Avtal mellan Danmark, Finland, Island, Norge och Sverige om gemensam nordisk arbetsmarknad för ämneslärare, lärare i praktisk-estetiska ämnen och speciallärare i grundskolan, Reykjavik den 29 september 1986, SÖ 1986:67

Sveriges överenskommelser

med främmande makter

U tg iv e n a v u trik e s d e p a rte m e n te t SO 1986: 67

^ Nr 67

^ Avtal mellan Danmark, Finland, Island, Norge och Sveri­

ge om gemensam nordisk arbetsmarknad för ämneslära-

re, lärare i praktisk-estetiska ämnen och speciallärare i

grundskolan.

•

Reykjavik den 29 september 1986

Regeringen beslöt den 20 novem ber 1986 a tt godkänna avtalet. M eddelan­ de om godkännande av avtalet överläm nades den 30 decem ber 1986 till det isländska utrikesm inisteriet. A vtalet har ännu ej trätt i kraft.

t

AFTALE SOPIMUS SAMNINGUR

mellem milli

Danmark, Finland, Island, Tanskan, Suomen, Isiannin Danmerkur, Finnlands, Is­

Norge og Sverige om faelles Norjan ja Ruotsin välillä pe lands, Noregs og Svi|)jööar

arbejdsmarked for faglaerere, ruskoulun aineenopettajien um sameiginlegan vinnumar-

laerere i praktisk-aestetiske käytännöllis-esteettisten ain kaö kennara i böklegum

fag* og speciallaerere i eiden opettajien* ja erityiso greinum, list- og verkmennta-

grundskolen. pettajien yhteisistä työmark og ljjröttakennara* og sérken-

kinoista. nara i grunnskölum. Regeringerne i D anm ark, T anskan, Suom en, Islannin, Rikisstjörnir D anm erkur, F inland, Island, N orge og N orjan ja Ruotsin hallituk- Finnlands, Islands, N oregs Sverige, set, og Svijrjööar, - som tidligere har indgået — jo tk a ovat aikaisemmin - sem ädur hafa gert meö overenskom st om et faelles tehneet sopim uksen yhtei­ sér sam kom ulag um sam ­ nordisk arbejdsm arked (1. sistä pohjoism aisista työ- eiginlegan norra:nan vinnuaugust 1983), m arkkinoista (1 päivänä m arkaö sem undirritaö var elokuuta 1983), 1. ågust 1983, - som tidligere h ar indgået — jo tk a ovat aikaisemmin - sem åöur hafa gert meö overenskom st om et faelles tehneet sopim uksen peru- sér sam kom ulag um sa­ nordisk arbejdsm arked for skoulun luokanopettajien meiginlegan norraenan vinlaerere i folkeskolen (3. yhteisistä työm arkkinoista num arkaö fyrir alm enna m årts 1982), (3 päivänä m aaliskuuta kennara (bekkjarkennara) 1982), f grunnskölum sem undir­ ritaö var 3. m ars 1982, — som finder, at m uligheden — jo tk a katsovat, että peru- - sem telja aö kostur å frjälfor fri udveksling af laerere skoulunopettajien vapaa sum skiptum grunnskölai grundskolen mellem de am m atillinen siirtym inen kennara milli N oröurlanda nordiske lande kan blive Pohjoism aasta toiseen geti oröiö til hagsböta fyrir til gavn for skolens udvik- hyödyttäisi koululaitoksen Jrröun skölastarfs i jressum ling i disse lande, k ehitystä näissä val- löndum , tioissa, er blevet enige om f0lgende: ovat sopineet seuraavasta: hafa oröiö sam m åla um eftirfarandi:

Artikel 1 l artikla 7. grein D en, som har en for Jokainen, jo lia on viralli- H ver så sem lokiö hefur grundskolen officielt god- sesti hyväksytty vähintään nåmi, eigi skem m ra en fjökendt faglcereruddannelse på nelivuotiseen opiskeluun gurra åra, sem I einhveiju m indst fire år med kompe- perustuva peruskoulun aine- aöildarlandanna er opinbertence til tjeneste som lasrer enopettajan koulutus, ja on lega viöurkennt sem greinapå grundskolens hpjeste ni- pätevä peruskoulun yläas- kennaram enntun fyrir veau (7 .-9 ./1 0 . klassetrin) i teen (vuosikurssien 7 -9 /1 0 ) grunnsköla og veitir réttindi alm en danne nde teoretiske yleissivistävien teoreettisten til starfa sem kennari I efri fa g i et af de tilsluttede lande aineiden opettajan virkaan bekkjum grunnsköla ( 7 .- 9 ./ er, u nder de i aftalen givne y hdessä sopim usvaltiossa, 10. bekk) i alm ennum bökle­ forudsaetninger, kom petent on tä ssä sopim uksessa mää- gum greinum hefur, aö fulltil tjeneste som faglaerer i ritellyin edellytyksin pätevä nasgöum j>eim skilyröum sem hvert enkelt a f de 0vrige til­ aineenopettajan virkaan kai- l sam ningnum greinir, ré t­ sluttede lande og skal havé kissa m uissa sopim usval- tindi til starfa sem greinaken-

I Finland: ämneslärare. * Suomessa: aineenopettaja. * I Finnlandi: ämneslärare.

AVTALE AVTAL

mellom mellan

Danmark, Finland, Island, Danmark, Finland, Island,

Norge og Sverige om felles ar- Norge och Sverige om gemen­

beidsmarked for faglaerere i sam arbetsmarknad för äm-

teoretiske fag, laerere i prak- neslärare, lärare i praktisk­

tisk-estetiske fag* og spesial- estetiska ämnen* och special­

Iserere i grunnskolen. lärare i grundskolan

Regjeringene i D anm ark, R egeringarna i D anm ark, Finland, Island, N orge og F inland, Island, N orge och Sverige Sverige, — som tidjigere har truffet - som tidigare har träffat overenskom st om et felles överenskom m else om en nordisk arbeidsm arked (1. gem ensam nordisk arb e ts­ august 1983), m arknad undertecknad den 1 augusti 1983, — som tidligere h ar truffet - som tidigare har träffat overenskom st om felles överenskom m else om en nordisk arbeidsm arked for gem ensam nordisk arbets­ allmennlaerere (klasselas- m arknad för klasslärare i rere) i grunnskolen (3. grundskolan u n d erteck ­ m ars 1982), nad 3 m ars 1982,

— som finner at muligheten - som finner att möjligheten for fri utveksling av till fritt utbyte av lärare i grunnskolelaerere mellom grundskolan mellan de de nordiske sta te r kan bli nordiska länderna kan bli til gagn for skolens utvik- till gagn för skolans u t­ ling i disse stater, veckling i dessa länder,

e r blitt enige om f0lgende: h ar kom m it överens om föl­ jande:

A rtikkel 1 A rtikel 1 Den som har en for D en som har en för grund­ grunnskolen offentlig god- skolan officiellt godkänd ämkjent faglcererutdanning på neslärarutbildning på minst minst 4 år med kom petanse fyra år med behörighet till for undervisning på grunn- tjänst som lärare på grund­ skolens ungdom strinn (7 .— skolans högstadium (7 -9 /1 0 9/10. kl) i allm enndannende årskurs) i allm änbildande teoretiske fa g i en av de teoretiska äm nen i ett av de kontraherende sta te r har, u n ­ an slutna länderna är, under der de i avtalen gitte forutset- de i av talet givna fö ru tsätt­ ninger, kom petanse som fag- ningarna, behörig till tjänst laerer i enhver av de pvrige som äm neslärare i vart och kontraherende stater og skal e tt av de övriga anslutna län­ ha adgang til å ut0ve virk- dern a och skall ha rätt att ut-

* I Finland: ämneslärare. * I Finland: ämneslärare.

tl- S Ö 1986:67

ret til at ud0ve virksom heden tioissa ja on oikeutettu niissä nari i sérhverju hinna aöilsom sådan, forudsat at ud- haijoittam aan opettajan am- darlandanna og skal heimilt dannelsen i undervisningsfa- m attia, edellyttäen että ope- aö starfa sem slfkur, aö Jjvi gene stort set svarer til det tusaineissa hankittu koulutus tilskildu aö m enntun i kennspågaeldende lands vedtaegter pääpiirteittäin vastaa kysei- lugreinum sam rym ist i meog föreskrifter. sen valtion säännöksiä ja ginatriöum gildandi åkm ääräyksiä. vaeöum og fyrirmaelum f hlutaöeigandi landi. Den, som har en for Jokainen, jolia on viralli- H v er så sem lokiö hefur grundskolen officielt god- sesti hyväksytty vähintään nami, eigi skem m ra en kendt laereruddannelse på kolm ivuotiseen opiskeluun Jtriggja åra, sem i einhveiju mindst tre år med kompe- perustuva peruskoulun opet­ aöildarlandanna er opinbertence til tjeneste som laerer i tajan koulutus, ja on pätevä lega viöurkennt sem kennargrundskolens alm endan- peruskoulun yleissivistävien am enntun fyrir grunnsköla nende praktisk-cestetiske fa g käytännöllis-esteettisten ain- og veitir réttindi til starfa (f. eks. hjem kundskab, idraet, eiden (esim. kotitalouden, lii- sem kennari i alm ennum listm usik, sl0jd, fotolaere) i et af kunnan, musiikin, käsityön, og verkm enntagreinum eda de tilsluttede lande er, under kuvaam ataidon) opettajan ipröttum (t. d. heimilisde i aftalen givne forudsaet- virkaan yhdessä sopimusval- fraeöum, ijjröttum , tönninger, kom petent til tjeneste tiossa, on tässä sopi- m ennt, handiöum , myndsom laerer i sådanne fag i m uksessa m ääritellyin edel- mennt) hefur, aö fullnaegöum hvert enkelt af de tilsluttede lytyksin pätevä sellaisten jjeim skilyröum sem \ samlande og skal havé ret til at aineiden opettajan virkaan ningum greinir, réttindi til ud0ve virksom hed som så­ kaikissa muissa sopim usval- starfa sem kennari i Jjeim dan, forudsat a t uddannelsen tioissa ja on oikeutettu niissä greinum i sérhveiju aöildar­ i undervisningsfagene stort haijoittam aan opettajan am- landanna og skal heimilt aö set svarer til det pågaeldende m attia, edellyttäen että ope- starfa sem slikur, aö f>vf til­ lands vedtaegter og forskrif­ tusaineissa hankittu koulutus skildu aö m enntun I kennsluter. pääpiirteittäin vastaa kysei- greinum sam rym ist i meginasen valtion säännöksiä ja triöum gildandi åkvasöum og m ääräyksiä. fyrirmaelum i hlutaöeigandi landi. Den, som har en for Jokainen, jolia on viralli- H ver så sem lokiö hefur grundskolen officielt god- sesti hyväksytty voim assa nåmi sem i einhverju aöildar­ kendt laereruddannelse if0lge oleviin sopim uksiin ja erityi- landanna er opinberlega gaeldende aftale og special- sopettajakoulutukseen peru­ viöurkennt sem kennara- Icereruddannelse med kom- stuva peruskoulunopettajan m enntun fyrir grunnsköla petence til at undervise på koulutus, ja on pätevä opet- samkvaemt gildandi samningi respektive niveauer i grund­ tam aan peruskoulun kysei- og sérkennaram enntun sem skolen i et a f de tilsluttede sellä asteella yhdessä sopi- veitir réttindi til kennslu å lande er, under de i aftalen m usvaltiossa, on tä ssä sopi- hlutaöeigandi stigum grunn­ givne forudsaetninger, kom ­ m uksessa m ääritellyin edel- sköla hefur, aö fullnaegöum petent til tjeneste som spe- lytyksin pätevä erityisopetta- heim skilyröum sem i samciallaerer i hvert enkelt af de ja n virkaan kaikissa muissa ningnum greinir, réttindi til 0vrige tilsluttede lande og sopim usvaltioissa j a on oi­ starfa sem sérkennari i sér­ skal havé ret til at ud0ve keutettu niissä haijoittam aan hverju hinna aöildarlandanna virksom hed som sådan, for­ opettajan am m attia, edellyt­ og skal heim ilt aö starfa sem udsat a t uddannelsen har et täen että koulutuksen suun- slikur, aö hvl tilskildu aö indhold som stort set svarer tautum inen pääpiirteittäin markm iö sérkennaram enntil det pågaeldende lands ved­ vastaa kyseisen valtion sään­ tunarhans sam rym ist \ metaegter og forskrifter. nöksiä j a m ääräyksiä. ginatriöum gildandi åk-

som het som sådan forutsatt öva verksam het som sådan, at utdanningen i undervis- fö rutsatt att utbildningen i ningsfagene i det store og undervisningsäm nena i stort hele tilsvarer angjeldende m o tsvarar ifrågavarande lands forskrifter og bestem - lands stadganden och före­ m elser. skrifter.

Den som har en for D en som har en för grund­ grunnskolen offentlig god- skolan officiellt godkänd lä­ kjent laererutdanning på rarutbildning på minst tre år m inst 3 år med kom petanse med behörighet till tjänst for undervisning i grunnsko- som lärare i grundskolans all­ lens allm enndannende prak- m änbildande praktisk-estetisk-estetiske fa g (f. eks. tiska äm nen (t. ex. hem kun­ heim kunnskap, kroppspving, skap, idrott, musik, slöjd, m usikk, forming) i en av de bild) i ett av de anslutna län­ kontraherende stater har, un­ d ern a är, under de i avtalet der de i avtalen gitte forutset- givna förutsättningarna, b e­ ninger, kom petanse som hörig till tjänst som lärare i la;rer i slike fag i enhver av sådana äm nen i vart och ett de 0vrige kontraherende av de anslutna länderna och stater og skal ha adgang til å skall ha rätt att utöva verk­ ut0ve virksom het som så­ sam het som sådan, förutsatt dan, fo ru tsatt at utdanningen att utbildningen i undervis­ i undervisningsfagene i det ningsäm nena i stort m otsva­ store og hele tilsvarer angjel­ rar ifrågavarande lands stad­ dende lands forskrifter og ganden och föreskrifter. bestem m elser.

Den som har en for D en som har en för grund­ grunnskolen offentlig god- skolan officiellt godkänd lä­ kjent laererutdanning i sam- rarutbildning enligt gällande svar med gjeldende avtaler avtal och speciallärarutbild­ og spesiallcererutdanning ning med behörighet att un­ m ed kom petanse for under­ dervisa på respektive stadi­ visning p å det tilsvarende um i grundskolan i ett av de trinn i grunnskolen i en av de anslutna länderna är, under kontraherende sta te r har, u n ­ de i avtalet givna fö ru tsätt­ der de i avtalen gitte forutset- ningarna, behörig till tjänst ninger, kom petanse som spe- som speciallärare i vart och siallaerer i enhver av de 0v- e tt av de övriga anslutna län­ rige kontraherende stater, og derna och skall ha rätt att u t­ skal ha adgang til å ut0ve öva verksam het som sådan, virksom het som sådan, for­ fö ru tsatt att utbildningen har u tsatt at utdanningen er lagt en inriktning som i stort m ot­ opp slik, at den i det store og sv arar ifrågavarande lands hele tilsv arer angjeldende stadganden och föreskrifter.

vaeöum og fyrirmaelum \ hlutaöeigandi landi.

A rtikel 2 2 artikla 2. gr eiri Den, som har en kortere Jokaisen, jo n k a opettajan- Så sem lokiö hefur sty ttra laereruddannelse i alm endan- koulutus yleissivistävissä kennaranåm i \ alm ennum nende praktisk-aestetiske fag käytännöllisesteettisissä ain- list- og verkm enntagreinum end ovenfor beskrevet, kan eissa on lyhem pi kuin m itä eöa lf)röttum en kveöiö e r å af det m odtagende land af edellä on m äärätty, voi vas- um hér aö fram an getur hlotiö s a rl ige grunde e rk la re s taanottajavaltio erityisistä u rskurö um kennsluréttindi i kom petent. D et i denne arti­ syistä katsoa päteväksi. M itä viötökulandi ef sérstakar kel beskrevne efterpr0ves tä ssä kappaleessa on m ää­ åstaeöur fiykja til. Um mål if0lge normal dispensations- rätty , perustuu tavanom ai- sem åkvaeöi Jjessarar greinar praksis. seen erivapausm enettelyyn. taka til skal fjallaö svo sem tfökast um undan|>ågur.

A rtikel 3 3 artikla 3. grein Den leerer i et tilsluttet Yhden sopim usvaltion K ennari i einu adildarlanland som ansaettes i en opettajalla, jo k a toimii toisen danna sem råöinn er aö grundskole i et andet tilslut­ sopim usvaltion peruskou- grunnsköla i ööru aöildartet land skal havé tilstraekke- lussa, tulee olla riittävät tie- landl skal hafa fullneegjandi lige kundskaber i skolens un- dot asianom aisen koulun kunnåttu \ J>vf tungum åli sem dervisningssprog. opetuskielessä. kennt e r å \ skölanum .

A rtikel 4 4 artikla 4. grein Laerere, som er godkendt i O pettaja, jo k a on hyväk- K ennari sem hlotiö hefur overensstem m else med den­ sytty täm än sopim uksen mu- réttindaviöurkenningu samne aftale, b0r i princippet kaisesti, on p eriaatteessa oi- kvasmt fiessum samningi skal vaere berettigede til at s0ge k eutettu hakem aan opettajan aö meginreglu eiga rétt å aö og få ansaettelse som laerere i tointa ja vastaanottam aan saekja um og få sta rf sem ken­ et andet tilsluttet land uden sen toisessa sopim usval- nari t ööru aöildarlandi, enda hensyn til, at laereren ikke er tiossa olem atta sen valtion Jjött umsaskjandi sé ekki statsborger i det pågaeldende kansalainen. rfkisborgari f [)vi landi. land. T jeneste som laerer i et af Toimiminen opettajana K en n arastarf f einu aöilde tilsluttede lande b0 r i et yhdessä sopim usvaltiossa on darlandanna skal i ööru aöil­ andet tilsluttet land, i hvilket toisessa, jo ss a am m atin har- darlandi, bär sem starfinu er tjenesten fortsaetter, lige- joittam inen ja tk u u , katsot- haldiö åfram , lagt aö jöfnu viö stilles med tilsvarende tjene­ tava sam anarvoiseksi kuin sam svarandi sta rf innt af ste ud0vet i sidstnaevnte vastaavan am m atin haijoitta- hendi 1 siöarnefndu landi. land. minen viimeksi m ainitussa valtiossa.

Artikel 5 5 artikla 5. grein Laerere i et tilsluttet land, Jonkin sopim usvaltion Kennari 1 einu aöildarlansom har fået tjeneste i et an­ opettajan, jo k a on saanut danna sem fengiö hefur sta rf det tilsluttet land, b0r i prin­ opettajan toim en toisessa so­ i ööru aöildarlandi skal aö cippet vaere ligestillede med pim usvaltiossa, on periaat­ meginreglu standa jafn t kenlaerere i sidstnaevnte land for te essa o ltava sam anarvoinen nurum f siöarnefndu landi aö så vidt angår ret til l0n og kuin viimeksi mainitun val- Jjvf er v aröar rétt til launa og

lands forskrifter og bestem m elser.

A rtikkel 2 A rtikel 2 D en som h ar en kortere D en som har en k ortare lä­ laererutdanning i allm enndan- rarutbildning i allm änbil­ nende praktisk-estetiske fag dande praktisk-estetiska äm ­ enn det som er foreskrevet nen än ovan föreskrivits, kan ovenfor, kan av m ottakerlan- av det m ottagande landet av det i saerskilte tilfelle gis särskilda skäl förklaras behö­ kom petanse. D et som er an- rig. Vad i d etta stycke före­ fprt i denne artikkel vurderes skrivits prövas enligt norm alt i sam svar med vanlig dispen- dispensförfarande. sasjonspraksis.

A rtikkel 3 A rtikel 3 Den laerer i kontraherende D en lärare i anslutet land stat som tilsettes i en grunn- som anställs i en grundskola i skole i annen kontraherende an n at anslutet land skall ha stat fo ru tsettes å ha tilstrek- tillräckliga kunskaper i sko­ kelige kunnskaper i skolens lans undervisningsspråk. undervisningsspråk.

A rtikkel 4 A rtikel 4 Laerer som er godkjent i L ärare, som är godkänd i sam svar med denne avtale, enlighet med d etta avtal, bör b 0 r i prinsippet vaere beretti- i princip vara berättigad att get til å s0ke og få tilsetting söka och få anställning som som laerer i annen kontrahe­ lärare i annat anslutet land rende stat uten hinder av at utan hinder av att den sökan­ spkeren ikke er statsborger i de icke är m edborgare i detta denne stat. Tjenestegjpring land. som laerer i en av de kontra­ T jänstgöring som lärare i herende sta te r b0 r i annen e tt av de anslutna länderna kontraherende stat som tje- b ö r i annat anslutet land, i nestegjpringen fo rtsetter i, li- vilket tjänstgöringen fo rtsät­ kestilles med tilsvarende te r, likställas med m otsva­ tjeneste utf0 rt i sistnevnte rande tjänst utövad i sist­ stat. näm nda land.

A rtikkel 5 A rtikel 5 Laerer i kontraherende stat L ärare i anslutet land som som har fått tjeneste i annen har fått tjänst i annat anslutet kontraherende stat, b0r i land, bör i princip vara lik­ prinsippet vaere likestilt med ställd med lärare i sist­ laerer i sistnevnte stat for så näm nda land vad av ser rätt vidt angår rett til l0nn og till lön och pension** sam t

pension* sam t 0vrige rettig- tion opettaja, kun on kyse oi- eftirlauna** svo og önnur heder i förbindelse med tje- keudesta palkkaan ja eläk- réttindi er starfinu fylgja. nesten. keeseen** sekä m uista toimeen liittyvistä eduista.

Artikel 6 6 artikla 6. grein H vert enkelt af de tilslut- K unkin sopim usvaltion on S érhvert adildarlandanna tede lande skal efter under- täm an sopim uksen allekirjoi- skal eftir undirritun [tessa tegnelsen af denne aftale - i tettuaan - siinä määrin kuin samnings - eftir J dvi sem den udstraskning det er mu- se on m ahdollista - tehtävä unnt er — hlutast til um breyligt - gennem f0re asndringer m uutoksia omiin voim assa tingar å gildandi innlendum i gaeldende interne bestem - oleviin sisäisiin m ääräyk- reglum i samraemi vid meginm elser i overensstem m else siinsä niiden periaatteiden reglur Jtaer sem lyst er 1 1.—5. med de i artiklerne 1 - 5 an­ m ukaisesti, jo tk a on mainittu grein. givne principper. artikloissa 1—5.

Artikel 7 7 artikla 7. grein De centrale skolemyndig- Sopim usvaltioiden keskus- Adal stjörn voldum skölaheder i de tilsluttede lande hallinnon kouluviranom ais- måla i adildarlöndunum ber b0r f0lge udviklingen på ar- ten tulee seurata työm ark- ad fylgjast med [tröun vinnubejdsm arkedet for lserere i de kinoilla tapahtuvaa kehitystä m arkadar kennara 1 hlutadrespektive lande, og såfrem t kyseisten valtioiden opetta- eigandi löndum og tilkynna saerskilte foranstaltninger er jien kohdalla ja , mikäli eri- Norraenu vinnum arkadsnefnnpdvendige, afgive rapport tyistoim enpiteet ovat välttä- dinni ef sérstakra adgerda er herom til N ordisk arbejds- m ättöm iä, ilm oittaa tästä j>örf. m arkedsudvalg. Pohjoism aiden työm arkkinatoim ikunnalle. De centrale skolemyndig- K eskushallinnon kouluvi- A dalstjöm völdum skölaheder b0r give hinanden fort- ranom aisten on jatkuvasti måla ber ad skiptast stödugt tpbende oplysninger, som er välitettävä toisilleen sellaisia å upplysingum um atridi sem a f betydning for at bedpm m e tietoja, jo tk a ovat tärkeitä ar- måli skipta til ad m eta udviklingen på arbejdsm ar- vioitaessa sopim usvaltioiden {sröunina å vinnum arkadi kedet for laerere i de tilslut­ opettajien työm arkkinakehi- kennara i adildarlöndunum . tede lande. tystä.

A rtikel 8 8 artikla 8. grein A ftalen traeder i kraft tre- Sopimus tulee voimaan Samningurinn ödlast gildi dive dage efter den dag, da kolm enkym m enen päivän jorjättu dögum eftir Jtann dag samtlige kontraherende kuluttua siitä, kun kaikki er allir sam ningsadilar hafa p arter har givet det isländske osapuolet ovat ilm oittaneet tilkynnt islenska utanrfkisudenrigsm inisterium medde- Islannin ulkoasiainm iniste- råduneytinu ad hann hafi lelse om deres godkendelse riölle sopim uksen hyväksy- verid sam jjykktur. a f aftalen. m isestä. D et is lä n d sk e u d e n rig s­ Islannin ulkoasiainm iniste- Islenska utanrikisråduneym in isteriu m u n d e rr e tte r de riö ilm oittaa muille osapuo- tid tilkynnir ödrum sam- * Se ” Overenskomst mellem ** Ks. ” Suomen, Noijan. Ruot- ** Sjå ” Samkomulag milli Dan- Danmark, Finland, Norge og sin ja Tanskan välinen sopimus merkur, Finnlands, Noregs og Sverige om samordning af pen- valtioiden eläkejäijestelmien Svipjööar um samraemingu eftirsionsrettigheder ifplge statslige mukaisen eläkeoikeuden sopeut- launaréttinda samkvsemt reglum pensionsordninger” af 18. de­ tamisesta 18.12.1973” . um eftirlaun rikisstarfsmanna” cember 1973. frå 18. desem ber 1973.

pensjon** sam t 0vrige i tje- övriga till tjänsten hörande nesten forbundne rettigheter. rättigheter.

A rtikkel 6 A rtikel 6 E n h v er av de kontraheren- V art och ett av de anslutna de sta te r skal ette r underteg- länderna skall efter u nder­ ningen av denne avtale — i tecknandet av d etta avtal - i den utstrekning det er mulig den utsträckning det är m öj­ — gjennom f0re endringer i ligt - genom föra ändringar i gjeldende interne bestem - gällande interna bestäm m el­ m elser i sam svar med de i ser i enlighet med i artiklarna artikkel 1—5 angitte prinsip- 1 - 5 angivna principer. per.

A rtikkel 7 A rtikel 7 De sentrale skolemyndig- De centrala skolm yndighe­ heter i de kontraherende tern a i de anslutna länderna stater b0r f0lge utviklingen b ör följa utvecklingen på a r­ på arbeidsm arkedet for las- betsm arknaden för lärare i rere i de respektive stater og respektive länder och om dersom saerskilte tiltak finnes särskilda åtgärder erfordras p åkrevet, gi m elding herom läm na rapport härom till til N ordisk arbeidsm arkeds- N ordiska arbetsm arknadsut­ utvalg. skottet.

De sentrale skolemyndig- De centrala skolm yndighe­ heter b0r gi hverandre fortl0- te rn a bör ge varandra fortlö­ pende oppgaver og opplys- pande uppgifter och upplys­ ninger som er av betydning ningar som är av betydelse for å kunne bed0m m e utvik­ för att bedöm a utvecklingen lingen på arbeidsm arkedet på arbetsm arknaden för lära­ for laerere i de kontraherende re i de anslutna länderna. stater.

A rtikkel 8 A rtikel 8 Avtalen tre r i kraft tredve A vtalet träd er i kraft tre t­ dager etter den dag da sam t­ tio dagar efter den dag då lige parter har u nderrettet sam tliga p arte r har m eddelat det isländske utenrikesde- det isländska utrikesm ini­ p artem ent om at avtalen er steriet, att avtalet har god­ blitt godkjent. känts. Det isländske utenriksde- D et isländska utrikesm ini­ p artem ent u n d erretter de 0v­ steriet m eddelar de övriga

** Se ” Overenskomst mellom ** Se ” Överenskommelse mel­ Norge, Danmark, Finland og lan Danmark, Finland, Norge .Sverige om samordning av pen- och Sverige om samordning av sjonsrettigheter ifplge ståtlige pensionsrätt enligt statliga penpensjonsordninger” af 18. de- sionsordningar av 18. december sember 1973. 1973” .

0vrige kontraherende parter lille näiden ilm oitusten vas- ningsaöilum um m öttöku om m odtagelsen a f disse taanottam isesta ja sopimuk- jjessara tilkynninga og gildism eddelelser og om tidspunk- sen voim aantuloajankoh- töku samningsins. tet for aftalens ikrafttrae- dasta. delse.

A rtikel 9 9 artikla 9. grein En kontraherende part kan Osapuoli voi irtisanoa so- Sam ningsaöili getur sagt opsige aftalen ved skriftlig pim uksen ilm oittam alla siitä samningnum upp meö skrifm eddelelse herom til det is­ kirjallisesti Islannin ulkoa- legri tilkynningu til Islenska ländske udenrigsm iniste- siainm inisteriölle, jo k a il- utanrlkisråöuneytisins sem rium , som u n d erretter de 0v- m oittaa muille osapuolille tilkynnir £å öörum samningsrige kontraherende p arter om sellaisen ilm oituksen vas- aöilum um aö slik tilkynning m odtagelsen af m eddelelsen taanottam isesta ja sen sisäl- hafi borist og um efni hennar. og om dens indhold. lön. En opsigelse gaelder kun Irtisanom inen koskee Uppsögn tekur aöeins til den part, som har afgivet den ainoastaan irtisanom isen jjess sam ningsaöila sem aö og den får virkning seks m å­ suorittanutta osapuolta, ja se uppsögninni stendur og tekur neder efter den dag, da det tulee voimaan kuusi kuu- gildi sex m ånuöum eftir aö isländske udenrigsm iniste- kautta siitä, kun Islannin ul- Islenska utanrlkisråöuneyrium m odtog m eddelelsen koasiainm inisteriö on vas- tinu barst tilkynning um uppom opsigelsen. taanottanut irtisanomisilmoi- sögnina. tuksen.

A rtikel 10 10 artikla 10. grein Originalteksten a f denne Täm än sopim uksen alku- Frum rit samnings J>essa aftale deponeres i det is­ peräiskappale talletetaan Is­ skal varöveitt I Islenska ländske udenrigsm iniste- lannin ulkoasiainm inisteriön utanrrkisråöuneytinu sem rium , der tilstiller de 0vrige huostaan, jo k a toim ittaa siitä sendir öörum samningskontraherende parter be- muille osapuolille oikeaksi aöilum staöfest afrit af J j v I. kraeftede genparter heraf. todistetun jäljennöksen. Til bekraeftelse h era f har Täm än vakuudeksi ovat Pessu til staöfestu hafa undertegnede befuldmaegti- asianm ukaisesti valtuutetut fulltruar, sem til Jjess höföu gede repraesentanter under- edustajat allekirjoittaneet tä ­ fullt um boö, undirritaö tegnet denne aftale. män sopim uksen. samning Jtennan. Udfaerdiget i Reykjavik Tehty Reykjavlkissä 26 G jört I Reykjavik hinn 29. den 29. septem ber 1986 i et päivänä syyskuuta 1986 yh- septem ber 19861 einu eintaki eksem plar på dansk, finsk, tenä tanskan-, suom en-, is­ å dönsku, finnsku, Islensku, isländsk, norsk og svensk, lannin-, norjan- ja ruotsin- norsku og saensku, og skulu hvilke tek ster alle har samme kielisenä kappaleena, jo n k a allir te x tar jafngildir. gyldighed. kaikki tekstit ovat yhtä todistusvoim aiset.

F or D anm arks regering: Suom en hallituksen puo- F yrir rlkisstjörn Islands: lesta:

Jergen H arder R asm ussen G ustav Björkstrand Sverrir H erm annsson

rige p a rte r om at d et har mot- p artern a om m ottagandet av ta tt disse m eldinger, og om d essa m eddelanden och om tidspunktet for avtalens tidpunkten för avtalets iverksetting. ikraftträdande.

A rtikkel 9 A rtikel 9 En part kan oppsi avtalen En part kan uppsäga av ta­ ved skriftlig melding til det let genom skriftligt m edde­ isländske utenrikesdeparte- lande härom till det isländska m ent, som på sin side under- utrikesm inisteriet, som m ed­ retter de pvrige parter om at delar de övriga parterna om slik melding er innkom m et m ottagandet av sådant m ed­ og om innholdet i denne. delande och om dess inne­ håll. En oppsigelse gjelder kun En uppsägning gäller en­ den part som har iverksatt d ast den part som har verk­ oppsigelsen og tre r i kraft ställt uppsägningen och får seks m åneder ette r den dag verkan sex m ånader efter da det isländske utenrikesde- den dag då det isländska partem ent har m ottatt mel- utrikesm inisteriet m ottagit dingen om oppsigelsen. m eddelandet om uppsägning­ en.

A rtikkel 10 A rtikel 10 O riginaleksem plaret av O riginalexem plaret till d e t­ denne avtale skal deponeres i ta avtal deponeras hos det is­ det isländske utenrikesde- ländska utrikesm inisteriet, partem ent, som skal sende som tillställer de övriga p ar­ bekreftede kopier av denne te rn a b esty rk ta kopior därav. til de 0vrige parter. Til bekreftelse herav har Till bekräftelse härav har de undertegnede, som er blitt de vederbörligen befullmäkbehörig bem yndiget til dette, tigade om buden u nderteck­ undertegnet denne avtale. nat d etta avtal. U tferdiget i R eykjavik den Som skedde i Reykjavik 29. septem ber 1986 i ett ek- den 29 septem ber 1986 i ett sem plar på dansk, finsk, is­ exem plar p å danska, finska, ländsk, norsk og svensk, isländska, norska och svens­ som alle h ar lik gyldighet. ka språken, vilka samtliga te x te r har sam m a giltighet.

F or N orges regjering: F ö r Sveriges regering:

Kirsti Kölle G rendahl L ennart B odström

N o r s te d ts T ryck eri, S to c k h o lm 1987