 1 1. m ålsgrein segir. stykke. 3. B estem m elser i denne 3. Täm än artiklan mää- 3. Akvaeöi fjessarar artikel skal ikke findé anven- räykset eivät ole voim assa greinar skulu ekki gilda {jegar delse i tilfaelde a f at pågael- tapauksessa, jo ssa henkilö m aöur hefur åunniö sér lidende har indtjent pensions- on ansainnut eläkeoikeutta feyrisrétt i fleirum en einu ret i flere lande sam tidigt i de useissa m aissa samanaikai- landi sam tlm is å tveim ur to år som ligger um iddelbart sesti eläketapahtum aa välit- siöustu årunum åöur en tryginden pensionstilfceldet. töm ästi edeltäneinä kahtena gingaratburöurinn åtti sér vuonna. staö.

Kapitel 3. Ydelser ved ar- 3 luku. Työtapaturmaetuudet 3. kafli. Bagtur vegna vinnus-

bejdsskade lysa og atvinnusjukdöma

A rtikel 24 24 artikla 24. grein 1. R etten til ydelser ved 1. T yötapaturm an perus- 1. Paö hefur ekki åhrif å arbejdsskade m å ikke på- teella annettavia etuuksia bö tarétt vegna vinnuslyss virkes a f at den berettigede koskevaan oikeuteen ei saa eöa atvinnusjukdöm s, aö e r bosat eller opholder sig i et vaikuttaa se seikka, että rétthafi e r busettu r eöa andet nordisk land end det etuuteen oikeutettu asuu tai dvelst i ööru norraenu landi efter hvis lovgivning skaden oleskelee m uussa pohjois- en landinu, er löggjöf su, sem skal daekkes efter afsnit II i m aassa kuin siinä, jo n k a lain- skaöinn skal basttur eftir denne konvention. säädännön piiriin vahinko tä ­ samkvagmt II. hluta {>essa män sopim uksen toisen ösan sam nings, giidir f. m ukaan kuuluu. 2. B estem m elserne i den­ 2. Sopim uksen m ääräyk- 2. Akvasöi sam ningsins ne konvention om ret til na- siä oikeudesta hoitoetuuksiin um rétt til aöstoöar f busetutu ralydelser i bopaels- eller asuin- tai oleskelum aassa so- eöa dvalarlandinu gilda einopholdslandet gaelder tillige velletaan m yös työtapatur- nig um vinnuslys og atvin­ ved arbejdsskade. miin. nusjukdöm a.

A rtikel 25 25 artikla 25 grein 1. K an ydelser ved er- 1. Jos am m attitaudin pe- 1. N u er unnt aö greiöa hvervssygdom udbetales ef­ rusteella suoritettavaa baetur vegna atvinnusjuk­ te r mere end et nordisk lands e tu u tta voidaan m aksaa döm s samkva:mt löggjöf lovgivning, udbetales ydelser useam m an kuin yhden poh- fleiri en eins norrasns lands kun efter lovgivningen i det joism aan lainsäädännön m u­ og skulu jaa baeturnar greidland hvori den virksom hed kaan, m aksetaan etu u tta vain dar einungis samkvagmt lögsom indebar färe for sygdom- sen maan lainsäädännön mu­ gjöfinni i landinu jaar sem }jaö men senest er udpvet forud kaan, jo ssa viim eksi, ennen starf, sem sykingarhasttan

m edf0rer, blir st0rst. räkningen blir störst.

2. Blir det i et av landene 2. M eddelas i något av truffet nytt eller endret ved­ länderna nytt eller ändrat be­ tak i den enkelte pensjons- slut i det enskilda pensionssak, skal det på ny tas stånd­ äre n d et, skall ånyo prövas punkt til fra hvilket land till- från vilket land tilläggspen­ leggspensjon beregnet på sion beräknad under an ta­ grunnlag av slik antatt pen- gande som sagts i första sjonsrett som nevnt under sty ck et skall utges. nr. 1 skal ytes.

3. B estem m elsene i denne 3. B estäm m elserna i den­ artikkel skal ikke gjelde i til- na artikel skall ej gälla i fall felle d er noén har opptjent då någon har tjänat in penpen sjo n srett i flere land sam ­ sionsrätt i flera länder sam ti­ tidig i de to siste å r förut for digt för de tv å år som när­ trygdetilfellet. m ast föregått pensionfallet.

Kapittel 3. Ytelser ved yrkes- Kapitel 3. Förmåner vid ar­

skade betsskada

A rtikkel 24 A rtikel 24 1. R etten til y telser ved 1. R ätt till förm åner vid yrkesskade skal ikke på- arbetsskada får icke påver­ virkes av at den stpnadsbe- kas av att den förm ånsberätrettigede er bosatt eller opp- tigade är bosatt eller vistas i holder seg i et annet nordisk annat nordiskt land än det land enn det hvis lovgivning enligt vars lagstiftning ska­ får anvendelse på skadetilfel- dan skall regleras jäm likt av­ let ette r denne konvensjons delning II av denna konven­ annen del. tion.

2. K onvensjonens be- 2. K onventionens bestäm ­ stem m elser om re tt til natur- m elser om rä tt till vårdför­ alstpnad i bosettings- eller m åner i bosättnings- eller oppholdslandet skal også vistelselandet skall gälla gjelde ved yrkesskade. även vid arbetsskada.

A rtikkel 25 A rtikel 25 1. K an ytelser ved yrkes- 1. Om en förm ån vid ar­ sykdom tilstås e tte r m er enn betssjukdom kan utgå enligt e tt nordisk lands lovgivning, m er än ett nordiskt lands lag­ skal ytelsen bäre utbetales stiftning, utges förm ånen en­ e tte r lovgivningen i det land d ast enligt lagstiftningen i det der virksom het som inne- land där, före den tidpunkt baerer färe for sykdom m en d å arbetssjukdom en visade sist bie ut0 v et f0r det tids- sig, sådan verksam het som

for det tidspunkt hvor er- am m attitaudin ilm aantum ista fylgir, var siöast innt af hendi hvervssygdom m en kom til harjoitettiin tautiin altistavaa fyrir jaann tim a er sjukdöudbrud. toim intaa. murinn kom i ljös. 2. Ved forvaerring af en 2. Jonkin pohjoism aan 2. N u elnar atvinnusjukerhvervssygdom som har lainsäädännön m ukaisesti döm ur, sem baettur er samm edfprt erstatning efter et korvauksen aiheuttaneen kvaemt löggjöf norraens nordisk lands lovgivning, am m attitaudin pahentuessa lands, og skal jaaö land jaå skal d ette land tillige daekke tulee täm än m aan vastata einnig baeta jaaö heilsuhrak, forva:rringen såfrem t denne m yös taudin pahenem isesta, e f jaaö veröur ekki rakiö til ikke kan henfores til arbejde ellei sen katsota johtuvan vinnu i ööru norraenu landi. i et andet nordisk land. toisessa pohjoism aassa tehdystä työstä.

Kapitel 4. Ydelser ved ar- 4 luku. Työttömyysetuudet 4. kafli. Baetur vegna atvinnu-

bejdslåshed leysis

A rtikel 26. 26 artikla 26. grein Naermere bestem m elser Tarkem pien m ääräyksien N ånari åkvaeöi um rétt til om ret til ydelser ved ar- oikeudesta työttöm yyden pe- bö ta vegna atvinnuleysis er bejdsl0shed findes i overens- rusteella annettaviin etuuk- aö finna i sam ningnum frå 28 kom st af 28. juli 1976 mellem siin on Suom en, Islannin, ju n i 1976 milli Islands, Dan- D anm ark, Finland, Island, N orjan, R uotsin ja Tanskan m erkur, Finnlands, N oregs N orge og Sverige om regler väl illa 28 kesäkuuta 1976 teh- og Svijijööar um reglur varfor godskrivning a f kvalifika- d y ssä sopim uksessa sään- öandi viöurkenningu å rétttionsperioder m. m. i förbin­ nöksistä, jo tk a koskevat haefingarskeiöi m. m. vegna delse med ret til dagpenge for etuuteen oikeuttavien aiko- réttar til dagpeninga fyrir jaå, arbejdslpshedsforsikrede. je n ym. hyväksilukem ista sem tryggöir eru gegn atvintyöttöm yysvakuutettujen nuleysi. päivärahan saam isoikeuden yhteydessä.

Afsnit IV Neljäs osa IV. hluti.

Ovrige bestemmelser Muut määräykset Ö nnur åkvaeöi Artikel 27 27 artikla 27. grein V edkom m ende m yndig­ A sianom aisten virano- H lutaöeigandi stjörnvöld heder skal sam m en fastsaette m aisten tulee yhteistyössä skulu i sam vinnu sem ja jaaer de bestem m elser, der er n0d- antaa m ääräykset, jo tk a vaa- reglur, sem jaörf e r å til jaess vendige for at sikre en ensar- ditaan täm än sopim uksen yh- aö tryggja samraemda nortet nordisk anvendelse af denm ukaisen pohjoism aisen raena framkvaemd jaessa denne konvention. soveltam isen varm istam is- samnings. eksi.

A rtikel 28 28 artikla 28. grein Ved gennem f0relsen af T ätä sopim usta sovellet- f sam bandi viö fram ­ denne konvention skal m yn­ ta essa on viranom aisten ja kvaemd jaessa sam nings skulu digheder og organer i forn0- laitosten avustettava toisiaan stjörnvöld og stofnanir veita den udstraekning bistå hinan- tarpeellisessa määrin. Kus- gagnkvaemt liösinni eftir jaörden. I hvert nordisk land skal sakin pohjoism aassa tulee fum. I sérhverju norraenu der findes et saerligt forbin- olla erityinen yhdyselin, landi skal vera stofnun til-

punkt da yrkessykdom m en innebär fara för sjukdom en viste seg. senast utövades. 2. Ved forverring av en 2. Vid försäm ring av en yrkessykdom som har m ed- arbetssjukdom som föranlett fprt godtgjorelse ette r e t no r­ ersättning enligt e tt nordiskt disk lands lovgivning, skal lands lagstiftning skall det d ette landet også svare for landet även svara för försäm ­ forverringen så frem t denne ringen, om denna icke är att ikke kan henfpres til arbeid i hänföra till arbete i annat et annet nordisk land. nordiskt land.

Kapittel 4. Ytelser ved ar- Kapitel 4. Förmåner vid ar­

beidslövse betslöshet

A rtikkel 26 Artikel 26 Naermere bestem m elser N ärm are bestäm m elser om rett til ytelser ved ar- om rätt till förm åner vid ar­ beidslpyse finnes i overens- betslöshet återfinns i över­ kom st av 28. juni 1976 m el­ enskom m elsen den 28 juni lom N orge, D anm ark, F in­ 1976 mellan Sverige, D an­ land, Island og Sverige om m ark, Finland, Island och regler for godskriving av N orge om bestäm m elser för kvalifikasjonsperioder m. m. tillgodoräknande av kvalifii förbindelse med rett til dag- kationsperioder m .m . i sam ­ penger for arbeidslpysetryg- band med rätt till ersättning dede. för arbetslöshetsförsäkrade.

Fjerde del. 0vrige bestem­ Avdelning IV. Övriga be­

melser stämmelser

A rtikkel 27 A rtikel 27 De kom petente m yndighe­ De behöriga m yndigheter­ te r skal sam arbeide om å ut- na skall i sam arbete utfärda ferdige de n0dvendige for­ de bestäm m elser som fordras skrifter for å sikre en enhetlig för att säkerställa en enhetlig nordisk gjennom f0ring av nordisk tilläm pning av denna denne konvensjon. konvention.

A rtikkel 28 A rtikel 28 Ved anvendelse av denne Vid tilläm pning av denna konvensjon skal m yndighe­ konvention skall m yndighe­ te r og organer i npdvendig te r och inrättningar i erfor­ utstrekning bistå hverandre. derlig utsträckning bistå v ar­ I hv ert nordisk land skal det andra. I vaije nordiskt land finnes et saerskilt forbindel- skall finnas e tt särskilt för-

delsesorgan som udpeges af jo n k a valitsee asianom ainen nefnd af hlutaöeigandi stjöm vedkom m ende m yndighed. viranom ainen. valdi sem sérstakur tengiliöur.

A rtikel 29 29 arikla 29. grein 1. H vis nogen hos et o r­ 1. Jos henkilö hakee jon- 1. Nu afhendir m aöur gan i et nordisk land anspger kin pohjoism aan laitokselta stofnun i norraenu landi umom en ydelse efter et andet etu u tta toisen pohjoism aan sökn um baetur samkvaemt nordisk lands lovgivning, lainsäädännön m ukaan, lai- löggjöf annars norraens lands skal organet uden ophold toksen tulee välittöm ästi lä- og skal 0a su stofnun 0egar i sende anspgningen til ved­ hettää hakem us kyseisen staö senda um söknina til kom m ende organ i det pågael- m aan asianom aiselle laitok- viöeigandi stofnunar t hlu­ dende land. Ans0gning anses selle. H akem us on katsot- taöeigandi landi. U m sökn indgivet den dag den blev tava tehdyksi siellä sinä päi- skal talin fram komin 0ar indgivet i det fprstnaevnte vänä, jo n a hakem us jätettiin 0ann dag, sem hun var lögö land. ensiksi m ainitussa m aassa. fram i fyrrnefnda landinu.

2. Skal en klage eller en 2. Jos valitus tai muu kuin 2. N u er svo kveöiö å i anden begaering end den der ensim m äisessä kappaleessa löggjöf norraens lands aö e r naevnt i f0rste stykke, ef­ tarkoitettu asiakiija on jon- kaern eda ööru erindi, en um te r lovgivningen i et nordisk kin pohjoism aan lainsäädän­ reeöir i 1. målsgrein, skuli Iand indgives inden en vis nön m ukaan jä te ttä v ä tietyn fram visaö innan åkveöins frist for at blive taget i be- ajan kuluessa, jo tta se voitai- tim a til 0ess aö 0aö veröi tekiö tragtning, skal begaeringen siin o ttaa huom ioon, asia­ til greina og skal Pä taliö aö anses for m odtaget i rette tid, kiija katsotaan saapuneeksi 0essu skilyröi sé fullnaegt ef hvis den inden fristens udl0b m ääräajassa, jo s se on jä te tty erindinu hefur veriö fram ­ e r indgivet til et organ i et sam an ajan kuluessa toisen visaö til stofnunar i ööru norandet nordisk land. D ette o r­ pohjoism aan laitokselle. Tä- raenu landi innan hins tilgan skal uden ophold sende män laitoksen tulee välittö­ skylda tima. Su stofnun skal begaeringen til vedkom ­ m ästi lähettää asiakiija 0egar i staö senda erindiö til m ende organ. asianom aiselle laitokselle. hlutaöeigandi stofnunar.

A rtikel 30 30 artikla 30. grein 1. H ar et organ i et no r­ 1. Jos jonkin pohjoism aan 1. N u hefur stofnun i nordisk land udbetalt en ydelse laitos on suorittanut etuutta raenu landi greitt baetur meö u nder sådanne omstaendig- sellaisissa olosuhteissa, että beim haetti aö skylda til enheder at der er o p stået pligt takaisinm aksuvelvollisuus durgreiöslu skapast og må på til at betale tilbage, kan det on syntynyt, saadaan liika- draga frå botum greiddum i for m eget udbetalte holdes suoritus pidättää toisessa ööru norraenu landi 0aö sem tilbage i en ydelse fra et an ­ pohjoism aassa m aksetta- ofgreitt var aö svo miklu leyti det nordisk land i den ud- vasta etuudesta, jo s täm än sem réttarreglurnar i 0vi straekning retsreglerne i dette m aan oikeussäännökset sen landi leyfa. land tillader det. sallivat. 2. H ar et organ i et nordisk 2. Jos jonkin pohjoism aan 2. N u hefur stofnun i nor­ land udbetalt forskud på en laitos on suorittanut etuutta raenu landi veitt baetur til ydelse inden den endelige af- ennakkona o d otettaessa lo- bråöabirgöa m eöan beöiö er gprelse og viser det sig d er­ pullista p äätö stä ja jo s edun- endanlegs urskuröar og siöar efter at m odtageren ikke har saajalla ei sittem m in enää kem ur i ljös aö bötajieginn ret til ydelsen eller h ar ret til katsota olevan oikeutta etuu- åtti ekki rétt å botum eöa åtti ydelsen med et la vere bel0b, teen tai hänellä katsotaan aöeins rétt å laegri botum og kan en tilsvarende ydelse fra olevan oikeus pienem pään må 0å halda eftir, i heild eöa

sesorgan sorn utpekes av den bindelseorgan som utses av kom petente m yndighet. den behöriga m yndigheten.

A rtikkel 29 A rtikel 29 1. D ersom noén spker et 1. Om någon hos en inrätt­ organ i et nordisk land om en ning i ett nordiskt land ansö­ ytelse e tte r et an n et nordisk k er om en förm ån enligt ett lands lovgivning, skal orga­ annat nordiskt lands lagstift­ net um iddelbart oversende ning, skall inrättningen om e­ spknaden til kom petente o r­ delbart översända ansök­ gan i vedkom m ende land. ningshandlingen till behörig S 0knaden skal anses frem- inrättning i vederbörande m et d er den dag den bie satt land. A nsökan skall anses ha fram i fprstnevnte land. gjorts där den dag då ansök­ ningshandlingen ingavs i det förstnäm nda landet. 2. M å klage eller annet do­ 2. Skall b esv är eller annan kum ent enn det som er nevnt handling än som avses i förs­ i nr. 1 e tte r lovgivningen i et ta stycket enligt lagstiftning­ nordisk land se tte s fram in- en i e tt nordiskt land inges nen en b estem t frist for å inom viss tidrym d för att be­ kom m e i betraktning, skal ak tas, skall handlingen anses dokum entet anses å ha inn- ha inkom m it i rätt tid om kom m et i rett tid dersom det handlingen inom sam m a tid­ innen sam m e frist bie satt rym d har ingetts till en inrätt­ fram for et organ i et annet ning i ett annat nordiskt land. nordisk land. D ette organ D enna inrättning skall om e­ skal um iddelbart oversende delbart översända handling­ dokum entet til det kom pe­ en till den behöriga inrätt­ tente organ. ningen.

A rtikkel 30 A rtikel 30 1. H ar et organ i et nor­ 1. H ar en inrättning i ett disk land utbetalt en ytelse nordiskt land utgett en för­ u nder slike om stendigheter m ån u nder sådana om stän­ a t tilbakebetalingsplikt har digheter att återbetalningso p p stå tt, kan det for meget skyldighet uppkom m it, får utbetalte avregnes i en ytelse vad för m ycket utbetalats in­ i et an n et nordisk land i den nehållas från förm ån i annat utstrekning rettsreglene i det nordiskt land, i den mån landet tillåter dette. rättsreglerna i det landet så m edger. 2. H ar et organ i et nor­ 2. H ar en inrättning i ett disk land utbetalt en ytelse i nordiskt land utgett en för­ påvente av endelig vedtak og mån provisoriskt i avvaktan st0nadsm ottakeren d ere tter på slutligt beslut och beikke finnes berettiget til ytel- finnes förm ånstagaren seder­ sen eller bäre berettiget til et m era ej berättigad till förm å­ lavere st0nadsbel0p, kan tils- nen eller berättigad till för­ varende ytelse fra et annet mån med lägre belopp, får

et andet nordisk land for det etuuteen, saadaan toisesta aö hluta, sam svarandi botum sam m e tidsrum helt eller del­ pohjoism aasta sam alta ajalta frå ööru norraenu landi fyrir vist holdes tilbage. D et sam ­ suoritettava vastaava etuus sam a tim a. Sam a gildir hegar me gaelder når en ydelse ud- pidättää. Sam aa soveiletaan, bastur eru greiddar ån hess aö betales uden at bestem m el- kun etuus on m aksettu nou- gaett hafi veriö åkvaeöa i fjes- . serne i denne konvention er d attam atta täm än sopimuk- sum samningi eöa h e8ar iagttaget, eller n år en senere sen m ääräyksiä tai kun myö- siöari framkvaemd samninganvendelse a f konventionen hem pi sopim uksen soveita- sins leiöir til hess aö baetur i f0rer til at en ydelse i det m inen jo h ta a siihen, ettei fyrrnefnda landinu heföi ekki fprstnaevnte land ikke burde etu u tta olisi pitänyt m aksaa ä tt aö greiöa eöa aöeins vaere udbetalt eller burde ensiksi m ainitussa m aassa tai greiöa meö lasgri fjårhaeö. vaere udbetalt med et lavere se olisi pitänyt m aksaa pienbel0b. em pänä. 3. Bel0b som holdes til­ 3. Ensim m äisen tai toisen 3. Fjåhaeöir, sem haldiö er bage i m edf0r af f0rste eller kappaleen nojalla pidätetty eftir samkvaemt 1. eöa 2. andet stykke, skal sendes til sum m a on toim itettava sille målsgrein, skal afhenda stofdet organ som burde havé laitokselle, jo n k a olisi pi­ nun heirri, sem ekki heföi ätt undladt at udbetale en ydelse tänyt jä ttä ä etuus maksa- aö greiöa baetur eöa heföi ätt eller burde havé udbetalt en m atta tai jo n k a olisi pitänyt aö greiöa laegri baetur. ydelse med et lavere bel0b. m aksaa etuus pienem pänä.

A rtikel 31 31 artikla 31. grein 1. E t dokum ent om ret til 1. E latukseen oikeuttavaa 1. Skjäl um rétt til meöunderholdsbidrag d er er ud ­ asiakirjaa, jo k a on laadittu lags, sem gefiö er ut i no r­ stedt i et nordisk land, skal jo ssak in pohjoism aassa ja raenu landi, skal einnig taliö anses som gyldigt grundlag jo k a voi sielia olla perus- gildur grundvöllur fyrirfram for bidragsforskud også i et teena elatusten perim iselle, greiöslu meölags i ööru nor­ andet nordisk land. B estår tulee pitää elatusten ennakon raenu landi. E f skjaliö geym ir dokum entet ikke i en be- saantiin pätevänä perusteena ekki urskurö dom stols eöa slutning a f en dom stol eller toisessakin pohjoism aassa. annars opinbers stjörnvalds, en anden offentlig m yn­ Ellei asiakitja ole tuomiois- skal haö åritaö vottoröi um dighed, skal dokum entet tuim en tai muun julkisen vi- aö samkvaemt hvi sé unnt aö vaere forsynet med attesta- ranom aisen päätös, se on va- innheim ta hjä hinum meötion for at det i det land hvor ru stettav a todistuksella siitä, iagsskylda i landinu, sem haö d et er udstedt, kan danne e ttä se voi olla perusteena var gefiö ut i. grundlag for inddrivelse hos elatusten perim iselle elatusden bidragsskyldige. velvolliselta siinä m aassa, jo ssa asiakirja on laadittu. 2. B idragsforskud kan 2. E latusten ennakkoa 2. Ekki er skylt aö inna af nedsaettes i den udstraekning saadaan pidättää siinä hendi fyrirfram greiöslu m eö­ bidragsforskud er udbetalt m äärin kuin sitä on suoritettu lags aö hyi leyti sem hun hefra et andet nordisk land for to isesta pohjoism aasta sa­ fur veriö innt af hendi i ööru sam m e tidsrum . m alta ajalta. norraenu landi fyrir sama tima.

A rtikel 32 32 artikla 32. grein Et nordisk land, som yder Toisen pohjoism aan kan- Norraent land, sem aö vedvarende hjaelp til fors0r- salaisen pääasiallisesta ela- staöaldri veitir rikisborgara gelse eller anden social bi­ tu k sesta tai m uusta sosiaali- annars norraens lands framstånd til en statsborger i et se sta huolenpidosta jatku- faerslu eö a aöra félagslega andet nordisk land, kan ikke vasti vastaava pohjoism aa ei um önnun aö m estu leyti, ge-

nordisk land for sam m e tids- m otsvarande förm ån från an­ rom helt eller delvis holdes nat nordiskt land fö r sam m a tilbake. D et sam m e gjelder tid helt eller delvis innehål­ når en ytelse u tbetales uten las. D etsam m a gäller när en hensyn til bestem m elsene i förm ån utbetalats utan iakt­ denne konvensjon eller når tagande av bestäm m elserna i senere anvendelse av kon- den n a konvention eller när vensjonen f0rer til at ytelse i senare tilläm pning av kon­ det f0rstnevnte land ikke ventionen leder till att för­ skulle va:rt utbetalt eller mån i det förstnäm nda landet skulle vaert utbetalt med la- icke borde ha u tgått eller vere bel0p. b orde h a utgått m ed lägre b e­ lopp. 3. Bel0p som er blitt holdt 3. B elopp som innehållits tilbake ette r bestem m elsene i med stöd av första eller and­ nr. 1 og nr. 2 skal oversendes ra sty ck et skall tillställas den det organ som skulle h a latt inrättning som borde ha u n ­ vasre å utbetale ytelser eller derlåtit att utge en förm ån el­ ha utbetalt et lavere bel0p. ler borde ha utgett en förm ån med lägre belopp.

A rtikkel 31 A rtikel 31 1. D okum ent om rett til 1. E n handling om rä tt till underholdsbidrag som er ut- underhållsbidrag, som har stedt i et nordisk land skal u p p rättats i ett nordiskt land, anses som gyldig grunnlag skall anses utgöra giltigt u n ­ for bidragsförskott også i et derlag för bidragsförskott annet nordisk land. Utgjpr även i annat nordiskt land. dokum entet ikke en beslut- U tgör handlingen ej beslut av ning av en dom stol eller an- dom stol eller annan offentlig nen offentlig m yndighet, skal m yndighet, skall handlingen dokum entet vasre försynt vara försedd med bevis att med attestasjon for at det den kan ligga till grund för kan vaere grunnlag for inndri- indrivning hos den bidragsvelse hos den bidragspliktige skyldige i det land d är den i det land der det er utstedt. har u pprättats.

2. B idragsförskott kan 2. B idragsförskott får in­ holdes tilbake i den utstrek- nehållas i den mån bidrags­ ning bidragsförskott er utbe­ förskott h ar utgått från annat talt fra annet nordisk land for nordiskt land för sam m a tid. sam m e tidsrom .

A rtikkel 32 A rtikel 32 E t nordisk land som yter E tt nordiskt land som sta­ varig hjelp til forsprgelse el­ digvarande bered er en m ed­ ler annen om sorg til en stats- borgare i annat nordiskt land borger i et annet nordisk hans huvudsakliga försörj­ land, kan ikke av den grunn ning eller annan social om ­ kreve at vedkom m ende mot- vårdnad får icke på grund

a f den grund kraeve, at den voi täm än perustella vaatia tu r ekki af fjeim sökum krapågaeldende m odtages i henkilön vastaanottam ista fist [jess aö heim aland styrkhjem landet, såfrem t hans fa- kotim aassa, jo s hånen perhe- Jjegans taki viö honum ef milieforhold, tilknytning til suhteensa, siteensä asuin- fjölskylduåstaeöur hans, bopaelslandet eller omstaen- m aahan tai muut olosuhteet tengsl viö busetulandiö eöa dighedem e i övrigt täler for, puoltavat hånen asuinm aa- aöstaeöur aö ööru leyti maeia at han b0r forblive der, og i han jääm isensä sallimista, meö t>vi aö hann fåi aö vera alle tilfaelde ikke såfrem t han eikä ainakaan, jo s hän vähin- (nar åfram og alls ekki ef hann de sidste 5 år har haft bopael i tään viiden viimeksi kulu- hefur fimm siöustu årin veriö landet. neen vuoden ajan on asunut busettu r i landinu. m aassa.

A rtikel 33 33 artikla 33. grein D enne konvention giver T ähän sopim ukseen ei voi bessi sam ningur veitir ekki ikke ret til udbetaling af vedota peruseläkkeen mak- rétt til greiöslu grunnhfeyris grundpension til den, der satusoikeuden saam iseksi til nokkurs m anns, sem ekki ikke har bopael i et nordisk henkilölle, jo k a ei asu poh- er busettu r i norraenu landi. land. K onventionen giver joism aassa. Sopim ukseen ei Sam ningurinn veitir ekki hel­ heller ikke ret til optjening af m yöskään voi vedota oikeu- dur rétt til öflunar réttinda rettigheder uden for de nor­ den saam iseksi etuuksien an- utan norraenu landanna. diske lande. saitsem iseen pohjoism aiden ulkopuolelia.

A rtikel 34 34 artikla 34. grein 1. D enne konvention gael- 1. T äm ä sopim us ei koske 1. Sam ningur [jessi gildir d er ikke for yd elser og bidrag sopim uksen voim aanastu- ekki um baetur og iögjöld for tiden f0r den traeder i m ista edeltävältä ajalta suori- vegna tim ans fyrir gildistöku kraft. tettu ja etuuksia ja maksuja. hans. 2. Ved afg0relser af retten 2. M äärättäessä oikeutta 2. Viö åkvöröun réttar til til ydelser efter denne kon­ täm än sopim uksen perus- böta samkvaemt fjessum samvention m edregnes også for- teella suoritettaviin etuuksiin ningi skal einnig taka tillit til sikrings-, beskaeftigelses- og on m yös otettav a huom ioon tim abila trygginga, starfs og bopaelsperioder inden kon­ ennen sopim uksen voimaa- busetu fyrir gildistöku hans. ventionen trådte i kraft. n astum ista täytetyt vakuutus-, työskentely- ja asumiskaudet. 3. A rtikel 23 i denne kon­ 3. Täm än sopim uksen 23 3. 23. grein [jessa samnvention finder også anven- artiklaa sovelletaan myös ings skal einnig gilda um delse for pension som ved eläkkeeseen, jo ta sopim uk­ llfeyri, sem viö gildistöku konventionens ikrafttraedelse sen voim aanastuessa makse- hans er greiddur samkvaemt udbetales med anvendelse af taan soveltaen 15 syyskuuta 5. grein b i sam ningnum frå artikel 5 b) i konventionen af 1955 tehdyn sopim uksen ar­ 15. septem ber 1955. 15. septem ber 1955. tiklaa 5 b).

A rtikel 35 35 artikla 35. grein D enne konvention med- Täm ä sopim us ei saa joh- bessi sam ningur skal ekki f0rer ikke nedsaettelse af taa sopim uksen voim aantu- hafa t för meö sér laekkun y delser som l0ber når kon­ lon ajankohtana m aksetta- böta, sem greiddar eru [>egar ventionen traeder i kraft. vien etuuksien alenem iseen. hann tekur gildi.

tas i hjem landet så frem t härav p åfordra a tt denne hans fam ilieforhold eller til- m ottas i hem landet om hans knytning til bosettingslandet fam iljeförhållanden, ank n y t­ eller om stendighetene for 0v- ning till bosättningslandet el­ rig täler for at han b0r få bli ler om ständigheterna i övrigt der, og ikke i noe tilfelle om ta lar för att han b ö r fa stanna han m inst i de siste fem årene där, och i v art fall icke om h ar vaert bosatt i landet. han sedan m inst fem år är bo­ satt i landet.

A rtikkel 33 A rtikel 33 D enne konvensjon kan D enna konvention kan ej ikke p åberopes for rett til ut- åberopas för rätt till utbetal­ betaling av grunnpensjon til ning av grundpension till nå­ noén som ikke er bosatt i et gon som icke är bosatt i nor­ nordisk land. K onvensjonen diskt land. K onventionen kan heller ikke påberopes for kan ej heller åberopas för rätt rett til opptjening av rettig- till intjänande av rättigheter heter uten fo r de nordiske utanför de nordiska län­ land. derna.

A rtikkel 34 A rtikel 34 1. D enne konvensjon tje l­ 1. D enna konvention gäl­ der ikke for ytelser og av­ ler icke i fråga om förm åner gifter for tiden f0r dens i- och avgifter för tid före dess krafttreden. ikraftträdande. 2. Ved avgjprelse av ret- - 2. Vid bestäm m ande av ten til ytelser i m edhold av rä tt till förm åner på grund av denne konvensjon skal det d en n a konvention skall även også tas hensyn til trygde-, försäkrings-, sysselsättningssysselsettings- och boset- och bosättningsperioder före tingsperioder f0r konven- konventionens ikraftträdan­ sjonens ikrafttreden. de beaktas.

3. A rtikkel 23 i denne kon­ 3. A rtikel 23 i denna kon­ vensjon får anvendelse også vention tilläm pas jäm väl i ved spörsm ål om pensjon fråga om pension som vid som ved konvensjonens i- konventionens ik raftträdan­ k rafttreden utbetales i m ed­ de utgår med tilläm pning av hold av artikkel 5 b i kon­ artikel 5 b) i konventionen vensjonen av 15. septem ber den 15 septem ber 1955. 1955.

A rtikkel 35 A rtikel 35 D enne konvensjon skal D enna konvention skall ikke m edföre at ytelser som icke m edföra nedsättning av lpper n år konvensjonen tre r i förm ånsbelopp som utgår vid kraft, blir satt ned. konventionens ik raftträdan­ de.

A rtikel 36. 36 artikla 36. grein. 1. 0 n s k e r et land at opsige 1. Jos jokin maa haluaa 1. Vilji eitthvert land segja konventionen skal skriftlig irtisanoa sopim uksen, on sam ningnum upp, skal f>aö m eddelelse herom tilstilies siitä teh täv ä kiijallinen ilmoi- tilkynna danska utanrikisdet danske udenrigsm iniste- tus T anskan ulkoministe- råöuneytinu [jaö skriflega, en rium , som u n d erretter de 0v- riölle, jo n k a tulee ilm oittaa jtaö skal skyra rikisstjörnum rige nordiske landes rege­ asiasta muiden pohjoismai- annarra norraenna landa frå ringer herom. den hallituksille. Jm. 2. O psigelsen gaelder ale­ 2. Irtisanom inen koskee 2. U ppsögnin gildir aöeins ne for det land som har med- ainoastaan irtisanomisilmoi- fyrir [>aö land, sem segir upp delt den og h ar gyldighed fra tuksen te h n y ttä m aata, j a se og gildir frå og meö byrjun begyndeisen a f d et kalen­ on voim assa sen kalenteri- {jess alm anaksärs, sem hefst d e rå r som indtraäder m indst 6 vuoden alusta lukien, jo k a aö liönum a. m. k. sex måm åneder efter at d et danske tulee vähintään kuuden kuu- nuöum frå fjvf aö danska udenrigsm inisterium har kauden kuluttua siitä, kun utanrikisråöuneytinu barst m odtaget m eddelelse om op ­ T anskan ulkom inisteriö vas- tilkynning um uppsögnina. sigelsen. taanotti irtisanom isilm oituksen.

3. Opsiges konventionen 3. Jos sopim us irtisano- 3. Sé sam ningnum sagt bevares rettigheder som er taan, jä äv ä t sopim uksen pe- upp, haldast fjau réttindi, erhvervet efter konventionen rusteella saavutetut oikeudet sem fengist hafa samkvaemt fortsat. edelleenkin voim aan, honum .

A rtikel 37 37 artikla 37. grein 1. D enne konvention skal 1. T äm ä sopim us on rati- 1. Samning pennan skal ratificeres og ratifikationsin- fioitava ja ratifioim iskiijat on fullgilda og skal fullgildinstrum enterne skal deponeres talletettava T anskan ulko- garskjölunum kom iö til varöhos det danske udenrigsm i- m inisteriöön. veislu f danska utanrikis­ nisterum . råöuneytinu. 2. K onventionen traeder i 2. Sopim us tulee voimaan 2. Sam ningurinn gengur i kraft den fprste dag i den sen kuukauden ensimmäi- gildi fyrsta dag naesta m å­ m åned som ligger to fulde ka- senä päivänä, jo k a lähinnä naöar eftir aö liönir eru tveir lenderm åneder efter den dag seuraa kahden täyden kalen- heilir alm anaksm ånuöir frå da samtlige landes ratifika­ terikuukauden kuluttua siitä Fvl aö fullgildingarskjöl allra tionsinstrum enter er depo- päivästä lukien, kun kaikkien landanna voru afhent til neret. m aiden ratifiom iskirjat talle- varöveislu. tettiin.

A rtikel 38 38 artikla 38. grein N år denne konvention Täm än sopim uksen tulles- Fegar [jessi sam ningur traeder i kraft o p hprer ko n ­ sa voim aan lakkaavat 15 päi­ gengur f gildi fellur lir gildi ventionen af 15. septem ber vänä syyskuuta 1955 tehty sam ningur milli Islands, 1955 mellem D anm ark, F in­ sopim us Suom en, Islannin, D anm erkur, Finnlands, Noland, Island, N orge og Sveri­ N o tjan , R uotsin ja Tanskan regs og Svijjjööar frå 15. sep­ ge om social tryghed med välillä sosiaaliturvasta siihen tem ber 1955 um félagslegt senere aendringer og tillaeg at myöhem m in tehtyine muu- öryggi åsam t sföari breytingaelde tillige med overens- toksineen ja lisäyksineen sa- gum og viöaukum viö hann kom sten a f 6. februar 1975 moin kuin 6 helm ikuuta 1975 svo og sam ningur sömu rikja mellem de naevnte lande om teh ty m ainittujen m aiden vä- frå 6. fébruar 1975 um baetur

A rtikkel 36 A rtikel 36 1. 0 n s k e r et land å si opp 1. Ö nskar ett land upp­ kon vensjonen, skal det gis säga konventionen skall skriftlig m eddelelse til det skriftligt m eddelande härom danske utenriksm inisterium , tillställas det danska utrikes­ som u n d erretter de pvrige m inisteriet som har att un­ nordiske lands regjeringer d errätta de övriga nordiska om oppsigelsen. ländernas regeringar härom . 2. O ppsigelsen gjelder bä­ 2. Uppsägningen gäller re for det land som har gitt en d a st det land som verk­ m eddelelse om det, og får ställt densam m a och äger gil­ virkning fra og med begyn­ tighet från och med ingången nelsen av det kalenderår som av det kalenderår som inträf­ inntreffer m inst seks m å­ far m inst sex m ånader från ned er e tte r at det danske d et det danska utrikesm ini­ utenriksm inisterium har mot- steriet m ottagit m eddelande ta tt m eddelelse om oppsigel­ om uppsägningen. sen. 3. O ppsies konvensjonen, 3. U ppsägs konventionen skal rettigheter som er erver- skall rättigheter som förvär­ vet i m edhold av den bibe- vats på grund av konven­ holdes. tionen alltjäm t bestå.

A rtikkel 37 A rtikel 37 1. D enne konvensjon skal 1. D enna konvention skall ratifiseres, og ratifikasjons- ratificeras och ratifikationsdokum entene skal deponeres handlingarna deponeras hos hos det danske utenriksm i­ det danska utrikesm iniste­ nisterium , riet. 2. K onvensjonen trer i 2. K onventionen träd e r i kraft den förste dag i den kraft första dagen i den m å­ m åned som ligger m inst to nad som infaller tv å hela ka­ fulle kalenderm åneder ette r lenderm ånader efter den dag, den dag da sam tlige lands ra- då samtliga länders ratifika­ tifikasjonsdokum enter er de- tionsinstrum ent deponerats. ponert.

A rtikkel 38 A rtikel 38 N år denne konvensjon trer N är denna konvention i kraft, o p phprer konven­ träd e r i kraft upphör konven­ sjonen av 15. septem ber 1955 tionen den 15 septem ber mellom N orge, D anm ark, 1955 mellan Sverige, D an­ F inland. Island og Sverige m ark, Finland, Island och om sosial trygghet med se- N orge om social trygghet nere endringer og tillegg å med därtill senare gjorda gjelde, i likhet med overens- ändringar och tillägg att gälla kom sten av 6. februar 1975 liksom överenskom m elsen mellom de nevnte land om den 6 februari 1975 mellan

y delser ved sygdom , svan- linén sopim us sairaus-, ras- vegna veikinda, medgöngu gerskab og f0dsel. k a u s -ja synnytysetuuksista. og barnsburöar.

Til bekraeftelse h era f har Täm än vakuudeksi allekir- Pessu til staöfestu hafa unu ndertegnede d er er befuld- jo itan e et ovat siihen valtuu- dirritaöur, sem til }>ess hafa maegtigede a f deres regerin­ tettu in a allekiijoittaneet tä ­ fullt um boö, undirritaö ger, undertegnet denne over- män sopim uksen. samning pennan. enskom st. Udfaerdiget i K 0benhavn Tehty yhtenä kappaleena Gjört i K aupm annahöfn den 5. m årts 1981 i ét eksem - suom en, islannin, norjan, hinn 5 m årts 1981 i einu einplar på det danske, det ruotsin ja tanskan kielellä. taki å islensku, dönsku, finske, det isländske, det Kaikki tekstit ovat yhtä to- finnsku, norsku og sasnsku norske og det svenske sprog, distusvoim aisia. K ööpenha- og skulu allir textarnir jafnhvilke samtlige te k ste r har m inassa 5 päivänä maalis- gildir. lige gyldighed. kuu ta 1981.

L ise 0 ste rg a a rd K atri-H elena Eskelinen Svavar G estsson

y telser ved sykdom , svan- näm nda länder om förm åner gerskap og födsel. vid sjukdom , havandeskap och barnsbörd.

Til bekreftelse herav har Till bekräftelse härav har undertegnede, som har behp- u n d ertecknade, därtill befullrig fullm akt, undertegnet m äktigade om bud, u n d er­ denne overenskom st. te ck n a t denna överenskom ­ melse. Som skjedde i K öbenhavn Som skedde i K öpenham n den 5. m årts 1981 i et eksem - den 5 m ars 1981 i ett exem ­ plar på det norske, danske, plar på svenska, danska, finske, isländske og svenske finska, isländska och norska språk, hvorav samtlige tek- språken, vilka samtliga ste r har sam m e gyldighet. te x te r har sam m a vitsord.

A rne N ilsen Karin Söder

BILAG LUTE 1 Vidauki

til konventionen mellem Dan­ Suomen, Islannin, Norjan, vid samning milli Islands,

mark, Finland, Island, Norge Ruotsin ja Tanskan valiseen Danmerkur, Finnlands, Nor-

og Sverige om social tryghed. sosiaaliturvasopimukseen. egs og Svijijööar um félagslegt

öryggi.

Bestemmelser vedrorende an- Kansallisen lainsäädännön so- Äkvaeöi um beitingu löggjafar

vendelse af national lovgiv- veltamista koskevia määräyk- einstakra landa

ning siä

A. D anm ark A . Tanska A . D anm örk 1. Til artikel 6 1. 6 artiklaan 1. Um 6. grein R etten til naturalydelser i M ääräykset artiklan 6 Åkvseöin f 2. og 3. måls- D anm ark ved sygdom eller toisessa ja kolm annessa kap- grein 6. greinar hafa ekki åhf0dsel for den som er bosat i paleessa eivät vaikuta Tans- rif å réttinn til aöstoöar f D anm ark, påvirkes ikke af kassa asuvan henkilön oi- D anm örku vegna veikinda bestem m elserne i artikel 6, keuksiin saada hoitoetuuksia eö a barnsfaeöingar til handa andet og tredie stykke. T anskassa sairauden tai syn- Jjeim, sem b usettir eru {tar i nytyksen yhteydessä. landi.

2. Til artikel 14 2. 14 artiklaan 2. Um 14. grein Begravelseshaelp efter lov 1. Julkista sairausvakuu- Akvicöin um aöstoö vegna om offentlig sygesikring om- tu sta koskevan lain mu- veikinda taka ekki til greftrfattes ikke a f bestem m el­ kainen hautausavustus ei unarstyrks samkvasmt lögum serne om n aturalydelser ved kuulu sairauden perusteella um alm ennar sjukratrygginsygdom. m yönnettäviä hoitoetuuksia gar. koskevien m ääräysten piiriin.

3. Til artikel 18 3. 18 artiklaan 3. Um 18. grein N år betingelserne for at Kun ehdot jälkeenjääneen Pegar fullnaegt er skilyropnå efterladtepension er op- p erheeläkkeen saam iseksi 18 öunum til f>ess aö få eftirlifyldt efter artikel 18, andet artiklan toisen kappaleen fendalifeyri samkvaemt 18. stykke, nr. 3 b, ligestilles bo- kohdan 3b) m ukaan on täy- grein, 2. m ålsgrein, töluliö 3 padstid i et andet nordisk te tty , on asum isaika m uussa b, skal busetutim i i ööru norland med bopaelstid i D an­ pohjoism aassa rinnastettava raenu landi jafngilda busem ark ved afg0relsen af om asum isaikaan T anskassa kun tutfm a i D anm örku er m eta betingelsen om m indst et års ratkaistaan, onko ehto vähin- skal hvort fullnaegt sé skilyrbopaelstid i D anm ark efter tään yhden vuoden T ans­ öinu um aö m innsta kosti opnåelsen af den laveste al- kassa asum isesta alemm an eins års busetu i D anm örku, dersgraense for indtjening af ikärajan jälk een täytetty elä- eftir aö nåö er laegra aldursret til pension på grundlag af keoikeuden ansaitsem iseksi m arkinu til vinnslu lifeyrisbopaelstid e r opfyldt. D enne asum isajan perusteella. ré tta r å grundvelli busebestem m else finder tilsva- tutim a. b etta äkvaeöi gildir å rende anvendelse for danske sam svarandi h ått um danska statsborgere. rikisborgara.

Vedlegg Bilaga

til nordisk konvensjon om so- till konventionen mellan Sve­

sial trygghet rige, Danmark, Finland, Is­

land och Norge om social

trygghet

Bestemmelser om anvendelse Bestämmelser rörande till-

av nasjonal lovgivning lämpning av nationell lagstift­

ning

A . D anm ark A . D anm ark I . Til artikkel 6 1. Till artikel 6 R etten til naturalytelser R ätten till vårdförm åner i ved sykdom eller f0dsel i D anm ark vid sjukdom eller D anm ark påvirkes ikke av födsel för den som är bosatt i bestem m elsene i artikkel 6 D anm ark påverkas ej av b e­ nr. 2 og 3. stäm m elserna i artikel 6 , an d ra och tredje styckena.

2, Til artikkel 14 2. Till artikel 14 N atu ra ly telser ved syk­ Begravningshjälp enligt la­ dom o m fatter ikke begravel- gen om offentlig sjukförsäk­ sehjelp e tte r lov om offentlig ring om fattas ej av bestäm ­ sygesikring. m elserna om vårdförm åner vid sjukdom .

3. Til artikkel 18 3. Till artikel 18 N år betingelsene for til- N är villkoren för att erhål­ ståelse av etterlattepensjon la efterlevandepension enligt e tte r artikel 18 nr. 2 punkt artikel 18, andra stycket 3 b, 3 b e r oppfylt, skal botid i de ä r uppfyllda skall bosättandre kontraherende land li- ningstid i annat nordiskt land kestilles med botid i D an­ jäm ställas med bosättningsm ark ved avgjprelsen av om tid i D anm ark vid avgörande vilkåret om m inst ett års b o ­ av om villkoret på m inst ett tid i D anm ark ette r oppnådd års bosättning i D anm ark ef­ nedre aldersgrense for opp- te r uppnående av den nedre tjening av pensjonsrettighe- åldersgränsen för intjänande te r p å grunnlag av botid er av rätt till pension på grund oppfylt. B estem m elsen får av bosättningstid är uppfyllt. tilsvarende anvendelse for D enna bestäm m else äger danske statsborgere. m otsvarande tilläm pning på d an sk a m edborgare.

4. Til artikel 19 4. 19 artiklaan 4. Um 19. grein a) S tatsborgere fra de and­ a) M uiden pohjoism aiden a) R ikisborgarar annarra re nordiske lande har ret til kansalaisilla on oikeus saada norraenna landa skulu eiga fuld dansk ålderspension ef­ tä y ttä Tanskan vanhuuselä- rétt å fullum dönskum ellilte r bestem m elserne i folke- k että kansaneläkelaissa ole- ifeyri samkvaemt åkvaeöi alpensionsloven om ret til fuld van säännöksen m ukaisesti, m annalffeyrislaga um rétt til pension for den som har haft jo k a koskee vähintään kym- fuils lffeyris til handa jseim, fast bopael i D anm ark i m enen v u otta T anskassa sem hefur veriö busettu r 1 m indst 10 år indenfor de al- asuneen henkilön oikeutta D anm örku aö m innsta kosti dersgraenser d er gaslder for täy teen eläkkeeseen. Edelly- tfu år å J5vf aldursskeiöi, sem optjening a f ret til pension på tyksenä on kuitenkin, että m enn geta åunniö sér rétt til grundlag a f bopaelstid, heraf asum inen on tapahtunut nii­ lffeyris å grundvelli busem indst 5 år um iddelbart f0 r den ikärajojen sisällä, jo tk a tutfm a, og fjär a f aö m innsta den norm ale pensionsålder. koskevat eläkeoikeuden an- kosti fimm sföustu årin åöur Bopaelstid i de 0vrige nordi­ saitsem ista asum isajan pe- en venjulegum lffeyrisaldri er ske lande m edregnes ikke rusteella, ja e ttä ajasta vähin­ nåö. Busetutfm i f öörum norved afg0 relsen af om fuld tään viisi vuotta on ollut vä- raenum löndum er ekki talinn pension kan ydes efter den littöm ästi ennen norm aalia meö Jtegar åkvöröun er tekin naevnte bestem m else. eläkeikää. A sum isaikaa um Jjaö, hvort fullan Iffeyri m uissa pohjoism aissa ei megi greiöa samkvaemt ote ta huom ioon ratkais- nefndu åkvaeöi. taessa, voidaanko tä y ttä eläkettä m yöntää mainitun säännöksen m ukaisesti.

b) Ved anvendelsen af ar­ b) S ovellettaessa 19 artik- b) Viö beitingu 19. tikel 19, andet stykke, tredje lan toisen kappaleen kol­ greinar, 2. m ålsgreinar, 3. punktum m edregnes bopaels­ m atta kohtaa luetaan asumis- målsliös, er viö utreikning tid i de nordiske lande efter aika m uissa pohjoism aissa lffeyris til m anns, sem sam ­ opnåelse af den laveste al- hyväksi, kun lasketaan elä- kvaemt sam ningnum skal få dersgraense i dansk pensions- k että henkilölle, jo n k a on so- Iffeyri frå D anm örku, talinn lovgivning for optjening af pim uksen m ukaan m äärä meö busetutfm i f norraenu lönre t til pension på grundlag af saada eläkettä T anskasta. dunum eftir aö nåö er laegra bopaelstid ved beregning af Edellytyksenä on, että ky- aldursm arkinu, sem sam ­ pension til en person, som ef­ seinen henkilö on saavut- kvaemt dönsku lffeyrislöggjöte r konventionen skal havé tanut T anskan eläkelainsää- finni er krafist til f>ess aö pension fra D anm ark. dännön m ukaisen alemm an m aöur geti åunniö sér ré tt til ikärajan, jo k a koskee elä­ lffeyris å grundvelli buse­ keoikeuden ansaitsem ista tu tima. asum isajan perusteella. c) B estem m elserne i arti­ c) M ääräyksiä 19 artiklan c) Åkvaeöin f 19. grein, 3. kel 19, tredje stykke, finder kolm annessa kappaleessa so- målsgrein, taka å tilsvarandi tilsvarende anvendelse på in- velletaan vastaavasti T ans­ hått til örorkulffeyris samvalidepension efter den kan työkyvyttöm yyttä yms. kvaemt dönsku lögunum um danske lov om invalidepen- koskevan lain m ukaiseen örorkulffeyri o.fl. meö jaeim sion m .v. på de betingelser, työkyvyttöm yyseläkkeeseen skilyröum , sem f jieim lögum d er er angivet i denne lov. sanotussa laissa mainituilla greinir. ehdoilla. d) Ved beregningen a f en- d) M äärättäessä Tanskan d) Viö utreikning å ekkjulkepension, invalidepension lainsäädännön m ukaista les- ffeyri, örorkulffeyri og elliog folkepension efter dansk keneläkettä, työkyvyttöm yy- lffeyri samkvaemt danskri

4. Til artikkel 19 4. Till artikel 19 a) S tatsborgare i de andre a) M edborgare i de andra nordiske land skal vaere be- nordiska länderna skall ha rettiget til å oppnå full dansk rä tt till full dansk ålderspen­ alderspensjon e tte r bestem - sion enligt bestäm m elsen i m elsen i folkepensionsloven folkpensionslagen om rätt till om re tt til full pensjon for full pension för den som varit den som h ar veert bosatt i bo sa tt i D anm ark m inst tio år D anm ark m inst 10 år innen- inom de åldersgränser som for de aldersgrenser som gäller för intjänande av rätt gjelder for inntjening av rett till pension på grund av botil pensjon på grunnlag av bo­ sättningstid, varav m inst fem tid, hvorav m inst 5 år umid- å r om edelbart före den nor­ delbart f0r norm al pensjons- mala pensionsåldern. Boalder. Botid i de 0vrige no r­ sättningstid i övriga nordiska diske land m edregnes ikke länder m edräknas ej när det ved avgj0 relsen av om det gäller a tt avgöra om full pen­ kan ytes full pensjon etter sion kan utges enligt näm nda den nevnte bestem m else. bestäm m else.

b) Ved anvendelse av ar­ b) Vid tilläm pningen av tikkel 19 nr. 2, tredje punk­ artikel 19 andra stycket tred ­ tum , m edregnes ved bereg- je punkten m edräknas, för ningen av pensjon til p erso ­ beräkning av pension till en ner som i m edhold av kon- p erson som enligt konven­ vensjonen skal ha pensjon tionen skall ha pension från fra D anm ark, botid i de nor­ D anm ark, bosättningstid i de diske land ette r oppnåelsen nordiska länderna efter upp­ av den nedre aldersgrense i nående av den nedre ålders­ dansk pensjonslovgivning for gränsen i dansk pensionslaginntjening av rett til pensjon stiftning för intjänande av på grunnlag av botid. rä tt till pension på grund av bosättningstid.

c) B estem m elsene i artik­ c) B estäm m elserna i arti­ kel 19 nr. 3 får tilsvarende kel 19 tredje stycket äger anvendelse p å invalidepen- m otsvarande tilläm pning på sjon e tte r den danske lov om invalidpension enligt den invalidepensjon m .v ., på de d an sk a lagen om invalidpen­ b etingelser som er angitt i sion m. m. på de villkor som denne lov. anges i denna lag.

d) Ved beregningen av en- d) Vid beräkningen av än­ kepensjon, invalidepensjon kepension, invalidpension og folkepensjon til gjenle- och ålderspension enligt

lovgivning til den hvis aegte- seläkettä j a vanhuuseläkettä löggjöf til beirra, sem m isst faelle e r afgået ved d0 den, på sellaiselle henkilölle, jo n k a hafa m aka sinn, m iöuöum viö grundlag a f den afdpde aegte- puoliso on kuollut, kuolleen busetutim a hins låtna m aka i faelles bopaelstid i de nordi­ puolison asum isajan perus- norra:nu löndunum , skal fullske lande, skal betingelserne teella pohjoism aissa, tulee naegt Jjeim skilyröum , sem herfor efter invalide-, enke- sitä koskevat työkyvyttö- um jjaö gilda sam k vaem t og folkepensionsloven vaere m yyseläkelaissa, leskenelä- örorkulifeyrislögum , ekkjuopfyldt. Ved beregning a f bo­ kelaissa j a kansaneläkelaissa lifeyrislögum og alm annapaelstid fra det tidspunkt säädetyt edellytykset olla lifeyrislögum. Viö utreikning hvor pensionen begynder, og täy tety t. K un on kyseessä busetutim a frå j>vl er lifeyrisfrem til den pensionsålder asum isajan laskem inen siitä greiöslur hefjast jiar til der gaelder i bopaelslandet, ajankohdasta, jolloin elä- llfeyrisaldri, sem gildir i bulaegges den efterlevende aeg- k että ryhdytään suoritta- setulandinu, er nåö er lagöur tefaelles alder ved pensions- m aan, asuinm aassa voim assa til grundvallar aldur eftirlitilfaeldets indtraeden til olevaan eläkeikään, otetaan fandi m aka, hegar réttu r til grund. perusteeksi jälkeenjääneen lffeyris stofnast. puolison ikä eläketapahtuman sattuessa.

5. Til artikel 20 J . 20 artiklaan 5. Um 20. grein a) N ordiske statsborgere a) M uussa pohjoism aassa a) Norraenn rfkisborgari, som har bopael i et andet nor­ kuin T anskassa asuva poh- sem er b u se ttu r i ööru nordisk land end D anm ark kan joism aiden kansalainen ei voi raenu landi en D anm örku, ge­ ikke efter artikel 20, förste 20 artiklan ensim m äisen kap- tu r ekki samkvaemt 20. grein, stykke, opnå dansk förtidig paleen m ukaisesti saada en- 1. m ålsgrein, fengiö danskan folkepension ved dispensa­ nenaikaista vanhuuseläkettä ellilifeyri fyrir aldursm örk tion fra aldersbetingelserne T anskassa työttöm yyden tai eö a undanjjågu frå aldursskipå grund af arbejdslpshed el­ vastaavanlaisen työllisyys- lyröum vegna atvinnuleysis ler lignende m anglende mu- m ahdollisuuden puuttum isen eöa alika skorts å m öguleika lighed for beskaeftigelse. perusteella ikäehdoista til atvinnu. m yönnettävällä erivapaudella. b) Til enlige kvinder som b) Yksinäiselle naiselle, b) Einstaeö kona, sem e r fyldt 62 år, ydes folkepen­ jo k a on täyttänyt 62 vuotta, oröin er 62 åra, faer ellilifeyri sion fra D anm ark efter arti­ suoritetaan vanhuuseläkettä frå D anm örku samkvaemt 20. kel 20, andet stykke, udover T an k asta 20 artiklan toisen grein, 2 . m ålsgrein, umfram 3-årsfristen fra flytningen ef­ kappaleen m ukaisesti maini- riggja åra tim ann eftir flutte r artiklens tredje stykke, tun artiklan kolm annessa ning samkvaemt 3. m ålsgrein sålaenge pensionsm odtageren kappaleessa tarkoitetun, greinarinnar svo lengi sem ikke har opnået den alm inde- m uuttoa seuraavan kolmi- lifeyris|>eginn hefur ekki nåö lige pensionsålder i bopaels­ vuotiskauden jälkeen niin alm ennum llfeyrisaldri i bulandet. kauan kuin eläkkeensaaja ei setulandinu. ole tä y ttä n y t asuinm aan yleistä eläkeikää. c) Til p erso n er som ved c) H enkilöille, jo tk a c) Aö f>vi er tekur til dispensation fra aldersbetin- ikäehdoista m yönnetyllä eri- m anna, sem meö un d an tag n gelsem e m odtager förtidig vapaudella saavat ennenai- frå aldursskilyröum få ellil­ folkepension fra D anm ark ef­ kaista v anhuuseläkettä Tans- ifeyri fyrir aldursm örk frå te r flytning til et andet no r­ kasta m uutettuaan toiseen D anm örku eftir flutning til disk land inden den 1. ja n u a r pohjoism aahan ennen täm än annars norraens lands fyrir 1. 1978, ydes pensionen ud sopim uksen voim aantuloa. ja n u a r 1978, veitist lifeyrir-

vende ektefelle ette r dansk dansk lagstiftning till den, lovgivning, på grunnlag av vars m ake avlidit, på grund­ den avdpde ektefelles botid i val av den avlidne m akens de nordiske land, skal beting- bosättningstid i de nordiska elsene for d ette etter invali- länderna skall villkoren h är­ depensjonsloven, enkepen- för enligt invalidpensionslasjonsloven og folkepensjons- gen, änkepensionslagen och loven vtere oppfylt. Ved be- folkpensionslagen vara u p p ­ regningen av botiden fra det fyllda. Vid beräkning av b o ­ tidspunkt hvor pensjonen be­ sättningstid från den tid­ gynner og fram til den pen­ p un k t, då pensionen böljar sionsålder som gjelder i bo- utgå, och fram till den i bosettingslandet, legges den sättningslandet gällande pen­ lengstlevende ektefelles al­ sionsåldern läggs den efterle­ der p å pensjonstidspunktet vande m akens ålder vid pentil grunn. sionsfallet till grund.

5. Til artikkel 20 5. Till artikel 20 a) Til nordiske statsbor- a) N ordisk m edborgare gere som er b o sa tt i et annet som är bosatt i ett annat nor­ nordisk land enn D anm ark, diskt land än D anm ark kan kan det ikke ette r artikkel 20 icke enligt artikel 20 första u tbetales dansk förtids folke- sty ck et erhålla dansk förtida pensjon ved dispensasjon fra ålderspension genom dispens aldersbetingelsene på grunn från åldersvillkoren på grund av arbeidslpshet eller 1ig- av arbetslöshet eller liknande nende m anglende mulighet bristande möjlighet till sys­ for sysselsetting. selsättning.

b) Til enslig kvinne som b) F ör ensam stående har fylt 62 år, ytes folkepen- kvinna som fyllt 62 år utgår sjon fra D anm ark i henhold ålderspension från D anm ark til artikkel 20 nr. 2 utover enligt artikel 20 andra treårsfristen fra flyttingen i sty ck et u töver 3-årsfristen artiklens nr. 3, sålenge den från flyttningen enligt arti­ som m o ttar pensjonen ikke kelns tredje stycke så länge har nådd den alminnelige pensionstagaren icke har pensionsålder i bosett ings- up p n ått den allm änna pen­ landet. sionsåldern i bosättningslandet.

c) Til p erso n e r som ved c) F ör personer som på dispensasjon fra aldersbetin­ grund av dispens från ålders­ gelsene m ottar f0 rtids folke- villkoren erhåller förtida ål­ pensjon fra D anm ark etter derspension från D anm ark Hytting til et annet nordisk efter flyttning till ett annat land fp r 1. ja n u a r 1978, ytes nordiskt land före den 1 ja n u ­ pensjonen u tover treårsfri- ari 1978, utges pensionen ut-

ö v er 3-årsfristen fra flytnin- suoritetaan eläkettä 4 artik- inn um fram {jriggja åra tfmagen efter artikel 20, tredje lan 3 kappaleessa tarkoitetun biliö eftir flutninginn samkstykke, sålaenge pensions- m uuttoa seuraavan kolmi- vaemt 20. grein, 3. målsgrein, m odtageren ikke har opnået vuotiskauden jälkeen niin j)ar til lifeyrisjjeginn hefur den almindelige pensionsål­ kauan kuin eläkkeensaaja ei nåö alm ennum lifeyrisaldri i d er i bopaglslandet. ole täy ttän y t asuinm aan btisetulandinu. yleistä eläkeikää.

6. Til artikel 21 6 . 21 artiklaan 6. Um 21. grein Ved anvendelsen af artikel S ovellettaessa 21 artiklaa Viö beitingu 21. greinar 21 skal m edlem m er a f Ar- katsotaan työm arkkinoiden skulu Jjeir aöilar aö viöböbejdsm arkedets Tilläggspen­ lisäeläkejäijestelm än sellais- tarlrfeyrissjööi vinnumarsion for hvem d er i et kalen­ ten jä sen ten , joiden hyväksi kaöirins, sem greiddur hefur d erå r er indbetalt det antal on kalenterivuoden aikana veria fyrir å einu alm anaksåri bidrag som kraeves for at m aksettu täyden yhden vuo- så ljöldi idgjaldagreiaslna, o pnå fuld anciennitet, anses den vakuutuskauden saavut- sem krafist er til J)ess a8 nå for a t havé tilbagelagt en for- tam iseksi tarpeellinen mak- fullum réttindum , teljast hafa sikringsperiode på et helt år. sujen m äärä, täyttäneen täy­ lokia heils års tryggingartfma. M edlem m er for hvem der er den vuoden m ittaisen vakuu­ beir, addar, sem greiddar indbetalt et m indre antal bi­ tuskauden. Sellaisten jä se n ­ hafa veria fyrir fagrri iögjaldrag, anses for at havé tilba­ ten , joiden hyväksi on m ak­ dagreidslur, skulu teljast gelagt en forsikringsperiode settu pienempi m äärä mak- hafa lokia tryggingartfma, er på så sto r en del a f et år som suja, katsotaan täyttäneen nem i svo miklum hluta års sv arer til forholdet mellem niin suuren ösan vuodesta sem svarar til hlutfallsins antallet af indbetalte bidrag käsittävän vakuutuskauden, milli fjölda greiddra iögjaldaog det antal som kraeves for jo k a v astaa suoritettujen greiöslna og jjess fjölda, sem at opnå fuld anciennitet. m aksujen m äärän ja täyden krafist er til j>ess ed nå fullum vakuutuskausivuoden saa- réttindum . vuttam iseksi tarpeen olevan m äärän välistä suhdetta.

B. Finland B. Suom i B. Finnland 1. Til artikel 5. 1. 5 artiklaan 1. Um 5. grein Ved fastsaettelse af retten M äärättäessä oikeudesta Viö åkvöröun réttar til til dagpenge ved födsel efter Suom en lainsäädännön mu- dagpeninga vegna barnslovgivningen i F inland skal kaiseen äitiysrahaan on otet- faeöingar samkvagmt finnskri d er tages hensyn til tilsva- tav a huom ioon m yös päivä- löggjöf skal einnig taka tillit rende dagpenge som ydes ef­ raha, jo ta toisen pohjois- til dagpeninga, sem sam ­ te r lovgivningen i et andet m aan lainsäädännön m ukaan kvagmt löggjöf annars nor­ nordisk land på grundlag af m aksetaan sam an äitiyden raens lands eru greiddir hinu sam m e foraddreforhold til tai isyyden perusteella toi- foreldrinu vegna söm u barnsden anden af foraeldrene. selle vanhem m ista. faeöingar eda aettleiöingar.

2. Til artiklerne 18—20 2 . 1 8 -2 0 artiklaan 2. Um 18.—20. grein a) Ved ydelse af grund­ a) M yönnettäessä kansan- a) begär grunnlffeyrir er pension til den som h ar bo- eläkettä m uussa sopimus- v eittur m anni, sem er busetpael i et andet nordisk land m aassa kuin Suom essa asu- tu r f ööru norragnu landi en end F inland, skal pensionen ville henkilöille, m ääräytyy Finnlandi, skal lffeyririnn og og dertil hörende tillägg be- eläke ja siihen liittyvät lisät viöbötargreiöslur honum regnes efter de regler som niiden säännöksien m ukaan, tengdar reiknast eftir j)eim

sten fra flyttingen i artikkel över 3-årsfristen från flytt­ 20 nr. 3, sålenge den som ningen enligt artikel 20 tredje m ottar pensjonen ikke har stycket så länge pensionstanådd den alminnelige pen- garen icke har uppnått den sjonsalder i bosettingslandet. allm änna pensionsåldern i bosättningslandet.

6 . Til artikkel 21 6. Till artikel 21 Ved anvendelse av artik­ Vid tilläm pningen av arti­ kel 21 skal m edlem m er av kel 21 skall m edlem m ar av A rbeidsm arkedets Tilleggs- arbetsm arknadens tilläggs­ pensjon fo r hvem det i l0pet pension för vilka under ett av et kalen d erår er innbetalt kalenderår inbetalats det an­ d et antall bidrag som er npd- tal bidrag som erfordras för vendig for å oppnå full an- a tt u ppnå full anciennitet siennitet, anses å ha fullfprt an ses ha fullgjort en försäken trygdeperiode på et helt ringsperiod på ett helt år. år. M edlem m er som det er M edlem m ar för vilka inbeta­ innbetalt et m indre antall bi­ lats e tt m indre antal bidrag drag for, anses å ha fullfprt an ses ha fullgjort en försäken trygdeperiode på den ringsperiod på så stor del av brpkdel av et å r som svarer ett år som svarar mot förhål­ til antallet av betalte bidrag i landet mellan antalet inbe­ forhold til det antall som er talda bidrag och det antal npdvendig fo r å oppnå full som erfordras för att uppnå ansiennitet. full anciennitet.

B. Finland B. Finland 1. Til artikkel 5 1. Till artikel 5 Ved avgjprelse av retten til Vid fastställande av rä tt till fpdselspenger ette r lovgiv- m oderskapspenning enligt ningen i F inland skal det lagstiftningen i Finland skall også tas hensyn til dagpenger beak tas jäm väl dagpenning som i henhold til lovgivnin- som enligt lagstiftningen i an­ gen i et annet nordisk land nat nordiskt land på grund av u tbetales til den andre av for- sam m a föräldraskap utgår till eldrene. den an d ra av föräldrarna.

2. Til artiklene 18—20 2. Till artiklarna 18—20 a) V ed tilståelse av folke- a) Vid beviljande av folk­ pensjon til noén som er bo­ pension åt den som är bosatt sa tt i et an n et nordisk land i annat nordiskt land än F in­ enn Finland, skal pensjonen land skall pensionen och d är­ og m edfplgende tillegg be- till an slutna tillägg beräknas regnes ette r de regler som efter de regler som gäller

ga;Ider for pensionsm odta- jo tk a koskevat halvim paan reglum , sem gilda fyrir llfeyrgere bosat i en kom m une der kansaneläkelain 27 § :ssä ta r- ispega b u setta 1 sveitarfélagi, tiihOrer den billigste kom- koitettuun kuntaryhm ään sem er t laegsta bötaflokki, m unegruppe sorn er om hand- kuuluvassa kunnassa asuvaa sem um raeöir 1 27. grein allet i § 27 i folkepensionslo- eläkkeensaajaa. m annalifeyrislaganna. ven. b) Ved fastsaettelse a f ret- b) M äärättäessä oikeu- b) Viö åkvöröun ré tta r til ten til boligydelse efter loven desta kansaneläkkeeseen husnaeöisstyrkja samkvaemt om boligydelse for pensions- suoritettavaan eläkkeensaa- lögum um husnasöisstyrki til m odtagere skal alene bolig- ja n asum istukilain mukai- llfeyrisltega skal einungis udgifter i F inland tages i be- seen asum istukeen otetaan taka tillit til husnaediskosttragtning. huom ioon ainoastaan asu- naöar i Finnlandi. m iskustannukset Suom essa. c) A rbejdslpshedspension c) K ansaneläkelain §:ssä c) Viö beitingu 18. greinar efter §§ 20 og 22 i folkepen- 20 j a 22 C tarkoitettua työttö- skal lidö å atvinnuleysisllsionsloven anses som invali- m yyseläkettä pidetään 18 ar- feyri sam kva:m t 20. og 22. depension ved anvendelse af tiklaa sovellettaessa työky- grein C i alm annallfeyrislöartikel 18. vyttöm yyseläkkeenä. gunum sem örorkullfeyri. d) B estem m elserne i arti­ d) K ansaneläkelain §:ssä d) Åkvaeöin 1 20. grein kel 20 lin d er ikke anvendelse 20 ja 22 tarkoitettuun työttö- tak a ekki til atvinnuleysisllpå arbejdslpshedspension ef­ m yyseläkkeeseen ei sovel- feyris samkvaemt 20. og 22. te r §§ 20 og 22 i folkepen- leta 20 artiklan m ääräyksiä. grein alm annalifeyrislasionsloven. ganna.

3. Til artikel 2 ! 3. 21 artiklaan 3. Um 21. grein Ved anvendelsen a f artikel Sovellettaessa 21 artiklaa Viö beitingu 21. greinar 21 skal den som h ar vaeret luetaan sellaiselle henkilölle, skal jteim, sem hefur veriö forsikret efter lov om pen­ jo k a on ollut vakuutettuna tryggöur samkvaemt lögunum sion for arbejdstagere i kort- lyhytaikaisissa työsuhteissa um lifeyri til launjjega 1 varige arbejdsforhold, tilgo- olevien työntekijäin eläke- skam m tfm a störfum , reikderegnes en forsikringsperio- lain m ukaan, hyväksi yhden naöur tryggingartim i, er sé de på en m åned för hver ka- kuukauden pituinen vakuu- einn m ånuöur fyrir hv em allenderm åned for hvilken der tuskausi jo kaiselta sellaiselta m anaksm ånauö, sem iögjald er indbetalt bidrag for harn til kalenterikuukaudelta, jolta hefur veriö greitt til llfeyrissarbejdspensionskassen. hänen hyväkseen on suori- joösins hans vegna. te ttu m aksu työeläkekassaan.

C. Island C. Isla n d C. Island I . Til artiklerne 18—20 1. 1 8 -2 0 artiklaan I. Um 18.—20. grein N år den opholdstid der er K un 18 artiklan toisessa Fegar dvalartim inn, sem angivet i andet stykke i arti­ kappaleessa m ainittu oleske- nefndur er t 18. grein, 2 . kel 18, er tilbagelagt skal bo- luaika on päättynyt, rinnas- m ålsgrein, er liöinn og åkpaelstid i et andet nordisk tetaan Islannissa vakuutusai- varöa skal tryggingartim a å land ved bestem m else a f for- kaa m äärättäessä asum isaika Islandi, skal busetutfm i 1 sikringstid sidestilles med toisessa pohjoism aassa asu- ööru norraenu landi jafngilda bopaelstid i Island. D ette m isaikaan Islannissa. Täm ä busetutlm a j>ar. F etta å viö gaelder hvadenten den der on voim assa olipa Islantiin hvort sem så, sem sest aö å b o s ä tte r sig i Island, e r is­ asum aan asettuva Islannin Islandi, er rfkisborgari Is­ ländsk statsborger eller stats- tai muun pohjoism aan kansa- lands eöa annars norraens

gjelder for pensjonsm otta- pensionstagare bosatt i kom ­ gere b o sa tt i kom m une sorn m un tillhörande den billi­ h prer til den billigste av de gaste av de i 27 § folkpen­ kom m unegrupper som er sionslagen avsedda kom ­ nevnt i § 27 i folkepensjons- m ungrupperna. loven. b) Ved avgjprelse av re tt til b) Vid fastställande av rätt b o st0tte ette r loven om bo- till bostadsbidrag enligt lagen st0 tte (lagen om bostadsbi­ om bostadsbidrag för pen­ drag) for pensjonister skal sionstagare skall endast bäre boutgifter i F inland tas i b o endekostnader i Finland betraktning. tagas i betraktande.

c) A rbeidslpshetspensjon c) I 20 och 22 c §§ folkpen­ e tte r §§ 20 og 22 c i folke- sionslagen avsedd arbetslöspensjonsloven skal ved an- hetspension skall vid tilläm p­ vendelse av artikel 18 anses ning av artikel 18 betraktas som uf0 repensjon. som invalidpension. d) B estem m elsene i artik- d) B estäm m elserna i arti­ kel 20 får ikke anvendelse på kel 20 äger ej tilläm pning på i arbeidslpshetspensjon etter 20 och 22 §§ folkpensionsla­ §§ 20 og 22 i folkepensjonslo- gen avsedd arbetslöshetsven. pension.

3. Til artikkel 21 3. Till artikel 21 V ed anvendelsen av artik ­ Vid tilläm pning av artikel kel 21 skal den som har vaert 21 skall den som varit försäk­ forsikret i m edhold av loven rad enligt lagen om pension om pensjon for arbeidstakere - för arbetstagare i kortvariga i kortvarig arbeidsforhold, arbetsförhållanden tillgodo­ tilgoderegnes en forsikrings- räknas en försäkringsperiod periode på en m åned for hver om en m ånad för varje sådan kalenderm åned hvori prem ie kalenderm ånad för vilken av­ er blitt innbetalt for vedkom - gift till arbetspensionskassan m ende til arbeidspensjons- inbetalats för honom. kassen.

C. Island C. Island 1. Til artikkel 18—20 1. Till artiklarna 18—20 N år den i artikkel 18 nr. 2 N är den i artikel 18 andra nevnte oppholdstid er tilba- sty ck et angivna vistelsetiden kelagt, skal botid i andre no r­ gått till än d a skall vid be­ diske land sidestilles med bo­ stäm m ande av försäkringstid tid i Island ved fastsettelsen i Island bosättningstid i annat av trygdetid der. D ette nordiskt land likställas med gjelder både når den som b o ­ bosättningstid där. D etta gälse tte r seg i Island er isländsk ier vare sig den som bosätter statsb o rg er og når vedkom - sig i Island är isländsk m ed­ m ende er statsborger i et an- borgare eller m edborgare i

borger i et andet nordisk lainen. Sellaisten Islannin lands. Um Islenska rfkisborland. F or isländske statsbor- kansalaisten osalta, jo tk a gara, sem taka sér busetu å gere, som bosaetter sig i Is­ saavutettuaan voim assa ole- islandi, skal Jjaö gilda aö land, sidestilles bopaelstid i et van eläkeiän asettuvat asu- begär [?eir hafa nåd J>eim an d et nordisk land med bo ­ m aan Islantiin, rinnastetaan llfeyrisaldri, sem f>ar gildir, paelstid i Island, n år de har asum isaika toisessa pohjois- skal busetutfm i \ ööru noropnået den gaeldende pen­ m aassa asum isaikaan Islan- raenu landi jafngilda busesionsålder, selv om det krav nissa vaikka 18 artiklan tutlm a å islandi, ån bess aö om bopaelstid, d er e r angivet toisessa kappaleessa tarkoi- krafist sé [jess lågm arksbusei andet stykke i artikel 18, te ttu a asum isen vähimmäi- tutfma sem nefndur e r 1 18. ikke er opfyldt. saikaa koskevaa vaatim usta grein, 2 . målsgrein. ei olisikaan täytetty.

2. Til artikel 19 2. 19 artiklaan 2. Um 19. grein V ed anvendelsen af artikel S ovellettaessa 19 artiklaa Viö beitingu 19. greinar 19 skal bprnetillaeg til alder- suoritetaan Islannin kansan- skulu greiöslur vegna barna og invalidepensionister efter vakuutuslain 24 artiklan til elli- og örorkulifeyrisbega bestem m elsem e i den is­ säännösten m ukainen van- samkvaemt 14. grein almanländske folkeforsikringslov huus- ja työkyvyttöm yys- natryggingalaga reiknast sem artikel 14 ydes m ed uafkortet eläkkeen saajille suoritettava full fjårhaeö ån tillits til busebelpb uanset bopaelstidens lapsikorotus täysim ääräisenä tutfma. laengde. asum isajan pituuteen katsom atta.

3. Til artikel 21 3. 21 artiklaan 3. Um 21. grein Ved anvendelsen a f artikel S ovellettaessa 21 artiklaa Viö beitingu 21. greinar 21 skal m edlem m er a f is­ katsotaan lain m ukaan perus- skulu félagar Islenskra lffeyländske pensionskasser som tettujen tai valtiovarainm i- rissjööa, sem stofnaöir eru e r oprettet i henhold til lov nisteriön tunnustam ien islan- samkvaemt lögum eöa viöureller godkendt a f finansm i­ tilaisten eläkekassojen jäsen- kenndir a f fjårm ålaråöuneynisteriet, anses for at havé ten täyttäneen koko vuoden tinu, taldir hafa lokiö heils tilbagelagt en forsikringspe- pituisen vakuutuskauden års tryggingartfmabili e f fyrir riode på et helt å r såfrem t der sillä edellytyksellä, että hei- bå hafa å einu alm anaksåri for dem i lpbet a f et kalen­ dän hyväkseen on kalenteri- veriö greidd iögjöld, er nema d erå r e r indbetalt bidrag som vuoden aikana m aksettu vä- a.m .k. 10% a f sex m ånaöa svarer til m indst 10 procent hintään 10 prosentin suurui- launum samkvaemt b e ' m a f 6 m ånedsl0 nninger efter set m aksut. launataxta, sem dagpenninden I0 ntarif d er er bestem - gagreiöslur atvinnuleysism ende for arbejdslpshedsfor- trygginga m iöast viö. sikringens dagpengesatser.

4. Til artikel 22 4. 22 artiklaan 4. Um 22. grein V ed beregning af pension L ask ettaessa am m attiyh- Viö utreikning lffeyris efter lov om pension til aeldre d istysten vanhemmille jäsen- samkvaemt lögum um eftirskal tillaegspension fra et an­ ille m aksettavaa eläkettä laun til aldraöra skal viöbödet nordisk land fradrages på koskevan lain m ukaista elä­ tarlifeyrir frå ööru norraenu sam m e m åde som pension k että vähennetään m uusta landi dragast frå å sam a hått fra en isländsk pensions- pohjoism aasta tuleva lisäelä- og llfeyrir frå Islenskum kasse. ke sam alia tavoin kuin islan- llfeyrissjööi. tilaisen eläkekassan maksam a eläke.

net nordisk land. N år is­ annat nordiskt land. F ör is­ ländsk statsb o rg er b o se tte r ländska m edborgare som b o ­ seg i Island og har oppnådd sä tte r sig i Island skall, när den pensjonsalderen som de h ar u ppnått den gällande gjelder der, skal botid i annet pensionsåldern, bosättningsnordisk land likestilles med tid i annat nordiskt land jä m ­ botid i Island uten at kravet ställas med bosättningstid i til m inste botid i artikkel 18 Island utan att kravet på så­ e r oppfylt. dan m insta bosättningstid som avses i artikel 18 andra stycket är uppfyllt.

2. Til artikkel 19 2. Till artikel 19 V ed anvendelsen av artik­ Vid tilläm pningen av arti­ kel 19 skal barnetillegg til ål­ kel 19 skall barntillägg till ål­ ders- og invalidepensjonister ders- och invalidpensionärer e tte r bestem m elsene i den is­ enligt, reglerna i den is­ ländske folkeforsikringslovs ländska folkförsäkringslaartikkel 14 ytes med u avkor­ gens artikel 14 utges med te t belpp uan sett botid. o av k o rtat belopp oavsett bosättningstidens längd.

3. Til artikkel 21 3. Till artikel 21 Ved anvendelsen av artik­ Vid tilläm pningen av arti­ kel 21 skal m edlem m er av is­ kel 21 skall m edlem m ar av ländske pensjonskasser som isländska pensionskassor e r o p p rettet ved lov eller som inrättats enligt lag eller godkjent av finansm inisteri­ erk än ts av finansm inisteriet et, anses for å ha fullfprt en anses ha fullgjort en försäktrygdeperiode på et helt år ringsperiod på ett helt år un­ såfrem t det for dem i lppet av d e r förutsättning att det för e t kalenderår er innbetalt bi­ dem under ett kalenderår in­ drag som utgj0r m inst 10% b etalats bidrag som uppgår av 6 m ånedsl0 nninger if0 lge till minst 10 procent av 6 den l0 n nstariff som anvendes m ånadslöner enligt den löne­ for arbeidsl0 shetsforsikring- tariff som tilläm pas för ar­ ens dagpengesatser. betslöshetsförsäkringens dagpenningsatser.

4. Til artikkel 22 4. Till artikel 22 Ved beregning av pensjon Vid beräkning av pension ette r loven om pensjon til enligt lagen om pension till eldre skal tilleggspensjon fra äldre skall tilläggspension annet nordisk land avregnes från annat nordiskt land av­ på samme m åte som pensjon räknas på sam m a sätt som fra isländsk pensjonskasse. pension från isländsk pen­ sionskassa.

D. N orge D. Norja D. N ore g ur 1. Til artikel 5. 1. 5 artiklaan 1. Um 5. grein. Ved fastsaettelsen a f den M äärättäessä vanhem m an Viö åkvöröun réttar forene a f foraeldrenes re t til dag- oikeudesta N oijan lainsää- eldris til fasöingarstyrks sampenge ved f0 dsel efter norsk dännön m ukaiseen synnytys- kvaemt norskri löggjöf skal lovgivning skal der tages rahaan on otettav a huom ioon taka tillit til dagpeninga, sem hensyn til dagpenge, der päiväraha, jo ta suoritetaan hitt foreldriö faer samkvasmt y des til den anden a f forasld- toiselle vanhem m ista muun löggjöf annars norraens rene efter et andet nordisk pohjoism aan lainsäädännön lands. lands lovgivning. m ukaan.

2. Til artikel 6 2. 6 artiklaan 2. Um 6. grein U anset bestem m elsen i ar­ a) 6 artiklan toisen kappa- P ratt fyrir åkvaeöi 6 . tikel 6 skal statsborgere fra leen m ääräyksestä huoli- greinar skulu rlkisborgarar D anm ark, Finland, Island og m atta kuuluvat notjalaisella D anm erkur, F innlands, Is­ Sverige, som e r an sat på et aluksella ulkom aan liiken- lands og SvfJ>jö5ar, seni eru i norsk skib i udenrigsfart, kun te essä palvelevat Suom en, skiprum i å norsku skipi i om fattes a f loven om pen- Islannin, R uotsin ja Tanskan utanlandssiglingum , Jovi sionsforsikring for s0 ma:nd kansalaiset m erim ieseläke- aöeins falla undir lögin um hvis de faktisk er bosat i vakuutuslainsäädännön pii- lifeyristryggingar sjöm anna N orge. riin vain, jo s he tosiasialli- aö Joeir séu raunverulega busesti asuvat N orjassa. settir 1 Noregi.

3. Til artikel 10 3. 10 artiklaan 3. Um 10. grein Bestem m elsen i lov om K ansanvakuutuksesta an- Åkvaeöi alm annatryggingafolketrygd om at arbejdsgi- n etussa laissa olevaa sään- laganna um aö iögjöld vinnuverafgift kun skal betales for nöstä, jo n k a m ukaan työnan- veitenda vegna böta til ergodtgprelse til en udenlandsk tajan m aksu on suoritettava lends rfkisborgara vegna statsborger for arbejde ud- ulkom aan kansalaiselle ulko- starfa erlendis skuli Jovi fprt i udlandet hvis denne er mailla teh d y stä työstä annet­ aöeins greidd aö hann sé bubosat i N orge eller an sat på ta vasta korvauksesta vain, settu r 1 N oregi eöa i skiprumi norsk skib i udenrigsfart, jo s henkilö asuu N o tjassa tai å norsku skipi \ utanlandssig­ gaelder ikke ved anvendelse palvelee ulkom aan liiken- lingum å ekki viö i sam bandi a f artiklerne 7 og 8. teessä olevalla noijalaisella viö beitingu 7. og 8 . greinar. laivalla, ei sovelleta 7 ja 8 artiklaa sovellettaessa.

4. Til artiklerne 12—17 4. 12—17 artiklaan 4. Um 12. —17. grein B estem m elserne i artik ­ 12 -1 7 artiklan m ääräykset Åkvaeöin i 12.—17. grein lerne 1 2 -1 7 gaelder ikke for eivät koske 17 päivänä kesä- gilda ekki um bastur sam ­ ydelser til ugifte, fraskilte el­ kuu ta 1966 annetun kansan- kvaemt 12. kafla almannaler fraseparerede fors0 rgere i vakuutuslain 12 luvun mu- tryggingalaganna til foreldra henhold til kapitel 12 i lov om kaisia etuuksia vanhem m ille, sem ögiftir eru, fråskildir eöa folketrygd. jo tk a ovat naim attom ia, skildir aö boröi og saeng. eronneita tai asuvat asum userossa.

D. N orge D. N orge 1. Til artikkel 5 1. Till artikel 5 Ved fastsettelse av den Vid fastställande av en för­ ene av foreldrenes rett til älders rätt till födelsepenning fpdselspenger e tte r norsk enligt norsk lagstiftning skall lovgivning skal det tas hen- hänsyn tas till dagpenning syn til dagpenger til foreldre som utgår till den andre av som utgår i m edhold av et föräldrarna enligt ett annat annet nordisk lands lovgiv­ nordiskt lands lagstiftning. ning til den andre av foreldrene.

2. Til artikkel 6 2. Till artikel 6 U ten hensyn til bestem - O avsett bestäm m elserna i m elsene i artikkel 6 skal artikel 6 skall m edborgare i statsborgere fra D anm ark, D anm ark, F inland, Island F inland, Island og Sverige i o ch Sverige som är anställda tjeneste på norske skip i p å norskt fartyg i utrikes fart utenriks fart bäre om fattes en d a st om fattas av lagen om av lov om pensjonstrygd for pensionsförsäkring för sjö­ sj0 m enn dersom vedkom - m än om de faktiskt är bosat­ m ende faktisk er bosatt i ta i Norge. N orge.

3. Til artikkel 10 3. Till artikel 10 B estem m elsen i lov om B estäm m elsen i lagen om folketrygd om at d et bäre folketrygd om att arbetsgi­ skal betales arbeidsgiverav- varavgift skall erläggas för gift av godtgjprelse til uten- ersättning till utländsk m ed­ landsk statsborger for arbeid borgare för arbete utfört i u t­ utf0 rt i u tlandet dersom ved- landet endast om denne är kom m ende er b o sa tt i N orge bo sa tt i N orge eller anställd eller er an satt på norsk skip i på norskt fartyg i utrikes fart utenriks fart, skal ikke gjpres gäller inte vid tilläm pning av gjeldende ved anvendelsen artiklarna 7 och 8 . av artiklene 7 og 8 .

4. Til artiklene 12—17 4. Till artiklarna 12—17 B estem m elsene i d ette ka- B estäm m elserna i artik­ pittel gjelder ikke for ytelser larna 12—17 gäller ej för för­ til ugifte, skilte og separerte m åner till ogifta, skilda eller forsprgere e tte r lov om folke­ hem skilda föräldrar enligt trygd av 17. juni 1966 kapittel kapitel 12 lagen om folke­ 12 . trygd.

5. Til artiklerne 18—20 5. 18—20 artiklaan 5. Um 18.—20. grein N år en sådan bopaelstid Kun 18 artiklan toisessa Pegar fullnaöur e r så busesom angivet i artikel 18, an- kappaleessa m ainittu asumis- tutim i, sem nefndur er t 18. d et stykke, er gået, skal bo- aika on päättynyt, rinnaste- grein, 2. målsgrein, og åkpadstid i et andet nordisk taan vakuutusaikaa N orjassa varöa skal tryggingartlm a i land ligestilles med bopaelstid m äärättäessä asum isaika Noregi skal busetutfm i i ööru i N orge ved fastsaettelse af m uussa pohjoism aassa asu- norraenu landi jafngilda buseforsikringstid dér. D ette misaikaan N oijassa. Täm ä tutfm a f Noregi. F etta gildir gaelder uanset om den som koskee sekä N orjaan asu- baeöi fyrir norska rfkisborbosaetter sig i N orge er norsk m aan asettuvia N oijan kan- gara, sem setjast aö 1 N oregi, statsb o rg er eller statsborger salaisia etta toisen pohjois- og rfkisborgara annarra norfra e t andet nordisk land. F or m aan kansalaisia. Sellaisten raenna landa. U m norska norske statsborgere, som b o ­ N orjan kansalaisten koh- rfkisborgara, sem taka sér saetter sig i N orge, sidestilles dalla, jo tk a saavutettuaan busetu f Noregi, skal Jiaö bopaelstid i et andet nordisk voim assa olevan eläkeiän gilda, aö Jjegar jieir hafa nåö land med bopaelstid i N orge, asettu v at asum aan N oijaan, fieim lffeyrisaldri, sem ]aar når de har opnået den gael- rinnastetaan asum isaika gildir, skal busetufm i f ööru dende pensionsålder, selv toisessa pohjoism aassa asu- norraenu landi jafngilda buseom det krav om bopaelstid, m isaikaan N oijassa, vaikka tutfm a f N oregi, ån [jess aö der e r angivet i andet stykke i 18 artiklan toisessa kappa­ krafist sé Jjess lågm arksbuseartikel 18. ikke er opfyldt. leessa tark o itettu a asum isen tutfm a, sem nefndur er f 18. vähim m äisaikaa koskevaa grein, 2 . m ålsgrein. vaatim usta ei olisikaan täytetty.

6. Til artikel 19 6. 19 artiklaan 6. Um 19. grein a) F plgende ydelser fra fol- a) Seuraavat kansanva- a) E ftirtaldar baetur frå alketrygden skal ikke ned- kuutuksesta annetun lain m annatryggingunum skulu saettes p å grundlag af bopaels­ m ukaiset etuudet suoritetaan greiddar meö fulin fjårhaeö tid: tek em ättä niistä vähennystä ån tillits til busetutfm a: asum isajan perusteella. 1. Bprnetillaeg til pension 1. K ansanvakuutuksesta 1. G reiöslur vegna barna, fra folketrygden. annetun lain m ukaiseen eläk- sem fylgja lffeyri frå almankeeseen suoritetaan lapsiko- natryggingum. rotus. 2. G rundydelse efter lov 2. K ansanvakuutuksesta 2. G runnstyrkur samom folketrygd § 8 - 2 , fprste annetun lain 8 - 2 §:n ensim- kvaemt almannatryggingalöstykke, litra a. mäisen kappaleen kohdan a) gum, grein 8 - 2, fyrstu m åls­ m ukainen perustuki. grein a). 3. Hjaelpeydelse efter lov 3. K ansanvakuutuksesta 3. H jålparstyrkur samom folketrygd, § 8 - 2 , f0rste annetun lain 8—2 §:n ensim- kvaemt almannatryggingalöstykke, litra b. mäisen kappaleen kohdan b) gum, grein 8—2, fyrstu m åls­ m ukainen aputuki. grein b). 4. Bidrag til bprnepasning 4. K ansanvakuutuksesta 4. S tyrkur til barnagaeslu efter lov om folketrygd, § annetun lain 1 0 -2 §:n mu­ samkvaemt almannatryggin- 10 - 2 . kainen lastenhoitotuki. galögum, grein 10—2. b) Ved anvendelse af arti­ b) S ovellettaessa 19 artik­ b) Viö beitingu 19. greinar, kel 19, andet stykke, med- lan toisen kappaleen mää- 2 . m ålsgrein, skal sem buseregnes også som bopaelstid räyksiä otetaan asum isvuo- tutfmi einnig reiknast {mö alkalenderår hvori vedkom - sina huom ioon myös ne ka- m anaksår, sem hlutaöeigandi

5. Til artikkel 18 5. Till artiklarna 18—20 N år slik oppholdstid som N är den i artikel 18 andra nevnt i artikkel 18 nr. 2 er stycket angivna bosättningsgått, skal botid i annet nor­ tiden gått till ända skall vid disk land likestilles med bo­ bestäm m ande av försäktid i N orge ved fastsettelse ringstid i N orge bosättningsav trygdetid der. D ette tid i annat nordiskt land jä m ­ gjelder enten de som bosetter ställas med bosättningstid i seg i N orge er norsk stats- N orge. D etta gäller såväl för borger eller statsborger i et norska m edborgare som bo­ annet k ontraherende land. sä tte r sig i N orge som för N år norsk statsborger boset­ m edborgare i annat nordiskt te r seg i N orge og har opp- land. F ö r n orska m edborgare nådd den pensjonsalderen som b o sä tte r sig i Norge som gjelder der, skal botid i skall, när de har uppnått den annet nordisk land likestilles gällande pensionsåldern, bo­ med botid i N orge uten at sättningstid i annat nordiskt kravet til m inste botid i artik­ land jäm ställas med bosätt­ kel 18 nr. 2 er oppfylt. ningstid i N orge utan att kra­ vet p å sådan m insta b o sä tt­ ningstid som avses i artikel 18 andra stycket är uppfyllt.

6. Til artikkel 19 6. Till artikel 19 a) F 0lgende ytelser fra fol- a) Följande förm åner för ketrygden skal ikke avkortes folketrygden skall utgå med på grunn av botid: o avkortat belopp oavsett bosättningstidens längd.

1. B arnetillegg til pensjon 1. Barntillägg till pension fra folketrygden. från folketrygden.

2. G ru n n st0nad ette r lov 2. G rundstöd enligt lagen om folketrygd § 8 - 2 , f0 rste om folketrygd § 8 - 2 , första ledd bokstav a. stycket a).

3. H jelpestpnad etter lov 3. H jälpstöd enligt lagen om folketrygd § 8 —2 , f0 rste om folketrygd § 8 - 2 , första ledd bokstav b. stycket b).

4. S t0nad til barnetilsyn et­ 4. Bidrag till barntillsyn te r lov om folketrygd § 10- 2 . enligt lagen om folketrygd § 1 0 - 2 . b) Ved anvendelsen av b) Vid tilläm pning av arti­ bestem m elsene i artikkel 19 kel 19 an d ra stycket skall nr. 2 skal også m edregnes som bosättningstid också som botid k alenderår hvori m edräknas kalenderår var-

m ende fylder 67, 68 eller 69 lenterivuodet, joiden aikana naer 67, 68 eöa 69 åra aldri og år og har optjent pensions- henkilö täy ttää 76, 68 tai 69 hefur åunniö sér stig til points. v uotta j a on ansainnut eläke- lffeyrisréttinda. pisteitä. c) B prnepension som ydes c) Ensim m äiselle lapselle c) B arnaltfeyrir, sem til det fprste barn når begge m olem pien vanhem pien greiöist meö fyrsta barni foraeldre e r afgået ved dpden, kuoltua su oritettavalapsene- jjegar båöir foreldrarnir eru og som udg0 r samme bel0b läke m ääräytyy 19 artiklan låtnir og nem ur söm u fjårhaeö som efterladtepension til den ensim m äisen kappaleen mu- og eftirlifendalffeyrir til [jess a f foraeldrene som i givet fald kaan v errattuna artiklan toi- foreldranna, sem f |jvf tilfelli ville havé fået den st0 rste af seen, kolm anteen ja neljän- heföu fengiö naerri {jess en sådan pension, beregnes teen kappaleeseen ja on sa­ k onar lifeyri, reiknast eftir efter reglem e i artikel 19, m an suuruinen kuin jälkeen- reglunum \ 19. grein, 1. målsfprste stykke, sam m enholdt jä än e en eläke sille vanhem- grein, sbr 2 . - 4 . m ålsgrein. m ed andet til fjerde stykke. malle, jo k a kyseisessä tapauksessa olisi saanut suurem m an jälkeenjääneen eläkkeen.

7. Til artikel 20 7. 20 artiklaan 7. Um 20. grein a) Kompensationstillaeg til a) H yvityslisää kansanva- a) U ppböt å baetur frå alydelser fra folketrygden efter kuutusetuuteen 19 päivänä m annatryggingunum samlov af 19. decem ber 1969 ud- jo u lu k u u ta 1969 annetun lain kva:mt lögum frå 19. debetales kun til perso n er, der m ukaan m aksetaan vain sem ber 1969 greiöist einungis er bosat i N orge. N orjassa asuville henkilöille. Jjeim, sem bu settir eru i N o­ regi. b) G rundydelse, hjaelpe- b) P erustukea, aputukea ja b) G runnstyrkur, hjålydelse og bidrag til bprnepas- lastenhoitotukea suoritetaan p arstyrkur og styrkur til barning ydes kun til en nordisk m uussa pohjoism aassa kuin nagaeslu, greiöist norraenum statsborger, d e r er bosat i et N orjassa asuvalle pohjois- rikisborgurum , sem busettir andet nordisk land end m aan kansalaiselle vain siinä eru \ ööru norraenu landi en N orge, i d et om fång dette määrin kuin N orjan lainsää- N oregi, einungis aö {jvl fplger a f norsk lovgivning. dännöstä johtuu. m arki, sem leiöir af norskri löggjöf.

8. Til artiklerne 21 —23 8. 2 1 —23 artiklaan 8. Um 21 . —23. grein F o r så vidt angår re t til til­ Pohjoism aan kansalaisen Aö J j v i e r tekur til viöböläggspension for en nordisk lisäeläkeoikeuden suhteen tarllfeyris til norraenna rfkisstatsborger skal ophold eller rinnastetaan oleskelu tai asu- borgara skal dvöl eöa buseta bopael i et andet nordisk land m inen toisessa pohjois­ f ööru norraenu landi jafnligestilies med ophold eller m aassa oleskeluun tai asu- gilda dvöl eöa busetu i N ore­ bopael i N orge. m iseen N oijassa. gi-

E. Sverige E. R uotsi E. Svijyjöd

1. Til artikel 5 1. 5 artiklaan 1. Um 5. grein V ed fastsaettelse a f for- M äärättäessä vanhem m an Viö åkvöröun réttar aeldres ret til foraeldrepenge oikeutta R uotsin lainsäädän- foreldris til foreldrapeninga efter svensk lovgivning skal nön m ukaiseen vanhem pain- samkvaemt saenskri löggjöf dagpenge i anledning a f for- rahaan vähennetään muun skulu dagpeningar vegna

vedkom m ende fyller 67, 68 u n d er vederbörande fyller eller 69 og har opptjent pen- 67, 68 eller 69 år och har in­ sjonspoeng. tjänat pensionspoäng.

c) B arnepensjon som ytes c) B arnpension som utges til fprste barn n år begge for- till det första barnet när båda eldre er döde, og som utgjpr föräldrarna har avlidit och sam m e belöp som etterlatte- som utgår med sam m a be­ pensjon-til den av foreldrene lopp som efterlevandepen­ som i tilfelle ville fått stprst sion till den av föräldrarna slik pensjon, beregnes etter som i förekom m ande fall reglene i artikkel 19 nr. 1, jfr. skulle ha fått störst sådan nr. 2 til 4. pension beräknas enligt reg­ lerna i artikel 19 första stycket jäm fört med a n d r a fjärde styckena.

7. Til artikkel 20 7. Til artikel 20 a) K om pensasjonstillegg a) K om pensationstillägg til ytelser fra folketrygden e t­ till förm åner från folketryg­ te r lov av 19. desem ber 1969 den enligt lag den 19 decem ­ u tbetales bäre til personer b er 1969 utbetalas endast till som e r bosatt i N orge. p ersoner som är bosatta i Norge. b) G runnstpnad, hjelpe- b) G rundstöd, hjälpstöd stpnad og st0 nad til barnetil- och bidrag till barntillsyn syn u tbetales til nordisk utges till nordisk m edborgare statsb o rg er b o sa tt i annet som är bosatt i annat nor­ nordisk land enn N orge bäre diskt land än N orge endast i i den utstrekning det f0lger den utsträckning som följer av norsk lovgivning. av norsk lagstiftning.

8. Til artiklene 2 1 —23 8. Till artiklarna 21—23 N år det gjelder rett til til- Vad av ser rätt till tilläggs­ leggspensjon for nordisk pension för nordisk m edbor­ statsb o rg er skal opphold el­ gare skall vistelse eller bo­ ler bosetting i annet nordisk sättning i annat nordiskt land land likestilles med opphold jäm ställas med vistelse eller eller bosetting i Norge. bosättning i Norge.

E. Sverige E . Sverige

I . Til artikkel 5 1. Till artikel 5 V ed avgjprelse av for- Vid fastställande av föräl­ eldres rett til fpdselspenger ders rätt till föräldrapenning ette r svensk lovgivning skal enligt svensk lagstiftning dagpenger ved nedkom st et- skall dagpenning i anledning

aeldreforhold efter et andet pohjoism aan lainsäädännön barnsburöar eö a aettleiöingar nordisk lands lovgivning fra- m ukaan äitiyden tai isyyden samkvaemt löggjöf annars drages på sam m e m åde som jo h d o sta suoritettava päivär- norr arns lands frådregnir å forseldrepenge som udbetales aha sam alia tavoin kuin toi- sam a hatt og foreldrapeningtil den anden a f foraeldrene. selle vanhem m ista m akset- ar til hins foreldrisins. tav a vanhem painraha.

2. Til artikel 6 2 . 6 artiklaan 2. Um 6. grein a) Den som efter bestem - a ) Henkilöllä, jo k a 6 artik- a) Så, sem samkvaemt åkm elsem e i artikel 6 ., andet lan toisen kappaleen mää- vaeöum 6. greinar, 2. målsstykke, skal om fattes af räysten m ukaan kuuluu grein, skal falla undir saenska svensk lovgivning om for- R uotsin vanhem painrahaa löggjöf um foreldrapeninga aeldrepenge på grundlag af koskevan lainsäädännön piir- vegna atvinnu å saensku ansasttelse på svensk skib iin ruotsalaisella aluksella skipi, skal eiga rétt å forelskal kunne m odtage palvelem isen takia, on oi- drapeningum , jafnvel jaött foraeldrepenge også for b0 rn, keus vanhem painrahaan bärm ö sé busett i ööru nord er er bosat i et andet nor­ m yös m uussa pohjoism aassa raenu landi en Svijrjöö. disk land end Sverige. kuin R uotsissa asuvasta lapsesta. b) R etten til naturalydelser b) 6 artiklan m ääräykset b) Åkvaeöi 6 . greinar hafa ved sygdom som tilkom m er eivät vaikuta ruotsalaiseen ekki åhrif å jjann rétt til sjukden, som er indskrevet i det m erim iesrekisteriin kirjoite- rahjålpar, sem m aöur å ré tt å svenske spm andsregister, tun henkilön oikeuteen saada vegna innritunar å saenska påvirkes ikke a f reglerne i a r­ sairaanhoitoetuuksia. sjöm annaskrå. tikel 6 .

3. Til artikel 7 3. 7 artiklaan 3. Um 7. grein Den som efter bestem m el- Henkilöllä, jo k a 7 artiklan Så, sem samkvaemt åkserne i artikel 7 om fattes af m ääräysten m ukaan kuuluu vaeöum 7. greinar skal falla svensk lovgivning om forael- R uotsin vanhem painrahaa undir saenska löggjöf um fodrepenge uden at vaere bosat koskevan lainsäädännön pii- reldrepeninga, ån {jess aö i Sverige, skal kunne m od­ riin asum atta R uotsissa, on vera busettu r i Svfjyöö, skal tage disse også for b0 rn, der oikeus vanhem painrahaan eiga rétt å slikum styrk ja fn ­ e r bosat i sam m e land som m yös lapsesta, jo k a asuu sa- vel vegna barns, sem busett den forsikrede person selv. m assa m aassa kuin kyseinen er \ sam a landi og hinn vakuutettu henkilö. tryggöi sem \ hlut å.

4. Til artikel 12 4. 12 artiklaan 4. Um 12. grein Foraeldrepenge efter Ruotsin lainsäädännön Foreldrapeningar sam ­ svensk lovgivning som ikke m ukainen vanhem painraha, kvaemt saenskri löggjöf, sem överstiger garantiniveauet, jo k a ei ylitä takuutasoa, ekki eru hcerri en hiö tryggöa skal udbetales hvis den til- suoritetaan jo s maahan lågm ark, skulu greiddir ef flyttede um iddelbart inden m uuttaneella on välittöm ästi innflytjandanum hefur viö barnets f0 dsel eller det be- ennen lapsen syntym ää tai faeöingu bam sins eöa åaetregnede tidspunkt för denne laskettua syntym äaikaa ollut laöan fseöingartfma jsess veriö har haft re t til naturalydelser oikeus hoitoetuuksiin poh- tryggö aöstoö i norraenum i de nordiske lande i sam- jo ism aista yhteensä vähin- löndum sam anlagt a. m .k . menlagt m indst 180 dage. tään 18 päivän ajan. 180 undanfarandi daga.

te r andre nordiske lands lov- av föräldraskap enligt annat givning avregnes på samme nordiskt lands lagstiftning m åte som med fpdselspenger avräknas på sam m a sätt som som u tbetales til den andre föräldrapenning som utgår av foreldrene. till den andra av föräldrarna.

2. Til artikkel 6 2. Till artikel 6 a) D en som i henhold til a) Den som enligt bestäm ­ bestem m elsene i artikkel 6 m elserna i artikel 6 andra nr. 2 skal vaere om fattet av stycket skall om fattas av svensk lovgivning om f0 d- svensk lagstiftning om föräl­ selspenger på grunn av an- drapenning på grund av an ­ settelse på svensk fartpy, ställning på svenskt fartyg skal også ha rett til fpdsels- skall äga uppbära föräldra­ penger for barn som er b osatt penning även för barn som är i et annet nordisk land enn b o sa tt i annat nordiskt land Sverige. än Sverige.

b) Den re tt til naturaly- b) Den rätt till sjukvårds­ telser ved sykdom som noén förm åner som tillkom m er nå­ tilkom m er på grunn av inn- gon på grund av inskrivning i skrivning i svensk sjöm anns- svenskt sjöm ansregister på­ register, påvirkes ikke av be­ verkas ej av bestäm m elserna stem m elsene i artikel 6 . i artikel 6 .

3. Til artikkel 7 3. Till artikel 7 Den som i henhold til ar­ D en som enligt b estäm ­ tikkel 7 skal vaere om fattet av m elserna i artikel 7 skall om ­ svensk lovgivning om f0 d- fattas av svensk lagstiftning selspenger uten å vaere b o ­ om föräldrapenning utan att satt i S verige, skal også ha vara bosatt i Sverige skall rett til slike for barn som er äga uppbära sådan även för bosatt i sam m e land som barn som är bosatt i samma vedkom m ende trygdede. land som den försäkrade p er­ sonen i fråga.

4. Til artikkel 12 4. Till artikel 12 F 0 dselspenger etter Föräldrapenning enligt svensk lovgivning som ikke svensk lagstiftning som ej överstiger garantinivået, skal ö verstiger garantinivån skall utbetales dersom innflyt- utgå om den inflyttade om e­ teren um iddelbart f0 r barnets delbart före barnets födelse f0 dsel eller det an tatte tids- eller den beräknade tidpunk­ punkt for denne h ar vaert sik- te n för denna varit tillförsäk­ ret n aturalstpnad i de nordis­ rad vårdförm åner i de nordis­ ke land i tilsam m en m inst 180 k a länderna under sam m an­ dager. lagt m inst 180 dagar.

5. Til artikel 15 5. 15 artiklaan 5. Um 15. grein N aturalydelser efter arti­ R uotsin osalta annetaan 15 A östoö samkvaemt 15. kel 15 skal for Sveriges ved- artiklan m ukaisia hoitoe- grein skal, aö Jsvi er Svijjjöö kom m ende ydes til alle p er­ tuuksia kaikille henkilöille, varöar, veitt öllum feim , soner som ikke om fattes af jo tk a eivät kuulu Ruotsin sem saenska sjukratryggingin den svenske sygeforsikring sairausvakuutuksen piiriin tekur ekki til vegna tengsia på grund a f d eres tilknytning sen takia, etta he kuuluvat (jeirra viö sendiråö eöa til et nordisk lands am bas- jonkin pohjoism aan Ruot- raeöisskrifstofu norraens sade eller konsulat i Sverige. sissa olevaan suurlähetys- lands i Svijsjöö. töön tai konsulaattiin.

6. Til artikel 18 6. 18 artiklaan 6 . Um 18. grein F 0rtidspension efter R uotsin lainsäädännön Viö beitingu 18. greinar svensk lovgivning skal ved m ukaista ennenaikaista elä- skal litiö ä lifeyri fyrir aldursanvendelse af artikel 18 k että pidetään 18 artiklaa so- m örk samkvaemt saenskri anses som invalidepension. vellettaessa työkyvyttöm yy- löggjöf sem örorkulffeyri. seläkkeenä.

7. Til artikel 19 7. 19 artiklaan 7. Um 19. grein a) B estem m elserne i arti­ a) 19 artiklan m ääräyksiä a) Åkvaeöin (19. grein taka kel 19 anvendes ikke med ei sovelleta sellaiseen poh­ ekki til norraenna rfkisborhensyn til nordiske statsbor- joism aan kansalaiseen, jo k a gara, sem busettir eru i Svij> gere som e r b o sat i Sverige asuu R uotsissa ja jo k a täyt- jö ö og fullnaegja skilyröum og som opfylder den svenske tää R uotsin lainsäädännön saenskrar löggjafar fyrir rétti lovgivnings betingelser for vaatim ukset oikeudesta til saensks alm annalffeyris. ret til svensk grundpension. R uotsin kansaneläkkeeseen. b) Bpmetillaeg til grund­ b) K ansaneläkkeen lapsi- b) V iöbötargreiöslur vegna pension, plejebidrag sam t in- korotus, hoitolisä sekä vam- barna til almannalifeyrivaliditetsydelse (som ikke m aiskorvaus, jo ta ei suori- sfjega, styrkur til aöhlynninudbetales som tillaeg til te ta lisänä kansaneläkkee­ gar og styrkir vegna örorku, grundpension) ydes med det seen, suoritetaan täysim ää- sem ekki eru veittir sem uppfulde belpb uanset bopaelstid. räisenä asum isaikaan katso- böt å alm annahfeyri, greiöast m atta. meö fullri fjårhaeö ån tillits til busetutim a.

8. Til artikel 20. 8. 20 artiklaan 8. Um 20. grein Til nordiske statsborgere M uussa pohjoism aassa Ekki er unnt meö skirskosom er bosat i et andet no r­ kuin R uotsissa asuvalle poh­ tun til 20. greinar aö greiöa disk land end Sverige, kan joism aan kansalaiselle ei norraenum rikisborgara, sem d er ikke u nder henvisning til voida 20 artiklaan vedoten er busettu r ( ööru norraenu artikel 20 udbetales ålders­ suorittaa vanhuuseläkettä landi en Svijjjöö, ellilffeyri pension for tiden f0 r den al- R uotsissa voim assa olevan åöur en nåö er alm ennum mindeligt gaeldende pen­ yleisen eläkeiän täyttäm istä lffeyrisaldri, sem gildir ( sionsålder i Sverige, pleje- edeltävältä ajalta, hoitotukea Svijjjöö, styrk til aöhlynningydelse eller en invaliditets- tai sellaista vam m aiskor- ar, eöa J>ess konar baetur ydelse, som ikke udbetales v austa, jo ta ei suoriteta li­ vegna örorku, sem ekki eru som tillaeg til en grundpen­ sänä kansaneläkkeeseen. viöauki viö almannalffeyri. sion.

5. Til artikkel 15 5. Till artikel 15 N atu ra lst0 nad etter artik­ V årdförm åner enligt arti­ kel 15 skal fra svensk side kel 15 skall för svensk del ytes til alle p erso n e r som utges till alla personer som ej ikke om fattes av den svenske om fattas av den svenska syketrygden på grunn av sin sjukförsäkringen på grund av tilknytning til et nordisk deras anknytning till nordiskt lands am bassade eller konsu­ lands am bassad eller konsu­ lat i Sverige. lat i Sverige.

6 . Til artikkel 18 6. Till artikel 18 F prtidspensjon ette r F örtidspension enligt svensk lovgivning skal ved svensk lagstiftning skall vid anvendelse av artikkel 18 tilläm pning av artikel 18 be­ anses som ufprepensjon. trak tas som invalidpension.

7. Til artikkel 19 7. Till artikel 19 a) B estem m elsene i artik­ a) B estäm m elserna i arti­ kel 19 får ikke anvendelse i kel 19 tilläm pas ej i fråga om forhold til nordisk stats- nordisk m edborgare som är borger som er bosatt i Sveri­ bosatt i Sverige och som ge og som oppfyller den uppfyller svensk lagstiftnings svenske lovgivnings vilkår krav för rätt till svensk folk­ for re tt til svensk folkepen- pension. sjon. b) B arnetillegg til folke- b) Barntillägg till folkpen­ pensjon, pleietilskudd (vård­ sion, vårdbidrag sam t handi­ bidrag) sam t handikapper- kappersättning, som ej utgår statning som ikke ytes som som tillägg till folkpension, tillegg til folkepensjon, utbe- utgår med oavkortat belopp tales med u avkortet belpp o av sett bosättningstid. u an sett botid.

8. Til artikkel 20 8. Till artikel 20 Til nordisk statsborger Till nordisk m edborgare som er b o sa tt i et annet nor­ som är bosatt i annat nor­ disk land enn Sverige, kan diskt land än Sverige kan det ikke i m edhold av artik­ icke med åberopande av arti­ kel 20 utb etales alderspen- kel 20 utbetalas ålderspen­ sjon for tiden f0 r den almin- sion för tid före den i Sverige nelige pensjonsalder som gällande allm änna pensions­ gjelder i Sverige, pleietil­ åldern, vårdbidrag eller så­ skudd eller slik handikapper- dan handikappersättning statning som ikke ytes som som inte utgår som tillägg till tillegg til folkepension. en folkpension.

9. Til artikel 21 9 .2 1 artiklaan 9. Um 21. grein A rtikel 21 kan ikke an- 21 artiklaa ei sovelleta 21. grein å ekki viö um rétt vendes for s0 m andspension Ruotsin lainsäädännön mu- til sjöm annallfeyris samefter svensk lovgivning. kaiseen m erim ieseläkeoikeu- kva2mt sasnskri löggjöf. teen.

9. Til ar tikkel 21 9. Till artikel 21 A rtikkel 21 får ikke anven- A rtikel 21 äger icke delse på re tt til sj0 manns- tilläm pning på sjöm anspenpensjon e tte r svensk lovgiv- sion enligt svensk lagstift­ ning. ning.

L a g s t if t n in g s f ö r t e c k n in g *

t ill k o n v e n t io n e n m e lla n S v e r ig e , D a n m a r k , F in la n d , I s la n d o c h

N o r g e o m s o c ia l t r y g g h e t

Förteckning över lagstiftning sorn avses i artikel 2 första stycket

D anm ark Lov (bekendtg0 relse nr. 94 af 9/3 1976) om offentlig sygesikring. L ov (nr. 324 a f 19/6 1974) om sygehusvaesenet. L ov (bekendtg0 relse nr. 431 af 3/9 1975) om svangerskapshygiene og fpdselshjaslp. Lov (bekendtgprelse nr. 66 af 21/2 1978) om dagpenge vid sygdom eller fpdsel. Lov (bekendtgprelse nr. 677 af 15/12 1978) om invalidepension. L ov (bekendtgprelse nr. 676 af 15/12 1978) om folkepension. L ov (bekendtgprelse nr. 678 af 15/12 1978) om enkepension. L ov (bekendtgprelse nr. 360 af 4/8 1980) om boligydelse til pensionister. L ov (bekendtgprelse nr. 203 a f 3/5 1978) om A rbejdsm arkedets Tillaeggspension. Lov (nr. 79 af 8/3 1978) om arbejdsskadeforsikring. Lov (bekendtgprelse nr. 373 af 15/8 1980) om arbejdsform idling og arbejdslpshedsforsikring. L ov (bekendtgprelse nr. 609 af 29/11 1978) om bprnetilskud og familieydelser. Lov (bekendtgprelse nr. 333 af 27/6 1980) om social bistånd. M otsvarande lagstiftning for F ärö arn a och G rönland.

Finland Sjukförsäkringslagen (364/4.7.1963) och därtill ansluten lagstiftning. Folkhälsolagen (66/28.1.1972). Lag om kom m unala allm änna sjukhus (561/29.10.1965). T uberkuloslagen (355/26.7.1960). Sinnessjuklagen (187/2.5.1952). Lag om vissa allm änna grunder för avgifter, ersättningar och arvoden i m edicinalväsendet (547/30.12.1960). Förordning om vissa avgifter, ersättningar och arvoden vid sjukvårdin­ rättningar (178/30.3.1961). Lag om hälsovården (469/27.8.1965) — och till dem ansluten lagstiftning. F olkpensionslagen (347/8.6.1956). Lag om understödstillägg (590/28.7.1978). Lag om bostadsbidrag för pensionstagare (591/28.7.1978). Lag angående införande av lagen om understödstillägg och lagen om bostadsbidrag för pensionstagare (592/28.7.1978). Fam iljepensionslagen (38/17.1.1969). Lag om vårdbidrag för barn (444/4.7.1969) - och till dem ansluten lagstiftning. Lag om pension för arbetstagare (395/8.7.1961). Lag om pension för arbetstagare i kortvariga arbetsförhållanden (134/ 9.2.1962).

* De lagstiftningsförteckningar som här återges är de som ingivits i sam ­ band med resp. lands ratifikation av konventionen.

Lag om pension för lantbruksföretagare (467/14.7.1969). Lag om pension för företagare (468/14.7.1969). Lag om sjöm anspensioner (72/26.1.1956). Lag om pension för kom m unala tjänstem än och arbetstagare 202/ 30.4.1964). Lag om pension för kom m unala förtroendem än (578/21.7.1977). P ensionslag för evangelisk-lutherska kyrkan (298/20.5.1966). Lag om fam iljepensioner inom den evangelisk-lutherska kyrkan (258/ 10.4.1970). Lag om statens pensioner (280/20.5.1966). Lag om staten s fam iljepensioner (774/31.12.1968 - och till dem ansluten lagstiftning. Lag om olycksfallsförsäkring (608/20.8.1948). L ag om yrkessjukdom ar (638/29.12.1967) - och till dem ansluten lag­ stiftning. Lag om riksom fattande arbetslö sh etsk asso r (125/23.3.1934). Lag om sysselsättning (946/23.12.1971) — och till dem ansluten lagstift­ ning. Lag om barnbidrag (541/22.7.1948). Lag om m oderskapsunderstöd (424/13.6.1941). Lag om socialhjälp (116/17.2.1956). Lag om b am sk y d d (52/17.1.1936). Lag om specialom sorger om utvecklingsstörda (519/23.6.1977). Lag om barndagvård (36/19.1.1973). Lag om rådgivningsbyråer för uppfostringsfrågor (568/2.7.1971). Lag om vården av dem , som m issbruka berusningsm edel (96/10.2.1961). Lag om kom m unal hem vårdshjälp (270/6.5.1966). Lag om invalidvård (907/31.12.1946). Lag om invalidpenning (374/14.6.1951). Lag om tryggande av underhåll fö r barn (122/28.1.1977) - och till dem ansluten lagstiftning. L ag om arbetsgivares socialskyddsavgift (366/4.7.1963).

Island L ov n r 67 a f 20. april 1971 om folkeforsikring. L ov n r 57 af 20. maj 1978 om sundhedstjeneste. L ov n r 27 af 27. april 1970 om revalidering. L ov nr 97 af 24. decem ber 1979 om pension till aeldre. L ov n r 29 a f 29. april 1963 om De statsan sattes pensionsfond. L ov n r 16 a f 24. april 1965 om Sygeplejerskernes pensionsfond. L ov n r 86 a f 11. juni 1938 om Jordm ödrenes pensionsfond. L ov n r 49 af 16. maj 1974 om Sömaendenes pensionsfond. L ov n r 101 a f 28. decem ber 1970 om B öndem es pensionsfond. L ovbestem m elser om pensionskasser i alm indelighed, jfr. lov nr. 40 af 18 maj 1978, artikel 30, D, förste punkten. L ov n r 57 a f 27. april 1973 om arbejdslöshedsforsikring. S kattelovens bestem m elser om almindelige börnebidrag, jfr. lov nr. 40 af 18. maj 1978, artikel 69. L ov n r 80 af 5. juni 1947 om offentlig forsorg.

N orge L ov 17 ju n i 1966 om folketrygd. L ov 19 ju n i 1969 om saertillegg til ytelser fra folketrygden. L ov 19 d esem ber 1969 om kom pensasjonstillegg til ytelser fra folketryg­ den.

L ov 3 desem ber 1948 om pensjonstrygd for sjpm enn. L ov 30 ju n i 1950 om pensjonstrygd for skogsarbeidere. L ov 28 ju n i 1957 om pensjonstrygd fo rfisk e re . L ov 27 juni 1947 om ulykkestrygd for arbeidere ved norske bedrifter på Svalbard. Lov 24 o k to b er 1946 om barnetrygd. L ov 26 april 1957 om bidragsforskudd. L ov 5 juni 1964 om sosial om sorg. L ov 17 juli 1953 om bam evern. L ov 26 februari 1932 om edruskapsvern og edruskapsnem nder. L ov 19 juni 1969 om sykehus m. v. Lov 28 april 1961 om psykisk helsevern.

Sverige Lag den 25 maj 1962 (nr 381) om allm än försäkring. Lag den 22 jan u ari 1981 (nr 49) om begränsning av läkem edelskostnader, m. m. Sjukvårdslag den 6 ju n i 1962 (nr 242). Lag den 16 juni 1966 (nr 293) om beredande av sluten psykiatrisk vård i vissa fall. Lag den 15 decem ber 1967 (nr 940) angående om sorger om vissa psy­ kiskt utvecklingsstörda. Lag den 9 maj 1969 (nr 205) om pensionstillskott. Lag den 25 maj 1962 (nr 392) om hustrutillägg och kom m unalt bostads­ tillägg till folkpension. Förordning den 2 juni 1977 (nr 392) om statskom m unala bostadsbidrag till vissa folkpensionärer m. fl. Lag den 18 d ecem ber 1959 (nr 551) om beräkning av pensionsgrundande inkom st enligt lagen (1962:381) om allmän försäkring. K ungörelsen den 2 juni 1972 (nr 412) om sjöm anspension. Lag den 26 maj 1976 (nr 380) om arbetsskadeförsäkring. Lag den 5 juni 1973 (nr 370) om arbetslöshetsförsäkring. Lag den 5 ju n i 1973 (nr 371) om kontant arbetsm arknadsstöd. A rbetsm arknadskungörelse den 3 juni 1966 (nr 368). Lag den 18 ju n i 1981 (nr 691) om socialavgifter. Lag den 18 decem ber 1959 (nr 552) om uppbörd av vissa avgifter enligt lagen om allm än försäkring, m. m. Lag den 26 juli 1947 (nr 529) om allm änna barnbidrag. F örordning den 20 maj 1976 (nr 262) om statskom m unala bostadsbidrag till barnfam iljer m. fl. F örordning den 20 maj 1976 (nr 263) om statliga bostadsbidrag till barn­ familjer. Lag den 21 maj 1964 (nr 143) om bidragsförskott. Socialtjänstlag den 19 ju n i 1980 (nr 620).

N o r s te d ts T ry ck eri, S to c k h o lm 1982