Nordisk överenskommelse om förmåner vid arbetslöshet, Mariehamn den 12 november 1985, SÖ 1986:70

INDUSTRIDEPARTEMENTET

gIBLiÖTEKff

Sveriges öveienskommelser

med främmande makter

U tg iv e n a v u trik e sd e p a rte m e n te t

SÖ 1986:70

Nr 70

Nordisk överenskommelse om förmåner vid arbetslöshet.

Mariehamn den 12 november 1985

Regeringen beslöt den 26 juni 1986 att ratificera överenskom m elsen. R atifikationsinstrum entet deponerades den 17 juli 1986 i det norska utrikesm inisteriet. Ö verenskom m elsen har ännu ej trätt i kraft. R iksdagsbehandling: Prop. 1985/86:84, AU 11, rskr 153.

Nordisk overenskom st om Pohjoismainen työttömyys- Nordurlandasam ningur um

ydelser ved arbejdsloshed turvasopimus atvinnuleysisbaetur

R egeringerne i D anm ark, Suom en, Islannin, N orjan, R fkisstjörnir Islands, Dan- F inland, Island, N orge og R uotsin ja Tanskan hallituk- m erkur, Finnlands, N oregs Sverige, som konstaterer, at set, jo tk a toteavat, että 5 päi- og Svlfrjööar, sem er ljöst, aö bestem m elserne i den nordis­ vänä m aliskuuta 1981 tehdyn åkvaeöi N oröurlandasam ke konvention a f 5. m årts pohjoism aisen sosiaaliturva- nings frä 5. m ars 1981, um 1981 om social tryghed for sopim uksen m ääräykset kos- félagslegt öryggi, taka eftir visse deles vedkom m ende kevat soveltuvin osin työttö- t>vl sem viö å til atvinnuleyogså finder anvendelse på m yysturvaa, ovat täm an sisböta, gera meö hliösjön af ydelser ved arbejdslpshed, huom ioon ottaen tehneet {jvi meö sér svofelldan samhar under hensyntagen hertil seuraavan sopim uksen työt- ning um sllkar baetur: indgået fplgende o verens­ töm yysturvasta. kom st om sådanne ydelser:

A rtikel 1 1 artikla 1 gr. D enne overenskom st an- T ätä sopim usta sovelle- Sam ningur J^essi tekur til vendes på den i hvert af de taan pohjoism aiden kunakin Jseirrar löggjafar sem å hvernordiske lande gaeldende lov- ajankohtana voim assaole- ju m tim a gildir 1 rlkjum Norgivning om arbejdslpsheds- vaan täm än sopim uksen liit- öurlanda um atvinnuleysisforsikring og anden kontant- teessä m ainittuun työttö- tryggingar og aöra peninydelse ved arbejdsl0shed, m yysturvaa ja m uuta työttö- gaaöstoö vegna atvinnuleysis som er anfprt i bilaget til den­ m yyskorvausta koskevaan svo sem greinir å fylgiskjali ne overenskom st. lainsäädäntöön. meö }>essum samningi. Hvis lovgivningen i stk. 1 Mikäli 1 kappaleessa mai- E f löggjöf su sem um rasöir erstattes af lovgivning a f 1ig- nittu lainsäädäntö korvataan 1 1. målsgr. kynni aö veröa nende art, anvendes over- vastaavanlaisella lainsäädän- felld u r gildi og önnur svipuö enskom sten også på den nye nöllä, sopim usta tulee sovel- sett \ staöinn skal samningulovgivning. ta a m yös uuteen lainsäädän­ rinn einnig taka til hinnar töön. nyju löggjafar.

A rtikel 2 2 artikla 2.gr. I denne overenskom st for­ T ässä sopim uksessa tar- I sam ningnum eru eftirtastås ved koitetaan lin hugtök notuö 1 fjeirri merkingu sem hér greinir: a) ” kvalifikationsperio- a) ” etuuksiin oikeuttavilla a) ” Rétthaefingarskeiö” : d e r” : arbejds- og bidrags- kausilla” työ- ja m aksukau- Starfs- og iögjaldatimabil perioder, som kan med- sia, jo tk a saa lukea hyväksi sem m eta må til réttinda regnes efter lovgivningen i ansaintam aan lainsäädännön sam kva:m t lögum i |?vi landi d et land, hvor de er tilbage- m ukaan, sekä kaikkia niihin Jjar sem unniö var, svo og öll lagt, sam t alle derm ed lige- rinnastettavia kausia. sambaerileg tim abil. fl stillede perioder,

b) ” gren searb ejd ere” : ar- b) ” rajatyöntekijällä” b) ” Landam aeragenglar” : bejdstagere, som arbejder i työntekijää, jo k a työskente- Launfiegar sem vinna i einhet a f de nordiske lande, men lee toisessa pohjoism aassa verju N oröurlandarlkjanna

Nordisk overenskom st om N ordisk överenskom melse om

ytelser ved arbeidsl0shet förm åner vid arbetslöshet

Regjeringene i D anm ark, R egeringarna i Sverige, F inland, Island, N orge og D anm ark, F inland, Island Sverige som k onstaterer at och N orge, bestem m elsene i den N ordi­ som k onstaterar att b e­ ske konvesjonen av 5. mars stäm m elserna i den nordiska 1981 Om Sosial trygghet så konventionen den 5 mars långt de p asser, gjelder for 1981 om social trygghet i till­ ytelser under arbeidslpshet, lämpliga delar gäller förm å­ har under hensyn til dette ner vid arbetslöshet, inngått f0lgende overens­ har med beaktande härav kom st om slike ytelser. slutit följande överenskom ­ m else om sådana förm åner.

A rtikkel 1 A rtikel 1 D enne overenskom st an- D enna överenskom m else vendes på hvert tilfelle som tilläm pas på den i de nordis­ b erprer lovgivning om dag- ka länderna vid varje tillfälle penger u nder arbeidslpshet i gällande lagstiftningen om de nordiske land og annen arbetslöshetsförsäkring och kontant stpnad under ar­ annat kontant stöd vid ar­ beidslpshet som nevnes i det b etslöshet som anges i den bilag som fplger som vedlegg bilaga som är fogad till denna til denne overenskom st. överenskom m else. Om den lovgivning som Om den lagstiftning som nevnt i fprste ledd skulle er- avses i första stycket skulle stattes med lovgivning med ersä tta s av lagstiftning av lik­ sam m e form ål, skal overens- nande slag, skall överens­ kom sten gjelde også den nye kom m elsen tilläm pas även lovgivningen. p å den nya lagstiftningen.

A rtikkel 2 A rtikel 2 I overenskom sten skal I överenskom m elsen för­ med: stås med

a) ” K valifikasjonsperio- a) ” kvalifikationsperiod e r” fo rstås arbeids- og av- d e r” giftsperioder som har gyl- arbets- och avgiftsperioder dighet overfor lovgivningen i som får tillgodoräknas enligt det land de er fullfprt, sam t lagstiftningen i det land där alle med d ette likestilte peri­ de har fullgjorts sam t alla oder i den utstrekning de e t­ därm ed jäm ställda perioder i te r denne lovgivning tillegges den utsträckning som de en­ sam m e gyldighet som kvalifi- ligt denna lagstiftning får till­ kasjonsperioder. godoräknas som kvalifikationsperioder, b) "g re n se a rb e id e re ” for­ b) ” g rän sa rb e tare” stås arbeidstakere som ar- arbetstagare som arb etar i beider i ett av de nordiske e tt av de nordiska länderna

t l - S Ö 1986:70

er bosat i et andet nordisk m utta asuu toisessa pohjois- en eru b usettir 1 ööru Norland, sorn de saedvanligvis m aassa, jo h o n hän tavalli- öurlandarfki, sem Jaeir hverfa vender tilbage til hver dag. sesti päivittäin palaa. Jos yri­ aö jafnaöi heim til dag hvem . Graensearbejdere, som af den ty s, jo ss a rajatyöntekijä E f fyrirtaeki sem landamaeravirksom hed, de er fast til- työskentelee vakinaisesti, ti- genglar eru fastråönir hjå faer knyttet, midlertidigt bliver lapäisesti sijoittaa hånet työ- Jjeim um stundarsakir baebeskaeftiget et sted, hvorfra hön sellaiselle paikkakun- kistöö å staö {)aöan sem Joeir de ikke hver dag kan vende nalle, jö sta hän ei voi palata geta ekki daglega horfiö aftur tilbage til bopaslen, anses al- päivittäin asuinpaikkakun- til heim kynna sinna, teljast ligevel som graensearbejdere nalleen, häntä pidetään kui- jjeir engu aö slöur landamaeri et tidsrum a f h0jst fire m å­ tenkin rajatyöntekijänä enin- agenglar 1 allt aö fjöra neder. D ette gaelder også, tään neljän kuukauden ajan. m ånuöi. b etta gildir jafn t {)ött selv om arbejdet i d ette tids­ N äin m enetellään m yös, jo s starfiö hafi å Jjessu tlmabili rum föregår i bopaelslandet. työ tänä aikana on siirretty veriö unniö 1 busetulandinu. suoritettavaksi asuinm assa.

Artikel 3 3 artikla 3 -gr ■ Personer, d e r flytter fra et Henkilöillä, jo tk a m uutta- Peir sem flytjast frå einu nordisk land til et andet, har vat pohjoism aasta toiseen, N oröurlandarlki til annars ret til at m edregne kvalifika- on oikeus lukea hyväkseen eiga rétt å aö få viöurkennd tionsperioder, d er e r tilbage- m uissa pohjoism aissa ansai- rétthaefingarskeiö sem åunnist lagt i de 0vrige nordiske tut etuuksiin oikeuttavat hafa 1 öörum N oröurlandalande. D ette gaelder dog kun kaudet. Täm ä pätee kuiten- rikjum. b etta gildir Jjö {jvf u nder forudsaetning af, at kin vain sillä edellytyksellä, aöeins aö tlm abilin séu viöurperioderne kan m edregnes e tta näm ä kaudet ovat hy- kenningarhaef samkvaemt efter lovgivningen i det land, väksyttäviä sen m aan lain- löggjöf i j)vf landi [jar sem böhvor kravet om ydelser frem- säädännön m ukaan, m istä takrafa er gerö. saettes. korvausta haetaan. Tilsvarende ret gaelder for Sam a oikeus koskee myös Sami ré ttu r ber einnig personer, der har ret til niitä, joilla 6 ja 7 artiklan m u­ {)eim sem samkvaemt 6. og ydelser ved arbejdslpshed ef­ kaan on oikeus työttöm yys- 7.gr. eiga ré tt til atvinnuleyte r artikel 6 og 7. turvaetuuksiin. sisböta.

A rtikel 4 4 artikla 4.gr. P ersoner, d e r vil m edregne Sen, jo k a haluaa lukea hy­ Peir sem oska aö få viöur­ kvalifikationsperioder efter väkseen 3 artiklan 1 kappa- kennd rétthaefingarskeiö artikel 3, stk. 1, skal umid- leen m ukaiset etuuksiin oi­ samkvaemt 1. målsgr. 3.gr. delbart f0r arbejdsl0sheden keuttavat kaudet, on täy- skulu å j)eim tim a sem naeshavé udf0rt arbejde i det tynyt työskennellä välittö- tu r leiö åöur en til atvinnuland, hvor kravet om ydelser m ästi ennen työttöm yyttä leysisins kom hafa stundaö fremsaettes. A rbejdet skal siinä m aassa, jö sta korvausta vinnu 1 f>vl landi £>ar sem bökunne godkendes efter dette haetaan. Työ tulee voida hy- takrafan er gerö. V innan skal lands lovgivning. D er kan väksyä täm än m aan lainsää- vera viöurkenningarhaef dog ikke kraeves mere end dännön m ukaan. Pitem pää samkvaemt löggjöf 1 j)vl landi. fire ugers sammenhaengende kuin neljän viikon yhtäjak- Ekki må })ö krefjast m eira en erhvervsarbejde. soista työssäoloa ei voida fjögurra vikna sam felldrar kuitenkaan vaatia. launavinnu. H vis arbejdsforholdet er Jos työ on päättynyt edun- Hafi vinnuna ]?rotiö ån tiloph0rt, uden at dette kan saajasta riippum attom asta v erknaöar bötajjega skal tilskrives den pågaeldende, syystä, saa täm ä kuitenkin hann engu aö slöur få rétthaekan kvalifikationsperioderne lukea hyväkseen etuuksiin fingarskeiöin viöurkennd,

land, men er bosatt i et annet men är b o satta i ett annat nordisk land som de vanlig­ nordiskt land, till vilket de vis vender tilbake til hver vanligen återvänder vaije dag. G rensearbeidere som av dag. G ränsarbetare som av den bedrift de e r fast ansatt i, det företag i vilket de är fast midlertidig får arbeidssted anställda tillfälligt får en stasom f0rer til at de ikke kan tioneringsort, varifrån de vende tilbake til bostedet inte varje dag kan återvända hver dag, anses likevel som till bosättningsorten, anses grensearbeider i e t tidsrom ändå som gränsarbetare un­ av h0yst fire m åneder. D ette d er en tid av högst fyra må­ gjelder også om arbeidet i nader. D etta gäller även om dette tidsrom m et föregår i arb etet under denna tid har bostedslandet. förlagts till bosättningslandet.

A rt ikke 13 A rtikel 3 Den som flytter fra ett nor­ De som flyttar från e tt nor­ disk land til et annet, har rett diskt land till ett annat har til å få m edtatt kvalifika- rä tt att tillgodoräkna sig kvasjonsperioder som er fullf0rt lifikationsperioder som har i de 0vrige nordiske land. fullgjorts i de övriga n ordiska D ette gjelder bäre under den länderna. D etta gäller dock forutsetning at periodene en d ast under förutsättning ville hatt gyldighet etter lov- att perioderna är tillgodoräkgivningen i det land hvor ningsbara enligt lagstiftning­ krav om stedet blir fram satt. en i det land där ersättnings­ an språket fram ställs. Sam m e rett gjelder også Sam m a rätt gäller även för for dem som if0lge artikkel 6 dem som enligt artikel 6 och og 7 har re tt til ytelser ved 7 h ar rätt till förm åner vid arbeidslpshet. arbetslöshet.

A rtikkel 4 A rtikel 4 Den som hevder å ha rett Den som vill tillgodoräkna til kvalifikasjonsperioder sig kvalifikationsperioder en ­ ifplge artikkel 3, f0rste ledd, ligt artikel 3 första stycket må um iddelbart f0r arbeids- skall om edelbart före arb e ts­ Ipsheten inntrådte, ha utf0rt lösheten ha utfört arbete i det arbeid i det land hvor krav land d är ersättningsansprå­ om y telser frem settes. A rbei­ ket fram ställs. A rbetet skall det må vaere kvalifiserende kunna godtas enligt d etta for st0nad ifplge dette lands lands lagstiftning. M er än lovgiving. M er enn fire ukers fyra veckors sam m anhäng­ sam m enhengende tidligere ande förvärvsarbete får dock arbeid skal dog ikke kreves. inte krävas.

Om arbeidet har opphprt Om arb etet har upphört uten stpnadsm ottagerens utan förm ånstagarens vål­ m edvirkning, har han eller lande, får han eller hon ändå hun likevel rett til å få med- tillgodoräkna sig kvalifika-

dog m edregnes, forudsat at o ikeuttavat kaudet sillä edel- enda hafi v ed ö åform aö aö arbejdet var planlagt at skul­ lytyksellä, että työ oli tarkoi- vinnan staeöi lengur. le vare i lamgere tid. tettu kestäm ään pidemmän aikaa.

A rtikel 5 5 artikla 5. gr. Det krav om arbejde, som 4 artiklan 1 kappaleessa Skilyröiö um vinnu samer fastsat i artikel 4, stk. 1, tarkoitettua työskentelyjak- kvaemt 1. målsgr. 4.gr. tekur gaslder ikke for personer, der soa koskeva vaatim us ei ekki til {>eirra e r t Jsvf landi enten har udfprt arbejde i et koske henkilöä, jo k a on siinä {>ar sem bötakrafa er gerd sådant om fång, at han eller m aassa, jö sta korvausta hae- hafa annaöhvort stundaö hun har vaeret om fattet af taan, jo k o työskennellyt vinnu aö ftvi marki aö {>eir lovgivningen om ydelser ved siinä laajuudessa, että hän on hafa falliö undir {>arlenda arbejdslpshed eiler har m od­ kuulunut sen maan työttö- löggjöf um atvinnuleysisba;taget arbejdslpshedsydelser i m yysturvaa koskevan lain- tu r eöa Jaegiö atvinnuleysisdet land, hvor kravet om säädännön piiriin tai nos- baetur. Pö skal vinnan hafa ydelser fremsaettes. Dog skal tanut työttöm yyskorvausta. v ed ö stunduö eöa atvinnuleyarbejdet vaere udf0rt eller ar- T yöskentelyn on kuitenkin sisbasturnar Regnar innan bejdsl0shedsydelser vaere täytynyt tapahtua tai työttö- fimm åra frå jseim tim a er m odtaget inden for en perio- m yyskorvaus nostaa viiden sött er um vinnu hjå hinni de på fem år regnet fra da­ vuoden sisällä siitä, kun hen- opinberu vinnumiölun og um toen for tilmelding som ar- kilö on virallisen työnväli- aöild aö viökom andi atvinnubejdsspgende hos den offent- tyksen kautta hakenut työtä- leysistryggingasjööi, J>ar sem lige arbejdsform idling og i ja tarv ittaessa asianom aisen |)aö å viö. påkom m ende tilfaelde med- työttöm yyskassan jäslem skab a f vedkom m ende enyyttä. arbejdslpshedskasse. K ravet gaelder heller ikke Vaatim us ei koske myös- Skilyröiö gildir ekki heldur for personer, der er flyttet kään henkilöä, jo k a m uuttaa gagnvart jjeim sem flust hem ed deres aegtefaelle, når aeg- puolisonsa kanssa, kun fur buferlum meö m aka tefaellen har fået arbejde af puoliso on saanut työpaikan sm um , ef makinn hefur fengiö m indst to års varighed i det vähintään kahdeksi vuodeksi vinnu til tveggja åra hiö land, hvor kravet om ydelser siitä m aasta, mistä korvausta skem m sta i J j v i landi jiar sem fremsaettes. I denne sam- haetaan. T ässä yhteydessä bötakrafa er gerö. Aö jivi menhaeng ligestilles samle- rinnastetaan avioliitonomai- leyti sem löggjöf landsins eöa vende med aegtefaeller i det sissa olosuhteissa yhdessä framkvaemdarvenja leyfir er om fång, national lovgivning elävät aviopuolisoihin siinä J)å ekki geröur greinarm unur eller praksis giver anledning laajuudessa kuin kansallinen å hjönum og fölki \ sam buö. til det. lainsäädäntö tai käytäntö edell yttää.

A rtikel 6 6 artikla 6.gr. Til graensearbejdere, som Rajatyöntekijälle, jo k a jä ä Landamasragenglum sem bliver helt eller delvist ar- täysin tai osittain työttö- veröa atvinnulausir aö öllu bejdsl0se, uden at ansaet- m äksi ilman työsuhteen päät- eöa nokkru leyti ån {jess aö telsesforholdet er ophprt, ud- tym istä, m yönnetään työttö- råöningu hafi v ed ö slitiö betales ydelser ved arbejds- m yysturva työskentelym aan skulu greiddar atvinnuleysisl0shed efter lovgivningen i lainsäädännön m ukaan niin baetur samkvaemt lögum i beskaeftigeiseslandet, som kuin hän olisi asunut sielia, starfslandinu å sam a hått og om de havde vaeret bosat edellyttäen, että hän on il- vaeru Jaeir b usettir {iar, aö ) j v i ' der, forudsat at de er tilmeldt m oittautunut työskentely- tilskildu aö {leir séu skråöir

tä tt kvalifikasjonsperiodene tionsperioderna under fö ru t­ dersom arbeidet var forutsatt sättning att arb etet varit av­ å vaere i lengere tid. sett att pågå under längre tid.

A rtikkel 5 A rtikel 5 K rav om arbeid ifplge ar­ K ravet på arbete enligt ar­ tikkel 4, 1. ledd gjelder ikke tikel 4 första stycket gäller for den som i det land der inte den som i det land, där krav om y telser frem settes, ersättningsanspråket fram ­ enten har arbeidet i slikt om ­ ställs, antingen har arb e tat i fång at vedkom m ende har sådan utsträckning att han el­ vasrt om fattet av dette lands ler hon har om fattats av d etta lovgivning angående ytelser lands lagstiftning angående u nder arbeidslpshet eller har förm åner vid arbetslöshet el­ m ottatt ytelser under ar- ler har uppburit arbetslös­ beidsldshet. Dog må arbeidet hetsersättning. D ock skall ha blitt utf0rt eller dagpenger arb e tet ha utförts eller a r­ under arbeidslpshet va:rt he- betslöshetsersättningen ha vet i lppet av de siste 5 år fpr uppburits inom fem år från vedkom m ende m elder seg til ansökan om arbete hos den arbeidsform idlingen som ar- offentliga arbetsförm edling­ beidsspker, eller eventuelt en och, i förekom m ande fall, spker om m edlem sskap i om m edlem skap i vederbö­ vedkom m ende arbeidslps- rande arbetslöshetskassa. hetskasse.

K ravet gjelder heller ikke K ravet gäller inte heller den som har flyttet med sin den som har flyttat med sin ektefelle dersom ektefellen m ake, om m aken har fått ett har fått arbeid av minst 2 års arbete på minst två år i det varighet i det land d er kravet land där ersättningsansprå­ om y telser ved arbeidslpshet ket fram ställs. Därvid lik­ frem settes. I denne sammen- ställs sam m anboende med heng likestilles sam boende m akar i den utsträckning na­ og ektefeller i den utstrek- tionell lagstiftning eller prax­ ning som nasjonal lovgivning is m edger det. eller praksis tilsier.

A rtikkel 6 Artikel 6 G rensearbeidere som blir Till gränsarbetare, som helt eller delvis arbeidslpse blir helt eller delvis arb e ts­ uten at ansettelsesforhold er lösa utan att anställningen opphprt, h ar rett til ytelser h ar upphört, utgår förm åner ved arbeidslpshet etter lov­ vid arbetslöshet enligt lag­ givning i sysselsettingslandet stiftningen i sysselsättnings­ som om de var bosatte der, landet som om de hade varit u nder forutsetning av at de er b o satta där, under fö ru tsätt­ tilm eldt arbeidsform idlingen ning att de är anm älda hos

den offentlige arbejdsform id- m aan viralliseen työnvälityk- hjå hinni opinberu vinnumiöling i beskaeftigelseslandet. seen. lun i starfslandinu.

Det sam m e gaelder også for Sam a koskee m yös muita Sam a gildir einnig um aöra andre arbejdstagere, som un­ työntekijöitä, jo tk a ovat työ- launj^ega sem å råöningartid er deres ansaettelse har suhteensa aikana asuneet m anum hafa veriö bu settir i vaeret bosat i et andet land toisessa m aassa kuin työs- ööru landi en starfslandinu, end beskaeftigelseslandet, kentelym aassa, jo s he oles- e f t>eir dveljast f starfslan­ hvis de opholder sig i be­ kelevat työskentelym aassa. dinu. skaeftigelseslandet.

A rtikel 7 7 artikla 7-gr. Til graensearbejdere, hvis R ajatyöntekijälle, jo n k a Landamaeragenglum sem ansaettelse er oph0rt, udbe- työsuhde on päättynyt, verda atvinnulausir og ekki tales ydelser ved arbejds- m yönnetään työttöm yys- eru lengur råönir skulu greidlpshed efter lovgivningen i turva asuinm aan lainsäädän- dar atvinnuleysisbaetur det land, hvor de h ar bopael, nön m ukaan niin kuin hän samkvaemt lögum i busetusom om de havde vaeret om- olisi kuulunut täm an maan landinu å sam a hatt og e f Jaeir fattet af d ette lands lovgiv- lainsäädännön piiriin sielia heföu falliö undir löggning under ansaettelsen. työskennellessään. Täm ä pä- jö f [jess lands å råöningarti- D ette gaelder dog kun under tee kuitenkin vain sillä edel- manum. F etta gildir [ d ö J>vf forudsaetning af, at graensear- lytyksellä, etta hän on työn- aöeins aö landamaeragengilbejderen tilm elder sig som hakijaksi ilm oittautuneena linn skråi sig sem vinnuumarbejdsspgende hos den of­ asuinm aan virallisessa työn- saekjandi hjå hinni opinberu fentlige arbejdsform idling i välityksessä. vinnum iölun i busetulandinu. bopaelslandet. Det samme gaelder også for Sam a koskee myös muita Sam a gildir einnig um aöra andre arbejdstagere end työntekijöitä, jo tk a ovat työ- launjjega sem å råöningartigraensearbejdere, som under suhteensa aikana asuneet m anum hafa veriö b usettir i deres ansaettelse har vaeret toisessa m aassa kuin missä ööru landi en starfslandinu, bosat i et andet land end be­ he ovat työskennelleet, kui­ [ d ö [ d v i aöeins aö [>eir hafi haft skaeftigelseslandet, dog kun tenkin vain sillä edellytyk- pär sam fellda busetu naestu under forudsaetning af, a t de sellä, että he ovat yhtäjaksoi- tvö år äöur en til atvinnuhar vaeret bosat d er i en uaf- sesti asuneet siellä kaksi leysisins kom. brudt periode a f to år umid- työttöm yyden alkam ista delbart f0r arbejdslpshedens edeltävää vuotta. indtraeden.

A rtikel 8 8 artikla 8.gr. F or at bestem m elserne Jotta sopim uksen mää- Til [Dess aö åkvaeöunum kan anvendes, må de tilmel- räyksiä voitaisiin soveltaa, veröi beitt veröa um söknir dinger og ans0gninger, som on 5 - 7 artiklassa tarkoitetut Jjaer og skråningar sem um om tales i artiklem e 5 og 7, hakem ukset jä te ttä v ä ja il- raeöir i 5. og 7.gr. aö liggja ske inden for o tte uger regnet m oittautum isten tapahdut- fyrir innan å tta vikna taliö frå fra tava kahdeksan viikon sisällä lukien a) flytningen i de tilfaelde, a) m uuton ajankohdasta a) b u ferlaflu tn in gi i [Deim som om tales i artikel 5, og niissä tapauksissa, jo ita tar- tilvik u m se m um raeöir i 5.gr. koitetaan 5 artiklassa; ja og

i sysselsettingslandet. den offentliga arbetsförm ed­ lingen i sysselsättningslan­ det. Den sam m e rett gjelder D etsam m a gäller även også for andre arbeidstakere an d ra arbetstagare, som un­ som u nder arbeidsforholdet d er anställningen har varit har vaert bosatt i annet land b o satta i ett annat land än enn sysselsettingslandet, sysselsättningslandet, om de dersom de oppholder seg i uppehåller sig i sysselsätt­ sysselsettingslandet. ningslandet.

A r tikkel 7 A rtikel 7 G rensearbeidere, for hvem Till gränsarbetare, vars an­ arbeidsforhold er opphprt, ställning har upphört, utgår har rett til y telser ved ar- förm åner vid arbetslöshet beidslpshet e tte r lovgivning i enligt lagstiftningen i bosättdet land d er de er bosatte på ningslandet som om de hade samme m äte som om de om fattats av d etta lands lag­ hadde vasrt om fattet av dette stiftning under anställningen. lands lovgivning under ar­ D etta gäller dock endast u n ­ beidsforholdet. D ette gjelder d er förutsättning att gränsar­ bäre u n d er forutsetning av at b etaren anm äler sig som ar­ grensearbeideren står til- betssökande hos den offent­ m eldt arbeidsform idlingen i liga arbetsförm edlingen i bob ostedslandet som arbeids- sättningslandet. spker. Det sam m e gjelder også D etsam m a gäller även for andre arbeidstakere som an d ra arbetstagare, som un­ under arbeidsforholdet har d er anställningen har varit vaert bosatt i et annet land b o sa tta i ett annat land än enn sysselsettingslandet, dog sysselsättningslandet, dock bäre u nder den forutsetning endast under förutsättning at de h ar vasrt bosatt der sa- a tt de sam m anhängande bott m enhengende de 2 siste år d ä r under de två år som har f0r arbeidsl0sheten inn- föregått arbetslöshetens in­ trådte. träde.

A rtikkel 8 A rtikel 8 F 0 r de föregående bestem - F ö r att bestäm m elserna m elser kom m er til anven- skall vara tillämpliga m åste delse, må s0knader og til- de ansökningar och anm äl­ melding som om talt i artik- ningar som avses i artiklarna lene 5 og 7 skje innen åtte 5 och 7 ske inom åtta veckor uker regnet fra räknat från

a) flyttingen i de tilfeller a) flyttningen i de fall som som om tales i artikkel 5 og avses i artikel 5 och

b) arbejdsl0shedens ind- b) työttöm yyden alkami- b) upphafi atvinnuleysis i traeden i de tilfaelde, som om- sesta niissä tapauksissa, joita beim tilvikum sem um raeöir i tales i artikel 7. tarkoitetaan 7 artiklassa. 7-gr. E rhvervsarbejde, som om- Sopim uksen 4 artiklan tar- L aunavinna su sem um tales i artikel 4, skal vaere på- koittam a ansiotyö on täy- raeöir i 4.gr. skal hafa hafist begyndt inden otte uger fra tynyt aloittaa kahdeksan vii­ innan åtta vikna frä beim det tidspunkt, hvor vedkom - kon sisällä siitä ajankohdasta tim a e r bötajseginn glataöi m ende ophprte med at vaere lukien, jolloin edunsaajan oi- rétti til atvinnuleysisböta i om fattet af lovgivningen om keus työttöm yysturvaan on {jvi landi sem hann fluttist ydelser ved arbejdslpshed i lakannut siinä m aassa, mista frå. det land, som han eller hun hän on m uuttanut. er fraflyttet.

A rtikel 9 9 artikla 9.gr. Denne overenskom st Täm ä sopim us ei estä Sam ningur f>essi kem ur hindrer ikke, at et nordisk pohjoism aita soveltam asta ekki i veg fyrir aö eitthvert land anvender regler om ret työttöm yysturvam ääräyksiä, N oröurlandariki beiti reglum til ydelser ved arbejdslpshed, jo tk a ovat edunsaajan kan- er séu bötabegum hagstaeöari der er m ere gunstige för ved- nalta edullisem pia kuin 4 - 8 aö b vl er varöar bö tarétt en kom m ende end de, d er er artiklan m ääräykset. baer sem kveöiö er å um i 4. — fastsat i artiklem e 4 - 8 . 8.gr.

A rtikel 10 10 artikla 10.gr. Y delser, der udbetales i et E tuuksia m yönnettäessä Viö utreikning böta sem nordisk land, skal sammen- jo ssakin pohjoism aasa on greiddar eru i einu N oröurlaegges med ydelser, som er otettav a huom ioon toisessa landarikjanna skal taka tillit udbetalt i andre nordiske pohjoism aassa suoritetut til böta sem greiddar kunna lande. etuudet. aö hafa veriö i öörum Noröurlandarikjum .

A rtikel 11 11 artikla 11.gr. H vis lovgivningen i et nor­ Jos jonkin pohjoism aan Sé svo fyrir maelt i lögum disk land föreskriver, at lainsäädäntö m äärää, että einhvers N oröurlandarfkis, ydelser ved arbejdslpshed työttöm yysturvaetuudet on aö fjårhaeö atvinnuleysisböta skal beregnes på grundlag af laskettava aikaisem m an an- skuli miöuö viö fyrri launatidligere erhvervsindtaegt, siotulon perusteella, on tekjur, skulu tekjur sem skal indtaegt, som e r tjent i toisessa pohjoism aassa an- m aöur hefur hlotiö i öörum andre nordiske lande, lige- saittu ansiotulo rinnastettava N oröurlandankjum lagöar aö stilles med indtaegt, som er ansiotuloon siinä m aassa, jöfnu viö tekjur i f>vf landi tjent i det land, hv o r krav om m istä korvausta haetaan. bär sem bötakrafan er gerö. ydelser fremsaettes. Bereg- Laskem isen tulee tapahtua Um utreikning bötanna fer ningen foretages efter de viimeksi mainitun maan eftir reglum i b vi landi. regler, der gaelder i sidst- säännösten m ukaisesti. naevnte land.

Artikel 12 12 artikla 12.gr. D er kan ikke samtidig ud­ Sam aan työttöm yysta- Baetur vegna sam a atvinbetales ydelser for samme paukseen korvausta voidaan nuleysistilviks veröa ekki arbejdslpshedsperiode fra m yöntää sam anaikaisesti greiddar samtim is i fleiri m ere end et nordisk land. vain yhdestä pohjoism aasta. N oröurlandankjum en einu.

b) arbeidsl0shetens inn- b) arbetslöshetens inträde treden i de tilfeller som om- i de fall som avses i artikel 7. tales i artikkel 7. Arbeid som om tales i ar­ D et förvärvsarbete som tikkel 4, skal vasre påbegynt avses i artikel 4 skall ha på­ innen åtte uker fra det tids- bö ljats inom åtta veckor från punkt d a stpnadsm ottakeren den tidpunkt då förm ånsta­ ikke lenger om fattes av lov- garen upphörde att om fattas givning om stpnad under ar- av förm ånerna vid arbetslös­ beidslpshet i det land han el­ het i det land som han eller ler hun Hytter fra. hon har flyttat ifrån.

Artikkel 9 Artikel 9 D enne overenskom st er D enna överenskom m else ikke til hinder for at et nor­ hindrar inte att ett nordiskt disk land anvender gunsti- land tilläm par för förm ånstagere bestem m elser for st0- garna förm ånligare bestäm ­ nadm ottakernes rett til m elser för rätt till ersättning ytelser enn de som frem går än de som anges i artiklarna av artiklene 4 - 8 . 4 - 8 .

A rtikkel 10 A rtikel 10 Y telser ved arbeidsl0shet F örm åner som utgår i ett som tilkjennes i et nordisk nordiskt land skall sam m an­ land, skal regnes sammen räknas med förm åner som med ytelser som h ar blitt gitt har utgått i andra nordiska i andre nordiske land. länder.

A rtikkel 11 Artikel 11 Om lovgivningen i et nor­ Om lagstiftningen i ett nor­ disk land bestem m er at ytel- diskt land föreskriver att för­ sene under arbeidsl0shet m åner vid arbetslöshet skall skal beregnes på grunnlag av beräknas på grundval av tidi­ tidligere arbeidsinntekt, skal gare förvärvsinkom st, skall arbeidsinntekt som er opp- den inkom st som uppburits i tjent i et annet nordisk land, an d ra nordiska länder likstäl­ likestilles med arbeidsinntekt las med inkom st i det land opptjent i det land der s0k- d är ersättningsanspråket nad om st0nad settes fram. fram ställs. Beräkningen görs Beregningen företas ette r de enligt reglerna i det landet. regler som er fastsatt av det sistenevnte land.

A rtikkel 12 A rtikel 12 Y telser for et og samme til- E rsättning för ett och sam ­ felle av arbeidsl0shet kan m a arbetslöshetsfall kan inte ikke sam tidig utbetales fra sam tidigt utgå från m er än ett m er enn e tt nordisk land. nordiskt land.

A rtikel 13 13 artikla 13.gr. D er kan mellem to eller K ahden tai useam m an so- Heim ilt er tveim ur eöa flere af de kontraherende pim usm aan välillä voidaan fleiri sam ningsrlkjum aö gera lande indgås saerlige over- tehdä erityisiä sopim uksia meö sér sérstakt sam kom ulag enskom ster om udbetaling työttöm yysturvaetuuksien um greiöslu atvinnuleysisa f arbejdsl0shedsforsikrings- suorittam isesta työntekijälle, böta til launjjega sem hverfa ydelser til arbejdstagere, d er jo k a jääty ään kokonaan tai aftur til busetulandsins eftir efter at vaere blevet helt eller osittain työttöm äksi ilman aö beir hafa oröiö atvinnulaudelvist arbejdsl0se uden at e ttä työsuhde on päättynyt, sir aö öllu eöa nokkru leyti ansaettelsen er oph0rt, palaa takaisin asuinm aahan. ån j)ess aö råöningu hafi veriö vender filbåge til boparislan- Ennen kuin asianom aiset slitiö. Å öur en hlutaöeigandi det. Inden en sådan aftale m aat tekevät tällaisen sopi- riki gera meö sér slikt sam ko­ indgås a f de ber0rte lande, m uksen tulee muille sopi- mulag skal öörum samningsskal de 0vrige kontraherende m usm aille antaa mahdolli- rfkjum gefinn kostur å aö låta lande havé mulighed for at suus esittää ornat näkem yk- uppi ålit sitt. frem f0re deres synspunkter. sensä asiasta.

A rtikel 14 14 artikla 14.gr. Denne overenskom st Täm ä sopim us ei koske so- Sam ningur b ess* tekur gaelder ikke ydelser, som pim uksen voim aantuloa ekki til böta e r varöa bann vedrprer tiden f0r dens edeltäviä etuuksia. tim a sem liöinn er viö gildisikrafttrasden. töku hans. Ved fastsasttelsen af ret til Täm än sopim uksen perus- Viö åkvöröun b ö ta ré tta r å ydelser efter denne o verens­ teella m ääräytyviä etuuksia grundvelli b essa samnings kom st skal også ydelses- og m äärättäessä on otettava skal einnig tekiö tillit til bötakvalifikationsperioder f0r huom ioon sopim uksen voi­ og rétthaefingai skeiöa fyrir overenskom stens ikrafttra;- m aantuloa edeltävät kor- gildistöku sam ningsins. den m edregnes. vauskaudet j a etuuksiin oikeuttavat kaudet.

A rtikel 15 15 artikla 15.gr K ontaktorganer i förbin­ Täm än sopim uksen sovel- Sam bandsaöilar um framkdelse med anvendelsen af tam isen yhdyselim inä toimii vaemd bessa samnings eru denne overenskom st er i D anm ark D irektoratet for Islannissa Atvinnuleysis- I D anm örku A rbejdsdirek- A rbejdslpshedsforsikringen, tryggingasjodur, to ratet, i Finland Social- och häl­ N orjassa A rbeidsdirekto- I Finnlandi Social- och häl­ sovårdsm inisteriet, ratet, sovårdsm inisteriet, i Island A tvinnuleysistryg- R uotsissa A rbetsm ark­ å Islandi A tvinnuleysisgingasjodur, nadsstyrelsen, tryggingasjööur, i N orge A rbeidsdirektora- Suom essa Sosiaali- ja ter- I N oregi A rbeidsdirektorate t, veysm inisteriö ja tet, i Sverige A rbetsm arknads­ Tanskassa A rbejdsdirek- I Svfbjöö A rbetsm arknads­ styrelsen. toratet. styrelsen.

A rtikel 16 16 artikla 16.gr. Hvis et af de k ontrahe­ Mikäli jokin sopim usm aa E f eitthvert sam ningsrikrende lande 0nsker at opsige haluaa sanoa sopim uksen ja n n a öskar aö segja upp overenskom sten, skal d er irti, on asiasta toim itettava sam ningnum skal skrifleg tilske skriftlig m eddelelse til kirjallinen ilm oitus N orjan kynning um baö send norska det norske udenrigsm inister- ulkoasiainm inisteriölle, utanrfkisråöuneytinu, sem

A rtikkel 13 A rtikel 13 Mellom to eller flere av de Mellan tv å eller flera av de kontraherende land kan det fördragsslutande länderna inngås saerskilte overens- kan ingås särskilda överens­ kom ster om utbetaling av kom m elser om utbetalning ytelser u nder arbeidsl0shet av arbetslöshetsförm åner till til arbeidstakere som vender arb etstag are, som återvänder tilbake til bosettingslandet till bosättningslandet sedan ette r at de har blitt helt eller de har blivit helt eller delvis delvis arbeidsl0se uten at ar- arb etslö sa utan att anställ­ beidsforholdet er oph0rt. In- ningen har upphört. Innan en nen en slik overenskom st sådan överenskom m else in­ inngås av de ber0rte land, gås av de berörda länderna, skal det 0vrige k o ntraheren­ skall de övriga fördragsslu­ de land gis mulighet til å tande länderna ges möjlighet legge fram sine synspunkter. a tt fram föra sina synpunkter.

A rtikkel 14 A rtikel 14 D enne overenskom st D enna överenskom m else gjelder ikke for ytelser f0r gäller inte i fråga om förm å­ overenskom stens ikrafttre- ner som av ser tiden före dess den. ikraftträdande. N år retten til y telser etter Vid bestäm m ande av rätt denne overenskom st skal till förm åner på grund av avgjpres, skal også stpnads- denna överenskom m else og kvalifikasjonsperioder f0r skall även ersättnings- och overenskom stens ikrafttre- kvalifikationsperioder före den m edtas. överenskom m elsens ikraft­ trädande beaktas.

A rtikkel 15 A rtikel 15 S am arbeidsorganer ved Förbindelseorgan vid tillgjennom fpring av denne läm pningen av denna över­ overenskom st er enskom m else är i D anm ark A rbejdsdirek- i D anm ark A rbejdsdirektoratet to ratet, i F inland Social- och häl­ i Finland Social- och häl­ sovårdsm inisteriet sovårdsm inisteriet, i Island A tvinnuleysistryg- i Island A tvinnuleysistryggingasjodur gingasjodur, i N orge A rbeidsdirektora- i N orge A rbeidsdirektoratet te t, i Sverige A rbetsm arknads­ i Sverige A rbetsm arknads­ styrelsen styrelsen.

A rtikkel 16 A rtikel 16 Om ett av de k ontraheren­ Om ett av de fördragsslu­ de land 0n sk er å si opp over- tande länderna önskar säga enskom sten skal skriftlig upp överenskom m elsen, m eddelelse om d ette skje til skall skriftligt m eddelande det norske U tenriksdeparte- härom tillställas det norska

ium, som skal u n derrette de jo n k a on ilm oitettava tåsta b er aö tilkynna rfkisstjörnum 0vrigt nordiske landes rege­ muiden pohjoism aiden halli- annarra N oröurlandarikja ringer om opsigelsen. tuksille. um uppsögnina.

Opsigelsen gaslder kun for Irtisanom inen koskee ain- U ppsögnin tekur aöeins til det land, som har företaget oastaan sen tehnyttä m aata Jiess rikis sem aö henni stenopsigelsen, og får gyldighed ja se tulee voim aan sen ka- dur og öölast gildi frå og meö fra og med begyndeisen af lenterivuoden alusta lukien, upphafi bess alm anaksårs det kalenderår, som fplger jo k a alkaa vähintään kuuden sem by ijar sex m ånuöum hiö m indst seks m åneder efter, kuukauden kuluttua N oijan skem m sta eftir aö norska at det norske udenrigsm ini- ulkoasiainm inisteriön vas- utanrikisråöuneytinu hefur sterium har m odtaget medde- ta an o te ttu a ilm oituksen irti- borist tilkynning um uppsög­ lelse om opsigelsen. sanom isesta. nina. Hvis overenskom sten op- Jos sopim us sanotaan irti, Veröi sam ningnum sagt siges, skal rettigheder, som ovat sopim uksen perusteella upp skulu réttindi sem åune r erhvervet i m edfpr af ansaitut oikeudet edelleen nist hafa å grundvelli samo verenskom sten, fortsat be­ voim assa. ningsins vera åfram öröskuö. stå.

A rtikel 17 17 artikla 17.gr. D enne overenskom st skal T äm ä sopim us on ratifioi- Samning pennan skal fullratificeres og ratifikationsdo- tav a j a ratifioim iskiijat talle- gilda, og skulu fullgildinkum enterne deponeres hos te tta v a N oijan ulkoasiain- garskjöl afhent norska utan­ d et norske udenrigsm iniste- m inisteriöön. rikisråöuneytinu til varörium. veislu. O verenskom sten trasder i Sopim us tulee voimaan Sam ningurinn öölast gildi kraft den fprste dag i den sen kuukauden ensimmäi- fyrsta dag bess m ånaöar sem m åned, som fplger to hele se n äp ä iv än ä , jo k a alkaa kall­ hefst tveim ur fullum almakalenderm åneder efter den dén täyden kalenterikuukau- naksm ånuöum eftir bann dag dag, hvor samtlige landes ra- den kuluttua siitä päivästä, e r fullgildingarskjöl allra tifikationsdokum enter er ble- jolloin kaikkien maiden rati­ rfkjanna hafa veriö afhent. vet deponeret. fioim iskiijat on talletettu.

A rtikel 18 18 artikla 18.gr. Samtidig med denne over- Täm än sopim uksen begär bess' sam ningur enskom sts ikrafttraeden tullessa voim aan lakkaa ole- öölast gildi fellur u r gildi ophprer overenskom sten af m asta voim assa 28 päivänä sam ningur frå 28. ju n i 1976 28. juni 1976 mellem D an­ kesäkuuta 1976 tehty sopi­ milli Islands, D anm erkur, m ark, Finland, Island, N orge mus Suom en, Islannin, Nor- Finnlands, N oregs og og Sverige om regler for ja n , R uotsin ja Tanskan vä- Svibjööar um reglur varöandi godskrivning af kvalifika- lillä säänöksistä, jo tk a kos- viöurkenningu å rétthaefmtionsperioder m. m. i förbin­ kevat etuuteen oikeuttavien garskeiöum m. m. vegna rétdelse med ret til dagpenge aikojen ym. hyväksiluke- ta r til dagpeninga fyrir på for arbejdslpshedsforsikrede m ista työttöm yysvakuutettu- sem tryggöir eru gegn atvinmed tilhprende slutprotokol je n päivärahan saamisoikeu- nuleysi, svo og lokabökun viö med at gaelde. den yhteydessä päättöpöytä- umraeddan samning. kiijoineen. I tilfaelde, hvor en person L akkautetun sopim uksen Aö bvi er varöar bå sem ved overenskom stens ikraft- 2 artiklan 2 kohdan perus­ viö gildistöku eru teknir aö trasden allerede m odtager teella sopim uksen voimaan- njöta böta meö stoö i 2. ydelser efter artikel 2, stk. 2, tullessa korvausta saavien målsgr. 2. gr. samnings bess

m entet som skal underrette utrikesm inisteriet som har de 0vrige nordiske lands re- att u n d errätta de övriga nor­ gjeringer om oppsigelsen. diska ländernas regeringar om uppsägningen. O ppsigelsen gjelder bäre U ppsägningen gäller en­ det land som har begjaert d ast det land som har verk­ d ette og tre r i kraft fra og ställt densam m a och är giltig med inngangen av det kalen­ från och med ingången av det d erår som kom m er m inst 6 kalenderår som inträffar m åneder fra det tidspunkt m inst sex m ånader från det d et norske U tenriksdeparte- att d et norska u trikesm iniste­ m entet m ottok m eddelelsen riet har m ottagit m eddelande om oppsigelsen. om uppsägningen. Om overenskom sten sies Om överenskom m elsen opp, skal rettigheter som er sägs upp, skall rättigheter ervervet p å grunnlag av som har förvärvats på grund overenskom sten fortsatt b e­ av överenskom m elsen allt­ stå. jä m t bestå.

A rtikkel 17 A rtikel 17 D ene overenskom st skal D enna överenskom m else ratifiseres og ratifikasjonsdo- skall ratificeras och ratifikakum entene skal deponeres tionshandlingarna deponeras hos det norske U tenriksde- hos det norska utrikesm ini­ partem ent. steriet. O verenskom sten trer i Ö verenskom m elsen träd er kraft fra den f0rste dag i den i kraft första dagen i den må­ m åned som kom m er to hele nad som infaller tv å hela ka­ kalenderm åneder etter den lenderm ånader efter den dag, dag da samtlige lands ratifi- d å sam tliga länders ratifika­ kasjonsdokum enter er blitt tionsinstrum ent har depone­ deponert. rats.

A rtikkel 18 A rtikel 18 N år denne overenskom st N ä r denna överenskom ­ trer i kraft, opph0rer O ver­ melse träd e r i kraft upphör enskom st av 28. juni 1976 överenskom m elsen den 28 mellom D anm ark, Finland, juni 1976 mellan Sverige, Island, N orge og Sverige om D anm ark, F inland, Island regler for godskrivning av och N orge om bestäm m elser kvalifikasjonsperioder m. m. för tillgodoräknande av kvai förbindelse med re tt til dag- lifikationsperioder m. m. i penger for arbeidsl0ysetryg- sam band med rä tt till e rsä tt­ dede sam t sluttprotokollen til ning för arbetslöshetsförsäknevnte overenskom st å rade sam t slutprotokollet till gjelde. näm nda överenskom m else a tt gälla. F or den som ved ikrafttre- I fråga om den som vid delsen har påbegynt en st0- ikraftträdandet har börjat nadsperiode ette r artikkel 2, u ppbära ersättning med stöd annet ledd, i den opphevede av artikel 2 andra stycket i

i den ophaevede overens- korvausoikeus tulee säily- sem felldur er u r gildi skal kom st, skal naevnte stykke m ään ennallaan korvauskau- umraedd målsgrein halda gildi fortsat anvendes i den reste- den loppuun. sfnu [)aö sem eftir er af bötarende del af ydelsesperioden. timabilinu. Til b ek rä fte lse heraf har Täm än vakuudeksi ovat al- Pessu til staöfestu hafa unde respektive befuldmaegti- lekirjoittaneet, tähän asiano- dirritaöir fulltruar, sem til gede undertegnet denne m aisesti valtuutettuina, alle- {jess höföu um boö, undirrioverenskom st. kiijoittaneet täm än sopimuk- taö pennan samning. sen. Udfasrdiget i M arieham n Tehty M aarianham inassa G ert \ M arieham n hinn den 12 novem ber 1985 i et 12 päivänä m arraskuuta 1985 12.11. 1986 i einu eintaki å eksem plar på dansk, finsk, yhtenä suom en-, islannin-, islensku, dönsku, finnsku, isländsk, norsk og svensk, noijan-, ruotsin- j a tanskan- norsku og saensku, og skulu idet samtlige te k ste r er lige kielisenä kappaleena, kaik- |jeir te x tar allir jafngildir. autentiske. kien tekstien ollessa yhtä todistusvoim aisia.

F o r D anm arks regering: Suom en hallituksen puo- F y rir rfkisstjörn Islands: G rethe F enger M aller lesta: H allgrim ur Dalberg M a tti Puhakka

o verenskom sten gjelder den­ den upphävda överenskom ­ ne artikkel st0nadsperioden m elsen gäller näm nda stycke ut. u nder återstoden av ersättningsperioden. Til bekreftelse herav har Till bekräftelse härav har de respektive befullmekti- u ndertecknade, därtill befullgede undertegnet denne pro­ m äktigade om bud, under­ tokoll. teck n at denna överenskom ­ m else. U tferdiget i M arieham n Som skedde i M arieham n den 12. novem ber 1985 i ett den 12 novem ber 1985 i ett eksem plar på dansk, finsk, exem plar på svenska, dans­ isländsk, norsk og svensk ka, finska, isländska och språk slik at sam tlige tek ster norska språken, vilka sam tli­ har sam m e gyldighet. ga te x ter har sam m a giltig­ het.

F o r N orges regjering: F ö r Sveriges regering: M ed bilagda förbehåll1 A nna-G reta Leijon K jell Sta h l

1 De norske m yndigheter fastsetter om og i hvilken utstrekning denne o v erenskom st kom m er til anvendelse for den som opphold e r seg på Svalbard, Jan M ayen eller i norske biland.

Bilag Liite Fylgiskjal

Fortegnelse över den i artikel Luettelo 1 artiklassa tarkoite- Skrä um lög sem vitnad er til i

1 omhandlede lovgivning tusta lainsäädännöstä 1. grein

D anm ark Tanska D anm ark Lov (bekendtg0relse nr. Lov (bekendtgorelse nr. Lov (bekendtgprelse nr. 407 af 3. septem ber 1985) om 444 a f 28. juli 1982) om ar­ 444 af 28. juli 1982) om a r­ arbejdsform idling og arbejds- bejdsform idling og arbejdsl- bejdsform idling og arbejdslpshedsforsikring m. v. oshetsforsikring m. v. lpshetsforsikring m. v.

Finland Su o m i Finland Lag om utkom stskydd för T yöttöm yysturvalaki (602/ Lag om utkom stskydd för arbetslösa (602/24.8.1984). 24.8.1984). Työttöm yyskas- arbetslösa (602/24.8.1984). Lag om arbetslöshetskassor salaki (603/24.8.1984) - ja Lag om arbetslöshetskassor (603/24.8.1984) - och till niihin liityvä lainsäädäntö. (603/24.8.1984) - och till dem ansluten lagstiftning. dem ansluten lagstiftning.

Island Islanti Island Lov nr. 64 af 2. juni 1981 Lov n r 64 a f 2 juni. 1981 Lög nr. 64 2. ju n i 1981, um om arbejdslöshedsforsikring. om arbejdslöshedsforsikring. atvinnuleysistryggingar.

N orge Norja N orge Lov a f 17. juni 1966 nr. 12 Lov 17 ju vi 1966 nr 12 om Lov 17 juni 1966 nr 12 om om folketrygd, K apitel 4, folketrygd, K apitel 4, Stonad folketrygd, Kapitel 4, St0nad St0nad under arbeidslpyse under arbeidsloyse m. v. u nder arbeidslpyse m. v. m. v. § 4 - 1 , bokstav a. § 4 - 1 , bokstav a. § 4 - 1 , bokstav a.

Sverige R u o tsi Sverige Lag den 5 juni 1973 (nr. Lag den 5 juni 1973 (nr Lag den 5 juni 1973 (nr 370) om arbetslöshetsförsäk­ 370) om arbetslöshetsförsäk­ 370) om arbetslöshetsförsäk­ ring. Lag den 5 ju n i 1973 (nr. ring. Lag den 5 juni 1973 (nr ring. Lag den 5 juni 1973 (nr 371) om kontant arb etsm ark ­ 371) om kontant arbetsm ark­ 371) om kontant arbetsm ark­ nadsstöd. nadsstöd. nadsstöd.

Bilag Bilaga

Fortegnelse ö ver lovgiv- F örteckning över lagstift­ ning som e r nevnt i artikkel ning som avses i artikel 1. 1 .

D anm ark D anm ark Lov (bekendtg0relse nr Lov (bekendtg0relse nr. 444 af 28. juli 1982) om ar- 444 af 28. juli 1982) om arbejdsform idling og arbejds- bejdsform idling og arbejds- I0shetsforsikring m. v. l0shetsforsikring m. v.

F inland F inland Lag om utkom stskydd för Lag om utkom stskydd för arb etslö sa (602/24.8.1984) a rb etslö sa (602/24.8.1984) Lag om arbetslöshetskas­ Lag om arbetslöshetskas­ sor (603/24.8.1984) sor (603/24.8.1984) - och till dem ansluten - och till dem ansluten lagstiftning. lagstiftning

Island Island L ov nr 64 eif 2. juni 1981 Lov nr 64 af 2. juni 1981 om arbejdslöshedsforsikring. om arbejdslöshedsforsikring

N orge N orge Lov 17. juni 1966 nr 12 om Lov 17 juni 1966 nr 12 om folketrygd, K apittel 4, folketrygd, K apitel 4, St0nad St0nad u nder arbeidsl0yse u nder arbeidslpyse m. v. m. v. § 4 —1, bokstav a. § 4 - 1 , bokstav a

Sverige Sverige Lag den 5 juni 1973 (nr Lag den 5 juni 1973 (nr 370) om arbetslöshetsförsäk­ 370) om arbetslöshetsförsäk­ ring. ring Lag den 5 juni 1973 (371) Lag den 5 juni 1973 (nr om k ontant arbetsm arknads­ 371) om kontant arb etsm ark ­ stöd. nadsstöd

N o r s te d ts T ry ck eri, S to c k h o lm 1987