Konvention mellan Sverige, Danmark, Finland, Island och Norge om nordiska medborgares rätt att använda sitt eget språk i annat nordiskt land, Svaneke den 17 juni 1981, SÖ 1982:93

Sveriges överenskommelser

med främmande makter

Utgiven av utrikesdepartementet gJQ J 9 8 2 : 9 3

Nr 93

Konvention mellan Sverige, Danmark, Finland, Island

och Norge om nordiska medborgares rätt att använda sitt

eget språk i annat nordiskt land.

Svaneke den 17 juni 1981

Regeringen beslöt ratificera konventionen den 3 decem ber 1981. R atifikationsinstrum entet d eponerades i H elsingfors den 2 februari 1982. K onventionen har ännu ej trä tt i kraft. Riksdagsbehandling: P rop. 1981/82:5, KU 1981/82:13. R skr 1981/82:17.

Konvention mellem Dan­ Sopim us Suomen, Islannin, Samningur milli Islands,

m ark, Finland, Island, Norge N orjan, Ruotsin ja Tanskan Danmerkur, Finnlands, Nor-

og Sverige om nordiske stats- välillä Pohjoismaiden kansa- egs og Svi|)jödar um rétt

borgeres ret til at anvende laisten oikeudesta käyttää norrsenna rikisborgara til ad

deres eget sprog i et andet omaa kieltään muussa poh- beita eigin tungi i ööru norr-

nordisk land joism aassa aenu landi

Regeringerne i D anm ark, Suom en, Islannin, N oijan, Rfkisstjörnir fslands, D an­ F inland, Island, N orge og R uotsin ja T anskan hallituk- m erkur, Finnlands, Noregs Sverige set, og Svibjööar. som anser en 0get sproglig katsoen. että nykyistä sem ålita aö aukin jafnligestilling inden for N orden suurem m alla kielellisellä staöa um beitingu tungu for at vaera af sto r betydning tasa-arvolla Pohjoism aissa å N oröurlöndum sé mjög for den nordiske fsellesskabs- on suuri m erkitys pohjois- mikilvaeg fyrir norrsena fplelse og for en udvidet för­ m aiselle yhteistunteelle ja sam kennd og nånara sambindelse mellem de nordiske Pohjoism aiden kansojen väli- neyti norram na pjööa. folk, sille nykyistä laajemmille yhteyksille, som rinder det vigtigt, at pitäen tärkeänä, että Poh­ sem telja mikilvsegt aö nordiske statsborgere i så joism aiden kansalaiset voi- norrsenir rikisborgarar geti i sto r udstraekning som muligt vat mahdollisimman suures- svo rikum mseli sem kostur kan anvende deres eget sa määrin käyttää om aa kiel­ er beitt eigin tungu viö sprog över for m yndigheder tään muun pohjoism aan vi- yfirvöld og aörar opinberar og andre offentlige organer i ranom aisissa ja m uissajulki- stofnanir i ööru norrsenu et andet nordisk Iand, sissa toim ielim issä, landi. som erkender, at en god tietoisina siitä, että poh- sem gera sér ljöst aö göö sprogservice for nordiske in­ joism aisille siirtolaisille jär- m ålabjönusta fyrir norrsena vandrare er af v äsen tlig be­ je ste ttäv ä llä hyvällä kielipal- innflytjendur hafi verulega tydning for at frem m e tilpas- velulla on olennainen m erki­ (jyöingu til aö auövelda aöningen, og for at sikre dem ty s, jo tta sopeutum ista hel- lögun og tryggja beim félsocial tryghed og lige be­ potettaisiin j a jo tta heille agslegt öryggi og jafnrétti i handling i sam fundet, taattaisiin yhteiskunnallinen samfélaginu. turvallisuus ja sam anlainen kohtelu yhteiskunnassa, er i overensstem m else ovat, Pohjoism aiden neu- hafa i samrsemi viö på med synspunkterne i N or­ voston suosituksen no 29/ hugsun sem byr aö baki disk Råds rekom m endation 1966 perustana olleiden aja- ålyktun N oröurlandaraös nr. nr. 29/1966, blevet enige om tusten m ukaisesti. sopineet 29/1966 oröiö åsåttar um fplgende: seuraavasta. eftirfarandi:

A rtikel I / artikla /. gr. De sprog, som om fattes af T ässä sopim uksessa tar- Pa;r tungur sem sam ningur denne konvention er dansk, koitettuja kieliä ovat suom i, bessi tekur til eru islenska. finsk, isländsk, norsk og islanti. norja, ruotsi ja danska, finnska, norska og svensk. tanska. saenska. Konventionen om fatter så- Sopimus koskee suullista Samningurinn gildir bseöi vel m undtlig som skriftlig ja kirjallista kanssakäym istä um munnleg og skrifleg kontakt med en m yndighed viranom aisen tai muun julki- sam skipti viö yfirvöld og eller et andet offentligt o r­ sen toim ielimen kanssa. ei aörar opinberar stofnanir. bö gan. dog ikke telefonkontakt. kuitenkaan puhelinkeskuste- ekki sam skipti simleiöis. luja.

Konvensjon mellom Norge, Konvention mellan Sverige,

Danmark, Finland, Island og D anm ark, Finland, Island

Sverige om nordiske statsbor- och Norge om nordiska med­

geres rett til å bruke sitt eget borgares rätt att använda sitt

språk i et annet nordisk land eget språk i annat nordiskt

land

Regjeringene i N orge, Regeringarna i Sverige, D anm ark, F inland, Island og D anm ark, Finland, Island Sverige, och N orge, som an ser 0kt språklig li- som anser att en ökad kestilling i N orden for å vsere språklig likställighet inom av sto r betydning for den N orden är av sto r betydelse nordiske fellesskapsfplelsen för den nordiska gem en­ og for utvidet kontakt mel­ skapskänslan och för vid­ lom de nordiske folk, gade k o ntakter mellan de nordiska folken,

som tinner det viktig at som finner det angeläget nordiske statsborgere i så att nordiska m edborgare kan stor utstrekning som mulig i så stor utsträckning som kan bruke sitt eget språk möjligt använda sitt eget overfor m yndigheter og and­ språk inför m yndigheter och re offentlige organer i et an­ an d ra offentliga organ i ett net nordisk land, annat nordiskt land, som er klar över at en god som är m edvetna om att en språktjeneste for nordiske god språkservice för nordis­ innvandrere er av vesentlig ka invandrare är av väsentlig betydning for å lette tilpas- betydelse för att underlätta singen og sikre dem sosial anpassningen och tillförsäkra trygghet og lik behandling i dem social trygghet och lika sam funnet, behandling i sam hället.

er, i sam svar med tanken har, i enlighet med tanken bak N ordisk Råds anbefaling bakom N ordiska rådets re­ nr. 29/1966, blitt enige om kom m endation nr 29/1966, fplgende: överenskom m it om följande.

Ai tikkel I A rtikel I De språkene som om fattes Språk som om fattas av av denne konvensjonen er denna konvention är svens­ norsk, dansk, finsk, isländsk ka, danska, finska, isländska og svensk. och norska. K onvensjonen gjelder så K onventionen avser såväl vel muntlig som skriftlig kon­ muntlig som skriftlig kontakt takt med m yndigheter eller med en m yndighet eller an­ andre offentlige organer, li­ nat offentligt organ, dock ej ke vel ikke telefonkontakt. telefonkontakt.

11-40 -0 2 3

A rtikel 2 2 artikla 2. gr. De kontraherende stater Sopim usvaltiot sitoutuvat Samningsrfkin skuldbinda forpligter sig til at virke for, vaikuttam aan siihen, että sig til aö stuöla aö |>vi aö rikat en statsborger i en kon tra­ sopim usvaltion kansalainen isborgari sam ningsnkis geti herende stat skal, hvis d er er tarv ittaessa voi k äyttää om aa eftir jjörfum beitt eigin tungu behov herfor, kunne an- kieltään asioidessaan muun i sam skiptum viö yfirvöld og vende sit eget sprog ved hen- sopim usvaltion viranomai- aö ra r opinberar stofnanir i vendelse til m yndigheder og sissa ja m uissa julkisissa toi- ööru sam ningsriki. Auk andre offentlige organer i en mielimissä. Täm ä koskee sam skipta viö döm stöla å anden kontraherende stat. tuom ioistuim ien lisäksi lä- Jjetta sérstaklega viö um Foruden dom stolene g a ld e r hinnä sellaisia julkisia toi- sam skipti viö opinbera aöila, dette fprst og frem m est i mielimiä kuin sairaanhoito-, svo sem heilbrigöis-, félagsforhold til offentlige m yn­ terveydenhoito-, sosiaali- måla- og barnaverndaryfirdigheder såsom social-, ja lastensuojeluviranom aisia völd svo og vinnum arkaös, sundheds-, arbejdsm arkeds-, sekä työvoim a-, vero-, po- skatta-, lögreglu- og skölaskatte-, politi- og skolemyn- liisi- ja kouluviranom aisia. yfirvöld. digheder.

I sager, der er til behand­ Tuom ioistuim ien ja mui- I malum sem eru til meöling ved dom stolene og andre den julkisten toim ielinten on feröar hjå döm stölum eöa offentlige organer, skal myn- mikäli m ahdollista huolehdit- öörum opinberum stofnunum dighederne så vidt muligt tava, että sopim usvaltion skulu J a ssa r stofnanir eftir sprge for, at statsborgere i en kansalainen saa niiden käsi- J j v i sem frekast er kostur anden kontraherende stat får teltävissä asioissa tarvitta- hlutast til um aö utvega rikisden forn0dene tolke- og van tulkitsem is- ja kääntä- borgara sam ningsnkis nagio v ersattelseh jad p . I straffe- m isavun. Rikosasioissa on lega (sjönustu tulks eöa Jayösager skal statsborgerne altid kansalaisen aina saatava tui- anda. 1 sakam ålum skulu rikhavé den n0dvendige tolke- kitsem isapu. isborgarar åvallt få nauöhjadp. synlega aöstoö tulks.

Artikel 3 3 artikla 3. gr. O m kostningerne til tolk­ Tulkitsem is- tai kääntä- K ostnaöur viö tulkun eöa ning og o v e rsa tte lse i sager, m iskustannukset 2 artiklassa {jyöingu i malum sem greind som e r om fattet af artikel 2, tarkoitetussa asiassa on kor- eru i 2. gr. greiöist a f hinu bpr afholdes af det offentlige. vattava julkisista varoista. opinbera, jjöknun til tulks O m kostningerne til tolk i T ulkitsem iskustannukset vi- vegna måls sem s a tir opinstraffesager, der er undergi- rallisen syytteen alaisessa berri å k a ru skal åvallt vet offenlig påtale, skal altid asiassa suoritetaan aina ju lk i­ greiöast af hinu opinbera. udredes a f det offentlige. sista varoista. På trods af ovenstående Edellä sanottu ei estä sopi- P etta kem ur ekki i veg kan en kontraherende stat m usvaltiota vaatim asta asia- fyrir aö sam ningsriki geti dog kra:ve sine om kostninger kirjan kääntäm iskustannuk- krafist greiöslu aö nokkru til oversa:ttelse af doku­ sia tai osaa niistä siltä, joka eöa öllu leyti fyrir J)yöingu å m enter refunderet helt eller on antanut asiakirjan, jo s skjali frå f)eim sem lagöi delvis af den, som har indle- asiakirja on lavea tai vähä- skjaliö fram ef [saö inniheldur veret dokum entet, såfrem t m erkityksinen taikka jo s sii­ ö^arfar m ålalengingar eöa er d ette er af vidtlpftig beskaf- hen m uutoin on erityistä |)yöingarlitiö eöa ef sérstakar fenhed, af ringe betydning, syytä. E stettä ei ole myös- å s ta ö u r eru aö ööru leyti eller såfrem t der i 0vrigt före­ kään sille, että sopim usvaltio fyrir hendi. P etta kem ur ligger sarlig e om standig- antaa säännöksiä julkisyhtei- heldur ekki i veg fyrir aö heder. En kontraherende stat sön oikeudesta vaatia tulkille sam ningsriki setji reglur um

Artikkel 2 A rtikel 2 De kontraherende stater De fördragsslutande sta­ forplikter seg til å virke for at te rn a förbinder sig att verka en borger i en kontraherende för att en m edborgare i en stat etter behov skal kunne fördragsslutande stat vid be­ bruke sitt eget språk ved hov skall kunna använda sitt kontakt med m yndigheter og eget språk vid kontakt med andre offentlige organer i en m yndigheter och andra of­ annen kontraherende stat. fentliga organ i en annan för­ Ved siden av dom stolene dragsslutande stat. D etta gäl­ gjelder d ette sserlig i forhold ler förutom vid kontakt med til offentlige organer som dom stolar främ st vid kontakt heise-, sosial- og barneverns- med offentliga organ såsom m yndigheter sam t arbeids- sjukvårds-, hälsovårds-, so­ m arkeds-, skatte-, politi- og cialvårds- och barnavårdsskolem yndigheter. m yndigheter sam t arbets­ m arknads-, skatte-, polisoch skolm yndigheter. I saker for dom stolene og I mål och ärenden vid andre offentlige organer skal dom stolar och andra offent­ disse så långt råd er sprge for liga organ skall dessa såvitt at borgere i en k ontraheren­ möjligt sörja för att m edbor­ de stat får tilstrekkelig tolke- gare i fördragsslutande stat og oversettelseshjelp. 1 straf­ får behövlig tolk- och överfesaker skal borgerne alltid sättningshjälp. I brottm ål fa den npdvendige tolke- skall m edborgaren alltid få hjelp. den tolkhjälp som behövs.

A rtikkel 3 A rtikel 3 K ostnadene ved tolking el­ K ostnad för tolkning eller ler o v ersettelse i saker som översättning i mål eller om fattes av artikkel 2, bpr ärende som avses i artikel 2 dekkes av offentlige midler. bör ersä tta s av allm änna me­ U tgifter til tolk i saker som er del. E rsättning till tolk i mål undergitt offentlig påtale skal som rör allm änt åtal skall all­ alltid dekkes av det offent­ tid utgå av allm änna medel. lige. D ette er likevel ikke til Vad nu sagts skall ej utgö­ hinder for at en kontraheren­ ra hinder för en fördragsslu­ de stat krever utgiftene til tande stat att för ö v ersä tt­ oversettelse av et dokum ent ning av en skriftlig handling ersta tte t helt eller delvis av återk rä v a kostnaden eller del den som har levert inn doku­ därav av den som har gett in m entet. dersom d ette er av handlingen, om denna är av vidlpftig k arak ter eller av li­ vidlyftig beskaffenhet eller ten betydning eller det ellers av ringa betydelse eller om föreligger saerlige grunner. eljest särskilda skäl förelig­ En kontraherende stat skal ger. Ej heller skall hinder fö­ heller ikke vtere forhindret religga för en fördragsslu-

skal heller ikke vaere afskåret tai kääntäjälle suoritettua rétt hins opinbera til aö fra at gennem f0re regler, korvausta siltä, jo k a hävin- endurkrefja kostnaö tulkun hvorefter det offentlige får neenä osapuolena tai muu- eöa (jyöingu frå (Deim sem ret til at kraeve om kostnin- toin vastaa oikeudenkäynti- tapar mali eöa veröur af gerne til tolk eller oversast- kustannuksista. öörum åsta:öum aö standa telse refunderet a f den, som i straum af m ålskostnaöi. egenskab af tabende part el­ ler af anden årsag skal afholde sagsom kostningerne.

A rtikel 4 4 artikla 4. gr. Den, d er opholder sig på Laitokseen otetulle tulee f>eim sem dvelur å stofnun anstalt eller institution, b0r i siinä määrin kuin se on mah- eöa haeli skal gefinn kostur den udstraekning det er mu- dollista antaa tilaisuus eftir |rvi sem aösta:öur leyfa ligt, havé adgang til samvaer yhdessäoloon sellaisen hen- aö um gangast aöra sem geta med andre, d er behersker kilön kanssa. jo k a hallitsee beitt sömu tungu. den pågaeldendes sprog. hänen kieltään.

A rtikel 5 5 artikla 5. gr. De kontraherende stater S opim usvaltioiden tulee Samningsrfkin skulu leitast skal arbejde for oprettelsen edistää julkisten kielipalve- viö aö koma upp opinberri a f offentlige sprogserviceor- luelinten perustam ista tai m ålakjönustu eöa annars ganer eller anden form for m uunlaisten tulkki- ja kää- konar tulkunareöa ftyöingtolke- og overstettelsesser- nöspalvelujen järjestäm istä araöstoö å stööum f>ar sem vice på steder, hvor statsbor- sellaisilla paikkakunnilla. nokkur höpur rfkisborgara gere fra en anden kontrahe­ joilla oleskelee suurehko annars sam ningsrikis dvelur rende stat, som ikke forstår m äärä isäntäm aan kieltä tai- og sem skilur ekki tungu va:rtslandets sprog, opholder tam attom ia muun sopimus- dvalarlandsins. Pegar fjöldi sig i st0rre antal. N år antallet valtion kansalaisia. Milloin slfkra rfkisborgara f dvalara f sådanne statsborgere, der se tällaisten isäntäm aassa tai landinu, eöa å tilteknu svaeöi er bosatte i vasrtslandet eller sen tietyllä paikkakunnalla t>ar gefur tilefni til skal f>aö i bestem te om råder heraf til- asuvien kansalaisten luku- rfki annast ^yöingu og dreifsiger det, skal va:rtslandet m äärä huom ioon ottaen on ingu leiöbeininga. ba:klinga. frem m e arbejdet med over- aiheellista, tulee isäntäm aan dreifirita o .|j.h . sem auösasttelse og distribution af edistää sellaisten ohjeiden, veldaö geta sam skipti rfkissådanne anvisninger, bro- esitteiden, lom akkeiden ja borgarans viö hiö opinbera. churer, blanketter og 1ig- vastaavien tekstien kääntänende, som e r egnede til at m istä ja jakelua, jo tk a voivat forbedre förbindelsen mel- helpottaa yksityisen henkilem den enkelte og det of­ lön ja viranom aisten välisiä fentlige. yhteyksiä.

Artikel 6 6 artikla 6. gr. De kontraherende stater S opim usvaltiot sitoutuvat Samningsrfkin skuldbinda forpligter sig til at fors0ge at tutkim aan mahdollisuuksia sig til aö leitast viö aö gera yde en saerlig indsats i sprog- erityisiin kielipalvelua kos- åtak varöandi målafrjönustu servieesp0rgsm ål, når for- keviin toim iin. milloin olo- jjegar åsta:öa (jykir til og efla holdene giver anledning her­ suhteet antavat siihen ai- milliliöalausa sam vinnu yfirtil. sam t til at frem m e det di­ hetta, ja edistäm ään eri mai- valda sam ningsrfkjanna meö rekte sam arbejde mellem den viranom aisten välistä jjaö f huga aö markm iö samnm yndighederne i de forskel- suoraa yhteistyötä sopimuk- ingsins komist til fram-

fra å gi bestem m elser om rett tande stat att m eddela be­ for det offentlige til å kreve stäm m elser om rätt för det utgiftene til tolk eller over- allm änna att återkräva er­ setter tilbakebetalt fra den sättning till tolk eller ö v ersä t­ som i egenskap av tapende tare från den som i egenskap part eller av andre granner av förlorande part eller eljest skal ba:re sakskostnadene. skall svara för rättegångs­ kostnaderna i målet eller ärendet.

A rtikkel 4 A rtikel 4 Den som opholder seg i an­ Den som är intagen på an ­ stalt eller institusjon bör så stalt eller inrättning bör i den långt råd er gis mulighet för utsträckning det är möjligt sam vter med andre som ges tillfälle till sam varo med b ehersker vedkom m endes annan, som beh ärsk ar den språk. intagnes språk.

A rtikkel 5 A rtikel 5 De kontraherende stater De fördragsslutande sta­ skal arbeide for at det opp- terna skall främ ja inrättandet rettes offentlige språktjene- av offentliga språkserviceor­ steorganer eller annen form gan eller tillhandahållandet for tolke- og oversettelsestje- av tolk- och översättningsneste på steder der det finnes service i annan form på et större antall borgere av en o rter, d är m edborgare i en annen kontraherende stat annan fördragsslutande stat som ikke fo rstår vertslandets som inte förstår värdlandets språk. N år antallet slike b o r­ språk vistas i större antal. gere bosatt i vertslandet eller N är det är befogat med hän­ på et bestem t sted i vertslan­ syn till antalet sådana m ed­ det tilsier det. skal vertslan­ borgare som är bosatta i det frem m e arbeidet med värdlandet eller på en viss oversettelse og distribusjon ort i detta, skall värdlandet av slike rettledninger, bro- främ ja översättning och dis­ sjyrer, skjem aer o .l. som tribution av sådana anvis­ kan lette kontakten mellom ningar, b roschyrer, blanket­ den enkelte og det offentlige. ter eller dylikt som kan un­ d erlätta kontakten mellan den enskilde och det all­ m änna.

A rtikkel 6 A rtikel 6 De kontraherende stater De fördragsslutande sta­ forplikter seg til å söke å tern a förbinder sig att pröva gjöre en sa:rlig innsats i m öjligheten av särskilda in­ spörsm ål om språktjeneste sa tser i fråga om sp råk ser­ når forholdene tilsier det. og vice, när förhållandena ger å frem m e direkte sam arbeid anledning till det, och att mellom m yndighetene i de främja direkt sam arbete mel­ ulike statene med sikte på å lan m yndigheter i de olika

lige sta te r med henblik på en sen tarkoituksen toteuttam i- kvaemda. virkeliggprelse af form ålet seksi. med konventionen.

A rtikel 7 7 artikla 7. ftr. K onventionen begraenser Sopim us ei rajoita kahden Sam ningur {jessi kem ur ikke to eller flere kontrahe- tai useam m an sopim usval- ekki i veg fyrir ad tvö eda rende staters adgang til, når tion m ahdollisuutta tehdä fleiri samningsriki geri med der er anledning hertil, at tarv ittaessa erityisiä sopi- sér sérstakt sam kom ulag treeffe saerlige aftaler, som in- m uksia, jo tk a sisältävät pi- (jykir til um frekari skyldur d e b s re r videregående for- dem m älle ulottuvia velvolli- en hér er samid um. pligtelser, end de, d er er af- suuksia kuin nyt on sovittu. talt i denne konvention.

A rtikel 8 8 artikla 8. nr. E nhver a f de kontrahe- Kunkin sopim usvaltion tu- Sérhvert sam ningsriki skal rende stater skal udpege en lee nim etä viranom ainen tai tilgreina (jann adila sem hafi m yndighed eller et andet o r­ muu toim ielin. jo n k a tehtä- (jad hlutverk ad fylgjast med gan, de har til opgave at vänä on seurata sopim uksen framkva:md samnings (jessa i holde sig orienteret om an- soveltam ista siinä valtiossa rikinu og ad efla sam vinnu vendelsen af konventionen i ja edistää valtioiden välistä rikjanna um (jau atridi sem staten sam t at frem m e sam- yhteistyötä sopim uksessa sam ningurinn nser yfir. arbejdet mellem staterne i tarkoitetuissa kysym yksissä. spprgsm ål, der om fattes af konventionen. N ordisk M inisterråd vil M yös Pohjoism aiden mi- På skal norraina rådherudover holde sig orien­ nisterineuvoston tulee seu­ herranefndin einnig fylgjast teret om anvendelsen a f kon­ rata sopim uksen sovelta­ med framkva:md (jessa ventionen. mista. samnings.

A rtikel 9 9 artikla 9. gr. De kontraherende stater Sopim usvaltiot voivat liit- Samningsrfkin geta gerst kan tilslutte sig denne kon­ tyä sopim ukseen adilar ad (jessum samningi vention gennem med ( jvi ad a) undertegnelse uden for- a) allekirjoittam alla sen il­ a) undirrita hann ån fyrirbehold om ratifikation eller man ratifiontivaraum aa: tai vara um fullgildingu eda b) undertegnelse med for- b) allekirjoittam alla sen b) undirrita hann med fyrbehold om ratifikation i för­ ratifiointivaraum in ja sen jäl- irvara um fullgildingu åsam t bindelse med efterfplgende keen ratifioimalla sen. sidari fullgildingu. ratifikation. Ratifikationsdokum enter- Ratifiointiasiakirjat tallete- Fullgildingarskjöl skal afne skal deponeres i det finske taan Suom en ulkoasiainmi- henda til vörslu i finnska udenrigsm inisterium . nisteriöön. utanrikisråduneytinu. K onventionen traeder i Sopim us tulee voimaan Samningurinn ödlast gildi kraft den f0rste dag i den sen kuukauden ensimmäi- fyrsta dag (jess m ånadar sem m åned som begynder 2 må­ senä päivänä, jo k a lähinnä hefst eftir ad lidnir eru tveir neder efter, at fire af de kon­ seuraa kahden kuukauden m ånudir frå (jvi ad fjögur traherende stater har tilslut- kuluttua sen jälk een . kun sam ningsriki hafa gerst adilar tet sig den. I forhold til en neljä sopim usvaltiota on liit- ad samningnum. Gagnvart kontraherende stat, som til- tynyt siihen. Myöhemmin sam ningsriki sem sidar gerist slutter sig konventionen på liittyneen sopim usvaltion adili ad samningnum ödlast

gjennom f0re form ålet med sta te rn a för förverkligandet kon vensjonen. av syftet med konventionen.

A rtikkel 7 A rtikel 7 K onvensjonen er ikke til K onventionen innebär inte hinder for at to eller flere av någon begränsning av möjlig­ de kontraherende stater, når heten för två eller flera förd et er grunn til det inngår dragsslutande sta te r att när sa;rskilte avtaler som inne- anledning förekom m er träffa ba;rer m er vidtgående för­ särskilda överenskom m elser pliktelser enn de som er av- som innefattar längre gående talt her. förpliktelser än som nu har avtalats.

A rtikkel 8 A rtikel 8 H v er av de kontraherende V ar och en av de första te r skal utpeke et organ dragsslutande staterna skall som skal ha til oppgave å u tse en m yndighet eller ett fplge med i gjennom f0ringen annat organ med uppgift att av konvensjonen i staten og följa tilläm pningen av kon­ frem m e sam arbeidet mellom ventionen i den staten och att statene i sp0rsm ål som om- främ ja sam arbetet mellan fattes av konvensjonen. sta te rn a i frågor som avses i konventionen. Det tilligger også N ordisk Det ankom m er även på M inisterråd å holde seg N ordiska m inisterrådet att o rientert om gjennomf0ring- följa tilläm pningen av kon­ en av konvensjonen. ventionen.

A rtikkel 9 A rtikel 9 De kontraherende stater De fördragsslutande sta­ kan slutte seg til denne kon­ te rn a kan tillträda denna vensjonen ved å konvention genom a) undertegne uten forbe- a) undertecknande utan hold om ratifikasjon eller förbehåll för ratifikation eller b) undertegne med forbe- b) undertecknande med hold om ratifikasjon, kom- förbehåll för ratifikation i binert med etterfplgende rati­ förening med efterföljande fikasjon. ratifikation. R atifikasjonsdokum entene R atifikationshandlingarna skal deponeres i det finske skal) deponeras i det finska utenriksdepartem ent. utrikesm inisteriet. K onvensjonen tre r i kraft K onventionen träd e r i f0rste dag i den naermest på- kraft den första dagen i den fplgende m åned etter at to m ånad som infaller tv å m å­ m åneder er gått ette r at fire nader närm ast efter det att av de kontraherende stater den har tillträtts av fyra av de h ar sluttet seg til konvensjo­ fördragsslutande staterna. nen. F o r en kontraherende F ö r fördragsslutande stat stat som slu tter seg til kon- som tillträder konventionen

et senere tidspunkt, tn e d er osalta sopim us tulee voi- hann gildi tveim ur månuöum denne i kraft to m åneder ef­ rnaan kaksi kuukautta sen eftir aö paö hefur gerst aöili ter, at denne stat har tilslut- jälk een , kun tania valtio on aö honum. tet sig konventionen. liittynyt sopim ukseen.

E nhver a f staterne kan i Kukin valtio voi suhteessa Sérhvert samningsriki get­ forhold til enhver a f de 0 v- toiseen sopim usvaltioon irti- ur sagt sam ningnum upp rige opsige konventionen sanoa sopim uksen lakkaa- gagnvart sérhverju ööru med seks m åneders varsel. maan kuuden kuukauden ku- sam ningsriki meö sex luttua irtisanom isesta. m ånaöa fyrirvara. Til b ek rä fte lse heraf har Tåm an vakuudeksi allekir- Pessu til staöfestu hafa undertegnede befuldmatgti- jo ittan e et valtuutetut edusta- fulltruar meö umboöi undirgede undertegnet denne kon­ ja t ovat allekirjoittaneet tä ­ ritaö pennan samning. vention. man sopim uksen Bornhol- G jört i Borgundarhölm i 17. Som sket i Bornholm den m issa 17 päivänä kesäkuuta juni 1981 i einu eintaki å 17. juni 1981 i et eksem plar 1981. Sopim us on tehty yh- islensku, dönsku. finnsku, på dansk, finsk, isländsk, tenä suom en-, islannin-, nor- norsku og satnsku. norsk og svensk. ja n -, ru o tsin -ja tanskankielisenä kappaleena.

F or D anm arks Regering: Suom en hallituksen puo- F yrir Rikisstjörn Islands: lesta: F ör Finlands regering:

Ole E spersen Christoffer Taxell Fridjon Pordarson

vensjonen på et senere tids- vid en senare tidpunkt träder punkt, tre r den i kraft to den i kraft två m ånader efter m åneder e tte r at denne stat det att denna stat har tillträtt har sluttet seg til ko n v en tio ­ konventionen. nen. H ver av statene kan i for- E nvar av staterna kan i hold til hver av de övrige si förhållande till envar av de opp konvensjonen med seks övriga uppsäga konven­ m åneders varsel. tionen till upphörande med sex m ånaders varsel. Til bekreftelse herav har Till bekräftelse härav har undertegnede bem yndigedc undertecknade befullmäktirep resen tan ter undertegnet gade om bud undertecknat konvensjonen. denna konvention. Utferdiget i Bornholm den Som skedde i Bornholm 17. juni 1981. i et eksem plar den 17 juni 1981. i ett exem ­ på norsk, dansk, finsk, is­ plar på svenska, danska, ländsk og svensk. finska, isländska och norska språken.

For N orges Regjering: F ör Sveriges regering:

Bjorn Skan Carl A xe! Petri

N o r s te d ts T ryckeri, S to c k h o lm 1983