Avtal mellan de nordiska länderna för att undvika dubbelbeskattning beträffande skatter på inkomst och förmögenhet, Helsingfors den 12 september 1989, SÖ 1989:83

Sveriges överenskommelser

med främmande makter

ISSN 0284-1967 U tgiven a v utrikesd ep a rtem en tet SÖ 1989:83

Nr 83

Avtal mellan de nordiska länderna för att undvika dub­

belbeskattning beträffande skatter på inkomst och för­

mögenhet.

Helsingfors den 12 september 1989

R egeringen beslöt den 23 n ovem b er 1989 att godkänna avtalet. A vtalet

trädde i kraft den 31 decem ber 1989.

R iksdagsbehandling: Prop. 1 9 8 9 /9 0 :3 3 , S k U 17, rskr. 135.

SFS 1 989:180.

En rättelse har gjorts i den finska texten. R ättelseprotokollet återfinns

efter avtalstexterna.

OVERENSKOMST MELLEM DE NORDISKE LANDE TIL UNDGÅELSE AF DOBBELTBESKATNING FOR SÅ VIDT ANGÅR INDKOMST- OG FORMUESKATTER

SATTMALI MILLUM TEY NORDURLENDSKU LONDINI AT SLEPPA UNDAN TvfSKATTING AV INNT0KU- OG OGNARSKATTUM

SOPIMUS POHJOISMAIDEN VÅLILLÅ TULO- JA VARALLISUUSVEROJA KOSKEVAN KAKSINKERTAISEN VEROTUKSEN VÄLTTÄMISEKSI

AVTAL MELLAN DE NORDISKA LÄNDERNA FÖR ATT UNDVIKA DUBBELBESKATTNING BETRÄFFANDE SKATTER PÅ INKOMST OCH PÅ FÖRMÖGENHET

SAMNINGUR MILLI NORDURLANDA TIL AD KOMAST HJÅ TVfSKÖTTUN AD >vf ER VÅRDAR SKATTA X TEKJUR OG EIGNIR

OVERENSKOMST MELLOM DE NORDISKE LANDE FOR Å UNNGÅ DOBBELTBESKATNING MED HENSYN TIL SKATTER AV INNTEKT OG AV FORMUE

AVTAL MELLAN DE NORDISKA LÄNDERNA FÖR ATT UNDVIKA DUBBELBESKATTNING BETRÄFFANDE SKATTER PÅ INKOMST OCH PÅ FÖRMÖGENHET

O V E R E N S K O M S T

roel lein

de nordiske lande til undgåelse af dobbeltbeskatnina for så vidt anaår indkomst- oa formueskatter

Danmarks regering saroroen med Faeraernes landsstyre samt regeringerne i Finland, Island, Norge, og Sverige der ansker at indgå en overenskomst til undgåelse af dobbeltbeskatning for så vidt angår indkomst- og formueskat­ ter, der konstaterer, at for så vidt angår Faeraerne de sagsområder, som omfattes af denne aftale, selv i forhold til udlandet henharer under Faeraernes selvstyrekompetence, er blevet enige om falgende:

Artikel 1

De af overenskomsten omfattede personer

Denne overenskomst skal findé anvendelse på personer, der er hjemmehorende i en eller flere af de kontraherende stater.

Artikel 2

De af overenskomsten omfattede skatter

1. Denne overenskomst skal findé anvendelse på indkomstog formueskatter, der pålignes på en kontraherende stats, dens politiske underafdelingers eller dens lokale myndig­ heders vegne, uden hensyn til hvorledes de opkraeves.

2. Som indkomst- og formueskatter skal anses alle skatter, der pålignes hele indkomsten, hele formuen eller dele af indkomsten eller formuen, herunder skatter af fortjeneste ved afhaendelse af rörlig formue eller fast ejendom, samt skatter på formueforogelse.

3. De gxldende skatter, på hvilke overenskomsten skal findé anvendelse, er:

a) I Danmark:

1) indkomstskatten til staten;

2) den kommunale indkomstskat;

3) den amtskommunale indkomstskat;

4) den sxrlige indkomstskat;

5) kirkeskatten;

6) udbytteskatten;

7) renteskatten;

8) royaltyskatten;

9) skatterne i henhold til kulbrinteskatteloven; og 10) formueskatten til staten; (herefter omtalt sorn "dansk skat"). b) På Faeroerne: 1) skatten til landkassen; 2) skatten til kommunerne; 3) kirkeskatten; 4) udbytteskatten; og 5) royaltyskatten (herefter omtalt som "faerosk skat")

c) I Finland: 1) den statslige indkomst- og formueskat; 2) kommunalskatten; 3) kirkeskatten; og 4) kildeskatten; (herefter omtalt som "finsk skat").

d) I Island: 1) den statslige indkomstskat; 2) den kommunale indkomstskat; og 3) den statslige formueskat; (herefter omtalt som "isländsk skat").

e) I Norge: 1) indkomst- og formueskatten til staten; 2) indkomst- og formueskatten til kommunerne; 3) indkomstskatten til fylkene; 4) faellesskatten til skattefordelingsfonden; 5) skatterne i henhold til petroleumsskatteloven; og 6) afgiften til staten af honorarer til udenlandske kunstnere; (herefter omtalt som "norsk skat").

f) I Sverige: 1) indkomstskatten til staten, herunder somandsskatten og kuponskatten; 2) bevillingsafgiften for visse offentlige forestillinger; 3) "ersättningsskatten"; 4) "utskiftningsskatten"; 5) "vinstdelningsskatten"; 6) den kommunale indkomstskat; og 7) formueskatten til staten; (herefter omtalt sorn "svensk skat").

4. Overenskomsten skal også findé anvendelse på alle skat­ ter af samme eller vaesentlig samme art, der efter overenskomstens undertegnelse pålignes som tillaeg til eller i stedet for de gaeldende skatter. For Faeroernes vedkommende tind­ er overenskomsten desuden anvendelse på en sådan almen skat på formue, som Faeroerne måtte indfore efter undertegnelsen af overenskomsten. De kompetente myndigheder i de kontraherende stater skal give hinanden underretning om vaesentlige aendringer, som er företaget i deres respektive skattelove.

5. Overenskomsten tinder ikke for nogen af de kontraherende staters vedkommende anvendelse på saerlige skatter af ge­ vinster ved lotteri og vaeddemål eller på arve- og gaveskatter.

Artikel 3

Almindeljqe definitioner

1. Medmindre andet fremgår af sammenhaengen, har i denne overenskomst folgende udtryk den nedenfor angivne betydning:

a) Udtrykket "kontraherende stat" betyder Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige; ved anvendelsen af denne overenskomst omfatter udtrykket ti11ige det i det danske rige selvstyrende folkesamfund Faer oer ne; i det omfång bestemmelserne i overenskomsten alene vedrorer forholdet mellem Danmark og Faeroerne anvendes udtrykkene "en del af riget" og "den anden del af riget", alt efter sammenhaengen. Udtrykket omfatter også ethvert område beliggende uden for de respektive staters territorialfarvande, inden for hvilket denne stat ifolge sin lovgivning og i overensstemmelse med folkeretten har rettigheder med hensyn til udforskning og udnyttelse af naturförekomster på havbunden eller i dennes undergrund; "Danmark" omfatter ikke Faeroerne og Grönland; "Finland" omfatter for så vidt angår den finske kommunalskat ikke landskabet Åland; "Norge" omfat­ ter ikke Svalbard (herunder Bjerneen), Jan Mayen og de norske områder ("bilande") uden for Europa;

b) "person" omfatter en fysisk person, et selskab og enhver anden sammenslutning af personer;

c) "selskab" betyder enhver juridisk person eller enhver sammenslutning, der i skattemaessig henseende behandles som en juridisk person;

d) "foretagende i en kontraherende stat" og "foretagende i en anden kontraherende stat" betyder henholdsvis et foretagende, som drives af en person, der er hjemmehorende i en kontraherende stat, og et foretagende, som drives af en person, der er hjemmehorende i en anden kontraherende stat;

e) "statsborger" betyder fysiske personer, der har statsborgerskab i en kontraherende stat; fysiske

personer, sorn er danske statsborgere og som er hjemmeharende på Faeraerne i henhold til hjemmestyrelsesloven anses, ved anvendelsen af overenskomsten, kun at havé statsborgerskab på Faeraerne. Udtrykket omfatter også juridiske personer eller andre sammenslutninger, der består i kraft af gaeldende lovgivning i en kontraherende stat;

f) "international trafik" betyder ved anvendelsen af overenskomsten i en kontraherende stat enhver transport med et skib eller luftfartaj, der anvendes af et foretagende, hvis virkelige ledelse har sit saede i en anden kontraherende stat, bortset fra tilfaelde, hvor skibet eller luftfartajet udelukkende anvendes mellem pladser i den farstnaevnte stat;

g) "kompetente myndighed" betyder: 1) i Danmark: skatteministeren; 2) på Faeraerne: landsstyret; 3) i Finland: finansministeriet; 4) i Island: finansministeren; 5) i Norge: finans- og tolddepartementet; 6) i Sverige: finansministeren eller den myndighed i enhver af disse stater, til hvilken det överdrages at behandle spargsmål vedrarende overenskomsten.

2. Ved anvendelse af overenskomsten i en kontraherende stat skal, medmindre andet falger af sammenhaengen, ethvert udtryk, som ikke er defineret deri, tillaegges den betydning, som det har i denne stats lovgivning om de skatter, hvorpå overenskomsten finder anvendelse.

Artikel 4

Skattemaessiat hiemsted

1. I denne overenskomst betyder udtrykket "en person, der er hjemmehorende i en kontraherende stat" enhver person, sorn i henhold til lovgivningen i denne stat er skattepligtig der på grund af hjemsted, bopael, ledelsens saede eller ethvert andet lignende kriterium. Udtrykket omfatter dog ikke en person, hvis skattepligt i denne stat er begraenset til indkomst fra kilder i denne stat eller der beroende formue.

2. Såfremt en fysisk person efter bestemmelserne i stykke 1 er hjemmehorende i flere kontraherende stater, bestemmes hans status efter folgende regler:

a) han skal anses for at vaere hjemmehorende i den stat, i hvilken han har en fast bolig til sin rå­ dighed; hvis han har en fast bolig til sin rådig­ hed i flere stater, skal han anses for at vaere hjemmehorende i den stat, med hvilken han har de staerkeste personlige og okonomiske förbindelser (midtpunkt for sine livsinteresser);

b) hvis det ikke kan afgores, i hvilken stat han har midtpunkt for sine livsinteresser, eller hvis han ikke har en fast bolig til sin rådighed i nogen af staterne, skal han anses for at vaere hjemmehorende i den stat, i hvilken han saedvanligvis har ophold;

c) hvis han saedvanligvis har ophold i flere stater, eller hvis han ikke har sådant ophold i nogen af dem, skal han anses for at vaere hj emmehorende i den stat, i hvilken han er statsborger;

d) er han statsborger i flere stater, eller er han ikke statsborger i nogen af dem, skal de kompeten-

te myndigheder i de pågaldende kontraherende sta­ ter afgore sporgsmålet ved gensidig aftale.

3. Såfremt en ikke-fysisk person efter bestemmelserne i stykke 1 er hjemmehorende i flere kontraherende stater, skal den anses for at vare hjemmehorende i den stat, 1 hvilken dens virkelige ledelse har sit sade.

Artikel 5

Fast driftssted

1. I denne overenskomst betyder udtrykket "fast drifts­ sted" et fast forretningssted, gennem hvilket et foretagendes virksomhed helt eller delvis udoves.

2. Udtrykket "fast driftssted" omfatter navnlig:

a) et sted, hvorfra et foretagende ledes; b) en filial; c) et kontor; d) en fabrik; e) et varksted; og f) en grube, en olie- eller gaskilde, et stenbrud eller ethvert andet sted, hvor naturförekomster udvindes.

3. Et bygnings-, anlags-, installations- eller monteringsprojekt, eller virksomhed, der består i planlagning, kontrol, rådgivning eller anden hjalpende personale-indsats i för­ bindelse med et sådant projekt, udgor et fast driftssted, men kun såfremt projektet eller virksomheden varer i mere end 12 måneder i en kontraherende stat.

4. Ved beregning af den tid, som omhandles i stykke 3, anses virksomhed, som udoves af et foretagende, som har in-

teressefxllesskab med et andet foretagende, for udovet af det foretagende, som det har interessefaellesskab med, såfremt virksomheden i vaesentlig grad er af samme art som den virksomhed, som det sidstnaevnte foretagende udover, og begge foretagenders virksomhed vedrorer samme projekt. Foretagender anses for at havé interessefaellesskab, såfremt det ene foretagende direkte eller indirekte deltager i ledelsen eller kontrollen af det andet foretagende, eller ejer en vaesentlig del af dette foretagendes kapital, eller såfremt samme personer direkte eller indirekte deltager i ledelsen eller kontrollen af begge foretagender, eller ejer en vaesentlig del af disse foretagenders kapital.

5. Uanset de foranstående bestemmelser i denne artikel skal udtrykket "fast driftssted" anses for ikke at omfatte:

a) anvendelsen af indretninger udelukkende til oplagring, udstilling eller udlevering af varer til­ hör ende foretagendet;

b) opretholdelsen af et varelager, tilhorende fore­ tagendet, udelukkende til oplagring, udstilling eller udlevering;

c) opretholdelsen af et varelager, tilhorende fore­ tagendet, udelukkende til bearbejdelse hos et an­ det foretagende;

d) opretholdelsen af et fast forretningssted udeluk­ kende for at foretage indkob af varer eller indsamle oplysninger til foretagendet;

e) opretholdelsen af et fast forretningssted udeluk­ kende for at udove enhver anden virksomhed for foretagendet, der er af forberedende eller hjaelpende karakter;

f) opretholdelsen af et fast forretningssted udelukkende til samtidig udovelse af flere af de i litra a) - e) naevnte aktiviteter, forudsat at det faste forretningssteds samlede virksomhed, der er et resultat heraf, er af forberedende eller hjaelpende karakter.

6. Uanset bestemmelserne i stykke 1 og 2 skal et foretagende i tilfaelde, hvor en person, der ikke er en sådan nät­ ti aeng ig representant, sorn omhandles i stykke 7, handler på foretagendets vegne og har og saedvanligvis udover i en kontraherende stat en fuldmagt til at indgå aftaler i foreta­ gendets navn, anses for at havé et fast driftssted i denne stat med hensyn til enhver virksomhed, som denne person på­ tager sig for foretagendet. Dette gaelder dog ikke, såfremt denne persons virksomhed er begrenset til sådanne aktivite­ ter, som er naevnt i stykke 5, og som, hvis de var udovet gennem et fast forretningssted, ikke ville gore dette faste forretningssted til et fast driftssted efter bestemmelserne i naevnte stykke.

7. Et foretagende skal ikke anses for at havé et fast driftssted i en kontraherende stat, blot fordi det driver erhvervsvirksomhed i denne stat gennem en maegler, kommissio­ när eller anden uafhaengig representant, forudsat, at disse personer handler inden for deres saedvanlige erhvervsvirksomheds rammer.

8. Den omstaendighed, at et selskab, der er hjemmehorende i en kontraherende stat, behersker eller beherskes af et sel­ skab, der er hjemmehorende i en anden kontraherende stat, eller som (enten gennem et fast driftssted eller på anden måde) udover erhvervsvirksomhed i en anden kontraherende stat, skal ikke i sig selv medfore, at et af de to selskaber anses for et fast driftssted for det andet.

Artikel 6

Indkomst af fast eiendom

1. Indkomst, som en person, der er hjemmehorende i en kontraherende stat, oppebxrer af fast ejendom (herunder ind­ komst af land- eller skovbrug), der er beliggende i en anden kontraherende stat, kan beskattes i denne anden stat.

2. a) Udtrykket "fast ejendom" har - medmindre bestemmelserne i litra b) medforer andet - den betydning, som udtrykket har i lovgivningen i den kon­ traherende stat, hvori ejendommen er beliggende.

b) Udtrykket "fast ejendom" skal dog i alle tilfaelde omfatte tilbehar til fast ejendom, bes*tning og redskaber, der anvendes i land- og skovbrug, bygninger, rettigheder på hvilke civilretten om fast ejendom finder anvendelse, brugsrettigheder til fast ejendom, samt rettigheder til varierende el­ ler faste ydelser, der betales for udnyttelsen af eller retten til at udnytte mineralforekomster, kilder eller andre naturforekomster.

3. Bestemmelserne i stykke 1 skal findé anvendelse på ind­ komst, der hidrorer fra direkte brug, udlejning eller fra enhver anden form for benyttelse af fast ejendom.

4. Såfremt besiddelse af aktier eller andre andele i et selskab, hvis vaesentligste formål er at eje fast ejendom, berettiger indehaveren af aktierne eller andelene til at benytte fast ejendom, der ejes af selskabet, kan indkomst, som oppebaeres ved direkte brug, ved udleje eller ved enhver anden anvendelse af sådan brugsret, beskattes i den kontra­ herende stat, hvori den faste ejendom er beliggende.

5. Bestemmelserne i stykke 1 og 3 skal også findé anvendelse på indkomst af fast ejendom, der tilhorer et foretagende, og på indkomst af fast ejendom, der anvendes ved udovelsen af frit erhverv.

Artikel 7

Fortieneste ved erhvervsvirksomhed

1. Fortjeneste indvundet af et foretagende i en kontraherende stat kan kun beskattes i denne stat, medmindre foretagendet driver erhvervsvirksomhed i den anden kontraherende stat gennem et der beliggende fast driftssted. såfremt foretagendet driver en sådan virksomhed, kan dets fortjeneste beskattes i denne anden stat, men dog kun for så vidt angår den del deraf, som kan henfmres til det faste driftssted.

2. Under iagttagelse af bestemmelserne i stykke 3 skal der i tilfaelde, hvor et foretagende i en kontraherende stat dri­ ver erhvervsvirksomhed i den anden kontraherende stat gennem et der beliggende fast driftssted,i hver kontraherende stat til dette faste driftssted henfmres den fortjeneste, som det kunne forventes at ville havé opnået, hvis det havde vaeret et frit og uafhaengigt foretagende, som udovede den samme eller lignende virksomhed på samme eller lignende vilkår, og som under fuldstaendig frie forhold afsluttede forretninger med det foretagende, hvis faste driftssted det er.

3. Ved fastsaettelsen af et fast driftssteds fortjeneste skal det vaere tilladt at fradrage omkostninger, som er afholdt for det faste driftssted, herunder omkostninger til ledelse og administration, hvad enten de er afholdt i den stat, hvori det faste driftssted er beliggende, eller andre steder.

4. Såfremt det har vaeret smdvane i en kontraherende stat at fastsstte den fortjeneste, der kan henferes til et fast driftssted, på grundlag af en fordeling af foretagendets samlede fortjeneste mellem dets forskellige afdelinger, skal intet i stykke 2 udelukke denne kontraherende stat fra at fastsaette den skattepligtige fortjeneste på grundlag af en sådan saedvanemaessig fordeling; den valgte fordelingsmetode skal imidlertid vaere sådan, at resultatet bliver i overensstemmelse med de principper, der er fastlagt i denne arti­ kel.

5. Fortjeneste henfcres ikke til et fast driftssted, blot fordi dette faste driftssted foretager indkob af varer for foretagendet.

6. Ved anvendelsen af de foranstående stykker skal den fortjeneste, der henfores til det faste driftssted, fastsaettes efter samme metode hvert år, medmindre der er god og fyldestgorende grund til at anvende en anden fremgangsmåde.

7. I tilfaelde, hvor en fortjeneste omfatter indkomster, som er omhandlet saerskilt i andre artikler i denne overenskomst, skal bestemmelserne i disse andre artikler ikke bereres af bestemmelserne i denne artikel.

Artikel 8

Skibs- oa luftfart

1. Indkomst, som et foretagende, der er hjemmehmrende i en kontraherende stat, oppebaerer ved skibs- eller luftfartsvirksomhed i international trafik, kan kun beskattes i den kontraherende stat, i hvilken foretagendets virkelige ledelse har sit sasde. 2. Såfremt den virkelige ledelse for et foretagende, der driver skibsfartsvirksomhed, har sit sxde om bord på et skib,

skal foretagendet anses for at havé sit sede i den kontraherende stat, i hvilken skibets reder er hjemmeherende. 3. Indkomst, som et foretagende, der er hjemmeherende 1 en kontraherende stat, oppeberer ved brug, vedligeholdelse el­ ler udleje af containere (herunder anhengere og andet mate­ riel til transport af containere), som anvendes til trans­ port af gods eller varer, kan kun beskattes i den kontrahe­ rende stat, i hvilken foretagendets virkelige ledelse har sit sede, medmindre containerne udelukkende anvendes mellem pladser i den anden kontraherende stat. 4. Bestemmelserne i stykke 1 og 3 skal også findé anvendelse på fortjeneste, som oppeberes ved deltagelse i en pool, i et konsortium eller i en international driftsorganisation.

Artikel 9

Indbvrdes forbundne foretaaender

1. I tilfelde, hvor a) et foretagende i en kontraherende stat direkte eller indirekte har del i ledelsen af, kontrollen af eller kapitalen i et foretagende i en anden kontraherende stat, eller

b) samme personer direkte eller indirekte har del i ledelsen af, kontrollen af eller kapitalen i såvel et foretagende i en kontraherende stat som et fo­ retagende i en anden kontraherende stat, skal felgende iagttages: Såfremt der mellem de pågeldende foretagender er aftalt eller fastsat vilkår vedrorende deres kommercielle eller finansielle förbindelser, der afviger fra de vilkår, som ville vere blevet aftalt mellem uafhaengige foretagender, kan enhver fortjeneste, som, hvis disse vilkår ikke havde foreligget, ville vaere tilfaldet et af disse foretagender, men som på grund af disse vilkår ikke er tilfaldet dette, med-

regnes til dette foretagendes fortjeneste og beskattes i overensstemmelse hermed.

2. Opstår der i en kontraherende stat sporgsmål som omhandlet i stykke 1, skal den kompetente myndighed i en anden kontraherende stat, som bermres af sporgsmålet, underrettes med henblik på at overveje en regulering vedrorende opgorelsen af fortjenesten for det foretagende, der er hjemmehorende i sådan anden stat. Såfremt der er anledning hertil, kan de kompetente myndigheder traeffe saerlig aftale om fortjenestens fordeling.

Artikel 10

Udbvtte

1. Udbytte, som udbetales af et selskab, der er hjemmehorende i en kontraherende stat, til en person, der er hjemmehorende i en anden kontraherende stat, kan beskattes i denne anden stat.

2. Såfremt en udbyttemodtager, der er hjemmehcrende i en kontraherende stat har et fast driftssted eller et fast sted i en anden kontraherende stat end den, i hvilken han er hjemmehorende, og den aktiebesiddelse, der ligger til grund for udlodningen, har direkte förbindelse med erhvervsvirksomhed, som drives fra det faste driftssted, respektive frit erhverv som udoves fra det faste sted, skal, uanset bestemmelserne i stykke 1 og 3, udbytte, der udbetales fra et selskab, der er hjemmehorende i en kontraherende stat, til en sådan modtager, beskattes i overensstemmelse med bestemmelserne henholdsvis i artikel 7 eller i artikel 14 i den kontraherende stat, hvori det faste driftssted, henholdsvis det faste sted, er beliggende.

3. Udbytte fra et selskab, der er hjemmehorende i en kontraherende stat, til en person, der er hjemmehorende i en anden kontraherende stat, kan tillige beskattes i den kontraherende stat, hvori det selskab, der betaler udbyttet, er hjemmehorende, og i henhold til lovgivningen i denne stat, men den skat, som pålignes, må ikke overstige 15 pct. af udbyttets bruttobelob. Sådant udbytte skal imidlertid vaere fritaget fra beskatning i den forstnaevnte stat i tilfaelde, hvor modtageren er et selskab (bortset fra personsammenslutninger og dodsboer), som direkte ejer mindst 25 pct. af ka­ pitalen i det selskab, der udbetaler udbyttet. Uanset bestemmelsen i 2. punktum i dette stykke, kan Faeroerne imid­ lertid også beskatte udbytte fra selskaber, der er hjemme­ horende på Faeroerne og i overensstemmelse med lovgivningen på Faereerne, men hvis modtageren er et selskab (bortset fra personsammenslutninger og dodsboer), som direkte ejer mindst 25% af kapitalen i det selskab, som udbetaler udbyttet, må den skat, der pålaegges, ikke overstige 5% af bruttoudbyttet.

4. Uanset bestemmelserne i stykke 3 kan isländsk skat på udbytte forhojes til hojst 15 pct. i det omfång, sådant ud­ bytte er fradraget ved opgorelsen af det udbyttebetalende selskabs indkomst ved fastsaettelsen af isländsk skat.

5. Uanset bestemmelserne i stykke 3 kan norsk skat på ud­ bytte forhojes til hojst 15 pct. Denne bestemmelse gaelder så laenge norske selskaber er berettigede til fradrag for udloddet udbytte ved statsskatteberegningen.

6. De kontraherende staters kompetente myndigheder skal ved gensidig aftale fastsaette de naermere regler for gennemforelsen af begraensningerne i henhold til stykke 3 - 5 . Bestemmelserne i stykke 3 - 5 berorer ikke adgangen til at beskatte selskabet af den fortjeneste, hvoraf udbyttet er udbetalt.

7. Udtrykket "udbytte" betyder i denne artikel indkomst af aktier, andelsbeviser eller andre rettigheder, der ikke er gaeldsf ordringer, og sorn giver ret til andel i fortjeneste, samt anden indkomst fra selskaber, hvilken indkomst er undergivet samme skattemaessige behandling som indkomst af aktier i henhold til lovgivningen i den stat, i hvilken det selskab, der foretager udbetalingen, er hjemmehorende.

8. Uanset bestemmelserne i stykke 1 skal udbytte fra et selskab, der er hjemmehorende i en kontraherende stat, til et selskab, der er hjemmehorende i en anden kontraherende stat end Danmark, Faeroerne, Finland eller Sverige, i denne anden stat vaere fritaget for beskatning i det omfång, dette ville havé vaeret tilfaeldet ifolge lovgivningen i denne anden stat, såfremt begge selskaber havde vaeret hjemmehorende der. Uanset bestemmelserne i stykke 1 skal udbytte fra et selskab, der er hjemmehorende i en anden kontraherende stat end Danmark, til et selskab, der er hjemmehorende i Danmark, vaere fritaget for beskatning i Danmark i overensstemmelse med dansk lovgivning.

Uanset bestemmelserne i stykke 1 skal udbytte fra et selskab, der er hjemmehorende i en anden kontraherende stat end Fin­ land, til et selskab, der er hjemmehorende i Finland, vaere fritaget for beskatning i Finland, hvis modtageren direkte behersker mindst 10 pct. af stemmerne i det udbyttebetalende selskab.

Uanset bestemmelserne i stykke 1 skal udbytte fra et selskab, der er hjemmehorende i en anden kontraherende stat end Sve­ rige, til et selskab, der er hjemmehorende i Sverige, vaere fritaget for beskatning i Sverige, i det omfång udbyttet ville havé vaeret fritaget for beskatning efter svensk lov­ givning, såfremt begge selskaber havde vaeret hjemmehorende i Sverige. Sådan skattefritagelse indrommes dog kun, hvis a) den indkomst udbyttet betales af, i den anden kon-

traherende stat eller i nogen anden stat, er blevet pålagt almindelig selskabsskat, eller

b) det udbytte, som udbetales af selskabet, der er hj enunehssrende i en anden kontraherende stat, udelukkende eller så godt som udelukkende består af udbytte, som dette selskab i indevaerende år eller tidligere år har modtaget af aktier eller andele, som selskabet ejer i et selskab, der er hjemmehorende i en tredje stat og udbyttet ville havé vaeret fritaget for svensk skat, såfremt aktierne el­ ler andelene, af hvilke udbyttet er betalt, havde vaeret ejet direkte af selskabet, der er hjemmehorende i Sverige.

I det omfång udbyttebelobet, der udbetales for et indkomstår af et selskab, der er hjemmehorende i Danmark eller på Faeroerne, til et selskab, der er hjemmehorende i en anden kontraherende stat, modsvares af udbytte, som det forstnaevnte selskab, direkte eller gennem formidling af en juridisk person, i samme eller tidligere indkomstår har oppebåret af aktier eller andre andele i et selskab, der er hjemmehorende i en tredje stat, indrommes imidlertid fritagelse for skat i en anden kontraherende stat i henhold til förste afsnit kun, såfremt

a) det udbytte, som er oppebåret af aktierne eller andelene i selskabet, der er hjemmehorende i en tredje stat, er undergivet beskatning henholdsvis i Danmark, eller på Faeroerne eller,

b) hvis dette ikke er tilfaeldet, udbyttet ville havé vaeret fritaget for skat i en anden kontraherende stat, såfremt aktierne eller andelene i selskabet, der er hjemmehorende i en tredje stat, ejedes di-

rekte af selskabet, der er hjemmehorende i den anden kontraherende stat.

For så vidt angår udbytte fra et selskab, der er hjem­ mehorende i Island, til et selskab, der er hjemmehorende i en anden kontraherende stat, gxlder fritagelsen for beskatning i en anden kontraherende stat i henhold til förste afsnit kun i det omfång, udbyttet ved beregning af isländsk skat ikke må fradrages i det isländske selskabs indkomst.

9. Uanset bestemmelserne i stykke 3 - 5 kan de kompetente myndigheder i de kontraherende stater aftale, at udbytte, som tilfalder en i aftalen navngiven institution med alment velgorende eller andet almennyttigt formål, der i medfor af lovgivningen i den kontraherende stat, i hvilken institutio­ nen er hjemmehorende, er fritaget for beskatning af udbytte, skal vaere fritaget for den i en anden kontraherende stat gxldende beskatning af udbytte fra selskaber i denne anden stat.

10. I tilfxlde, hvor et selskab, der er hjemmehorende i en kontraherende stat, oppebxrer fortjeneste eller indkomst fra en anden kontraherende stat, må denne anden stat ikke påligne nogen skat på udbytte, som udbetales af selskabet, medmindre udbyttet udbetales til en person, der er hjemmehoren­ de i denne anden stat, eller den aktiebesiddelse, som ligger til grund for udlodningen af udbyttet, har direkte förbin­ delse med et fast driftssted eller et fast sted, der er beliggende i denne anden stat, eller undergive selskabets ik­ ke- udloddede fortjeneste nogen skat på ikke-udloddet fortjeneste, selv om det udbetalte udbytte eller den ikke-udloddede fortjeneste helt eller delvis består af fortjeneste eller indkomst hidrorende fra denne anden stat.

11. Udtrykket "personsammenslutning" i denne artikel bety­ der:

a) for så vidt angår Danmark: interessentskab, kommanditselskab og partrederi; b) for så vidt angår Faeroerne: interessentskab, kommanditselskab og partrederi; c) for så vidt angår Finland: "öppet bolag", "komman­ ditbolag", "partrederibolag" og anden sammenslutning, som omhandles i 5 S, 1 mom. i lov om skat på indkomst og formue (1240/88) og som ikke beskattes som selvstaendigt skattesubjekt; d) for så vidt angår Island: "sameignarjrélög" og "samlög", som ikke beskattes som selvstaendigt skattesubj ekt; e) for så vidt angår Norge: enhver sammenslutning med undtagelse af "aksjeselskap"; f) for så vidt angår Sverige: "handelsbolag", "kommanditbolag" og "enkelt bolag, som ikke beskattes som selvstaendigt skattesubjekt.

Artikel 11

Renter

1. Renter, der hidrarer fra en kontraherende stat, og som betales til en i en anden kontraherende stat hjemmehorende person, kan kun beskattes i denne anden stat.

2. Såfremt en rentemodtager, der er hjemmehorende i en kontraherende stat, har et fast driftssted eller et fast sted i en anden kontraherende stat end den, i hvilken han er hjemmehorende, og den fordring, der ligger til grund for den udbetalte rente, har direkte förbindelse med erhvervsvirksomhed, som drives fra det faste driftssted, respektive frit erhverv, som udmves fra det faste sted, skal, uanset bestemmelserne i stykke 1, renter, som hidrcrer fra en kontrahe­ rende stat og betales til en sådan modtager, beskattes i overensstemmelse med bestemmelserne henholdsvis i artikel 7

eller i artikel 14 i den kontraherende stat, hvori det faste driftssted, henholdsvis det faste sted, er beliggende.

3. Udtrykket "rente" betyder i denne artikel indkomst af gaeldsf ordringer af enhver art, hvad enten de er sikrede ved pant i fast ejendom eller ikke. Udtrykket omfatter isaer ind­ komst af statsgaeldsbeviser og indkomst af obligationer eller forskrivninger, herunder agiobelob og gevinster, der knytter sig til sådanne gaeldsbeviser, obligationer eller forskriv­ ninger. Sträf tillaeg som folge af for sen betaling skal ikke anses for renter i denne artikel.

4. Såfremt en saerlig förbindelse mellem den, der betaler renten, og den der modtager renten, eller mellem disse og en tredje person, har bevirket, at renten set i forhold til den gaeldsfordring, for hvilken den er betalt, överstiger det belob, som ville vaere blevet aftalt mellem skyldneren og modtageren, såfremt den naevnte förbindelse ikke havde foreligget, skal bestemmelserne i denne artikel alene findé anvendelse på det sidstnaevnte belob. I så fald skal det overskydende belob kunne beskattes i overensstemmelse med lovgivningen i hver af de berorte kontraherende stater under hensyntagen til de ovrige bestemmelser i denne overenskomst.

Artikel 12

Rovalties

1. Royalties, der hidrorer fra en kontraherende stat og betales til en person, der er hjemmehorende i en anden kon­ traherende stat, kan kun beskattes i denne anden stat.

2. I tilfaelde, hvor en royaltymodtager, der er hjemmehorende i en kontraherende stat, har et fast driftssted eller et fast sted i en anden kontraherende stat end den, hvori han er hjemmehorende, og den rettighed eller ejendom, som

ligger til grund for de udbetalte royalties har direkte för­ bindelse med erhvervsvirksomhed, som drives fra det faste driftssted, respektive frit erhverv, som udoves fra det fa­ ste sted, skal, uanset bestemmelserne i stykke 1, royalties som hidrorer fra en kontraherende stat og betales til en sådan modtager, beskattes i overensstemmelse med bestemmel­ serne henholdsvis i artikel 7 eller i artikel 14 i den kon­ traherende stat, hvori det faste driftssted, henholdsvis det faste sted, er beliggende.

3. Udtrykket "royalties" betyder i denne artikel betalinger af enhver art, der modtages som vederlag for anvendelsen af eller retten til at anvende enhver ophavsret til et lit­ terärt, kunstnerisk eller videnskabeligt arbejde, (herunder biograffilm samt film og bånd til radio- og fjernsynsudsendelser), ethvert patent, varemarke, monster eller model, tegning, hemmelig formel eller hemmelig fremstillingsmetode, eller for oplysninger om industrielle, kommercielle eller videnskabelige erfaringer.

4. Såfremt en sarlig förbindelse mellem den, der betaler, og den, der modtager, eller mellem disse og en tredje per­ son, har bevirket, at de betalte royalties, når hensyn tages til den anvendelse, rettighed eller oplysning, for hvilken de er betalt, överstiger det belob, som ville vare blevet aftalt mellem den, der betaler, og modtageren, såfremt den navnte förbindelse ikke havde foreligget, skal bestemmelser­ ne i denne artikel alene findé anvendelse på det sidstnavnte belob. I så fald skal det overskydende belob kunne beskattes i overensstemmelse med lovgivningen i hver af de berorte kontraherende stater under hensyntagen til de ovrige bestemmelser i denne overenskomst.

Artikel 13

Kaoitalaevinster

1. Fortjeneste, sorn en person, der er hjemmehorende i en kontraherende stat, erhverver ved afhaendelse af fast ejendom som omhandlet i artikel 6, stykke 2, og som er beliggende i en anden kontraherende stat, kan beskattes i denne anden stat.

2. Fortjeneste, som en person, der er hjemmehorende i en kontraherende stat, erhverver ved afhaendelse af aktier eller andre andele, som omhandles i artikel 6, stykke 4, kan be­ skattes i den kontraherende stat, hvori den faste ejendom er beliggende.

3. Fortjeneste ved afhaendelse af rörlig formue, der udgor en del af erhvervsformuen i et fast driftssted, som et foretagende i en kontraherende stat har i en anden kontraherende stat, eller ved afhaendelse af rörlig formue, der hörer til et fast sted, som en person, der er hjemmehorende i en kon­ traherende stat, har til rådighed til udovelse af frit erhverv i en anden kontraherende stat, kan beskattes i denne anden stat. Dette gaelder også fortjeneste ved afhaendelse af et sådant fast driftssted (saerskilt eller s a m é n med hele foretagendet), eller af et sådant fast sted.

4. Fortjeneste ved afhaendelse af skibe eller luftfartojer, der anvendes i international trafik, af et foretagende, der er hjemmehorende i en kontraherende stat eller af rörlig formue, som er knyttet til driften af sådanne skibe eller luftfartojer, kan kun beskattes i den kontraherende stat, hvori foretagendets virkelige ledelse har sit saede. 5. Fortjeneste ved afhaendelse af containere (herunder anhaengere og andet materiel til transport af containere), som anvendes af et foretagende, der er hjemmehorende i en kon­ traherende stat, til transport af gods eller varer, kan kun

beskattes i den kontraherende stat, hvori foretagendets virkelige ledelse har sit saede, medmindre containerne udelukkende anvendes m e H e m pladser i den anden kontraherende stat.

6. Fortjeneste ved afhaendelse af andre aktiver end de i stykke 1 - 5 omhandlede kan kun beskattes i den kontraheren­ de stat, hvori afhxnderen er hjemmehorende.

7. Uanset bestemmelsen i stykke 6 kan en kontraherende stat beskatte fortjeneste, sorn en person, der er hjemmehorende i en anden kontraherende stat, erhverver ved afhändelse af aktier eller andre andele i selskaber, der er hjemmehorende i den forstnaevnte stat, samt fortjeneste ved overdragelse af andre vaerdipapirer, som ved beskatningen i denne stat behandles på samme måde som fortjeneste ved afhxndelse af sådanne aktier eller andre andele.

Artikel 14

Frit erhverv

1. Indkomst ved frit erhverv eller ved anden selvstaendig virksomhed oppebåret af en person, der er hjemmehorende i en kontraherende stat, kan kun beskattes i denne stat. Sådan indkomst kan imidlertid beskattes i en anden kontraherende stat, såfremt

a) han i denne anden stat har et fast sted, som regelmxssigt står til rådighed for harn med henblik på udovelse af hans virksomhed, men kun i det om­ fång den kan henferes til dette faste sted; eller

b) han opholder sig i denne anden stat i en per iode eller i perioder, der tilsammen överstiger 183 dage inden for en 12 måneders periode, men kun for

så stor en del af indkomsten, som kan henfores til virksomhed, som er udovet i denne periode eller i disse perioder.

2. Udtrykket "frit erhverv" omfatter isaer selvstaendig videnskabelig, litterär, kunstnerisk, uddannende eller undervisende virksomhed samt selvstaendig virksomhed som laege, advo­ kat, ingenior, arkitekt, tandlaege og revisor.

Artikel 15

Personliae tienestevdelser

1. Såfremt bestemmelserne i artiklerne 16, 18, 19, 20 og 21 ikke medforer andet, kan gage, lon og andet lignende ve­ derlag for personligt arbejde i tjenesteforhold, oppebåret af en person, der er hjemmehorende i en kontraherende stat, kun beskattes i denne stat, medmindre arbejdet er udfort i en anden kontraherende stat. Er arbejdet udfort i denne an­ den stat, kan det vederlag, som oppebaeres herfor, beskattes der.

2. Uanset bestemmelserne i stykke 1 kan vederlag, som en person, der er hjemmehorende i en kontraherende stat, oppebaerer for arbejde, som udfores i en anden kontraherende stat, kun beskattes i den forstnaevnte stat, såfremt:

a) modtageren opholder sig i denne anden stat i en periode eller i perioder, der tilsammen ikke över­ stiger 183 dage inden for en 12 måneders periode, og

b) vederlaget betales af eller for en arbejdsgiver, der ikke er hjemmehorende i denne anden stat, og

c) vederlaget ikke belästes et fast driftssted eller et fast sted, sorn arbejdsgiveren har i denne anden stat, samt

d) at der ikke er tale om udleje af arbejdskraft.

3. Uanset de foranstående bestemmelser i denne artikel kan vederlag for arbejde, som udferes om bord på et

a) dansk, faerask, finsk, isländsk, norsk eller svensk skib kun beskattes i den kontraherende stat, hvis nationalitet skibet har; ved anvendelsen af denne bestemmelse sidestilles udenlandsk skib, som befragtes på såkaldt bareboat-basis af et foretagende i en kontraherende stat, med dansk, faerask, finsk, isländsk, norsk eller svensk skib;

b) luftfartaj i international trafik kun beskattes i den kontraherende stat, hvori den, som oppebaerer arbejdsindkomsten, er hjemmeharende;

c) fiske-, saelfångst- eller hvalfangstfartoj kun be­ skattes i den kontraherende stat, hvori den, som erhverver arbejdsindkomsten, er hj emmeharende, også i tilfaelde, hvor vederlaget for arbejdet er­ lägges i form af en vis part eller andel af overskuddet af fiskeri-, saelfångst- eller hvalfangstvirksomheden.

Artikel 16

Bestvrelseshonorarer

Bestyrelseshonorarer og lignende vederlag, som oppebaeres af en person, der er hjemmeharende i en kontraherende stat, i hans egenskab af medlem af bestyrelsen eller andet

lignende organ i et selskab, der er hjemmeharende i en anden kontraherende stat, kan beskattes i denne anden stat.

Artikel 17

Kunstnere samt idraets- oa sportsudevere

1. Uanset bestemmelserne i artiklerne 14 og 15 kan indkomst, som en person, der er hjemmeharende i en kontraheren­ de stat, oppebaerer som optraedende kunstner, såsom teater-, film-, radio- eller fjernsynskunstner, eller musiker eller som idraets- eller sportsudaver, ved hans i denne egenskab i den anden kontraherende stat udavede virksomhed, beskattes i denne anden stat.

2. I tilfaelde, hvor indkomst ved den virksomhed, som udaves af en optraedende kunstner eller en idraets- eller sports­ udaver i hans egenskab som sådan, ikke tilfalder kunstneren eller idraets- og sportsudaveren selv, men en anden person, kan denne indkomst, uanset bestemmelserne i artiklerne 7, 14 og 15, beskattes i den kontraherende stat, i hvilken kunstnerens eller idraets- eller sportsudaverens virksomhed udaves.

3. Bestemmelserne i stykke 1 og 2 finder ikke anvendelse på indkomst oppebåret ved virksomhed, som en kunstner eller en idraets- eller sportsudaver, der er hjemmeharende i en kontraherende stat, udferer i en anden kontraherende stat i tilfaelde, hvor besaget i denne anden stat hovedsageligt betales af offentlige midler fra den farstnaevnte stat. I dette tilfaelde kan indkomsten kun beskattes i den farstnaevnte stat.

Artikel 18

Pension m.m.

1. Pension og livrente, som udbetales fra en kontraherende stat, og udbetaling fra en kontraherende stat i henhold til sociallovgivningen i denne stat til en person, der er hjemmehorende i en anden kontraherende stat, kan kun beskattes i den forstnaevnte stat.

2. Uanset de evrige bestemmelser i denne overenskomst skal underholdsbidrag, som en person, der er hjemmehorende i en kontraherende stat, betaler til aegtefaelle eller tidligere aegtefaelle eller til bern, der er hjemmeherende i en anden kontraherende stat, fritages for beskatning i denne anden stat i tilfaelde, hvor bidraget ville havé vaeret fritaget for beskatning i den ferstnaevnte stat, såfremt modtageren havde vaeret hjemmeherende der.

3. Ved udtrykket "livrente" forstås et fastsat beleb, som skal udbetales periodisk til fastsatte tider enten for den pågaeldendes livstid, for et bestemt tidsrum eller for et tidsrum, der lader sig bestemme, og som erlaegges på grundlag af en förpligtelse til at praestere disse udbetalinger som modydelse for dertil svarende fuldt vederlag i penge eller penges vaerdi.

Artikel 19

Offentljqe hverv

1. Vederlag (undtagen pensioner), der udbetales af en kon­ traherende stat, dens politiske underafdelinger, lokale myn­ digheder eller offentligretlige institutioner til en fysisk person for udfmrelse af hverv for denne stat, dens politiske

underafdelinger, lokale myndigheder eller offentligretlige institutioner, kan kun beskattes i denne stat.

2. Såfremt vederlag, sorn omhandles i stykke 1, tilfalder en modtager for hverv, sorn denne udforer i en anden kontraherende stat end den, hvorfra vederlaget betales, kan veder­ laget imidlertid kun beskattes i den stat, hvori hvervet udfores, såfremt modtageren er en i denne stat hjemmehorende person, og

a) er statsborger i denne stat; eller

b) ikke blev hjemmehorende i denne stat alene med det formål at udfore hvervet.

Artikel 20

Studerende oa praktikanter

En person, som opholder sig i en kontraherende stat udelukkende med henblik på

a) studier ved et universitet eller anden undervis­ ningsanstalt i denne kontraherende stat, eller

b) forretnings-, fiskeri-, industri-, landbrugs- el­ ler skovbrugspraktik i denne kontraherende stat,

og som er eller umiddelbart for opholdet var hjemmehorende i en anden kontraherende stat, beskattes ikke i den forstnaevnte stat af belob, som han oppebaerer fra kilder uden for den­ ne stat til sit underhold, sit studium eller sin uddannelse.

2 - S Ö 1989:83

Artikel 21

virksomhed i förbindelse med forundersogelse. efter­ forskning eller udnvttelse af kulbrinteforekomster.

1. Uanset de ovrige bestemmelser i denne overenskomst, med undtagelse af bestemmelserne i artikel 8, finder bestemmelserne i denne artikel anvendelse i tilfaelde, hvor en person, der er hjemmehorende i en kontraherende stat, driver virksomhed i en anden kontraherende stat i förbindelse med for­ undersogelse, efterforskning eller udnyttelse af kulbrinte­ forekomster beliggende i denne anden stat.

2. a) En person, der er hjemmehorende i en kontraherende stat, og som uden for kysten i en anden kontrahe­ rende stat driver virksomhed, som omhandles i stykke 1, skal anses for at drive virksomheden fra et fast driftssted eller fast sted i denne anden stat.

b) Såfremt en sådan person driver sin virksomhed in­ den for et efterforskning- eller indvindingsområde, der strikker sig fra et sted uden for kysten i denne anden stat og ind på denne stats landområde, og virksomheden ikke udelukkende drives inden for landområdet, finder litra a) tilsvarende anvendel­ se.

c) Virksomhed, som består i arbejde med opbygning el­ ler installation af en rörledning til transport af uraffinerede kulbrinter, eller et bygningsarbejde i direkte förbindelse med sådan virksomhed, anses for drevet fra et fast driftssted i denne anden stat også med hensyn til sådan virksomhed, der udfores på land, når virksomheden indgår i et projekt, som strikker sig fra et sted uden for kysten i denne stat og ind på denne stats landområde.

3. Bestemmelserne i stykke 2 finder ikke anvendelse, så­ fremt virksomheden finder sted i en periode eller i perio­ der, sorn sammenlagt ikke överstiger 30 dage inden for en 12 måneders periode.

4. Ved beregningen af den tid, som omhandles i stykke 3, anses virksomhed, som udoves af et foretagende, som har interessefxllesskab med et andet foretagende, for udovet af det foretagende, som det har interessefsllesskab med, sä­ ff rem t virksomheden i vmsentlig grad er af samme art som den virksomhed, som det sidstnaevnte foretagende udover og begge foretagenders virksomhed vedrorer samme projekt. Foretagender anses for at havé interessefaellesskab, såfremt det ene foretagende direkte eller indirekte deltager i ledelsen el­ ler kontrollen af det andet foretagende, eller ejer en vä­ sentlig del af dette foretagendes kapital, eller såfremt samme personer direkte eller indirekte deltager i ledelsen eller kontrollen af begge foretagender, eller ejer en v*sentlig del af disse foretagenders kapital.

5. Indkomst, som oppebaeres af et foretagende i en kontraherende stat ved transport af personel eller materiel med skib eller luftfartoj til eller inden for områder som om­ handles i stykke 2, litra a) og b) i den anden kontraherende stat, hvor der udoves forretningsvirksomhed i förbindelse med forundersogelse, efterforskning eller udnyttelse af kulbrinteforekomster, eller ved drift af bugserbåde, forsyningsfartojer eller andre hjaelpefartojer i förbindelse med sådan virksomhed, kan kun beskattes i den kontraherende stat, hvori foretagendet har sin virkelige ledelse.

6. Bestemmelserne i artikel 13, stykke 4, og i artikel 23, stykke 3, finder anvendelse henholdsvis på fortjeneste ved afhaendelse af skibe, både eller luftfartojer, som omhandles i stykke 5, og på formue bestående af sådanne skibe, både eller luftfartojer.

7. Uanset de ovrige bestemmelser i overenskomsten gaelder felgende om beskatningen af Ion og andre lignende vederlag, som en person, der er hjemmehorende i en kontraherende stat, erhverver ved arbejde, som udferes i en anden kontraherende stat for en arbejdsgiver, som driver sådan virksomhed, som omhandles i stykke 1 og 2:

a) Medmindre bestemmelserne under litra b) - d) medferer andet, kan sådant vederlag beskattes i denne anden stat, men kun såfremt arbejdet finder sted dér i en periode eller i perioder, som sammenlagt överstiger 30 dage inden for en tolv-måneders pe­ riode.

b) Sådant vederlag kan kun beskattes i den ferstnmvnte kontraherende stat, såfremt

1) arbejdet har förbindelse med udnyttelsen af kulbrinteforekomster, som befinder sig på midtlinien mellem kontraherende stater, eller mellem en kontraherende stat og en anden stat,

2) der föreligger aftale mellem disse stater om fmiles udnyttelse af forekomsterne, og

3) udnyttelsen sker samtidig på begge sider af midtlinien. Bestemmelserne i dette litra (b) finder kun anvendelse efter aftale herom mellem de kompetente myn­ digheder i de kontraherende stater.

c) Såfremt arbejdet udfores om bord på et skib eller en båd, som omhandles i stykke 5, kan sådant ve­ derlag beskattes i overensstemmelse med bestemmel­ serne i artikel 15, stykke 3, a ) .

d) Såfremt arbejdet udfares om bord på et luftfart®j, som omhandles i stykke 5, kan sådant vederlag kun beskattes i den kontraherende stat, hvori foretagendet har sin virkelige ledelse.

8. En person, der er hjemmeharende i en kontraherende stat, og som driver virksomhed uden for kysten i en anden kontra­ herende stat, er fritaget for beskatning i denne anden stat af fortjeneste, som denne person anses at havé erhvervet som falge af overflytning af flytbar boreinstallation eller hotelplatform til et område uden for denne anden stat. Ved fortjeneste forstås i dette stykke det belab, hvormed handelsvaerdien på tidspunktet for overflytningen överstiger restvaerdien på dette tidspunkt med tillaeg af foretagne af­ skrivningen

9. Fortjeneste, som en personer, der er hjemmeharende i en kontraherende stat, erhverver ved afhaendelse af

a) ret til forundersagelse, efterforskning eller udnyttelse af kulbrinteforekomster i en anden kon­ traherende stat, herunder ret til andel i eller fordel af sådanne förekomster, eller

b) aktier eller andre andele, hvis vaerdi helt eller i det vaesentlige, direkte eller indirekte, kan henfares til sådan ret,

kan beskattes i denne anden stat.

Artikel 22

Andre indkomster

1. Indkomster, der oppebaeres af en i en kontraherende stat hjemmeharende person, og som ikke er behandlet i de foran-

stående artikler i denne overenskomst, kan, uanset hvorfra de hidrorer, kun beskattes i denne stat.

2. Bestemmelserne i stykke 1 skal ikke findé anvendelse, såfremt erhververen af indkomsten er hjemmehorende i en kontraherende stat og har et fast driftssted eller et fast sted i en anden kontraherende stat, og den rettighed eller ej en­ dom, hvorfra indkomsten hidrorer, har direkte förbindelse med den virksomhed, som drives fra det faste driftssted, henholdsvis det frie erhverv, som udoves fra det faste sted. I sådanne tilfzlde skal bestemmelserne i artikel 7, henholds­ vis artikel 14, findé anvendelse. I tilfaelde, hvor der til et fast driftssted eller et fast sted hörer en fast ejendom, som omhandles i artikel 6, stykke 2, beskattes indkomst af sådan ejendom dog i overensstemmelse med bestemmelserne i artikel 6, stykke 1, 3 og 5.

Artikel 23

Formue

1. Formue bestående af fast ejendom, omhandlgt i artikel 6, stykke 2, som ejes af en person, der er hjemmehorende i en kontraherende stat, og som er beliggende i en anden kon­ traherende stat, kan beskattes i denne anden stat.

2. Formue bestående af aktier eller andre andele i et selskab, som omhandles i artikel 6, stykke 4, og som ejes af en person, der er hjemmehorende i en kontraherende stat, kan beskattes i den kontraherende stat, i hvilken den faste ejen­ dom er beliggende.

3. Formue bestående af skibe eller luftfartojer, der anvendes i international trafik, samt rörlig formue, som er knyttet til driften af sådanne skibe eller luftfartojer, kan

kun beskattes i den kontraherende stat, hvori foretagendets virkelige ledelse har sit saede.

4. Formue bestående af containere (herunder anhaengere og andet materiel til transport af containere), som anvendes til transport af gods eller varer, kan kun beskattes i den kontraherende stat, hvori foretagendets virkelige ledelse har sxde, medmindre containerne udelukkende anvendes mellem pladser i en anden kontraherende stat.

5. Al anden formue, tilhorende en person, der er hjemmehorende i en kontraherende stat, kan, uanset hvor den forefin­ des, kun beskattes i denne stat.

6. Uanset bestemmelserne i stykke 5 kan rörlig formue, som udger en del af erhvervsformuen i et fast driftssted, som et foretagende i en kontraherende stat har i en anden kontrahe­ rende stat, eller rörlig formue, som hörer til et fast sted, som en person, der er hjemmehorende i en kontraherende stat, har i en anden kontraherende stat med henblik på udovelse af frit erhverv, beskattes i denne anden stat.

7. Bestemmelserne i stykkerne 1 - 6 finder i en kontrahe­ rende stat kun anvendelse i forhold til en anden kontrahe­ rende stat, som opkraever almindelig formueskat.

Artikel 24

Dödsbo

Indkomst eller aktiver, som beskattes hos et dödsbo, der er hjemmehorende i en kontraherende stat, kan ikke be­ skattes hos personer, der er berettigede til anpart i boet, og som er hjemmehorende i en anden kontraherende stat.

Artikel 25

Ofikaevelsg af dpbbejtbeskatning

1. Danmark;

a) Såfremt en person, der er hjemmehorende i Danmark, oppebaerer indkomst eller ejer formue, som ifolge bestemmelserne i denne overenskomst kan beskattes i en anden kontraherende stat, skal Danmark, medmindre bestemmelserne i artikel 10, stykke 8, andet afsnit, eller litra b) eller c) nedenfor, med­ för er andet,

1) indromme fradrag i denne persons danske indkomstskat med et belob, svarende til den indkomstskat, som er erlagt i denne anden stat;

2) indromme fradrag i denne persons danske formueskat med et belob svarende til den formueskat, som er erlagt i denne anden stat.

Fradragsbelobet skal imidlertid ikke i noget tilfaelde kunne overstige den del af den danske indkomstskat eller formueskat, beregnet for sådant fradrag, der svares af den indkomst eller formue, som kan beskattes i denne anden stat.

b) Såfremt en person, der er hjemmehorende i Danmark, oppebaerer indkomst eller ejer formue, som ifolge bestemmelserne i denne overenskomst kun kan be­ skattes i en anden kontraherende stat, kan Danmark medregne indkomsten eller formuen i beskatningsgrundlaget, men skal i den danske skat af indkom­ sten eller formuen fradrage den del af indkomst-

skatten, respektive formueskatten, der svares af den indkomst, som hidrerer fra denne anden stat, respektive den formue, som ejes der.

c) Såfremt en person, der er hjemmehorende i Danmark, oppebaerer Indkomst, som omhandles i artikel 15 eller artikel 21, stykke 7, kan Danmark medregne indkomsten i beskatningsgrundlaget, men skal i den danske skat af indkomsten fradrage den del af indkomstskatten, der svares af den indkomst, som hidrorer fra denne anden stat. ' 2. Faereerne:

a) Såfremt en person, der er hjemmehorende på Faeroerne, oppebaerer indkomst, som ifolge bestemmelserne i denne overenskomst kan beskattes i en anden kontraherende stat, skal Faereerne, medmindre be­ stemmelserne i artikel 10, stykke 8, förste afsnit, eller litra b) eller c) nedenfor, medforer andet, indromme fradrag i denne persons faeroske indkomstskat med et beleb, svarende til den indkomstskat, som er erlagt i denne anden stat. Fradragsbelobet skal imidlertid ikke i noget tilfaelde kunne overstige den del af den faeroske indkomstskat, beregnet for sådant fradrag, der svares af den indkomst, som kan beskattes i denne anden stat.

b) Såfremt en person, der er hjemmehorende på Faereer­ ne, oppebaerer indkomst, som ifolge bestemmelserne i denne overenskomst kun kan beskattes i en anden kontraherende stat, kan Faereerne medregne indkom­ sten i beskatningsgrundlaget, men skal i den faer­ oske skat af indkomsten fradrage den del af indkomstskatten, der svares af den indkomst, som hid­ rerer fra denne anden stat.

c) såfremt en person, der hjemmehorende på Fsroerne, oppebasrer indkomst £ra en anden kontraherende stat fra personlige tjenesteydelser, som omhandles i artikel 15 eller artikel 21, stykke 7, og som i henhold til disse artikler kan beskattes i denne anden kontraherende stat, kan Faeroerne medregne indkomsten i beskatningsgrundlaget, men skal i den faeroske skat af indkomsten fradrage den del af indkomstskatten, der svares af den indkomst, som hidrorer fra denne anden stat.

3. Finland:

a) Såfremt en person, der er hjemmehorende i Finland, oppebaerer indkomst eller ejer formue, som ifolge bestemmelserne i denne overenskomst kan beskattes i en anden kontraherende stat, skal Finland, medmindre bestemmelserne i artikel 10, stykke 8, tred­ je afsnit, eller litra b) eller c) nedenfor medforer andet,

1) indromme fradrag i denne persons finske indkomstskat med et belob, svarende til den indkomstskat, som er erlagt i denne anden stat;

2) indromme fradrag i denne persons finske formueskat med et belob, svarende til den formueskat, som er erlagt i denne anden stat.

Fradragsbelobet skal imidlertid ikke i noget tilfaelde kunne overstige den del af den finske indkomstskat eller formueskat, beregnet for sådant fradrag, der svares af den indkomst eller formue, som kan beskattes i denne anden stat. b) Såfremt en person, der er hjemmehorende i Finland, fra en anden kontraherende stat oppebaerer indkomst ved personligt arbejde, som omhandles i artikel 15

eller artikel 21, stykke 7, og som i henhold til disse artikler kan beskattes i denne anden stat, skal sådan indkomst fritages for finske skat.

c) Såfremt en person, der er hjemmehorende i Finland, oppebxrer indkomst eller ejer formue, som ifolge bestemmelserne i denne overenskomst kun kan be­ skattes i en anden kontraherende stat, eller oppe­ bxrer indkomst, som i henhold til litra b) ovenfor skal fritages for finske skat, kan Finland medregne indkomsten eller formuen i beskatningsgrundlaget, men skal i den finske skat af indkomsten el­ ler formuen fradrage den del af indkomstskatten, respektive formueskatten, som svares af den ind­ komst, der hidrorer fra denne anden kontraherende stat, respektive den formue, der ejes der.

4. Island:

a) Såfremt en person, der er hjemmehorende i Island, oppebxrer indkomst eller ejer formue, som ifolge bestemmelserne i denne overenskomst kan beskattes i en anden kontraherende stat, skal Island, medmindre bestemmelserne i litra b) eller c) nedenfor medforer andet, fritage sådan indkomst eller for­ mue for beskatning.

b) Såfremt en person, der er hjemmehorende i Island, oppebxrer indkomst, som i henhold til bestemmel­ serne i artikel 10, artikel 13, stykke 7, artikel 16 eller artikel 21, stykke 1-6 samt 8 og 9 kan beskattes i en anden kontraherende stat, skal Is­ land, medmindre bestemmelserne i artikel 10, styk­ ke 8, förste afsnit, medforer andet, indromme fradrag i denne persons isländske indkomstskat med et

belob, svarende til den indkomstskat, sorn er er­ lagt i denne anden kontraherende stat. Fradragsbelebet skal imidlertid ikke overstige den del af den isländske skat, beregnet for sådant fradrag, der svares af den indkomst, sorn kan beskattes i denne anden stat.

c) Såfremt indkomst, der oppebxres, eller formue, sorn ejes af en person, der er hjemmeherende i Island, i henhold til bestemmelserne i denne overenskomst er undtaget fra beskatning der, kan Island dog ved fastssttelsen af den isländske skat af denne per­ sons evrige indkomst eller formue medregne den indkomst eller formue, der er fritaget for skat.

5. Norge:

a) Såfremt en person, der er hjemmeherende i Norge, oppebaerer indkomst eller ejer formue, som i hen­ hold til bestemmelserne i denne overenskomst kan beskattes i en anden kontraherende stat, skal Norge, medmindre bestemmelserne i litra b) eller c) nedenfor medferer andet, fritage sådan indkomst eller formue for beskatning.

b) Såfremt en person, der er hjemmeherende i Norge, oppebmrer indkomst, som i henhold til bestemmel­ serne i artikel 10, artikel 13, stykke 7, artikel 16 eller artikel 21, stykke 1-6 samt 8 og 9 kan beskattes i en anden kontraherende stat, skal Nor­ ge, medmindre bestemmelserne i artikel 10, stykke 8, förste afsnit, medferer andet, indremme fradrag i denne persons norske indkomstskat med et beleb, svarende til den indkomstskat, som er erlagt i denne anden stat. Fradragsbelebet skal imidlertid ikke overstige den del af den norske skat, bereg-

net for sådant fradrag, der svares af den indkomst, sorn kan beskattes i denne anden stat.

c) Såfremt indkomst, der oppebxres, eller formue, sorn ejes af en person, der er hjemmehorende i Norge, i henhold til bestemmelserne i denne overenskomst er fritaget for beskatning der, kan Norge dog ved fastsxttelsen af den norske skat af denne persons ovrige indkomst eller formue medregne den indkomst eller formue, der er fritaget for skat.

6. Sverige:

a) Såfremt en person, der er hjemmehorende i Sverige, oppebxrer indkomst eller ejer formue, som ifolge bestemmelserne i denne overenskomst kan beskattes i en anden kontraherende stat, skal Sverige, medmindre bestemmelserne i artikel 10, stykke 8, fjerde afsnit, eller litra b) , c) eller d) nedenfor, medforer andet,

1) - under iagttagelse af bestemmelserne i svensk lovgivning (også med den ordlyd, som den i fremtiden kan få ved at xndres uden at de her angivne almindelige principper xndres) -indromme fradrag i indkomstsskatten med et beleb, svarende til den indkomstskat, som er erlagt i denne anden stat.

2) indromme fradrag i denne persons svenske formueskat med et belob svarende til den formueskat, som er erlagt i denne anden stat. Fradragsbelobet skal imidlertid ikke overstige den del af den svenske formueskat, beregnet for sådant fradrag, der svares af den formue, som kan beskattes i denne anden stat.

b) Ved anvendelsen af litra a) ovenfor skal, i tilfaelde hvor lempelse i henhold til saerlig lovgivning er indrommet ved finsk indkomst- eller formuebeskatning af et svensk foretagendes faste driftssted i Finland, i svensk skat af foretagendets indkomst eller formue fradrages den indkomstskat, henholdsvis formueskat, som skulle havé wä­ ret pålignet i Finland, såfremt sådan skattelempelse ikke var indremmet.

c) Såfremt en person, der er hjemmehorende i Sverige, fra en anden kontraherende stat oppebaerer fortjeneste ved erhvervsvirksomhed som omhandles i arti­ kel 7, indkomst ved frit erhverv som omhandles i artikel 14, indkomst ved personlige tjenesteydelser som omhandles i artikel 15 eller artikel 21, stykke 7, eller fortjeneste som omhandles i arti­ kel 13, stykke 3, hvilken indkomst eller fortjene­ ste i henhold til disse artikler kan beskattes i denne anden kontraherende stat, skal - uanset bestemmelserne i litra a) ovenfor - sådan indkomst eller fortjeneste fritages for svensk skat. For såvidt angår artiklerne 7, 13 og 14 gaelder denne bestemmelse dog kun, såfremt den overvejende del af indkomsten eller fortjenesten hidrorer fra i den anden kontraherende stat drevet erhvervsvirk­ somhed, forretningsvirksomhed eller industriel virksomhed, som ikke består i förvaltning af vaerdipapirer og anden lignende rörlig formue.

d) Såfremt en person, der er hjemmehorende i Sverige, oppebaerer indkomst eller fortjeneste eller ejer formue, som i henhold til bestemmelserne i denne overenskomst kun kan beskattes i en anden kontra­ herende stat, eller oppebaerer indkomst eller for­ tjeneste, som i henhold til litra c) ovenfor skal fritages for svensk skat, kan Sverige, ved fast-

saettelsen af skattesatsen for svensk progressiv skat af anden indkomst, fortjeneste eller forarne, tage den indkomst, fortjeneste eller formue i betragtning, som kun kan beskattes i den anden kontraherende stat, eller sådan indkomst eller for­ tjeneste, som er fritaget for svensk skat.

7. Faelles bestemmelser

1. Udtrykket "er erlagt i denne anden stat" i denne arti­ kel, skal anses for tillige at omfatte sådan skat på ind­ komst, som er betalt henholdsvis i Danmark, på Fäer oer ne, i Finland, i Island, i Norge og i Sverige, og som skal över­ föres til naevnte anden stat for der at godskrives den pågxldende person som skat på samme indkomst.

2. Såfremt en person, der er hjemmehorende i en kontraherende stat (bopaelsstaten), fra en anden kontraherende stat (arbejdsstaten) oppebaerer indkomst fra personligt arbejde, som efter artikel 15, stykke 1, eller artikel 21, stykke 7, kan beskattes i arbejdsstaten, skal bopaelsstaten, uanset bestemmelserne i stykke 1 c) , 2 c), 3 b), 4 a), 5 a) eller 6 c) i denne artikel, ophaeve dobbeltbeskatning ved at fradrage den skat, som er betalt i denne anden stat under anvendelse af bestemmelserne i stykke l a ) , 2 a ) , 3 a ) , 4 b ) , 5 b ) el­ ler 6 a ) , såfremt den pågaeldende person har oppebåret indkomsten fra et foretagende eller fast driftssted i arbejds­ staten og han er, eller umiddelbart for ansaettelsen i ar­ bejdsstaten, var ansat i a) et foretagende i bopaelsstaten, der er et foreta­ gende med interessefaellesskab med foretagendet i arbejdsstaten, eller

b) et foretagende i bopaelsstaten til hvilket det faste driftssted henherer.

3. Uanset bestemmelserne i afsnit 2 ovenfor skal bestem­ melserne i stykkerne 1 c ) , 2 c ) , 3 b ) , 4 a ) , 5 a ) eller 6 c) dog anvendes, såfremt den pågaeldende person kan påvise at

a) han i det pågaeldende indkomstår har opholdt sig i og arbej det i arbejdsstaten i en sammenhaengende periode, der överstiger 3 måneder, eller

b) arbejdet i arbejdsstaten er udfort for foretagendet i denne stat eller for det dér beliggende faste driftssted og at omkostningerne med rette har belastet det naevnte foretagende eller faste drifts­ sted.

Artikel 26

Generelle regler om beskatningen

1. Indkomst, som oppebaeres af en person, der er hjemmehorende i en kontraherende stat, eller formue, som ejes af en sådan person, kan ikke beskattes i en anden kontraherende stat, medmindre beskatning udtrykkelig er tilladt i henhold til denne overens^komst.

2. I tilfaelde, hvor beskatningsretten til en indkomst el­ ler formue i henhold til overenskomsten er tillagt en anden kontraherende stat end den stat, hvori personen, der oppebaerer indkomsten eller ejer formuen, er hjemmehorende og denne anden stat på grund af sin lovgivning ikke medtager indkomst­ en eller formuen i sin helhed ved beskatningen, eller kun medregner indkomsten eller formuen ved progressionsberegning eller anden skatteberegning, kan indkomsten eller formuen kun beskattes i den kontraherende stat, hvori den pågaeldende person er hjemmehorende.

3. I tilfaelde, hvor beskatningsretten i henhold til artik­ el 14, stykke 1, samt artikel 15, stykke 2, og stykke 3, b) og c) til en indkomst, som oppebaeres af en person, der er hjemmehorende i en kontraherende stat, i henhold til overenskomsten er tillagt denne stat alene, kan indkomsten beskattes i en anden kontraherende stat, såfremt indkomsten ikke kan beskattes i den ferstnaevnte stat på grund af lovgivningen i denne stat.

Artikel 27

Förbud mod diskriminering

1. Statsborgere i en kontraherende stat skal ikke i en anden kontraherende stat kunne undergives nogen beskatning eller dermed forbundne krav, som er anderledes eller mere byrdefulde end den beskatning og dermed forbundne krav, som statsborgere i denne anden stat under samme forhold er eller måtte blive undergivet. Uanset bestemmelserne i artikel 1 skal denne bestemmelse også findé anvendelse på personer, der ikke er hjemmehorende i en eller flere af de kontrahe­ rende stater.

2. Beskatningen af et fast driftssted eller et fast sted, som et foretagende eller en person hjemmehorende i en af de kontraherende stater har i en anden kontraherende stat, må ikke vaere mindre fordelagtig i denne anden stat end beskat­ ningen af foretagender eller personer, hjemmehorende i denne anden stat, der driver samme slags virksomhed. Denne bestemmelse skal ikke kunne fortolkes som forpligtende en kontraherende stat til at indromme personer, der er hjemmehorende i en anden kontraherende stat, de per­ sonlige skattemaessige begunstigelser, lempelser og nedsaettelser, som den som folge af aegteskabelig stilling eller forsorgerpligt över for familie indrommer personer, der er hjemmehorende i den forstnaevnte stat.

Bestemmelsen medförer ej heller ret til i en kontraherende stat at opnå fradrag ved beskatningen eller fritagelse for beskatning af udbytte eller andre udbetalinger til et selskab, der er hjemmehorende i en anden kontraherende stat. Bestemmelsen i förste afsnit hindrer ej heller en kon­ traherende stat i at beska t te indkomst, der oppebaeres af et fast driftssted, i overensstemmelse med reglerne i denne stats egen lovgivning, såfremt det faste driftssted tilhorer et aktieselskab eller dermed ligestillet selskab i en anden kontraherende stat. Beskatningen skal dog svare til den be­ skatning, som anvendes över for aktieselskaber og dermed ligestillede selskaber, der er hjemmehorende i den forst­ naevnte kontraherende stat, for så vidt angår deres indkomst, beregnet uden fradrag for udloddet fortjeneste.

3. Medmindre bestemmelserne i artikel 9, stykke 1, artikel 11, stykke 4, eller artikel 12, stykke 4, finder anvendelse, skal renter, royalties og andre betalinger, der udredes af et foretagende i en kontraherende stat til en person, hjem­ meherende i en anden kontraherende stat, kunne fratraekkes ved opgorelsen af et sådant foretagendes skattepligtige ind­ komst under samme betingelser, som hvis betalingerne var sket til en person, hjemmehorende i den forstnaevnte stat. På samme måde skal gaeld, som et foretagende i en kontraherende stat har til en person, hjemmehorende i en anden kontrahe­ rende stat, kunne fratraekkes ved opgorelsen af et sådant foretagendes skattepligtige formue under samme betingelser, som hvis gaelden var blevet stiftet över for en person, hjem­ mehorende i den forstnaevnte stat.

4. Foretagender i en kontraherende stat, hvis formue helt eller delvis ejes eller kontrolleres, direkte eller indirekte, af en eller flere personer, der er hjemmehorende i en eller flere af de andre kontraherende stater, skal ikke i den forstnaevnte stat kunne underkastes nogen beskatning el­ ler dermed forbundne krav, som er anderledes eller mere byrdefuld end den beskatning og dermed forbundne krav, som an-

dre tilsvarende foretagender i den forstnaevnte stat er eller måtte blive undergivet.

5. Uanset bestemmelserne i artikel 2 skal bestemmelserne i denne artikel findé anvendelse på skatter af enhver art og betegnelse.

Artikel 28

Fremaanasmåden ved indaåelse af aensidiqe aftaler

1. såfremt en person mener, at der i en eller flere af de kontraherende stater er truffet foranstaltninger, som for harn medforer eller vil medfere en beskatning, som ikke er i overensstemmelse med bestemmelserne i denne overenskomst, kan han, uden at det påvirker hans ret til at anvende de retsmidler, som står til hans rådighed ifolge disse staters interne lovgivning, indbringe sin sag for den kompetente myndighed i den kontraherende stat, hvori han er hjemmehorende eller, såfremt tilfsldet er omfattet af artikel 27, stykke 1, i den kontraherende stat, i hvilken han er statsborger.

2. Den kompetente myndighed skal, hvis indsigelsen synes at vere begrundet, og hvis den ikke selv kan nå til en rimelig lösning, soge at löse sagen ved gensidig aftale med den kompetente myndighed i sådan anden kontraherende stat, som berores af sporgsmålet, med henblik på at undgå en beskat­ ning, der ikke er i overensstemmelse med overenskomsten. Hvis den stat, överfor hvis kompetente myndighed den pågaeldende person har förelagt sagen, ikke selv berores af sporgs­ målet, skal denne kompetente myndighed overlade sagen til den kompetente myndighed i en af de stater, som berores af sporgsmålet.

3. Såfremt vanskeligheder eller tvivlsspargsmål opstår mellem kontraherende stater vedrarende fortolkningen eller anvendelsen af overenskomsten, skal de kompetente myndighe­ der i disse stater forhandle for at sage at läse spargsmålet ved serlig aftale. De kompetente myndigheder i de kontrahe­ rende stater kan tillige forhandle for at undgå dobbeltbeskatning i sådanne tilfaelde, som ikke omfattes af overens­ komsten eller for, ved serlig aftale, at läse spargsmål, som, - uden at vere regulerede af overenskomsten - på grund af uligheder i de pågeldende staters principper for skattens beregning eller af andre grunde, kan opstå for så vidt angår de skatter, som omhandles i artikel 2. Inden afgarelse treffes i spargsmål, som omhandles i farste afsnit, skal resultatet af de der omhandlede forhandlinger snarest meddeles til de kompetente myndigheder i de avrige kontraherende stater. Såfremt den kompetente myndig­ hed i en kontraherende stat finder, at forhandlinger bar findé sted mellem de kompetente myndigheder i samtlige kon­ traherende stater, skal på begaering af den kompetente myn­ dighed i den farstnaevnte kontraherende stat sådanne forhand­ linger findé sted snarest muligt.

Artikel 29

Medlemmer af diplomatiske oq konsulaere reoraesentationer

Bestemmelserne i denne overenskomst berarer ikke de skattemaessige begunstigelser, som medlemmer af diplomatiske eller konsulaere repraesentationer måtte nyde i kraft af folkerettens almindelige regler eller saerlige aftäler.

Artikel 30

Territorial udvidelse

1. Denne overenskomst kan enten i sin helhed eller med de nmdvendige andringer udvides til at omfatte de områder, som i henhold til bestemmelserne i artikel 3, stykke 1 a) er undtaget fra overenskomstens anvendelsesområde, under forudsatning af, at der dér pålägges skatter af väsentlig samme art som de skatter, overenskomsten finder anvendelse på. Enhver sådan udvidelse skal havé virkning fra det tidspunkt og vare undergivet sådanne andringer og betingelser, herunder betingelser vedrmrende opsigelse, som måtte blive fastsat mellem de kontraherende stater i noter, der skal udveksles ad diplomatisk v e j .

2. Såfremt overenskomsten i henhold til artikel 32 ophorer at vare galdende, skal, såfremt anden aftale ikke träffes mellem de kontraherende stater, overenskomsten ophore at vare galdende også for ethvert område, hvortil overenskom­ sten er udvidet i henhold til denne artikel.

Artikel 31

Ikrafttraden

1. Denne overenskomst trader i kraft den tredivte dag ef­ ter den dag, da samtlige kontraherende stater har meddelt det finske udenrigsministerium, at overenskomsten er godkendt. Det finske udenrigsministerium underretter de ovrige kontraherende stater om modtagelsen af disse meddelelser og om tidspunktet for overenskomstens ikrafttraden.

2. Efter overenskomstens ikrafttradelse finder dens bestemmelser anvendelse

a) for så vidt angår skatter, som indeholdes ved kilden, på indkomst, som oppebaeres den 1. januar i det kalen­ derår, som fOlger naermest efter det år, hvori overenskomsten traeder i kraft, eller senere; b) for så vidt angår evrige indkomstskatter, på skatter som fastsaettes for skatteår (regnskabsår), som begynder den 1. januar i det kalenderår, som folger naermest ef­ ter det år, hvori overenskomsten traeder i kraft, eller senere; c) for så vidt angår formueskatter, på formue, hvorpå skat pålignes på grundlag af en skatteansaettelse, företaget i det andet kalenderår efter det i hvilket overenskom­ sten traeder i kraft, eller senere.

3. Overenskomsten af 18. februar 1987 mellem Danmark, Fin­ land, Island, Norge og Sverige til undgåelse af dobbeltbeskatning for så vidt angår indkomst- og formueskatter skal ophore at findé anvendelse på indkomst eller formue, på hvil­ ken naervaerende overenskomst finder anvendelse i henhold til stykke 2. Den fcrstnaevnte overenskomst skal ophore med at vaere gaeldende på det sidste tidspunkt, da den naervaerende aftale i henhold til de föregående bestemmelser i det naevnte stykke finder anvendelse. 4. Overenskomsten af 12. august 1986 mellem den danske regering og Faercernes landsstyre til undgåelse af dobbeltbeskatning mm. skal ophcre at findé anvendelse på indkomst, på hvilken naervaerende overenskomst finder anvendelse i hen­ hold til stykke 2. Den fcrstnaevnte overenskomst skal ophore med at vaere gaeldende på det sidste tidspunkt, da den naervaer­ ende aftale i henhold til de föregående bestemmelser i det naevnte stykke finder anvendelse.

Artikel 32

Opsjgelse

En kontraherende stat kan senest den 30. juni i et ka­ lenderår, sorn begynder efter udgangen af et tidsrum på fem år efter dagen for ikrafttraedelsen af overenskomsten, opsige overenskomsten ved skriftlig meddelelse herom til det finske udenrigsministerium, som underretter de ovrige kontraherende stater om modtagelsen af sådan meddelelse og om dens indhold. Såfremt opsigelsesfristen er iagttaget, ophorer over­ enskomsten at gaelde i forholdet mellem den stat, som har fremsat opsigelsen og de ovrige kontraherende stater:

a) for så vidt angår skatter, som indeholdes ved kilden, på indkomst som oppebares den 1. januar i det kalender­ år, som folger narmest efter det år, hvori det finske udenrigsministerium modtog meddelelsen om opsigelsen eller senere;

b) for så vidt angår ovrige indkomstskatter, på skatter som fastsattes for et skatteår (regnskabsår), som be­ gynder den 1. januar i det kalenderår, som folger narmest efter det år, hvori det finske udenrigsministerium modtog meddelelsen om opsigelsen, eller senere;

c) for så vidt angår formueskatter, på formue, hvorpå skat pålignes på grundlag af en skatteansattelse företaget i det andet kalenderår, der folger narmest efter det år, i hvilket det finske udenrigsministerium modtog medde­ lelsen om opsigelsen, eller senere.

Originaleksemplaret til denne overenskomst deponeres i det finske udenrigsministerium, som tilstiller de ovrige kontraherende stater bekraftede kopier heraf.

Til bekräftelse heraf har de dertil behörigt befuldmaegtigede undertegnet denne overenskomst.

Udfaerdiget i Helsingfors, den 12. september 1989 i et eksemplar på dansk, fxresk, finsk, isländsk, norsk og svensk, idet der på svensk udfjerdiges to tekster, en for Finland og en for Sverige, hvilke samtlige tekster har lige gyldighed.

Såttmåli millum tey nor8urlendsku londini at sleppa undan tviskattinq av inntokuog oqnarskattum

Rikisstjörn Danmarkar saman viö Foroya Landsstyri og rikisstjörnunum i Finnlandi, Islandi, Noregi og Svoriki, suni ynskja at gera ein såttmåla at sleppa undan tviskatting av inntcku- og ognarskattum og sum äsanna, at hvat viavikir Foroyum tey målspki, sum hesin såttmåli fevnir um sjålvt mötvegis utlondum, hoyra undir Foroya sjålvstyri, eru samd um:

Grein 1.

Personår, sua koma undir sättmalan

Undir henda sättmåla koma persönar, sum eru heimahoyrandi i einum ella fleiri av teimum såttmålabundnu rikjunum.

Grein 2.

Skattir eftir hesum sättmåla

1. Hesin såttmålin skal veröa nyttur um inntoku- og ognarskattir, uttan mun til, hvussu teir veröa kravdir inn, iö veröa åliknaöir vegna einum såttmålabundnum riki, tess politisku deildum ella lokalum myndugleikum. 2. Innt©ku- ella ognarskattir eftir hesum sättmåla veröa hildnir at vera allir skattir, iö veröa åliknaöir av allari inntokuni, allari ognini ella av parti av inntokuni ella ognini. Heruppii eru skattir av vinningi, tå iö leysafae ella fost ogn veröur selt, eins og skattir av ognarvokstri. 3. Galdandi skattir, sum hesum sättmåla veröur nyttur um, eru:

a) 1 Danmark: 1) inntokuskattur til rikiö; 2) inntokuskattur til kommunur; 3) inntmkuskattur til amtskommunur; 4) serligur inntokuskattur; 5) kirkjuskattur; 6) skattur av vinningsbyti; 7) rentuskattur;

8) skattur av nytslugjaldi; 9) skattur eftir kolvetnisskattalögini og 10) ognarskattur til rikiö (hiöani frä kallaö danskur skattur).

b) i Foroyum: 1) inntökuskattur til landskassan; 2) inntökuskattur til kommunur; 3) kirkjuskattur? 4) skattur av vinningsbyti og 5) skattur av nytslugjald (royalty) (hiöani frä kallaö foroyskur skattur).

c) i Finnlandi: 1) inntoku- og ognarskattur til rikiö; 2) skattur til kommunur; 3) kirkjuskattur og 4) kelduskattur (hiöani frä kallaö finskur skattur).

d) i islandi: 1) inntökuskattur til rikiö; 2) inntökuskattur til kommunur og 3) ognarskattur til rikiö (hiöani frä kallaö islendskur skattur).

e) i Noregi: 1) inntoku- og ognarskattur til rikiö; 2) inntoku- og ognarskattur til kommunur; 3) inntökuskattur til "fylkene"; 4) felagsskattur til "skattefordelingsfonden"; 5) skattir sambaert petroleumsskattalögini og 6) avgjald til rikiö av samsyningum til utlendsk listafölk (hiöani frä kallaö norskur skattur).

f) 1 Svcriki: 1) inntokuskattur til rikiö, iroknaö sjömansskattur og "kuponskattur"; 2) loyvisavgjald fyri åvisar almennar framforöslur; 3) "ersättningsskatten"; 4) "utskiftningsskatten"; 5) "vinstdelningsskatten"; 6) inntokuskattur til kommunur og 7) ognarskattur til rikiö (hiöani frå kallad svenskur skattur).

4. Såttmålin skal eisini veröa nattur um allar skattir av sama ella naerum sama slag, sum, eftir at hesin såttmålin er undirskrivaöur, veröa åliknaöir sum iskoyti til ella i stadin fyri galdandi skattir. Viövikjandi Foroyum skal hesin såttmåli eisini veröa nattur til vanligan skatt å ogn, sum Foroyar munna ålikna eftir undirskrift av hesum såttmåla. Avvaröandi myndugleikar I teimum såttmålabundnu rikjunum skulu geva hvorjum ©örum boö um munandi broytingar, sum eru gjordar i teirra egnu skattalögum.

5. Hesin såttmåli skal ikki veröa nattur um serligar skattir uppå vinningar av happadråtti og vedding ella um arva- ella gåvuskatt I nokrum av teimum såttmålabundnu rikjunum.

Grein 3.

Vanliqar viömerkinqar

1. Um ikki annaö saest av ti sambandi, målburöurin veröur havdur i, er merking hansara i hesum såttmåla, sum niöanfyri tilskilaö:

a) Mälberingin "såttmålabundiö riki" merkir Danmark, Finnland, island, Noreg og Svoriki; tå iö hesin såttmåli veröur nyttur umfatar mälberingin eisini Fcroyar, sjålvstyrandi tjöö i danska rikinum; tå åsetingarnar i hesum såttmåla bert viövikja stoöuna millum Danmark og Fcroyar veröur mälberingin "ein partur av rikinum" og "hin parturin av rikinum" nytt, alt eftir umstcöunum. Mälberingin fevnir eisini um eitt og hvcrt oki, sum hjå teimum åvikavisu rikjunum liggur uttanfyri teirra territorialsjögv, har viökomandi riki sambaert sini löggåvu og samsvarandi fölkarsttin hevur raettindi at granska og bruka nåttururikidomi å havbotninum og i undirgrundini. "Danmark" fevnir ikki um Fcroyar og Grönland; "Finnland", fevnir hvat viövikur ti finska kommunalskattinum ikki um "landsskabet" Åland; "Noreg" fevnir ikki um Svalbard (heruppii Bjarnoyggin), Jan Mayen og tey norsku ckini ("hjålond") uttanfyri Europa;

b) mälberingin "persönur" merkir likamligur persönur, felag og hvcr onnur samtoka av persönum;

c) mälberingin "felag" merkir hvcr lcgfroöiligur persönur ella hvcr samtoka, sum skattliga veröur viögjcrd sum logfroöiligur persönur;

d) "virki i einum såttmålabundnum riki" og "virki i einum oörum såttmålabundnum riki" merkir åvikavist virki, sum veröur rikiö av einum persöni, iö er heimahoyrandi i einum såttmålabundnum riki, og virki, sum persönur rekur, iö er heimahoyrandi i einum oörum såttmålabundnum riki;

e) "rikisborgari" merkir likamligur persönur, iö hevur rikisborgararaett i einum såttmålabundnum riki;

likamligur persönur, sum er danskur rikisborgari og sum er heimahoyrandi i Feroyum sambaert heimastyrislögini veröur roknaöur, tå iö hesin såttmåli veröur nyttur, bert at hava rikisborgararaett i Feroyum. Målberingin fevnir eisini um legfreöiligar persönar ella aörar samtekur, sum eru til, sambaert galdandi löggåvu i einum såttmålabundnum riki;

f) målberingin "altjööa ferösla" merkir, tå iö hesin såttmåli veröur nyttur i einum såttmålabundnum riki, allur flutningur viö skipi ella viö flogfari, sum virki nytir, hvers veruliga leiösla byr i einum eörum såttmålabundnum riki, uttan so at skipiö ella flogfariö bert veröur nytt millum steö i fyrstnevnda riki;

g) målberingin "målsråöandi myndugleiki" merkir: 1) i Danmark: skattaråöharrin; 2) i Feroyum: landsstyriö; 3) i Finnlandi: figgjarmålaråöiö; 4) i Islandi: figgjarmålaråöharrin; 5) i Noregi: figgjar- og tollråöstovan; 6) i Sveriki: figgjarmålaråöharrin ella tann myndugleiki i einhverjum av hesum rikjum, sum er heimilaöur at taka saer av spurningum hesum såttmåla viövikjandi.

2. Tå iö såttmålin veröur nyttur i einum såttmålabundnum riki skal, uttan so at annaö saest av samanhanginum, ein og hver målbering, sum ikki er utgreinaö i honum, hava tann tydning, sum hon hevur i löggåvuni i hesum riki um teir skattir, sum hesin såttmåli viövikur.

Grein 4.

Skattligur heimstaöur

1. i hesum såttmåla merkir "persönur, sum er heimahoyrandi i einum sättmälabundnum riki" hvar persönur, sum sambart löggävu i ti såttmälabundna rikinum er skattskyldugur har vegna heimstaöar, bustaöar, bustaöar hjä leiöslu ella tilikum merki. Målberingin fevnir tö ikki um persön, hvars skattskyIda til umradda riki er avmarkaö til kelduinntaku ella ognir i hesum riki.

2. Tå iö soleiöis er, at likamligur persönur sambart 1. stk. er heimahoyrandi i fleiri sättmälabundnum rikjum, veräur hansara staöa sett eftir hesum reglum:

a) hann veröur hildin at veröa heimahoyrandi i ti rikinum, har hann hevur fastan bustaö takan; um hann hevur fastan bustaö takan i fleiri sättmälabundnum rikjum, veröur hann hildin at bugva i ti sättmålabundna rikinum, sum hann personliga og figgjarliga er mest knyttur at, (hevur sin miödepil i livsåhugamälum);

b) ber ikki til at gera av, i hvarjum riki miödepilin er i livsåhugamälum hansara, ella hevur hann ikki i nakrum sättmälabundnum riki fastan bustaö takan, tå veröur hann hildin at veröa heimahoyrandi i ti parti av rikinum, har hann vanliga dvalst;

c) um hann vanliga dvalst i fleiri rikjum ella um hann ikki hevur tilikt dval i nakrum av teimum, veröur hann hildin at vera heimahoyrandi i ti r.ikinum, har hann er rikisborgari;

d) er hann rikisborgari i fleiri rikjum ella er hann ikki rikisborgari i nakrum riki, skulu teir målsräöandi myndugleikarnir i teimum såttmålabundnu rikjunum taka avgerö i målinum viö sinåmillum avtalu.

3. Um lagfroäiligur persönur eftir reglunum i 1. stk. er heiinahoyrandi i fleiri av teimum såttmålabundnu rikjunum, skal hann verfia hildin at vera heimahoyrandi i ti rikinum, har veruliga leiBslan hevur sitt saeti.

Grein 5.

Fastur rakstrarstaflur

1. i hesum såttmåla inerkir målberingin "fastur rakstrarstaBur" fastur handilsstaöur, har virkia heilt ella partvist rckir starv sitt.

2. Målberingin "fastur rakstrarstaaur" fevnir serstakliga um:

a) staa, haBani virkia ver3ur stjörnaa; b) deild; c) skrivstovu; d) verksmiäju; e) verkstaa; og f) nåms-, olju- ella gasskeldu, grötbrot ella hvann annan sta8, har nåttururikidami veraa vunnin.

3. Byggi-, nygerBar-, innleggingar- ella uppsetingararbeiai, ella virksemi, sum fevnir um råaiegging, eftirlit, råBgeving ella a8ra personliga hjälp i sambandi via slika aetlan, kemur undir heitia fastur rakstrarstaBur, men bert um so er at aetlanin ella virksemiB er i gera i meira enn 12 måna8ir i einum såttmålabundnum riki. 4. Tå i8 aetlaa ver8ur um ta tia, sum umradd er i 3. stykki, verBur virksemi, sum verBur utinnt av einum virki, sum hevur felags åhugamål via eitt annaa virki, rokna8 sum utinnt av ti virki, sum taB hevur felags åhugamål via, um so er at virksemia i havuasheitinum er av sama slag sum

taö virksemi, sum si8stnevnda virki utinnur, og virksemi hjä båöum virkjum viövikja somu »tian. Virkir ver8a roknaö at hava felags åhugamål, un taö eina virki beinleiais ella öbeinleiais eigur lut i leiösluni ella eftirlitinum viö hinum virkinum, ella eigur ein störan part av eginognini i hinum virkinum, ella um somu persönar beinleiais ella öbeinleiais luttaka i leiäsluni ella eftirlitinum via båäum virkjunum ella eiga ein störan part i eginognini i virkjunum.

5. Höast frammanfyri standandi reglur i hesi grein skal mälberingin "fastur rakstrarstaöur" ikki vera hildin at gaida:

a) tå i a innraettingar bara eru nyttar til at goyma, syna fram ella flyggja ut varu hjä virkinum,

b) tä i a vora, sum virkiä eigur, bert ver8ur havd å vorugoymslu, til framsyningar ella til utflyggingar,

c) tå i8 vora hjä virkinum veraur havd å vorugoymslu, bert ti at hon skal ver8a virkaa å o8rum virki,

d) tå i8 fastur handilssta3ur bert veraur havdur til at keypa voru ella sanka saman upplysingar til virkisins,

e) tå ia fastur handilsstaäur bert veraur havdur til slikt annaa virksemi fyri virkia, ia bara er fyrireikandi ella styajandi,

f) tå i3 fastur handilsstaaur bert veräur havdur til fleiri slog av virksemi, nevnd undir a) - e) um somu tia, um so er, at virksemia alt å ti fasta handilsstaönum, sum kemst av hesum, er fyrireikandi ella styajandi.

3 —SÖ 1989:83

6. Reglurnar i 1. stk. og 2. stk. eru ikki at skilja Oörvisi enn so, at hevur eitt virki ein persön at virka fyri seg og er hesin persönur ikki slikt öheft umboö, sum nevnt i 7. stk., roen hevur fulltru, sum hann vanliga nytir til at gera avtalur har virkisins vegna, tå skal sama virkiö vera roknaö at hava fastan rakstrarstaö i hesuro såttmålabundna riki viövikjandi ollum ti virksemi, sum hesin persönur tekur uppå seg fyri virkiö, uttan so at virksemiö hjä honum er avmarkaö til slik fori, sum eru nevnd i 5. stk., og sum, um tey vöröu utint gjognum fastan handilsstaö, ikki vildu gjort henda fasta handilsstaöin til fastan rakstrarstaö, sambaert reglunum i nevnda stykki.

7. Eitt virki veröur ikki h i l d i a at hava fastan rakstrarstaö i einum såttmålabundnum riki bara ti, at taö rekur vinnu viö millummanni, umboäsmanni ella o3rum öheftum umboöi i einum såttmålabundnum riki, um so er, at hesir persönar virka innanfyri karmarnar å sinum vanliga vinnuoki.

8. At felag heimahoyrandi i einum såttmålabundnum riki, stjörnar ella veröur stjörnaö av felag, heimahoyrandi i oörum såttmålabundnum riki ella at felag gjognum fastan rakstrarstaö ella å annan hått, rekur vinnuvirki i oörum såttmålabundnum riki, skal ikki i sjålvum saer bera i saer, at annaa av hesum båöum felogum veröur hildia at vera fastur rakstrarstaöur fyri hitt.

Grein 6.

Inntoka av fastari ogn

1. Inntoka, iö persönur, suro byr i einum såttmålabundnum riki, faer av fastari ogn, (heruppii inntoka av land- ella skögbriiki), iö liggur i einum oörum såttmålabundnum riki, kann veröa skattaö i hesum seinna nevnda rikinum.

a) Mälberingin "fast ogn" skal - um ikki anna® skilst av litra b) - hava tann tydning, suni hon hevur i löggåvuni i ti såttmålabundna riki, har ognin liggur. b) Mälberingin "fast ogn" skal tö 1 allum farum fevna um taö, sum hoyrir til fastu ognina, innistööu og amboö, sura nytt veröa i vinnu viö land- og skögbruk, bygningar, raettindi, har borgarligu raettarreglurnar um fasta ogn veröa nyttar, bruksraett til fasta ogn og raettindi til skiftandi ella fastar veitingar, i8 goldnar veröa fyri at nyta ella fyri raettin til at nyta miniralrikidami, keldur ella onnur nåttururikidami.

3. Reglurnar i 1. stk. skulu veröa nyttar um inntoku, iö stavar frå beinleiöis nytslu, leigu ella einari og hvorjari aörari nytslu av fastari ogn.

4. Um taö at eiga partabrov ella onnur lutaprögv i einum felag, hvors aöalendamäl er at eiga fasta ogn, loyvir partabraeva- ella lutaprögvaognaranum at bruka fasta ogn, iö felagiö eigur, kann inntoka, sum veröur havd viö beinleiöis nytslu, viö utleigu ella viö einhvorja nytslu av slikum bruksraetti, veröa skattaö i ti såttmålabundna riki, har fasta ognin liggur.

5. Reglurnar i 1. og 3. stk. skulu eisini nytast, um inntoku av fastari ogn, sum eitt virki eigur, og um inntoku av fastari ogn, iö nytt veröur i samband viö at reka fria vinnu.

Grein 7.

Vinningur av vinnuvirki

1. Vinningur, i8 stavar frä virki i einum såttmålabundnum riki, kan bert verSa skattaSur i hesum riki, uttan so at virkiS rekur vinnu i hinum såttmålabundna rikinuin, frä einum fostum rakstrarstaSi har. Um so er at virkiS rekur tilika vinnu, kann tess vinningur verSa skattaSur i hinum rikinum, men tö bert hvat ti parti viSvikur, iS kann veröa kannaSur hesum fasta rakstrarstaSi.

2. i samsvari vis reglurnar i 3. stk. og i hvorjum såttmålabundnum riki sum er, skal, tå iS virki i einum såttmålabundnum riki rekur vinnu i einum oSrum såttmålabundnum riki, frå einum fostum rakstrarstaSi har, slikur vinningur verSa kannaSur hesum fasta rakstrarstaSi, sum virkiS aetlandi hevSi havt fingis, um rakstrarstaSurin var fritt og öheft vinnuvirki, sum hevSi innt sama ella liknandi virksemi undir somu ella liknandi korum og viS fullum frmlsi hevSi havt gjort handilsavtalur viS virkiS, sum hann er rakstrarstaSur hjå.

3. Tå iS vinningur frä fostum rakstrarstaSi verSur gjordur upp, skal taS verSa loyvt at draga frå utreiSslur, sum standast av ti fasta rakstrarstaSnum, heruppii kostnaSur av leiSslu og fyrisiting annaShvort taer eru rindaSar i ti såttmålabundna rikinum, har fasti rakstrarstaSurin er, ella aSrastaSni.

4. Um so er, at taS hevur veriS siSur i einum såttmålabundnum riki at åseta tann vinning, sum verSur kannaSur einum fostum rakstrarstaSi å tann hått, at allur hesin vinningur virkisins verSur byttur millum t*r ymisku deildir tess, skal einki i 2. stk. forSa hesum såttmålabundna riki at åseta skattskylduga vinningin grundaS å teirra vanliga sundurb^ti, og skal

bytingarhåtturin tö veröa slikur, at urslitiö samsvarar teimum grundreglum, iö eru äsettar i hesi grein.

5. Ongin vinningur skal veröa kannaöur nmkrum fostum rakstrarstaöi, bara ti at fasti rakstrarstaöurin hevur keypt varur fyri virkiö.

6. Tå iö frammanfyri standandi stykkir veröa nytt, skal tann vinningur, iö veröur kannaöur fcstum rakstrarstaöi, veröa åsettur ä sama hått å hvarjum åri, uttan so at göö og vaelgrundaö orsak er til at nyta aöra mannagongd.

7. i teimum farum, tå vinningur fevnir um inntakur, iö umraddar eru serstakt i eörum greinum i hesum såttmåla, skulu reglurnar i teimum greinunum ikki veröa nervaöar av reglunum i hesari grein.

Grein 8.

Skipa- og loftferösla

1. Inntaka, sum eitt virki, iö er heimahoyrandi i einum såttmålabundnum riki, hevur av skipa- ella loftferöslurakstri i altjööa samferöslu, kann bert veröa skattaö i ti såttmålabundna rikinum, har sum veruliga leiösla virkisins hevur saeti.

2. Um so er, at veruliga leiöslan å einum virki, iö hevur skiparakstur sum vinnu, hevur saeti sitt umborö å einum skipi, skal virkiö veröa hildiö at hava saeti i ti såttmålabundna rikinum, har reiöarin er heimahoyrandi.

3. Inntokur, sum eitt virki, iö er heimahoyrandi i einum såttmålabundnum riki, hevur av at nyta, viölikahalda ella leigaut bingjur (heruppii viöfestar vognar og onnur töl til bingjuflutnings), sum nyttar veröa til göös- ella

voruflutnings, kunnu bert veröa skattaöar i ti

såttmålabundna rikinum, har veruliga leiösla virkisins

hevur saEti, uttan so at bingjurnar bert veröa nyttar

millum stoa i hinum såttmålabundna rikinum.

4. Reglurnar i l. og 3. stk. skulu eisini veröa nyttar

um vinning, iö stavar frå sokallaöum pool - arbeiöi, i

handilsfelagsskapi ella i einum altjööa

rakstrarfelagsskapi.

Grein 9.

Virki. sum sinamillum eru bundin hvort at pörum

1. Tå iö soleiöis er, at

a) virki i einum såttmålabundnum riki beinleiöis ella öbeinleiöis eigur lut i leiösluni i, eftirliti via, ella i eginognini hjå einum virki i einum oörum såttmålabundnum riki, ella

b) somu persönar beinleiöis ella öbeinleiais eiga lut i leiösluni i, eftirliti viö, ella i eginognini baeöi i einum virki i einum av teimum såttmålabundnu rikjunum og i einum virki i einum Oörum av teimum såttmålabundnu rikjunum skal fylgjandi gevast gaetur:

Er avtala millum tey avvaröandi virkini gjord ella treytir åsettar um teirra handilsliga ella figgjarliga samband, sum vikja frå teimum treytum, sum hovdu veriö avtalaöar millum öheft virki, kann allur vinningur, sum, um hesar treytir ikki hovdu veriö, hevöi lutast oörum av hesum virkjum, men sum grundaö å hesar treytir ikki lutast ti, veröa roknaöur uppi vinningin hjå hesum virki og veröa skattaöar samsvarandi.

2. Stingur spurningur suni umreddur er i 1. stk. seg upp i einum såttmålabundnum riki, skal målsråBandi myndugleiki i hinuin såttmälabundna rikinum, iö er ävirkaöur av spurninginum, ver8a boöaöur via atliti til at umhugsa eina javning viavikjandi uppgera av vinningi fyri taa virki, ia er heimahoyrandi i hesum seinna nevnda rikinum. Um hevi byast, kunnu målsråBandi myndugleikar gera serstaka avtalu um byti av vinninginum.

Grein 10

Vinningsbyti

1. Vinningsbyti, sum felag, i a er heimahoyrandi i einum såttmälabundnum riki, rindar til ein persön, sum er heimahoyrandi i einum earum såttmälabundnum riki, kann verBa skattaa i seinna nevnda rikinum.

2. Um möttakarin av vinningsbyti, heimahoyrandi i einum såttmälabundnum riki, hevur ein fastan rakstrarstaa ella ein fastan staa i einum earum såttmälabundnum riki enn har, hann er heimahoyrandi, og tann partabraevaognin, sum vinningsbyti ver8ur goldia av, hevur beinleiais samband via vinnuvirki, ia verBur rikid frå festum rakstrarstaöi, åvikavist frå friari vinnu, sum verBur rikin frå ti fasta staBnum, skal, uttan mun til åsetingarnar i 1. og 3. stykki, vinningsbyti, i8 eitt virki, ia er heimahoyrandi i einum såttmålabundnum riki, rindar einum slikum möttakara, ver8a skatta8 sambaert åsetingunum i åvikavist grein 7 ella grein 14 i ti såttmälabundna rikinum, har taa fasta rakstrarsta8i8, åvikavist fasta sta3i3, liggur.

3. Vinningsbyti frå einum virki heimahoyrandi i einum såttmålabundnum riki, til ein persön heimahoyrandi i einum earum såttmålabundnum riki, kann eisini veräa skattaä i ti såttmålabundna rikinum, har ta8 felagia, i8 rindar

vinningsbytia, er heimahoyrandi, og eftir löggåvu, sum har er galdandi, men skatturin, iö veröur åliknaöur, må ikki fara upp um 15 % av bruttoupphaeddini av vinningsbytinum. Slikt vinningsbyti skal tö veröa fritikia fyri skäfting i fyrstnevnda rikinum i farum, har möttakarin er eitt felag (undantikin eru tö samlogufelog og deyösbtigv), sum beinleiais eigur i minsta lagi 25 % av ogn felagsins, ia vinningsbytia rindar. Uttan mun til åsetingarnar i 2. punktum i hesum stykki kunnu Foroyar tö eisini skatta vinningsbyti frå fel©gurn heimahoyrandi i Faroyum og samsvarandi löggåvuni i Faroyum, men um möttakarin er eitt felag (samlagufelag og deyösbugv undantikin) ia beinleiais eigur i minsta lagi 25% av ognum i ti felagi, ia rindar vinningsbytia, må åliknaai skatturin ikki fara upp um 5% av bruttovinningsbytinum.

4. Höast åsetingarnar i 3. stk. kann islendskur skattur av vinningsbyti ver8a haekkaöur til i mesta lagi 15 % i tann mun tilikt vinningsbyti, tå islendski skatturin verBur åsettur, er frådrigia i uppgeraini av inntokuni hjå ti felag, ia rindar vinningsbyti.

5. Höast åsetingarnar i 3. stk. kann norskur skattur av vinningsbyti veröa haekkaöur til i mesta lagi 15 %. Henda regla er galdandi soleingi norsk felög hava loyvi til at draga frå utlutaö vinningsbyti, tå iö skattur til statin veröur roknaöur.

6. Målsråöandi myndugleikar i teimum såttmålabundnu rikjunum skulu viö sinåmillum avtalu seta gjollari reglur um, hvussu avmarkingarnar sambaert 3. - 5. stk. eiga at veröa framdar. Åsetingarnar i 3. - 5. stk. foröa ikki, at felagiö veröur skattaö av ti vinningi, sum vinningsbyti er goldiö av.

7. Målberingin "vinningsbyti" merkir i hesi grein inntoka av partabrovum, lutaprögvum ella ©örum raettindum, sum ikki eru skuldarbrov, og sum geva raett til lut i vinningi eins og aörari inntoku frå felogum, hvors inntoka er undir somu skattligu viögerö sum inntoka av partabrovum sambert löggåvu i ti rikinum, har sum felagiö, iö letur vinningsbytiö, er heimahoyrandi.

8. Höast äsetingarnar i 1. stk. skal vinningsbyti frä einum felagi, heimahoyrandi i einum såttmålabundnum riki, til eitt felag, heimahoyrandi i einum ©örum såttmålabundnum riki enn Danmark, Foroyar, Finnland ella Svoriki, i hesum riki veröa fritikiö fyri skäfting i tann mun löggåvan i sama riki hevöi heimilaö hesum, um baeöi felogini vöru heimahoyrandi har. Höast åsetingarnar i 1. stk. skal vinningsbyti frå einum felag, heimahoyrandi i einum ©örum såttmålabundnum riki enn Danmark til eitt felag, heimahoyrandi i Danmark, veröa fritikiö fyri skäfting i Danmark sambaert danska löggåvu. Höast åsetingarnar i 1. stk. skal vinningsbyti frå einum felag, heimahoyrandi i einum ©örum såttmålabundnum riki enn Finnland, til eitt felag, heimahoyrandi i Finnlandi, veröa fritikiö fyri skäfting i Finnlandi, um möttakarin beinleiöis raeöur yvir i minsta lagi 10 % av atkvoöunum i felagnum, iö rindar vinningsbytiö. Höast åsetingarnar i 1. stk. skal vinningsbyti frå einum felag heimahoyrandi i einum ©örum såttmålabundnum riki enn Svoriki til eitt felag heimahoyrandi i Svoriki, veröa fritikiö fyri skäfting i Svoriki, i tann mun vinningsbyti eftir svenskari löggåvu hevöi veriö fritikiö fyri skäfting, um baeöi felogini hovdu veriö heimahoyrandi i Svoriki. Tilik fritoka fyri skäfting veröur tö bert givin um so er, at

a) tann inntoka, sum vinningsbyti veröur goldiö av, er voröin skattaö viö vanligum felagsskatti i hinum ella einhvorjum ©örum såttmålabundnum riki.

b) taö vinningsbyti, sum virki, iö er heimahoyrandi i einum earum såttmålabundnum riki, rindar, einans ella naerum einans er vinningsbyti, sum hetta felag i hesum ari ella undanfarin år hevur fingia av partabrovum ella portum, ia felagia eigur i einum felagi, heimahoyrandi i einum triaja riki, og vinningsbytia hev8i veria fritikia fyri svenskan skatt, um partabrovini ella partarnir, sum vinningsbyti er goldia av, hovdu veria beinleiais ogn hjå ti felag, ia er heimahoyrandi i Svoriki.

1 tann mun vinningsbyti fyri eitt inntokuår, i a felag, heimahoyrandi i Danmark ella Foroyum, rindar einum felag, heimahoyrandi i einum oärum såttmålabundnum riki, samsvarar vi8 vinningsbyti, i8 fyrstnevnda felag beinleiais ella gjognum logfroailigan persön hevur fingiö i hesum ella undanfarnum inntokuårum av partabrovum ella portum i einum felag, heimahoyrandi i einum triaja riki, tå veraur tö bert jåttaö fritoku fyri skäfting i einum ©örum såttmålabundnum riki sambaert 1. stykki um so er at

a) taö vinningsbyti, sum er fingia av partabrovum ella portum i ti felagi, sum er heimahoyrandi i einum triöja riki, er undir skäfting åvikavist i Danmark ella Foroyum ella

b) um so er ikki, vinningsbyti vildi veria fritikia fyri skatt i einum ©örum såttmålabundnum riki, um partabrovini ella partarnir i felagnum, heimahoyrandi i einum triöja riki, vöröu beinleiais ogn hjå ti felag, iö er heimahoyrandi i ti ©örum såttmålabundna rikinum.

Hvaf viövikur vinningsbyti frå einum felag, heimahoyrandi i islandi, til eitt felag, heimahoyrandi i einum ©örum såttmålabundnum riki, so er fritoka fyri skäfting i einum oarum såttmålabundnum riki sambsrt 1.

stykki bert galdandi un so er at vinningsbyti ikki er loyvt frådrigiä i inntokuni hjä ti islendska felagnum, tå ia islendskur skattur veräur roknaaur.

9. Hbast åsetingarnar i 3. - 5. stk., kunnu målsråaandi myndugleikarnir i teimum såttmålabundnu rikjunum avtala, at vinningsbyti, sum veraur latia einum åvisum i såttmålanum nevndum stovni, hvers endamål eru alment göBgerandi ella vaelgeraandi, ia sambaert löggåvu i ti sättma1abundna rikinum, har stovnurin er heimahoyrandi, er fritikin fyri skatting av vinningsbyti, skal ver3a fritikin fyri galdandi skatting i hinum såttmålabundna rikinum av vinningsbyti frå felegum i hesum earum rikinum.

10. Tå ia soleiais er at felag, heimahoyrandi i einum såttmålabundnum riki, faer vinning ella innteku frå einum earum såttmålabundnum riki, må hetta seinna nevnda riki ikki ålikna skatt av vinningsbyti, sum ver3ur rindaa av nevnda felag, uttan so at vinningsbytia veraur goldia einum persöni, ia er heimahoyrandi i hinum earum såttmålabundnum rikinum, ella tann partabraevaognin, sum vinningsbytia ver8ur goldia av, hevur beinleiais samband via fastan rakstrarstaa ella fastan staa, i3 liggur i sama riki, ella åleggja ikki-utlutaBa vinning felagsins skatt av ikki-utlutaäum vinningi, sjålvt um utgoldna vinningsbytia ella ikki-utlutaäi vinningurin heilt ella partvis er vinningur ella innteka ur hesum sama riki.

11. Målberingin "persönsamteka" i hesi grein merkir:

a) viavikjandi Danmark: iognarfelag, kommandittfelag og partsreiaari; b) viavikjandi Feroyum: iognarfelag, kommandittfelag og partsreiaari; c) viavikjandi Finnlandi: "öppet bolag", "kommanditbolag", "partrederibolag" og aärar samtekur, sum eru nevndar i § 5, 1 mom. i lög um skatt av inntekum og ogn (124 0/88) og sum ikki veräur skattaä sjålvsteäugt;

d) viövikjandi islandi: "sameignarferög" og "samlög", sun ikki ver5a skattaö sjålvstoöugt; e) viövikjandi Noregi: ein og hvor samtcka, "aksjeselskap" undantikin; f) viövikjandi Svoriki: "handelsbolag", "kommanditbolag" og "enkelt bolag", sun ikki veröa skattaö sjålvstoöugt

Grein 11.

Renta

1. Renta, sun stavar frå einum såttmålabundnum riki og veröur goldin einum persöni, iö er heimahoyrandi i einum oörum såttmålabundnum riki, kann bert veröa skattaö i seinna nevnda rikinum.

2. Um ein rentumöttakari, heimahoyrandi i einum såttmålabundnum riki, hevur ein fastan rakstrarstaö ella ein fastan staö i einum oörum såttmålabundnum riki enn ti, hann er heimahoyrandi i, og kraviö, sum tann titgoldna rentan er grundaö å, hevur beinleiöis samband viö virki, sum veröur rikiö frå fostum rakstrarstaöi, åvikavist friari vinnu, sum veröur utinnt frå fostum staöi, skal, höast reglurnar i 1. stk., renta, iö stavar frå einum såttmålabundnum riki og veröur goldin einum tilikum möttakara, veröa skattaö sambaert åsetingunum i åvikavist grein 7 ella grein 14 i ti såttmålabundna rikinum, har fasti rakstrarstaöurin åvikavist fasti staöurin liggur.

3. Målberingin "renta" merkir i hesi grein innteka av skuldarbrovum av einum og hvorjum slag uttan mun til, um skuldin er tryggjaö viö veöhaldi i fastari ogn ella ikki. Målberingin fevnir serstakliga um inntoku av rikisbraevalånum og inntoku av braevalånum ella skuldarbrovum, heruppii kursvinningur og annar vinningur.

suni stavar frä tilikum rikisbrasvalånura, braevalånum ella skuldarbrovum. Dragurenta, tå ia ikki er goldia raettstundis, veraur ikki rokna8 sum renta eftir hesi grein.

4. Um serligt samband millum tann, sum rindar rentuna og tann sum fsr renturnar ella millum hesar bå8ar og triaja persön, ber i saer, at rentan - i mun til ta8 skuldarkrav, sum hon er goldin av - fer uppum ta upphaedd, sum heva i veria avtalaa millum skuldaran og möttakaran, um nevnda samband ikki hevai veria, skulu reglurnar i hesi grein bert veraa nyttar um seinnu nevndu upphaeddina. Um so er, skal avlopsupphaeddin kunna veraa skattaa i samsvari via löggåvuna i hvorjum av teimum avvar8andi sättmälabundnu rikjunum, og skulu tå hinar reglurnar i hesum sättmäla verda havdar i huga.

Grein 12.

Nytsluqjald (Royalty)

1. Nytslugjold, ia stava frä einum såttmålabundnum riki og ver8a goldin persöni, i8 er heimahoyrandi 1 einum o8rum såttmålabundnum riki, kunnu bert veräa skattaa i seinna nevnda rikinum.

2. Tå ia soleiais er, at möttakari av nytslugjaldi, heimahoyrandi i einum såttmålabundnum riki, hevur ein fastan rakstrarstaa ella fastan staa i einum oarum såttmålabundnum riki enn ti, hann er heimahoyrandi i, og tey raettindi ella ogn, sum er grundarlagia undir nytslugjaldinum, hevur beinleidis samband vi8 vinnuvirki, sum veraur rikia frå fostum rakstrarsta8i åvikavist fri vinna, sum veräur utinnt frå fostum sta8i, skal, höast reglurnar i 1. stykki, nytslugjald, i8 stavar frå einum såttmålabundnum riki og ver8ur goldia einum tilikum

möttakara, veröa skattaö samsvarandi reglunum i ävikavist grein 4 ella grein 14 i ti sättmälabundna riki, har tann fasti rakstrarsta8urin, ävikavist fasti staäurin liggur.

3. Målberingin "nytslugjald" merkir i hesi grein gjalding av elium slag, sum faest sum samsyning fyri at n^ta ella hava raettin til at nyta einhvenn upphavsraett til bökmentaligt, listarligt ella visindaligt verk, (heruppii spaelifilmar, filmar og bond til litvarps- og sjönvarpssendingar), eli einkaraettindi, verumerki, mynstur ella fyrimyndir, tekningar, loyniligan förmäla (formel) ella loyniligan framleiösluhätt ella fyri upplysingar um idnaSar-, handils - ella visindaligar royndir.

4. Um serligt samband er millum tann, i8 rindar og tann iö möttekur ella millum hesar bäöar og triöja persön, og hetta hevur fert via saer, at tey utgoldnu nytslugjeldini, tä havt veräur i huga ta nytslu, tann raett ella ta upplysing, sum tey eru utgoldin fyri, fara upp um ta upphaedd, sum hevai veria avtala8 millum tann ia rindar og möttakaran, um nevnda samband hevai ikki veria, skulu reglurnar i hesi grein bert ver8a nyttar um seinnu upphaeddina. Um so er, skal avlopshaeddin kunna ver8a skatta8 i samsvari via löggävuna i teimum sättmälabundnu rikjunum sum er, og skulu tä hinar reglurnar i hesum sättmäla verBa havdar i huga.

Grein 13.

Kapitalvinningur

1. Vinningur, sum persönur heimahoyrandi i einum sättmälabundnum riki faer av at selja fasta ogn sambaert grein 6, 2. stykki og sum liggur i einum ©8rum sättmälabundnum riki, kann ver8a skatta8ur i hesum seinna nevnda rikinum.

2. Vinningur, suni persönur heimahoyrandi i einum såttmålabundnum riki faer av at selja partabrev ella aSrar partar, sambaert grein 6, 4. stykki, kan veröa skattaöur i ti såttmålabundna rikinum, har fasta ognin liggur.

3. Vinningur av at selja leysafae, ia er partur av vinnufaenum i einum fostum rakstrarstaai, sum virki i einum såttmålabundnum riki hevur i earum såttmålabundnum riki, ella selu av leysafae, sum hoyrir til ein fastan staa, sum persönur, busettur i einum såttmålabundnum riki, rae3ur yvir i samband via fria vinnu i einum earum såttmålabundnum riki kann ver8a skattaa i seinna nevnda rikinum. Sama er galdandi fyri vinning av at selja slikan fastan rakstrarstaB (fyri seg ella saman vid elium virkinum).

4. Vinningur av at selja skip ella flogfer, sum nytt ver3a i altjöäa ferBslu, av virki, heimahoyrandi i einum såttmålabundnum riki, ella leysafae, sum knytt er at rakstrinum av tilikum skipum ella flogferum, kann bert verSa skatta3ur i ti såttmålabundna rikinum, har verulig leiasla rikisins hevur saeti.

5. Vinningur av at selja bingjur (heruppii viafestum vognum og onnur töl til bingjuflutnings), sum eitt virki, heimahoyrandi i einum såttmålabundnum riki, nytir til göas- ella veruflutnings, kann bert veraa skattaa i ti såttmålabundna rikinum, har veruliga leiasla virkisins hevur sitt saeti, uttan so at bingjurnar bert veraa nyttar millum stea i hinum såttmålabundna rikinum.

6. Vinningur via selu av elium earum ognum enn teimun i 1. - 5. stk. nevndu, kann bert ver8a skatta3ur i ti såttmålabundna rikinum, har sum seljarin er heimahoyrandi.

7. Uttan mun til reglurnar i 6. stykki kann eitt

sättmälabundiö riki skatta vinning, sum persönur,

heimahoyrandi i einum Börum sättmälabundnum riki, faer viö

solu av partabrovum ella Börum partum i felBgum,

heimahoyrandi i fyrstnevnda riki og vinning av avhending

av Börum viröisbravum, sum i samband viö skatting i hesum

riki veröur viögjardur å sama hatt sum vinningur viö salu

av tilikum partabravum ella Börum partum.

Grein 14.

Fri vinna

1. Inntaka av friari vinnu ella Börum självstaöugum

yrki, sum persönur faer, iö er heimahoyrandi i einum

sättmälabundnum riki, kann bert veröa skattaö i hesum

rikinum. Tilik inntoka kann tö eisini veröa skattaö i

einum Börum sättmälabundnum riki, um so er at

a) hann i hesum seinna nevnda rikinum hevur ein fastan

staö, iö stoöugt er honum til taks til tess at rokja

virki sitt, men bert i tann mun hann kann kennast

hesum fasta staöi; ella

b) hann dvolur i seinna nevnda rikinum i eitt ella

fleiri tiöarskeiö, iö tilsamans fevna um meira enn

183 dagar innanfyri eitt 12 mänaöa tiöarskeiö, men

bert hvat viövikur ti partinum av inntokuni, sum kann

kennast ti virksemi, iö er utinnt i hesum tiöarskeiöi

ella tiöarskeiöum.

2. Mälberingin "fri vinna" merkir serliga självstoöugt

visinda-, bökmenta-, lista-, utbugvinga- ella

undirvisindaligt virksemi og självstoöugt virksemi sum

laekni, advokatur, verkfrcöingur, arkitektur, tannlaekni og

grannskoöari.

Grein 15.

Personligt arbeidi 1 taenastuvidurskiftum

1. Um reglurnar i greinunum 16, 18, 19, 20 og 21 ikki åseta annad, kann l©n og onnur lik samsyning fyri personliga innt starv i taenastu, id persönur hevur fingid, id er heimahoyrandi i einum sättmalabundnum riki, bert verda skattad i hesum riki, uttan so at arbeidid er gjort i einum odrum sättmalabundnum riki. Er starvid innt i hesum seinna nevnda rikunum har, kann tann samsyningin, sum faest fyr i tad, verda skattad har.

2. Höast reglurnar i 1. stk. kann samsyning, sum ein persönur, heimahoyrandi i einum sättmålabundnum riki faer fyri starv, innt i einum odrum sättmålabundnum riki, bert verda skattad i fyrr nevnda riki, um so er:

a) at möttakarin dvolur i seinna nevnda rikinum 1 einum ella fleiri tidarskeidum, sum tilsamans ikki fara upp um 183 dagar i einum 12 mänada tidarskeidi, og

b) samsyningin verdur goldin av ella fyri ein arbeidsgevara, sum ikki er heimahoyrandi i seinna nevnda rikinum, og

c) samsyningin verdur ikki logd å ein fastan rakstrarstad ella fastan stad, sum arbeidsgevarin hevur i seinna nevnda rikinum, og

d) at tad ikki er talan um arbeidsutleigan.

3. Uttan mun til reglurnar frammanfyri i hesi grein, kann samsyning fyri starv innt umbord å

a) donskum, foroyskum, finskum, islendskum, norskum ella svenskum skipi bert verda skattad i ti såttmålabundna rikinum, har skipid hevur tjödarprögv; tå id hesar

reglur veröa nyttar veröa fremmand skip, suni felag i einum sättmälabundnum riki hevur leigaö uppå sonevnda "bare-boat" treytir javnmett viö donsk, fcroysk, islendsk, norsk ella svensk skip;

b) flogforum i altjööa feröslu bert veröa skattaö i ti sättmälabundna rikinum, har tann er heimahoyrandi, iö inntokurnar faer;

c) fiski-, köpa- ella hvalaveiöubäti bert veröa skattaö i ti sättmälabundna rikinum, har tann er heimahoyrandi, iö inntokurnar faer, eisini tä iö samsyning fyri starviö veröur goldin sum ein ävisur partur ella partur i avlopinum av fiski-, köpa- ella hvalaveiöuvirksemi.

Grein 16.

Nevndarsamsyningar

Nevndarsamsyningar og tilik samsyning, sum persönur, iö er heimahoyrandi i einum sättmälabundnum riki, faer sum limur i nevndini ella aörari tilikari skipan i einum felag, sum er heimahoyrandi i einum ©örum sättmälabundnum riki, kann veröa skattaö i hesum seinna nevnda rikinum

Grein 17.

Listafölk oq itréttarfölk

1. Uttan mun til reglurnar i grein 14 og 15 kann inntoka, sum persönur, heimahoyrandi i einum sättmälabundnum riki, faer sum samsyning fyri at vera utinnandi listafölk, eitt nu sum sjönleikari, films-,

utvarps- ella sjönvarpslistafölk, tönleikari, fimleikaella itröttarfölk i einura ©ärum såttmålabundnum riki, veröa skattaö i seinna nevnda rikinum.

2. Tä iö soleiais er, at inntoka av virksemi hjå utinnandi lista-, fimleika- ella itröttarfölki, ikki legst sjålvum lista- ella itröttarfölkunum til, men o8rum persöni, kann henda inntokan, uttan mun til reglurnar i greinunum 7, 14 og 15, verSa skattaa i ti sättmålabundna rikinum, har lista- ella itröttarfölkia innir virksemi sitt.

3. Reglurnar i 1. og 2. stk. skulu ikki gaida um inntoku av virksemi sum listafölk ella itröttarfölk, heimahoyrandi i einum såttmålabundnum riki gera i einum oarum såttmålabundnum riki i forum, har vitjanin i seinna nevnda rikinum mest er goldin via almennum peningi frä fyrstnevnda riki. i hesum fori kann inntokan bert ver3a skattaa i fyrstnevnda riki.

Grein 18.

Eftirlonir v . m .

1. Eftirlonir og livrenta, sum eitt såttmålabundiä riki rindar, og veitingar frä einum sättmälabundnum riki sambaert tess almennu löggåvu til persön, heimahoyrandi i einum oarum såttmålabundnum riki, kunnu bert ver8a skattaa i fyrstnevnda rikinum.

2. Uttan mun til hinar reglurnar i hesum såttmåla skal uppihaldspeningur, ia persönur, heimahoyrandi i einum såttmålabundnum riki, rindar hjunafelaga ella fyrrverandi hjunafelaga ella bornum, heimahoyrandi i einum oarum såttmålabundnum riki, veraa fritikin fyri skatting i hesum seinna nevnda rikinum i forum, har peningurin vildi haft

veria fritikin fyri skäfting i fyrstnevnda riki, um möttakarin hev8i veria heimahoyrandi har.

3. Mälberingin "livrenta" merkir ein åsett upphaedd, ia veraur tiaarvist utgoldin til åvisar tiair antin fyri livia hjå viakoroandi, i einum åvisum ti8arskei8i, ella i einum tiaarskeiai, sum kann skilast til, og sum veraur goldin vegna eina skyldu til at veita hesi gjeld sum mötveiting til hartil svarandi fulla samsyning i peningi ella penings vir8i.

Grein 19.

Almenn sterv

1. Samsyning, eftirlen undantikin, sum eitt såttmålabundia riki, tess politisku undirdeildir, staäbundnir myndugleikar ella almennir stovnar rinda einum persöni fyri innt starv fyri hetta riki, tess politisku undirdeildir, staäbundnir myndugleikar ella almennar stovnar, kann bert verBa skatta8 i hesum rikinum.

2. Um samsyning, nevnd i stykki 1, ver8ur latin einum möttakara fyri starv, sum hesin innir i einum Bärum såttmålabundnum riki enn ti, sum rindar upphaeddina, kann samsyningin höast ta8 bert veräa skattaa i ti rikinum, har starvia er innt, um so er at möttakarin er heimahoyrandi i hesum riki, og

a) er rikisborgari i hesum riki; ella

b) ikki gjerdist heimahoyrandi i hesum riki bara via ti i hyggju at inna starvia.

Grein 20.

Lesandi og praktikantar

Ein persönur sum dvolur i einum såttmålabundnum riki bert viö atliti til

a) lesnaö via laerdan håskula ella annan frålaerustovn i hesum såttmålabunda rikinum,ella

b) praktikk innan handil, fiskivinnu, idnaö, landbunaö ella skögarbruk i hesum sättmålabundna rikinum,

og sum er ella beint åörenn dvoliö var heimahoyrandi i einum oörum såttmålabundnum riki, veröur ikki skattaöur i fyrstnevnda riki av upphaedd, sum hesin faer frå keldum uttanfyri hetta riki til uppihalds, lesnaö ella utbiigving.

Grein 21.

Virksemi i samband vift forkanninqar, rannsökn ella bruk av kolvetnisfyrikominq

1. Uttan mun til åsetingarnar i hesum såttmåla, åsetingarnar i grein 8 undantiknar, eru åsetingarnar i hesi grein galdandi i forum har persönur, heimahoyrandi i einum såttmålabundnum riki, rekur vinnu i einum e&rum såttmålabundnum riki i samband viö förkänning, rannsökn ella bruk av kolvetnisfyrikoming, iö liggja i hesum eörum rikinum.

2 . a) Ein persönur, heimahoyrandi i einum såttmålabundnum riki, og sum uti fyri strondini i einum cörum såttmålabundnum riki rekur vinnu, sum nevnd i stykki 1, veröur roknaöur at reka vinnu frå einum fostum

rakstrarstaöi ella fostum staöi i hesum seinna nevnda rikinum.

b) Um tilikur persönur rekur virki sitt innan eitt rannsöknar- ella innvinningaroki, iö rokkur frä staöi uti fyri strondini i hesum seinna nevnda rikinum og inn ä tess landoki, og virksemi ikki bert veröur rikiö innan landokiö, tå eru åsetingarnar i litra a) eisini galdandi.

c) Virksemi, sum er arbeiöi viö at gera ella innraetta rorleiöslu til at fora öreinsaöa kolvetni, ella eitt byggiarbeiöi i beinleiöis samband viö tilik virksemi, veröur roknaö rikiö frä einum fostum rakstrarstaöi i hesum seinna nevnda rikinum eisini hvat viövikur tilikum virksemi, innt å landi, tå iö virksemiö er partur av aetlan, iö gongur frå einum staöi uttan fyri strondina i hesum rikinum og inn å landoki i sama riki.

3. Åsetingarnar i 2. stykki vera ikki nyttar, um virksemiö er i gerö i einum ella fleiri tiöarskeiöum, sum tilsamans ikki fara upp um 30 dagar i einum 12 månaöa tiöarskeiöi.

4. Tå iö aetlaö veröur um ta tiö, sum umrodd er i 3. stykki, veröur virksemi, sum veröur utinnt av einum virki, sum hevur felags åhugamål viö eitt annaö virki, roknaö sum gjort av ti virkinum, sum taö hevur felags åhugamål viö, um so er at virkiö mest sum er av sama slag sum taö virksemi, sum siöstnevnda virki utinnir og virksemi hjå båöum virkjunum viövikja somu aetlan. Virkir veröa roknaö at hava felags åhugamål, um taö eina virki beinleiöis ella öbeinleiöis eigur lut i leiösluni ella eftirlit viö hinum virkinum ella eigur ein störan part av eginognini hjå hinum virkinum, ella um somu persönar beinleiöis ella öbeinleiöis eiga lut i leiösluni ella eftirlitinum viö båöum virkjum, ella eiga ein störan part i eginognini i båöum virkjunum.

5. Inntoka, sum eitt virki hevur av at flyta folk ella töl vi8 skipi ella flogfari til ella innan oki, nevnd i 2. stykki, litra a) og b) i hinum sättma1abundna rikinum, har handilsvirksemi veröur utinnt i samband viö förkänning, rannsökn ella bruk av kolvetnisfyrikoming, ella av at reka sleiparar, utgeröarbåtar ella onnur hjålpiskip i samband vi8 tilikt virksemi, kann bert veröa skattaö i ti såttmälabundna rikinum, har veruliga leiösla virkisins hevur saeti sitt.

6. Äsetingarnar i grein 13, 4. stykki og i grein 23, 3. stykki veröur nyttar um vinning av solu av skipum, båtum ella flogforum, urarodd i 5. stykki og um ogn, sum eru tilik skip, båtar ella flogfor.

7. Höast hinar äsetingarnar i hesum såttmåla eru hesar reglur galdandi um skatting av lon og oörum tilikum samsyningum, sum persönur, heimahoyrandi i einum såttmålabundnum riki, faer fyri starv, utinnt i einum oörum såttmålabundnum riki fyri ein arbeiösgevara, sum rekur slikt virksemi, sum er umrott i 1. og 2. stykki:

a) Uttan so at reglurnar i litra b) - d) hava annaö viö saer, kann tilik samsyning veröa skattaö i ti seinna nevnda rikinum, men bert um starviö er her i einum tiöarskeiöi ella i tiöarskeiöum sum samanlagt fer upp um 30 dagar innanfyri eitt 12 månaöa tiöarskeiö.

b) Tilik samsyning kann bert veröa skattaö i fyrstnevnda såttmälabundna rikinum, um so er at

1) starviö hevur samband viö bruk av kolvetnisfyrikoming sum eru å miölinjuni millum tey såttmålabundnu rikini, ella millum eitt såttmålabundiö riki og eitt annaö riki

2) gjordur er såttmåli millum hesi rikir um felags nytslu av fyrikomingunum og

3) nytslan er samstundis baeöi megin miölinjuna.

Åsetingarnar i hesum stykki (b) veröa bert nyttar sambaert avtalu millum målsräöandi myndugleikar i teimum sättmälabundnu rikjunum.

c) Um so er at starv veröur litinnt umboö ä einum skipi ella bäti, sum umrott i 5. stykki, so kann tilik samsyning veröa skattaö sambaert åsetingunum i grein 15, stykki 3, a).

d) Um so er at starv veröur utinnt umborö ä flogfari, sum umratt i 5. stykki, so kann tilik samsyning bert veröa skattaö i ti sättmålabundna rikinum, har veruliga leiösla virkisins hevur sitt saeti.

8. Persönur, heimahoyrandi i einum sättmälabundnum riki, sum rekur virksemi uttan fyri strondini i einum oörum sättmälabundnum riki, er fritikin fyri skäfting i hesum seinna nevnda rikinum av vinningi, sum hesin persönur veröur roknaöur at hava fingiö vegna flytan av boruutbunaöi ella hotelpalli, iö kunnu flytast, til oki uttan fyri hetta seinna nevnda riki. Vinningur merkir i hesum stykki tann upphaedd, sum handilsviröi, tä flutt veröur, fer upp um restviröiö nu, gjordar avskrivingar iroknaöar.

9. Vinningur, sum persönar, heimahoyrandi i einum sättmälabundnum riki, hevur viö selu av

a) raettindi til forkanningar, rannsöknir ella nytslu av kolvetnisfyrikomingum i einum oörum sättmälabundnum riki, heruppii raettindi til part av ella fyrimuni av slikum fyrikomingum, ella

b) partabrovum ella oörum portum, hvors viröi alt ella fyri mesta partin, beinleiöis ella öbeinleiöis kann kannast tilikum raettindum,

kann veröa skattaö i hesum seinna nevnda rikinum.

Grein 22.

Aörar inntokur

1. Inntoka hjå persöni, sum er heimahoyrandi i einum sättma labundnuin riki, og sum ikki er viögjord i frammanfyri standandi greinum i hesum såttmåla, kann, uttan mun til, hvaöan inntokan kemur, bert veröa skattaö i hesum rikinum.

2. Reglurnar i 1. stykki skulu ikki veröa nyttar, um möttakarin av inntokuni er heimahoyrandi i einum såttmålabundnum riki og hevur fastan rakstrarstaö ella fastan staö i einum ©örum såttmålabundnum riki, og tey raettindi ella ogn, sum inntokan er grundaö å, hevur beinleiöis samband viö taö virksemi, sum veröur rikiö gjognum fasta rakstrarstaöin, åvikavist fria vinnu, xitinnt frå fasta staöin. 1 tilikum forum skulu åsetingarnar i grein 7, åvikavist grein 14, veröa nyttar. Tå iö soleiöis er, at til ein fastan rakstrarstaö ella fastan staö hoyrir fost ogn, sum umrodd i grein 6, stykki 2, tå veröur inntoka av tilikari ogn tö skattaö sambaert åsetingunum i grein 6, stykki 1, 3 og 5.

Grein 23.

O g n .

1. Ogn, iö er fost ogn, umrodd i grein 6, 2. stykki iö persönur eigur, iö er heimahoyrandi i einum såttmålabundnum riki, og sum liggur i einum oörum såttmålabundnum riki, kann veröa skattaö i hesum seinna nevnda rikinum.

2. Ogn, iä er partabrov ella aarir partar i einum felag, umr©dd i grein 6 , 4 . stykki, og sum persönur eigur, i a er heimahoyrandi i einum såttmålabundnum riki, kann verda skattad i ti sättma1abundna rikinum, har fasta ognin liggur.

3. Ogn, ia er skip ella flogfor, ia verda nytt i altjöaa feräslu, og leysafae, i8 er tengt at rakstrinum av tilikum skipum ella flogforum, kann bert verda skattad i ti såttmälabundna rikinum, har veruliga leiasla felagsins hevur saeti sitt.

4. Ogn, ia eru bingjur (heruppii viafestir vognar og onnur töl til bingjuflutnings) i8 verda nyttar til vcruella gö8sflutning, kann bert verda skattad i ti såttmälabundna rikinum, har veruliga leidsla felagsins hevur saeti, uttan so at bingjurnar bert verda nyttar millum stod i einum ©drum såttmålabundnum riki.

5. 011 onnur ogn, id persönur eigur, id er heimahoyrandi i einum såttmålabundnum riki, kann, uttan mun til hvar hon er, bert verda skattad i hesum rikinum.

6. Höast reglurnar i grein 5 kann leysafae, id er partur av virkisogn i einum fostum rakstrarstadi, sum eitt virki i einum såttmålabundnum riki hevur i einum ©drum såttmålabundnum riki, ella leysafae, id hoyrir til ein fastan stad, id persönur, heimahoyrandi i einum såttmålabundnum riki, hevur i einum ©drum såttmålabundnum riki vid atliti til at utinna fria vinnu, kann verda skattad i hesum seinna nevnda rikinum.

7. Åsetingarnar i stykki 1 - 6 verda bert nyttar i einum såttmålabundnum riki i mun til eitt annad såttmålabundid riki, id krevur vanligan ognarskatt.

Grein 24.

Deyösbugv

Inntoka ella ogn, sum veröur skattaö i einum deyösbugvi, heimahoyandi i einum såttmålabundnum riki, kann ikki veröa skattaö hjå persönum, iö hava raett til part i bugvi og sum eru heimahoyrandi i einum a5rum såttmålabundnum riki.

Grein 25.

Tviskatting avtikin

1. Danmark:

a) Um so er at persönur, heimahoyrandi i Danmark, faer inntoku ella hevur ogn, sum sambaert åsetingunum i hesum såttmåla kann veröa skattaö i einum ©örum såttmålabundnum riki, skal Danmark, uttan so at åsetingarnar i grein 10, stykki 8, ©örum petti, ella litra b) ella c) niöanfyri, åseta annaö,

1) loyva frådrått i danska inntckuskattinum hjå hesum persöni, viö eini upphaedd, sum svarar til tann inntokuskatt, iö er goldin i hinum rikinum.

2) loyva frådrått i danska ognarskattinum hjå hesum persöni viö eini upphaedd, sum svarar til tann ognarskatt, iö er goldin i hinum rikinum.

Frådråtturin skal tö ikki nakrantiö fara uppum tann partin av danska inntoku- ella ognarskattinum, roknaöur åörenn slikan frådrått, iö veröur goldin av ti inntoku ella ogn, iö kann veröa skattaöur i seinna nevnda rikinum.

b) Um so er at persönur, heimahoyrandi i Danmark, faer inntoku ella eigur ogn, sum sambaert äsetingunum i hesum såttmåla bert kann verda skattad i einum odrum sättmälabundnum riki, kann Danmark irokna hesa inntoku ella ogn i skattagrundarlagid, men skal i danska skattinum av inntekuni ella ognini draga frä tann partin av inntokuskattinum, ävikavist ognarskattinum, id verdur goldin av ti inntoku, sum stavar frä hinum rikinum ävikavist teirri ogn, sum liggur har.

c) Um so er at persönur, heimahoyrandi i Danmark, faer inntoku, sum umredd i grein 15 ella grein 21, stykki 7, kann Danmark irokna hesa inntoku i skattagrundarlagid, men skal i danska skattinum av inntokuni draga frä tann partin av inntokuskattinum, id veräur goldin av ti inntoku, sum stavar frä hinum rikinum.

2. Foroyar:

a) Um so er at persönur, heimahoyrandi i Foroyum, faer inntoku, sum sambaert äsetingunum i hesum såttmäla kann verda skattad i einum edrum sättmälabundnum riki, skulu Foroyar, uttan so at äsetingarnar i grein 10, stykki 8, fyrsta petti, ella litra b) ella c) nidanfyri, äseta annad, loyva frädrätt i foroyska inntokuskattinum hjå hesum persöni, vid eini upphaedd, sum svarar til tann inntokuskatt, id er goldin i hinum rikinum.

Frädrätturin skal tö ikki nakrantid fara uppum tann partin av foroyska inntokuskattinum, roknadur ädrenn slikan frädrätt, id verdur goldin av ti inntoku, id kann verda skattad i hinum rikinum.

b) Um so er at persönur, heimahoyrandi i Foroyum, faer inntoku, sum sambaert äsetingunum i hesum såttmåla bert kann veröa skattaö i einum oörum sättmålabundnum riki, kunnu Foroyar irokna hesa inntoku i skattagrundarlagiö, men skulu i foroyska skattinum av hesi inntoku draga frä tann partin av inntokuskattinum, iö veröur goldin av ti inntoku, sum stavar frä hinum rikinum.

c) Um so er at persönur, heimahoyrandi i Foroyum, faer inntoku frä einum oörum sättmålabundnum riki fyri persönligar taenastur, sum umreddar i grein 15 ella grein 21, stykki 7, og sum sambaert hesar greinir kann veröa skattaö i hinum rikinum, kunnu Foroyar irokna hesa inntoku i skattagrundarlagiö, men skulu i foroyska skattinum av hesi inntoku draga frä tann partin av inntokuskattinum, iö veröur goldin av ti inntoku, sum stavar frä hinum rikinum.

3. Finnland:

a) Um so er at persönur, heimahoyrandi i Finnland, faer inntoku ella hevur ogn, sum sambaert äsetingunum i hesum sättmäla kann veröa skattaö i einum oörum sättmälabundnum riki, skal Finnland, uttan so at äsetingarnar i grein 10, stykki 8, triöja petti, ella litra b) ella c) niöanfyri, äseta annaö,

1) loyva frädrätt i finska inntokuskattinum hjä hesum persöni viö eini upphaedd, sum svarar til tann inntokuskatt, iö er goldin i hinum rikinum;

2) loyva frädrätt i finska ognarskattinum hjä hesum persöni viö eini upphaedd, sum svarar til tann ognarskatt, iö er goldin i hinum rikinum.

Frådråtturin skal tö ikki nakrantiö fara uppum tann partin av finska inntoku- ella ognarskattinum, roknaöur åörenn slikan frådrått, iö veröur goldin av ti inntoku ella ogn, iö kann veröa skattaöur i hinum rikinum.

b) Um so er at persönur, heimahoyrandi i Finnlandi, frå einum oörum sättmalabundnum riki faer inntokur fyri personligt arbeiöi, sum umrott i grein 15 ella grein 21, stykki 7, og sum sambaert hesum greinum kunnu skattast i hinum rikinum, skal slik inntoka ikki skattast i Finnlandi. c) Um so er at persönur, heimahoyrandi i Finnlandi, faer inntoku ella eigur ogn, sum sambaert åsetingunum i hesum såttmåla bert kunnu skattast i einum ©örum sättmålabundnum riki, ella faer inntoku, sum sambaert litra b) omanfyri ikki skal skattast i Finnlandi, kann Finnland irokna hesa inntoku ella ogn i skattagrundarlagiö, men skal i finska skattinum av hesi inntoku ella ogn draga frå tann partin av inntoku- åvikavist ognarskattinum, iö veröur goldin av ti inntoku åvikavist ogn, sum stavar frå hinum såttmålabundna rikinum.

4. island:

a) Um so er at persönur, heimahoyrandi i island, faer inntoku ella hevur ogn, sum sambaert åsetingunum i hesum såttmåla kann veröa skattaö i einum ©örum sättmålabundnum riki, skal island, uttan so at åsetingarnar i litra b) ella c) niöanfyri, åseta annaö, ikki skatta slika inntoku ella ogn.

b) Um so er at persönur, heimahoyrandi i islandi, faer inntoku , sum sambaert åsetingunum i grein 10, grein 13, stykki 7, grein 16 ella grein 21, stykki 1 - 6 og 8 og 9, kann skattast i einum ©örum såttmålabundnum riki, skal island, uttan so at åsetingarnar i grein

10, stykki 8, fyrsta petti, åseta annad, loyva frådrått i islendska inntokuskattinum hjå hesum persöni vid eini upphaedd, sum svarar til tann inntokuskatt, id er goldin i hinum såttmålabundnum rikinum. Frådrätturin skal tö ikki fara uppum tann partin av islendska skattinum, roknadur ådrenn slikan frådrått, id verdur goldin av ti inntoku, id kann verda skattad i hinum rikinum.

c) Um so er at persönur, heimahoyrandi i islandi, faer inntoku ella hevur ogn, sum sambaert åsetingunum i hesum såttmåla, er undantikin skatti har, kann island tö, tå id åsettar verdur islendskur skattur hjå hesum persöni av adrari inntoku ella ogn hansara, irokna ta inntoku ella ogn, id er fritikin fyri skatt.

5. Noreg:

a) Um so er at persönur, heimahoyrandi i Noreg, faer inntoku ella hevur ogn, sum sambaert åsetingunum i hesum såttmåla, kann verda skattad i einum odrum såttmälabundnum riki, skal Noreg, uttan so at åsetingarnar litra b) ella c) nidanfyri äseta annad, ikki skatta slika inntoku ella ogn.

b) Um so er at persönur, heimahoyrandi i Noreg, faer inntoku, sum sambaert åsetingunum i grein 10, grein 13, stykki 7, grein 16 ella grein 21, stykki 1 - 6 og 8 og 9, kann verda skattad i einum odrum såttmålabundnum riki, skal Noreg, uttan so at åsetingarnar i grein 10 stykki 8 fyrsta petti åseta annad, loyva frådrått i norska inntokuskattinum hjå hesum persöni vid eini upphaedd, sum svarar til tann inntokuskatt, id er goldin i hinum rikinum. Frådrätturin skal tö ikki fara upp um tann partin av norska skattinum, roknadur ådrenn slikan frådrått, id verdur goldin av ti inntoku, id kann verda skattad i hinum rikinum.

c) Um so er at persönur, heimahoyrandi i Noregi, faer inntokur ella eigur ogn, suni sambaert åsetingunum i hesum sättinäla er undantikin skatti har, kann Noreg tö, tå iö äsettur veröur norskur skattur hjä hesum persöni av aörari inntoku ella ogn hansara, irokna ta inntoku ella ogn, iö er fritikin fyri skatt.

6. Svoriki:

a) Um so er at persönur, heimahoyrandi i Svoriki, faer inntokur ella eigur ogn, sum sambaert åsetingunum i hesum såttmåla kann veröa skattaö i einum oörum såttmålabundnum riki, skal Svoriki, uttan so at åsetingarnar i grein 10, stykki 8, 4. petti, ella litra b), c) ella d) niöanfyri, åseta annaö, 1) - tå havdar vera i huga åsetingar i svenskari löggåvu (eisini viö ti broyttari oröing, sum hon kann fåa, uttan tö at vanligu meginreglur i hesum såttmåla veröa broyttar) - loyva frådrått i inntokuskattinum viö eini upphaedd, iö svarar til tann inntokuskatt, iö er goldin i hinum rikinum.

2) loyva frådrått i svenska ognarskattinum hjå hesum persöni viö eini upphaedd, sum svarar til tann ognarskatt, iö er goldin i hinum rikinum. Frådråtturin skal tö ikki fara uppum tann partin av svenska ognarskattinum, roknaöur åörenn slikan frådrått, iö veröur goldin av ti ogn, iö kann veröa skattaö i hinum rikinum.

b) Tå iö åsetingarnar i litra a) omanfyri veröa nyttar, skal, tå iö laetti sambaert serstaka löggåvu er jåttaöur viö finnskari inntoku- ella ognarskatting av fostum rakstrarstaöi i Finnlandi hjå svenskum virki, i svenska skattinum hjå inntoku ella ogn virkisins, dragast frå tann inntokuskattur, åvikavist ognarskattur, sum skuldi havt veriö åliknaöur i Finnlandi, um nevndi laetti ikki varö jåttaöur.

c) Um so er at persönur, heimahoyrandi i Svoriki, frä einum ©örum sättmalabundnum riki faer vinning av vinnuvirki sum umrodd i grein 7, inntöku av friari vinnu sum umrodd i grein 14, inntoku fyri personligt arbeiöi i taenastuviöurskiftum, sum umrodd i grein 15 ella grein 21, stk. 7, ella vinning sum umrodd i grein 13, stykki 3, inntoka ella vinningur, sum sambaert hesum greinum kann veröa skattaö i hinum sättmålabundnum rikinum, skal - uttan mun til åsetingarnar i litra a) omanfyri - tilik inntoka ella vinningur veröa fritikin fyri svenskan skatt. Hvat viövikur greinunum 7, 13 og 14 eru hesar äsetingar bert galdandi, um so er at ein störur partur av inntokuni ella vinninginum stava frä vinnuvirki, handilsvirki ella idnaöarvirki, sum er rikiö i hinum sättmälabundna rikinum, sum ikki er fyrisiting av viröisbrovum ella tilikum leysafae.

d) Um persönur, heimahoyrandi i Svoriki, faer inntoku ella vinning ella eigur ogn, sum sambaert åsetingunum i hesum såttmåla bert kunnu skattast i einum oörum sättmålabundnum riki, ella faer inntokur ella vinning sum sambaert litra c) skal veröa fritikiö fyri svenska skäfting, kann Svoriki, tä iö åsettur veröur skattastigi fyri svenskan stigandi skatt av aörari inntoku, vinningi ella ogn, rökna uppi ta inntoku, vinning ella ogn, sum bert kann veröa skattaö i hinum sättmälabundna rikinum, ella tilika inntoku ella ogn, iö er fritikin svenskum skatti.

7. Felaqs reglur.

1. Målberingin "er goldin i hinum seinna nevnda rikinum" i hesi grein, skal harumframt veröa roknaö at fevna um tilikan skatt av inntoku, sum er goldin i åvikavist Danmark, Foroyum, Finnlandi, islandi, Noregi og Svoriki, og sum skal flytast til seinna nevnda rikiö fyri har at gööskrivast viökomandi persöni sum skattur å somu inntoku.

4 —SÖ 1989:83

2. Um so er at persönur, heimahoyrandi i einum såttmälabundnum riki (bustaöarriki) f*r inntokur fyri personligt arbeiöi frå einum earum såttmälabundnum riki (arbeiösriki), sum sambaert grein 15, stykki 1, ella grein 21, stykki 7 kann veröa skattaö i arbeiasrikinum, skal busta8arrikia, uttan mun til åsetingarnar i stykki 1 c ) , 2 c) , 3 b ) , 4 a) , 5 a) ella 6 c) i hesi grein, avtaka tviskattingina viö at draga frå tann skatt, ia er goldin i hinum rikinum via at nyta åsetingarnar i stykki l a ) , 2 a), 3 a), 4 b ) , 5 b) ella 6 a ) , um so er at viäkomandi persönur hevur fingia inntekurnar frå einum virki ella fostum rakstrarstaai i arbeiasrikinum og hann beint åarenn setanina i arbeiasrikinum hevai ella hevur

a) starv i bustaäarrikinum i virki, ia hevur felags åhugamål via virki i arbeiasrikinum ella

b) starv i bustaäarrikinum i virki, ia er undir ti fasta rakstrarstaanum.

3. Uttan mun til åsetingarnar i petti 2 skulu åsetingarnar i stykki 1 c) , 2 c ) , 3 b ) , 4 a ) , 5 a) ella 6 c) tö ver3a nyttar, um viakomandi persönur kann åvisa at

a) hann i viakomandi inntokuåri hevur dvolt og starvast i arbeiasrikinum i einum samanhangandi tiäarskeiai, sum fer upp um 3 månaair, ella

b) starvia i arbeiasrikinum er utinnt fyri virki i hesum rikinum ella fyri fastan rakstrarstaa har og at utreiaslurnar av rottum eru lagdar å nevnda virki ella fasta rakstrarstaa.

Grein 26.

Almennar reqlur ilin skattinq

1. Inntoka, iö persönur faer, iö er heimahoyrandi i einum sättmålabundnum riki, ella ogn, sum tilikur persönur eigur, kann ikki veröa skattaö i einum ©örum sättmålabundnum riki, uttan so at skatting beinleiöis er loyvd sambaert hesum såttmåla.

2. Tå iö soleiöis er at raetturin til at skatta eina inntoku ella ogn sambaert hesum såttmåla tilkemur einum ©örum sättmålabundnum riki enn ti rikinum, har viökomandi persönur, iö faer inntckuna ella eigur ognina, er heimahoyrandi og hetta seinna nevnda riki vegna löggåvu sina ikki iroknar alla inntokuna ella ognina, tå iö skattaö veröur, ella bert iroknar inntokurnar ella ognina i samband viö stigandi skattaålogu ella aöra skattarokning, tå kann inntokan ella ognin bert veröa skattaö i ti såttmålabundna rikinum, har viökomandi er heimahoyrandi.

3. Tå iö soleiöis er at raetturin til at skatta, sambaert grein 14, stykki 1, og grein 15, stykki 2, og stykki 3, b) og c) eina inntoku, iö persönur faer, iö er heimahoyrandi i einum sättmålabundnum riki, einans sambaert såttmålanum er lagdur til hetta eina riki, tå kann inntokan veröa skattaö i einum ©örum sättmålabundnum riki, um inntokan ikki kann skattast i fyrstnevnda riki vegna tess löggåvu.

Grein 27.

Bann fyri mannamuni

1. Rikisborgarar i einum såttmälabundnum riki skulu ikki i einum oörum sättmalabundnum riki koma undir nakra skatting ella nokur skattakend krov, sum eru eörvisi ella meira tyngjandi enn tann skatting og tey skattakendu krov, sum rikisborgarar i seinna nevnda rikinum viö somu umstoöum eru ella koma undir. Höast reglurnar i grein 1 skal henda regla eisini veröa nytt um persönar, sum ikki eru heimahoyrandi i einum ella fleiri av teimum såttmålabundnu rikjunum.

2. Skatting av fostum rakstrarstaöi ella fostum staöi, sum virki ella persönur heimahoyrandi i einum av teimum såttmålabundnu rikjunum hevur i einum oörum såttmälabundnum riki, må ikki veröa ölagaligari i hesum seinna nevnda rikinum enn skatting av virkjum ella persönum heimahoyrandi i seinna nevnda rikinum, sum reka sama slag av vinnuvirki. Henda regla skal ikki veröa tulkaö sum bindandi einum såttmälabundnum riki at geva persönum, heimahoyrandi i einum oörum såttmälabundnum riki, teir persönligu skattligu fyrimunir, laettar og niöurskuröir, sum fyrst nevnda riki, vegna hjunastoöu ella uppihaldsstoöu fyri huski gevur persönum, sum eru heimahoyrandi i hesum fyrst nevnda riki. Reglurnar hava heldur ikki viö saer raett til, i einum såttmälabundnum riki, at fåa frådrått i samband viö skatting ella fritoku fyri skatting av vinningsbyti ella aörari gjalding til eitt virki, heimahoyrandi i einum oörum såttmälabundnum riki. Reglurnar i fyrsta stykki foröa heldur ikki einum såttmälabundnum riki at skatta inntokur, iö fastur rakstrarstaöur faer sambaert egnari löggåvu, um so er at ' fasti rakstrarstaöurin hoyrir undir eitt partafelag ella felag likt partafelagi, i einum oörum såttmålabundnum

riki. Skattingin skal tö vera lik ti skatting, iö gjord veröur av partafelogum og felogum likum partafelogum, iö eru heimahoyrandi i fyrstnevnda såttmålabundna rikinum, hvat viövikur inntoku teirra roknaö uttan frådrått fyri litlutaöan vinning.

3. Uttan so at reglurnar i grein 9, 1. stk., grein 11, 4. stk. ella i grein 12, 4. stk. veröa nyttar, skal renta, nytslugjald og aörar gjaldingar, sum virki i einum såttmålabundnum riki rindar persöni, heimahoyrandi i einum ©örum såttmålabundnum riki, kunna veröa drigin frå viö uppgeröini av skattskyldugu inntokuni hjå slikum virki undir somu treytum, sum um gjaldingarnar vöru til persön, heimahoyrandi i fyrr nevnda såttmålabundna riki. Å sama hått skal oll skuld, sum virki i einum såttmålabundnum riki skyldar persöni, heimahoyrandi i einum ©örum såttmålabundnum riki, kunna veröa drigin frå viö uppgerö av skattskyldugu ognini hjå slikum virki undir somu treytum, sum um taö var persönur, heimahoyrandi i fyrr nevnda riki, iö åtti å.

4. Virki i einum såttmålabundnum riki, hvors ogn ein ella fleiri persönar heimahoyrandi i einum ella fleiri av hinum såttmålabundnu rikjunum heilt ella lutvist eiga ella hava eftirlit viö beinleiöis ella öbeinleiöis, skulu ikki i fyrst nevnda riki koma undir nakra skatting ella skattakend krov, sum eru oörvisi ella meira tyngjandi enn tann skatting og krov, sum onnur samsvarandi virki i fyrstnevnda såttmålabundna riki eru ella koma undir.

5. Höast reglurnar i grein 2, skulu reglurnar i hesi grein veröa nyttar um skatt av einum og hvorjum slag og heiti.

Grein 28.

Mannaqoncfdin, tå i a sinämillum av~talur veräa ch ordar

1. Um so er, at persönur heldur, at tiltok i einum ella fleiri sättmalabundnum rikjum bera i saer, at hann fer at koma undir skatting, sum ikki er 1 samsvar viö reglurnar i hesum sättmåla, tå kann hann, uttan at taö åvirkar hansara raett til at nyta raettartiltok, sum honum eru tok sambasrt innanhysis löggåvu i hvorjum riki saer, leggja malia fyri ti målsråaandi myndugleika i ti såttmålabundna rikinum, har hann er heimahoyrandi ella um malia er fevnt av grein 27, stykki 1, i ti såttmålabundna rikinum, har hann hevur rikisborgararaett.

2. Målsråaandi myndugleiki skal, um mötmaeliä synist grundaa, og um myndugleikin er ikki sjålvur forur at loysa målia å höskandi hätt, royna at loysa måliä via sinåmilum avtalu vi3 målsråaandi myndugleika i einum slikum såttmålabundnum riki, sum veraur åvirkaä av målinum, fyri at sleppa undan tviskatting, ia ikki er i samsvar via henda såttmåla. Um taä rikia, fyri hvors målsråaandi myndugleika viakomandi persönur hevur lagt målia, ikki självt veraur åvirka3 av målinum, skal hesin målsråaandi myndugleiki lata målia til tann målsråaandi myndugleikan i einum av teimum rikunum, sum veräur åvirkaä av målinum.

3. Um trupulleikar ella ivamål taka seg upp millum såttmålabundin rikir um tulking ella nytslu av hesum såttmåla, so skulu teir målsråaandi myndugleikarnir i hesum rikjum samräaast fyri at royna at loysa målia via serstakari avtalu. Målsråaandi myndugleikar i teimum såttmålabundnu rikjunum kunnu eisini samråäast fyri at sleppa undan tviskatting i tilikum forum, sum ikki eru fevnd av såttmålanum ella fyri, via serstakari avtalu, at loysa mål, sum - uttan at vera avrådd i såttmålanum vegna misjavna i meginreglunum hjå teimum einstoku rikjunum, tå ia skattur veraur roknaäur, ella av oärum

orsökum, kunnu stinga seg upp viövikjandi teim skattum, sum eru umroddir i grein 2. Åörenn avgerö veröur tikin i malum, umrodd i 1. stykki, skal urslitiö av teimum nevndu samråöingum skjötast veröa boöaö teimum målsråöandi myndugleikunum i hinum målsråöandi rikjunum. Um målsråöandi myndugleiki i einum sättmalabundnum riki heldur, at samråöingar skulu veröa millum målsråöandi myndugleika i ollum såttmålabundnu rikjunum, skal eftir umbon frå målsråöandi myndugleikanum i fyrstnevnda såttmålabundna rikinum slikar samräöingar veröa skjötast gjarligt.

Grein 29.

Limir i stjörnar- oq konslaumboöum

Åsetingarnar i hesum såttmåla åvirka ikki teir skattligu fyrimunir, sum limir å stjörnar- ella konslaumboöum munnu hava vegna vanligar reglur i fölkaraettinum ella vegna serstakar avtalur.

Grein 30.

Viökan av ekjum

1. Hesin såttmåli kann antin i sini heild ella viö teimum neyöugu broytingum viökast til at fevna um tey okir, sum sambaert åsetingunum i grein 3, stykki 1 a) eru undantikin nytsluumråöi såttmålans, treytaö av at har veröur ålagdur skattur av å leiö sama slag sum teir skattir, sum såttmålin veörur nyttur um. Ein og hvor tilik viökan skal gaida frå ti tiö og veröa undir teimum broytingum og treytum, eisini hvat viövikur treytum fyri uppsogn, sum munnu veröa avtalaöar millum tey

såttmålabundnu rikini i boöskrivinum, iö veröa latin stjörnarliga.

2. Un so er at såttmålin sambaert grein 32 fer ur gildi, skal, um onnur avtala ikki veröur gjord millum tey såttmålabundnu rikini, såttmålin fara ur gildi eisini hvat viövikur teimum okjum, sum hesin såttmåli er viökaöur til at gaida sambaert hesi grein.

Grein 31.

Gildiskoma såttmålans

1. Hesin såttmåli kemur i gildi triatianda dagin eftir tann dag, tå iö oll såttmålabundnu rikini hava boöaö finska uttanrikisråönum frå, at såttmålin er göökendur. Finska uttanrikismålaråöiö boöar hinum såttmålabundnu rikjunum frå, at taö hevur fingiö hesi boö og naer såttmålin kemur i gildi.

2. Tå i8 såttmålin kemur i gildi veräa såttmålareglurnar galdandi

a) hvat viövikur kelduskatti av inntoku, sum fåast tann 1. januar i ti ålmanakkaåri, sum kemur beint eftir taö åriö, såttmålin kemur i gildi, ella seinni;

b) hvat viövikur ©örum inntokuskattum, fyri skattir, iö veröa åsettir fyri skattaår (roknskaparår), sum byrjar 1. januar i ti ålmanakkaåri, sum kemur beint eftir taö år, såttmålin kemur i gildi, ella seinni;

c) hvat viövikur ognarskatti, fyri ogn, iö skattur veröur åliknaöur å, grundaö å skattaålikning, iö er gjord annaö ålmanakkaår eftir at såttmålin kemur i gildi ella seinni.

3. Såttmålin frå 18. februar 1987 millum Danmark, Finnland, Island, Noregi og Svoriki at sleppa undan tviskatting av inntoku- og ognarskattum skal fara ur gildi hvat viövikur ti inntoku ella ogn, sum hesin såttmåli veröur nyttur um sambaert 2. stykki. Fyrstnevndi såttmålin skal fara ur gildi ta siöst fråboöaöu tiö, tå iö hesin såttmåli sambaert frammanfyri standandi reglum i sama stykki kemur i gildi.

4. Såttmålin frå 12. august 1986 millum donsku rikisstjörnina og Foroya Landsstyri til at sleppa undan tviskatting o.a. skal fara ur gildi hvat viövikur inntoku, sum hesin såttmålin veröur nyttur um sambaert 2. stykki. Fyrstnevndi såttmålin skal fara ur gildi ta siöst fråboöaöu tiö, tå iö hesin såttmåli sambaert frammanfyri standandi reglum i sama stykki kemur i gildi.

Grein 32.

Uppsogn

Eitt såttmålabundiö riki kann, i seinasta lagi tann 30. juni i einum ålmanakkaåri, sum byrjar aftanå at 5. år er fariö eftir tann dag, såttmålin kom i gildi, uppsiga såttmålan viö at boöa hetta skrivliga til taö finska uttanrikisråöiö, sum boöar hinum såttmålabundnu rikjunum frå tilikari fråboöan og frå innihaldi tess. Um uppsagnarfreistin er hildin, heldur såttmålin uppåt at veröa galdandi i viöurskiftunum millum taö rikiö, sum hevur sent uppsognina og hini såttmålabundnu rikini:

a) hvat viövikur kelduskatti, um inntokur sum fåast tann 1. januar i ti ålmanakkaåri, sum kemur beint aftanå taö år, finska uttanrikismålaråöiö fekk boöini um uppsogn ella seinni;

b) hvat viövikur oörum inntokuskatti, um skattir sum veräa äsettir fyri eitt skattaär (roknskaparär), sum byrjar tann 1. januar i ti ålmanakkaåri, sum kemur beint aftanå taö aria, finska uttanrikismålaråäia fekk bo8 um uppsegnina ella seinni;

c) hvat viävikur ognarskatti, um ogn, ia skattur veräur äliknaöur å, grundaa å skattaålikning, ia er gjord annad ålmanakkaäria sum kemur beint aftanå ta8 aria, finska uttanrikismålaråaia fekk bo8 um uppsognina ella seinri.

Frumritia av hesum såttmåla veräur latia finska uttanrikismålaråanum til var8veitslu. Finska uttanrikisråäia gevur hinum såttmålabundnu rikjunum våttaa avrit av såttmålanum.

Til staafestingar hava undirritaau via fullgöaari heimild skrivaa undir hendan såttmålan.

Skrivaa i Helsingfors, tann 12. september 1989 i einum eintaki å donskum, foroyskum, finskum, islendskum, norskum og svenskum, tö eru å svenskum gjordar tvaer oraingar, ein .fyri Finnland og ein fyri Svoriki, allar oraingarnar hava sama gildi.

SOPIMUS POHJOISMAIDEN VÄLILLÄ TULO- JA VARALLISUUSVEROJA KOSKEVAN KÅKSINKERTAISEN VEROTUKSEN VÄLTTÄMISEKSI

Tanskan hallitus yhdessä Färsaarten maakunnanhallituksen kanssa sekä Suomen, Islannin, Norjan ja Ruotsin hallitukset,

haluten tehdä sopimuksen tulo- ja varallisuusveroja koskevan kaksinkertaisen verotuksen välttämiseksi,

todeten, että Färsaarten osalta sopimuksen piiriin kuuluvien asia-alojen hoitaminen myös suhteessa ulkomaihin kuuluu Färsaarten itsehallintoon sisältyvään toimivaltaan.

ovat sopineet seuraavasta:

1 artikla HENKILÖT, JOIHIN SOPIMUSTA SOVELLETAAN

Tätä sopimusta sovelletaan henkilöihin, jotka asuvat sopimusvaltiossa tai useissa sopimusvaltioissa.

2 artikla SOPIMUKSEN PIIR1IN KUULUVAT VEROT

1. Täta sopimusta sovelletaan veroihin, jotka määratään kunkin sopimusvaltion, sen valtiollisen ösan tai paikallisviranomaisen lukuun tulon ja varallisuuden perusteella, verojen kantotavasta riippumatta.

2. Tulon ja varallisuuden perusteella suoritettavina veroina pidetään kaikkia kokonaistulon tai kokonaisvarallisuuden taikka tulon tai varallisuuden ösan perusteella suoritettavia veroja, niihin luettuina irtaimen tai kiinteän omaisuuden luovutuksesta saadun voiton perusteella suoritettavat verot sekä arvonnousun perusteella suoritettavat verot.

3. Tällä hetkellä suoritettavat verot, joihin sopimusta so­ velletaan, ovat

a) Tanskassa

1) valtion tulovero, 2) kunnan tulovero, 3) maakunnan tulovero, 4) erityinen tulovero, 5) kirkollisvero, 6) osinkovero, 7) korkovero, 8) rojaltivero, 9) hiilivetyverolain mukaan suoritettavat verot,

ja

10) valtion varallisuusvero, (jäljempänä "Tanskan vero1 ');

b) Färsaarilla

1) maakunnan vero 2) kunnan vero. 3) kirkollisvero, 4) osinkovero, ja 5) rojaltivero. (jäljempänä "Färsaarten vero");

c ) Suomessa

1) valtion tulo- ja varallisuusvero, 2) kunnallisvero, 3) kirkollisvero, ja 4) lähdevero, (jäljempänä "Suomen vero");

d) Islannissa

1) valtlon tulovero, 2) kunnan tulovero, ja 3) valtion varallisuusvero, (jäljempänä "Islannin vero");

e) Norjassa

1) valtion tulo- ja varallisuusvero, 2) kunnan tulo- ja varallisuusvero, 3) maakunnan tulovero, 4) verojenjakorahastolle suoritettava yhteinen vero, 5) öljyverolain mukaan suoritettavat verot, ja 6) ulkomaisille taiteilijoille maksettavista hyvityksistä suoritettava maksu valtiolle, (jäljempänä "Norjan vero");

f) Ruotsissa

1) valtion tulovero, siihen luettuina merimiesvero ja kuponkivero, 2) eräistä julkisista esityksistä suoritettava suostuntamaksu, 3) korvausvero, 4) jakovero, 5) voi tonj akovero, 6) kunnan tulovero, ja 7) valtion varallisuusvero, (jäljempänä "Ruotsin vero” ).

4. Sopimusta sovelletaan myös kaikkiin samanlaisiin tai pääasiallisesti samanluonteisiin veroihin, joita on sopimuksen allekirjoittamisen jälkeen suoritettava t ä l l a hetkellä suoritettavien verojen ohella tai asemesta. Färsaarten osalta sopimusta sovelletaan lisäksi sellaiseen yleiseen varallisuusveroon, jonka Färsaaret saattaa ottaa käyttöön sopimuksen allekirjoittamisen jälkeen. Sopimusvaltioiden toimivaltaisten viranomaisten on ilmoitettava toisilleen verolainsäädäntöönsä tehdyistä olennaisista muutoksista.

5. Sopimusta ei missään sopimusvaltiossa sovelleta erityiseen arpajaisista ja vedonlyönnistä saadun voiton verottamiseen, tai perinnön ja lahjan verottamiseen.

3 artikla YLEISET MÄÄRITELMÄT

1. Jollei asiayhteydestä muuta johdu, on tätä sopimusta sovellettaessa seuraavilla sanonnoilla jäljempänä mainittu merkitys:

a) sanonta "sopimusvaltio" tarkoittaa Tanskaa, Suomea, Islantia, Norjaa ja Ruotsia; tätä sopimusta sovellettaessa sanonta käsittää myös Tanskan valtakun-

taan kuuluvan Färsaarten itsehallinnollisen kansanyhteisön; mikäli sopimuksen määräykset koskevat vain Tanskan ja Färsaarten välistä suhdetta käytetään sanontoja "valtakunnan osa" ja "toinen valtakunnan osa" sen mukaan kuin asiayhteys edellyttää;

sanonta käsittää myös kunkin valtion aluevesien ulkopuolella olevat alueet, jollia tälla valtiolla lalnsäädäntönsä mukaan ja kansainvälisen oikeuden mukalsestl on oikeuksia merenpohjan ja sen sisustan luonnonvarojen tutkimiseen ja hyväksikäyttöön;

"Tanska” ei käsltä Färsaaria eikä Grönlantia; "Suo­ mi" ei Suomen kunnallisveron osalta käsltä Ahvenanmaan maakuntaa; "Norja" ei käsltä Huippuvuoria (jolia tarkoitetaan myös Karhusaarta), Jan Mayenia eikä Euroopan ulkopuolella olevia Norjan alueita ("biland");

b) "henkilö" käsittää luonnollisen henkilön, yhtiön ja muun yhteenlittymän;

c) "yhtiö" tarkoittaa oikeushenkilöä tai muuta, jota verotuksessa käsitellään oikeushenkilönä;

d) "sopimusvaltiossa oleva yritys" ja "toisessa sopimusvaltiossa oleva yritys" tarkoittavat yritystä, jota sopimusvaltiossa asuva henkilö harjoittaa, ja vastaavasti yritystä, jota toisessa sopimusvaltios­ sa asuva henkilö harjoittaa;

e) "kansalainen" tarkoittaa luonnollista henkilöä, jolia on sopimusvaltion kansalaisuus; luonnollista henkilöä, joka on Tanskan kansalainen ja itsehallintolain (heimastyrislogi) mukaan asuu Färsaarilla, pidetään sopimusta sovellettaessa vain Färsaar­ ten kansalaisena; sanonta tarkoittaa myös oikeus­ henkilöä, yhtymää tai muuta yhteenllittymää, joka on muodostettu sopimusvaltiossa voimassa olevan lainsäädännön mukaan;

f) "kansainvälinen liikenne” tarkoittaa sopimusta sopimusvaltiossa sovellettaessa kuljetusta laivalla tai ilma-aluksella, jota käyttävän yrityksen tosiasiallinen johto on tolsessa sopimusvaltiossa, paitsi milloin lalvaa tai ilma-alusta käytetään ainoastaan ensiksi mainitussa valtiossa olevien paikkojen välillä;

g) "toimivaltainen viranomainen" tarkoittaa

1) Tanskassa: veroministeriä, 2) Farsaarilla: maakunnanhallitusta, 3) Suomessa: valtiovarainministeriötä, 4) Islannissa: valtiovarainministeriä, 5) Norjassa: valtiovarain- ja tulliministeriötä, 6) Ruotsissa: valtiovarainministeriä,

tai sitä kunkin valtion viranomaista, jolle annetaan tehtäväksi hoitaa sopimusta koskevia kysymyksiä.

2. Kun sopimusvaltio soveltaa sopimusta, katsotaan jokaisella sanonnalla, jota ei ole sopimuksessa määritelty ja jon­ ka osalta asiayhteydestä ei muuta johdu, olevan se merkitys, joka silia on tämän valtion sopimuksessa tarkoitettuihin veroihin sovellettavan lainsäädännön mukaan.

4 artikla KOTIPAIKKA

1. Täta sopimusta sovellettaessa sanonnalla "sopimusval­ tiossa asuva henkilö" tarkoitetaan henkilöä, joka tämän val­ tion lainsäädännön mukaan on sielia verovelvollinen kotipaikan, asumisen, liikkeen johtopaikan tai muun sellaisen seikan nojalla. Sanonta ei kuitenkaan käsita henkilöä, joka on tässä valtiossa verovelvollinen vain tässä valtiossa olevista lähteistä saadun tulon tai sielia olevan varallisuuden perusteella.

7 2. Milloin luonnollinen henkilö 1 kappaleen määräysten mukaan asuu useassa sopimusvaltiossa, määritetään hänen kotipaikkansa seuraavasti:

a) hänen katsotaan asuvan siinä valtiossa, jossa hänen käytettävänään on vakinainen asunto; jos hänen käytettävänään on vakinainen asunto useassa valtiossa, katsotaan hänen asuvan siinä valtiossa, johon hänen henkilökohtaiset ja taloudelliset suhteensa ovat kiinteämmät (elinetujen keskus);

b) jos ei voida ratkaista, missä valtiossa hänen elinetujensa keskus on, tai jos hänen käytettävänään ei ole vakinaista asuntoa roissään valtiossa, katsotaan hänen asuvan siinä valtiossa, jossa hän oleskelee pysyvästi;

c) jos hän oleskelee pysyvästi useassa valtiossa tai ei oleskele pysyvästi missään niistä, katsotaan hä­ nen asuvan siinä valtiossa, jonka kansalainen hän on;

d) jos hän on usean valtion kansalainen tai ei ole minkään valtion kansalainen, on asianomaisten sopimusvaltioiden toimivaltaisten viranomaisten ratkaistava asia keskinäisin sopimuksin.

3. Milloin muu kuin luonnollinen henkilö 1 kappaleen mää­ räysten mukaan asuu useassa sopimusvaltiossa, katsotaan henkilön asuvan siinä valtiossa, jossa sen tosiasiallinen johto on.

5 artikla KIINTEÄ TOIMIPAIKKA

1. Tätä sopimusta sovellettaessa sanonnalla "kiinteä toimipaikka" tarkoitetaan kiinteää liikepaikkaa, jösta yrityksen toimintaa kokonaan tai osaksi harjoitetaan.

2. Sanonta "kiinteä toimipaikka" käsittää erityisesti

a) yrityksen johtopaikan, b) sivuliikkeen, c) toimiston, d) tehtaan, e) työpajan, ja f) kaivoksen, öljy- tai kaasulähteen, louhoksen tai muun paikan, jösta luonnonvaroja otetaan.

3. Rakennus-, asennus- tai kokoonpanohanke, tahi toiminta, joka käsittää tällaisen hankkeen yhteydessä harjoitetun suunnittelun, valvonnan, neuvonnan tai muun avustavan henkilöstöpanoksen, muodostaa kiinteän toimipaikan, mutta vain jos han­ ke tai toiminta kestää yli kahdentoista kuukauden ajan sopimusvaltiossa.

4. Tämän artiklan 3 kappaleessa tarkoitettua aikaa laskettaessa pidetään toisen yrityksen kanssa etuyhteydessä olevan yrityksen harjoittamaa toimintaa sen yrityksen harjoittamana, jonka kanssa se on etuyhteydessä, jos toiminta on olennaisesti samankaltaista kuin viimeksi mainitun yrityksen harjoittama toiminta ja jos molempien yritysten toiminta koskee samaa hanketta. Yritysten katsotaan olevan etuyhteydessä keskenään, jos yritys välittömästi tai välillisesti osallistuu toisen yrityksen johtoon tai valvontaan tahi omistaa olennaisen ösan tämän yrityksen pääomasta taikka jos samat henkilöt välittö­ mästi tai välillisesti osallistuvat molempien yritysten joh­ toon tai valvontaan tahi omistavat olennaisen ösan näiden yritysten pääomasta.

5. Tämän artiklan edellä olevien määräysten estämättä sanonnan "kiinteä toimipaikka" ei katsota käsittävän

a) järjestelyjä, jotka on tarkoitettu ainoastaan yritykselle kuuluvien tavaroiden varastoimista, näytteillä pitämistä tai luovuttamista varten.

9 b) yritykselle kuuluvan tavaravaraston pitämistä ainoastaan varastoimista, näytteillä pitämistä tai luovuttamista varten,

c) yritykselle kuuluvan tavaravaraston pitämistä ainoastaan toisen yrityksen toimesta tapahtuvaa muokkaamista tai jalostamista varten,

d) kiinteän liikepaikan pitämistä ainoastaan tavaroiden ostamiseksi tai tietojen keräämiseksi yrityk­ selle,

e) kiinteän liikepaikan pitämistä ainoastaan muun luonteeltaan valmistelevan tai avustavan toiminnan harjoittamiseksi yritykselle,

f) kiinteän liikepaikan pitämistä ainoastaan a) - e) kohdassa mainittujen toimintojen yhdistämiseksi, edellyttäen, että koko se kiinteästä liikepaikasta harjoitettava toiminta, joka perustuu tähän yhdistämiseen, on luonteeltaan valmistelevaa tai avustavaa.

6. Jos henkilö, olematta itsenäinen edustaja, johon 7 kappaletta sovelletaan, toimii yrityksen puolesta sekä hänellä on sopimusvaltiossa valtuus tehdä sopimuksia yrityksen nimissä ja hän valtuuttaan sielia tavanomaisesti käyttää, katsotaan tällä yrityksellä 1 ja 2 kappaleen määräysten estämättä olevan kiinteä toimipaikka tässä valtiossa jokaisen toiminnan osalta, jota tämä henkilö harjoittaa yrityksen lukuun. Tätä ei kuitenkaan noudateta, jos tämän henkilön toiminta rajoittuu sellaiseen, joka mainitaan 5 kappaleessa ja joka, jos sitä harjoitettaisiin kiinteästä liikepaikasta, ei tekisi tätä kiinteää liikepaikkaa kiinteäksi toimipaikaksi mainitun kap­ paleen määräysten mukaan.

7. Yrityksellä ei katsota olevan kiinteää toimipaikkaa so­ pimusvaltiossa pelkästään sen vuoksi, etta se harjoittaa lii-

ketoimintaa siinä valtiossa välittäjän, komissionäärin tai muun itsenäisen edustajan välityksellä, jos tärna henkilö toimii säännönmukalsen lllketolmlntansa rajoissa.

8. Se selkka, etta sopimusvaltiossa asuvalla yhtiöllä on määräämisvalta yhtiössä - tai siinä on määräämisvalta yhtiöllä - joka asuu toisessa sopimusvaltiossa taikka joka toisessa sopimusvaltiossa harjoittaa liiketoimintaa (joko kiinteästä toimipaikasta tai muulla tavoin), ei itsestään tee kumpaakaan yhtiötä toisen kiinteäksi toimipaikaksi.

6 artikla KIINTEÄSTÄ OMAISUUDESTA SAATU TULO

1. Tulosta, jonka sopimusvaltiossa asuva henkilö saa toi­ sessa sopimusvaltiossa olevasta kiinteästä omaisuudesta (sit­ hen luettuna maataloudesta ja metsätaloudesta saatu tulo), voidaan verottaa tässä toisessa valtiossa.

2. a) Sanonnalla "kiinteä omaisuus" on, jollei b) kohdan määräyksistä muuta johdu, sen sopimusvaltion lainsäädännön mukainen merkitys, jossa omaisuus on.

b) Sanonta ”kiinteä omaisuus" käsittää kuitenkin aina kiinteän omaisuuden tarpeiston, maataloudessa ja metsätaloudessa käytetyn elävän ja elottoman irtaimiston, rakennukset, oikeudet, joihin sovelletaan yksityisoikeuden kiinteää omaisuutta koskevia määräyksiä, kiinteän omaisuuden käyttöoikeuden seka oikeudet määrältään muuttuviin tai kiinteisiin korvauksiin, jotka saadaan kivennäisesiintymien, lähteiden ja muiden luonnonvarojen hyväksikäytöstä tai oikeudesta niiden hyväksikäyttöön.

3. Tämän artiklan 1 kappaleen määräyksiä sovelletaan tuloon, joka saadaan kiinteän omaisuuden välittömästä käytöstä, sen vuokralle antamisesta tai muusta käytöstä.

SÖ 1989:83

ll

4. Jos yhtiön, jonka pääasiallisena tarkoituksena on omistaa kiinteää omaisuutta, osakkelden tal muiden osuukslen omistus oikeuttaa osakkelden tal osuukslen omistajan käyttämään yhtiölle kuuluvaa kiinteää omaisuutta, voidaan tulosta, joka saadaan tällaisen käyttöoikeuden välittömästä käytöstä, sen vuokralle antamisesta tai muusta käytöstä, verottaa siinä sopimusvaltiossa, jossa kiinteä omaisuus on.

5. Tämän artiklan 1 ja 3 kappaleen määräyksiä sovelletaan myös yrityksen omistamasta kiinteästä omaisuudesta saatuun tuloon ja itsenäisessä ammatinharjoittamisessa käytetystä kiinteästä omaisuudesta saatuun tuloon.

7 artikla LIIKETULO

1. Tulosta, jonka sopimusvaltiossa oleva yritys saa, verotetaan vain siinä valtiossa, jollei yritys harjoita liiketoimintaa toisessa sopimusvaltiossa sielia olevasta kiinteästä toimipaikasta. Jos yritys harjoittaa liiketoimintaa tällä tavalla, voidaan tässä toisessa valtiossa verottaa yrityksen saamasta tulosta, mutta vain niin suuresta tulon osasta, joka on luettava kiinteään toimipaikkaan kuuluvaksi.

2. Jos sopimusvaltiossa oleva yritys harjoittaa liiketoi­ mintaa toisessa sopimusvaltiossa siellä olevasta kiinteästä toimipaikasta, luetaan, jollei 3 kappaleen määräyksistä muuta johdu, kussakin sopimusvaltiossa, jota asia koskee, kiin­ teään toimipaikkaan kuuluvaksi se tulo, jonka toimipaikan olisi voitu olettaa tuottavan, jos se olisi ollut erillinen yritys, joka harjoittaa samaa tai samanluonteista toimintaa samojen tai samanluonteisten edellytysten vallitessa ja itsenäisesti päättää liiketoimista sen yrityksen kanssa, jonka kiinteä toimipaikka se on.

3. Kiinteän toimipaikan tuloa määrättäessä on vähennykseksi hyväksyttävä kiinteästä toimipaikasta johtuneet menot, niihin

luettuina yrityksen johtamisesta ja yleisestä hallinnosta johtuneet menot, riippumatta siitä, ovatko ne syntyneet siinä valtiossa, jossa kiinteä toimipaikka on, vai muualla.

4. Mikali sopimusvaltiossa noudatetun käytännön mukaan kiinteään toimipaikkaan kuuluvaksi luettava tulo määrätään jakamalla yrityksen kokonaistulo yrityksen eri osien kesken, eivät 2 kappaleen määräykset esta tatä sopimusvaltiota määräämästä verotettavaa tuloa tällaista jakamismenettelyä noudattaen. Kaytettävän jakamismenetelmän on kuitenkin johdettava tassa artiklassa ilmaistujen periaatteiden mukaiseen tulokseen.

5. Tuloa ei lueta kiinteään toimipaikkaan kuuluvaksi pelkästään sen perusteella, etta kiinteä toimipaikka ostaa tavaroita yrityksen lukuun.

6. Sovellettaessa edelia olevia kappaleita on kiinteään toimipaikkaan kuuluvaksi luettava tulo vuodesta toiseen määrättävä samaa menetelmää noudattaen, jollei pätevistä ja riittävistä syistä muuta johdu.

7. Milloin liiketuloon sisältyy tulolajeja, joita käsitellään erikséen tämän sopimuksen muissa artikloissa, tämän artiklan määräykset eivät vaikuta sanottujen artiklojen määräyksiin.

8 artikla MERENKULKU JA ILMAKULJETUS

1. Tulosta, jonka sopimusvaltiossa oleva yritys saa laivan tai ilma-aluksen käyttämisestä kansainväliseen liikenteeseen, verotetaan vain siinä sopimusvaltiossa, jossa yrityksen tosiasiallinen johto on.

2. Jos merenkulkua harjoittavan yrityksen tosiasiallinen johto on laivassa, johdon katsotaan olevan siinä sopimusval­ tiossa, jossa laivanisäntä asuu.

13 3. Tulosta, jonka sopimusvaltiossa oleva yritys saa tavarankuljetukseen käytettyjen konttien (niihin luettuina perävaunu ja vastaavanlainen konttien kuljetukseen tarvittava kalusto) käytöstä, huollosta tai vuokralle antamisesta, verotetaan vain siinä sopimusvaltiossa, jossa yrityksen tosiasiallinen johto on, paitsi milloin konttia käytetäén vain toisessa sopimusvaltiossa olevien paikkojen välillä.

4. Tämän artiklan 1 ja 3 kappaleen määräyksiä sovelletaan myös tuloon, joka saadaan osallistumisesta pooliin, yhteiseen liiketoimintaan tai kansainväliseen kuljetusjärjestöön.

9 artikla ETUYHTEYDESSÄ KESKENÄÄN OLEVAT YRITYKSET

1. Milloin

a) sopimusvaltiossa oleva yritys välittömésti tai välillisesti osallistuu toisessa sopimusvaltiossa olevan yrityksen johtoon tai valvontaan tahi omistaa ösan sen pääomasta, taikka

b) samat henkilöt välittömésti tai välillisesti osallistuvat sekä sopimusvaltiossa olevan yrityksen et­ t a toisessa sopimusvaltiossa olevan yrityksen joh­ toon tai valvontaan tahi omistavat ösan niiden pääomasta,

noudatetaan seuraavaa.

Jos jommassakummassa tapauksessa yritysten välillä kaupallisissa tai rahoitussuhteissa sovitaan ehdoista tai määrätään ehtoja, jotka poikkeavat siitä mistä riippumattomien yritysten välillä olisi sovittu, voidaan kaikki tulo, joka ilman näitä ehtoja olisi kertynyt toiselle nälsta yrityksistä, mutta nälden ehtojen vuoksi ei ole kertynyt yritykselle, lukea tämän yrityksen tuloon ja verottaa siitä tämän mukaisesti.

2. Jos sopimusvaltiossa syntyy 1 kappaleessa tarkoitettu kysymys, on tästä ilmoitettava toisen sopimusvaltion, jota asla koskee, toimivaltaiselle viranomaiselle slina tarkoituksessa, etta voitaisiin harkita tailaisessa toisessa valtlossa asuvan yrltyksen tuloa koskevan laskelman tarklstamlsta. Milloin syytä on, toimivaltaiset viranomaiset voivat kohtuullisella tavalla sopia keskenäan tulon jakamlsesta.

10 artikla OSINKO

1. Osingosta, jonka sopimusvaltiossa asuva yhtiö maksaa toisessa sopimusvaltiossa asuvalle henkilölle, voidaan verottaa tässä toisessa valtiossa.

2. Milloin sopimusvaltiossa asuvalla osingon saajalla on kiinteä toimipaikka tai kiinteä paikka muussa sopimusvaltios­ sa kuin slina, jossa han asuu, ja osingon maksamisen perusteena oleva osuus tosiasiallisesti liittyy kiinteästä toimipaikasta harjoitettuun liiketoimintaan tai kiinteästä paikasta harjoitettuun itsenäiseen ammattitoimintaan, voidaan, 1 ja 3 kappaleen määräysten estamättä, osingosta, jonka sopimus­ valtiossa asuva yhtiö maksaa tällaiselle saajalle, verottaa 7 tai 14 artiklan määräysten mukaisesti slina sopimusvaltiossa, jossa kiinteä toimipaikka tai kiinteä paikka on.

3. Osingosta, jonka sopimusvaltiossa asuva yhtiö maksaa toisessa sopimusvaltiossa asuvalle henkilölle, voidaan verot­ taa myös siinä sopimusvaltiossa, jossa osingon maksava yhtiö asuu, tämän valtion lainsäädännön mukaan, mutta siten määrättävä vero ei saa olla suurempi kuin 15 prosenttia osingon kokonaismäärästä. Osinko vapautetaan kuitenkin verosta ensiksi mainitussa valtiossa, jos saajana on yhtiö (lukuun ottamatta henkilöyhteenliittymää ja kuolinpesää), joka välittömästi omistaa vähintään 25 prosenttia osingon maksavan yhtiön pääomasta. Tämän kappaleen edellisen lauseen määräysten estämättä voi Färsaaret kuitenkin myös verottaa Färsaarilla asuvan yh-

15 tiön maksamasta osingosta, Färsaarten lainsäädännön mukaan, mutta jos saajana on yhtiö (lukuun ottamatta henkilöyhteenliittymää ja kuolinpesää), joka välittömästi omistaa vähintään 25 prosenttia osingon maksavan yhtiön pääomasta, ei siten määrättävä vero saa olla suurempl kuin 5 prosenttia osin­ gon kokonaismäärästä.

4. Tämän artiklan 3 kappaleen määräysten estämättä voidaan osingosta suoritettavaa Islannin veroa korottaa enintään 15 prosenttiin, sikäli kuin tällaista osinkoa on vähennetty mak­ savan yhtiön tulosta Islannin veroa määrättäessä.

5. Tämän artiklan 3 kappaleen määräysten estämättä voidaan osingosta suoritettavaa Norjan veroa korottaa enintään 15 prosenttiin. Tämä määräys on voimassa niin kauan kuin norjalaisilla yhtiöillä on oikeus valtionverotuksessa vähentää jaettua voittoa.

6. Sopimusvaltioiden toimivaltaiset viranomaiset sopivat keskenään, miten 3-5 kappaleen mukaisia rajoituksia sovelletaan.

Tämän artiklan 3-5 kappaleen määräykset eivät vaikuta yhtiön verottamiseen siitä voitosta, jösta osinko maksetaan.

7. Sanonnalla "osinko" tarkoitetaan tässä artiklassa tuloa, joka on saatu osakkeista, osuustodistuksista tai muista voitto-osuuteen oikeuttavista oikeuksista, jotka eivät ole saamisia, samoin kuin muuta yhtiöstä saatua tuloa, jota sen valtion lainsäädännön mukaan, jossa voiton jakava yhtiö asuu, kohdellaan verotuksessa samalia tavoin kuin osakkeista saatua tuloa.

8. Tämän artiklan 1 kappaleen määräysten estämättä vapautetaan osinko, jonka sopimusvaltiossa asuva yhtiö maksaa muussa sopimusvaltiossa kuin Tanskassa, Färsaarilla, Suomessa tai Ruotsissa asuvalle yhtiölle, verosta tässä toisessa valtiossa sikäli kuin vapautus olisi myönnetty tämän toisen valtion

lainsäädännön mukaan, jos molemmilla yhtiöillä olisi ollut kotipaikka sielia.

Tämän artiklan 1 kappaleen määräysten estämätta vapautetaan osinko, jonka muussa sopimusvaltiossa kuin Tanskassa asuva yhtiö maksaa Tanskassa asuvalle yhtiölle, verosta Tans­ kassa Tanskan lainsäädännön mukaan.

Tämän artiklan 1 kappaleen määräysten estämätta vapautetaan osinko, jonka muussa sopimusvaltiossa kuin Suomessa asu­ va yhtiö maksaa Suomessa asuvalle yhtiölle, verosta Suomessa, jos saaja välittömästi hallitsee vähintään 10 prosenttia osinkoa jakavan yhtiön äänimäärästä.

Tämän artiklan 1 kappaleen määräysten estämättä vapautetaan osinko, jonka muussa sopimusvaltiossa kuin Ruotsissa asuva yhtiö maksaa Ruotsissa asuvalle yhtiölle, verosta Ruot­ sissa sikäli kuin osinko olisi ollut verosta vapaa Ruotsin lainsäädännön mukaan, jos molemmat yhtiöt olisivat olleet ruotsalaisia yhtiöitä. Vapautus verosta myönnetään kuitenkin vain, jos

a) voitosta, jösta osinko maksetaan, on toisessa sopi­ musvaltiossa tai jossakin muussa valtiossa määrätty yleistä yhtiöiden tuloveroa, tai

b) osinko, jonka toisessa sopimusvaltiossa asuva yhtiö maksaa, yksinomaan tai lähes yksinomaan koostuu osingosta, jonka tämä yhtiö on kysymyksessä olevana vuonna tai aikaisempina vuosina saanut kolmannessa valtiossa asuvassa yhtiössä omistamiensa osakkeiden tai osuuksien perusteella ja joka olisi ollut vapaa Ruotsin verosta, jos ruotsalainen yhtiö olisi vä­ littömästi omistanut ne osakkeet tai osuudet, joi­ den perusteella osinko maksetaan.

Sikäli kuin osinko, jonka Tanskassa tai Färsaarilla asu­ va yhtiö verovuodelta maksaa toisessa sopimusvaltiossa asu-

17 valle yhtiölle, määrältään vastaa osinkoa, jonka ensiksi mainittu yhtiö välittömästi tai olkeushenkilön välityksellä on samana tai sitä aikaisempina verovuosina nostanut kolmannessa valtiossa asuvan yhtiön osakkeiden tai muiden osuuksien perusteella, myönnetään kuitenkin ensimmäisen alakappaleen mukainen vapautus verosta toisessa sopimusvaltiossa vain, jos

a) osingosta, joka on nostettu kolmannessa valtiossa asuvan yhtiön osakkeiden tai osuuksien perusteella, on verotettu Tanskassa tai Färsaarilla, tai

b) jollei näin ole, osinko olisi ollut vapaa verosta toisessa sopimusvaltiossa, jos toisessa sopimusval­ tiossa asuva yhtiö olisi välittömästi omistanut kolmannessa valtiossa asuvan yhtiön osakkeet tai osuudet.

Islannissa asuvan yhtiön toisessa sopimusvaltiossa asuvalle yhtiölle maksaman osingon osalta myönnetään ensimmäisen alakappaleen mukainen vapautus verosta toisessa sopimusval­ tiossa vain sikäli kuin osinkoa ei saa vähentää islantilaisen yhtiön tulosta Islannin veroa laskettaessa.

9. Tämän artiklan 3-5 kappaleen estämättä voivat sopimusvaltioiden toimivaltaiset viranomaiset sopia keskenään, että osinko, jonka sopimuksessa nimetty, tarkoitukseltaan yleisesti hyvää tekevä tai muutoin yleishyödyllinen laitos, joka on vapaa osingosta suoritettavasta verosta sen sopimusvaltion lainsäädännön mukaan, jossa laitos asuu, vapautetaan toisessa sopimusvaltiossa tässä toisessa valtiossa olevalta yhtiöltä saadusta osingosta suoritettavasta verosta.

10. Jos sopimusvaltiossa asuva yhtiö saa tuloa toisesta sopimusvaltiosta, ei tämä toinen valtio saa verottaa yhtiön maksamasta osingosta, paitsi mikali osinko maksetaan tässä toisessa valtiossa asuvalle henkilölle tai mikali osingon maksamisen perusteena oleva osuus tosiasiallisesti liittyy tässä toisessa valtiossa olevaan kiinteään toimipaikkaan tai

kiinteään paikkaan, eika myöskään verottaa yhtiön jakamattomasta voitosta, vaikka maksettu osinko tai jakamaton voitto kokonaan tai osaksi koostuisi tässä toisessa valtiossa kertyneestä tulosta.

11. Sanonta "henkilöyhteenliittymä" tässä artiklassa tarkoittaa

a) Tanskan osalta: "interessentskab", "kommanditselskab” ja "partrederi" nimisiä yhteenliittymiä,

b) Färsaarten osalta: "interessentskab", "kommanditselskab" ja "partrederi" nimisiä yhteenliittymiä,

c) Suomen osalta: avointa yhtiötä, kommandiittiyhtiötä, laivanisännistöyhtiötä ja muuta tulo- ja varallisuusverolain (1240/88) 5 §:n 1 momentissa tarkoitettua yhteenliittymää, milloin niitä ei veroteta itsenäisinä verosubjekteina,

d) Islannin osalta: "sameignarfélög” ja "samlög" nimi­ siä yhteenliittymiä, milloin niitä ei veroteta it­ senäisinä verosubjekteina,

e) Norjan osalta: kaikkia yhteenliittymiä, lukuun ottamatta "aksjeselskap" nimistä yhteenliittymää,

f) Ruotsin osalta: kauppayhtiötä, kommandiittiyhtiötä ja siviiliyhtiötä, milloin niitä ei veroteta itse­ näisinä verosubjekteina.

11 artikla KORKO

1. Korosta, joka kertyy sopimusvaltiosta ja maksetaan toi­ sessa sopimusvaltiossa asuvalle henkilölle, verotetaan vain tässä toisessa valtiossa.

2. Milloin sopimusvaltiossa asuvalla koron saajalla on kiinteä toimipaikka tai kiinteä paikka muussa sopimusvaltios­ sa kuin siinä, jossa hän asuu, ja koron maksamisen perusteena oleva saaminen tosiasiallisesti liittyy kiinteästä toimipaikasta harjoitettuun liiketoimintaan tai kiinteästä paikasta harjoitettuun itsenäiseen ammattitoimintaan, voidaan, 1 kappaleen määräysten estämättä, korosta, joka kertyy sopimusvaltiosta ja maksetaan tällaiselle saajalle, verottaa 7 tai 14 artiklan määräysten mukaisesti siinä sopimusvaltiossa, jossa kiinteä toimipaikka tai kiinteä paikka on.

3. Sanonnalla "korko" tarkoitetaan tässä artiklassa tuloa, joka saadaan kaikenlaatuisista saamisista riippumatta siitä, onko ne turvattu kiinteistökiinnityksellä vai ei. Sanonnalla tarkoitetaan erityisesti tuloa, joka saadaan valtion antamista arvopapereista, ja tuloa, joka saadaan obligaatioista tai debentuureista, siihen luettuina tällaisiin arvopapereihin, obligaatioihin tai debentuureihin liittyvät agiomäärät ja voitot. Maksun viivästymisen johdosta suoritettavaa sakkomaksua ei täta artiklaa sovellettaessa pidetä korkona.

4. Jos koron määrä maksajan ja saajan tai heidän molempien ja muun henkilön välisen erityisen suhteen vuoksi ylittää ko­ ron maksamisen perusteena olevaan velkaan nähden määrän, jös­ ta maksaja ja saaja olisivat sopineet, jollei tällaista suhdetta olisi, sovelletaan tämän artiklan määräyksiä vain viimeksi mainittuun määrään. Tässä tapauksessa verotetaan tämän määrän ylittävästä maksun osasta kunkin asianomaisen sopimusvaltion lainsäädännön mukaan, ottaen huomioon tämän sopimuksen muut määräykset.

12 artikla ROJALTI

1. Rojaltista, joka kertyy sopimusvaltiosta ja maksetaan toisessa sopimusvaltiossa asuvalle henkilölle, verotetaan vain tässä toisessa valtiossa.

2. Milloin sopimusvaltiossa asuvalla rojaltin saajalla on kiinteä toimipaikka tai kiinteä paikka muussa sopimusvaltios­ sa kuin siinä, jossa hän asuu, ja rojaltin maksamisen perusteena oleva oikeus tai omaisuus tosiasiallisesti liittyy kiinteästä toimipaikasta harjoitettuun liiketoimintaan tai kiinteästä paikasta harjoitettuun itsenäiseen ammattitoimintaan, voidaan, 1 kappaleen määräysten estämättä, rojaltista, joka kertyy sopimusvaltiosta ja maksetaan tällaiselle saajalle, verottaa 7 tai 14 artiklan määräysten mukaisesti siinä sopimusvaltiossa, jossa kiinteä toimipaikka tai kiinteä paik­ ka on.

3. Sanonnalla "rojalti" tarkoitetaan tässä artiklassa kaikkia suorituksia, jotka saadaan korvauksena kirjallisen, taiteellisen tai tieteellisen teoksen (siihen luettuina elokuvafilmi sekä radio- ja televisiolähetyksessä käytettävä filmi ja nauha) tekijänoikeuden, patentin, tavaramerkin, mallin tai muotin, piirustuksen, salaisen kaavan tai valmistusmenetelmän käyttämisestä tai käyttöoikeudesta taikka kokemusperäisestä teollis-, kaupallis- tai tieteellisluonteisesta tiedosta.

4. Jos rojaltin määrä maksajan ja saajan tai heidän molempien ja muun henkilön välisen erityisen suhteen vuoksi ylittää rojaltin maksamisen perusteena olevaan käyttöön, oikeuteen tai tietoon nähden määrän, jösta maksaja ja saaja olisivat sopineet, jollei tällaista suhdetta olisi, sovelletaan tämän artiklan määräyksiä vain viimeksi mainittuun määrään. Tässä tapauksessa verotetaan tämän määrän ylittävästä maksun osasta kunkin asianomaisen sopimusvaltion lainsäädännön mukaan, ottaen huomioon tämän sopimuksen muut määräykset.

13 artikla MYYNTIVOITTO

1. Voitosta, jonka sopimusvaltiossa asuva henkilö saa 6 ar­ tiklan 2 kappaleessa tarkoitetun ja toisessa sopimusvaltiossa olevan kiinteän omaisuuden luovutuksesta, voidaan verottaa tässä toisessa valtiossa.

21

2. Voitosta, jonka sopimusvaltiossa asuva henkilö saa 6 artiklan 4 kappaleessa tarkoitetun osakkeen tai muun osuuden luovutuksesta, voidaan verottaa slina sopimusvaltiossa, jossa kiintea omaisuus on.

3. Voitosta, joka saadaan sopimusvaltiossa olevan yrityksen toisessa sopimusvaltiossa olevan kiinteän toimipaikan liikeomaisuuteen kuuluvan irtaimen omaisuuden tai sopimusvaltiossa asuvan henkilön toisessa sopimusvaltiossa itsenäistä ammatinharjoittamista varten käytettävänä olevaan kiinteään paikkaan kuuluvan irtaimen omaisuuden luovutuksesta, voidaan verottaa tässä toisessa valtiossa. Sama koskee voittoa, joka saadaan tällaisen kiinteän toimipaikan luovutuksesta (erillisenä tai koko yrityksen mukana) tai kiinteän paikan luovutuksesta.

4. Voitosta, joka saadaan sopimusvaltiossa olevan yrityksen kansainväliseen liikenteeseen käyttämän laivan tai ilma-aluksen taikka tällaisen laivan tai ilma-aluksen käyttämiseen liittyvän irtaimen omaisuuden luovutuksesta, verotetaan vain siinä sopimusvaltiossa, jossa yrityksen tosiasiallinen johto on.

5. Voitosta, joka saadaan sopimusvaltiossa olevan yrityksen tavarankuljetukseen käyttämien konttien (niihin luettuina perävaunu ja vastaavanlainen konttien kuljetukseen tarvittava kalusto), luovutuksesta, verotetaan vain siinä sopimusval­ tiossa, jossa yrityksen tosiasiallinen johto on, paitsi milloin konttia käytetään vain toisessa sopimusvaltiossa olevien paikkojen välillä.

6. Voitosta, joka saadaan muun kuin 1-6 kappaleessa tarkoi­ tetun omaisuuden luovutuksesta, verotetaan vain siinä sopi­ musvaltiossa, jossa luovuttaja asuu.

7. Tämän artiklan 6 kappaleen määräyksen estämättä voi sopimusvaltio verottaa voitosta, jonka toisessa sopimusvaltios­ sa asuva henkilö saa ensiksi mainitussa valtiossa asuvan yhtiön osakkeen tai muun osuuden luovutuksesta, sekä voitosta,

joka saadaan muun arvopaperin luovutuksesta ja jota täman valtion verotuksessa kohdellaan samalia tavalla kuin tällaisen osakkeen tai muun osuuden luovutuksesta saatua voittoa.

14 artikla ITSENÄINEN AMMATINHARJOITTAMINEN

1. Tulosta, jonka sopimusvaltiossa asuva henkilö saa vapaan ammatln tai muun itsenäisen toiminnan harjoittamisesta, verotetaan vain tässä valtiossa. Tulosta voidaan kuitenkin verottaa toisessa sopimusvaltiossa, jos

a) hänellä on tässä toisessa sopimusvaltiossa kiinteä paikka, joka on vakinaisesti hänen käytettävänään toiminnan harjoittamiseksi, mutta vain niin suuresta tulon osasta, joka on luettava tähän kiinteään paikkaan kuuluvaksi, tai

b) hän oleskelee tässä toisessa valtiossa yhdessä jaksossa, tai useassa jaksossa yhteensä, yli 183 päivää kahdentoista kuukauden aikana, mutta vain niin suuresta tulon osasta, joka on luettava tämän jakson tai näiden jaksojen aikana harjoitettuun toimintaan.

2. Sanonta "vapaa ammatti” käsittää erityisesti itsenäisen tieteellisen, kirjallisen ja taiteellisen toiminnan, kasvatus- ja opetustoiminnan sekä sen itsenäisen toiminnan, jota lääkäri, asianajaja, insinööri, arkkitehti, hammaslääkäri ja tilintarkastaja harjoittavat.

15 artikla YKSITY1NEN PALVELUS

1. Jollei 16, 18, 19, 20 ja 21 artiklan määräyksistä muuta johdu, verotetaan palkasta, palkkiosta ja muusta sellaisesta

23 hyvityksestä, jonka sopimusvaltiossa asuva henkilö saa epäit­ senäisestä työstä, vain tässä valtiossa, jollei työtä tehdä toisessa sopimusvaltiossa. Jos työ tehdään tässä toisessa valtiossa, voidaan työstä saadusta hyvityksestä verottaa

sielia.

2. Tämän artiklan 1 kappaleen määräysten estämättä verotetaan hyvityksestä, jonka sopimusvaltiossa asuva henkilö saa toisessa sopimusvaltiossa tekemästään epäitsenäisestä työstä, vain ensiksi mainitussa valtiossa, jos

a) saaja oleskelee tässä toisessa valtiossa yhdessä jaksossa, tai useassa jaksossa yhteensä, enintään 183 päivää kahdentoista kuukauden aikana, ja

b) hyvityksen maksaa työnantaja tai se maksetaan työnantajan puolesta, joka ei asu tässä toisessa val­ tiossa, ja

c) hyvityksellä ei rasiteta kiinteää toimipaikkaa tai kiinteää paikkaa, joka työnantajalla on tässä toi­ sessa valtiossa, sekä

d) kysymys ei ole työvoiman vuokrauksesta.

3. Tämän artiklan edellä olevien määräysten estämättä verotetaan tulosta, joka saadaan epäitsenäisestä työstä, milloin työ tehdään

a) tanskalaisessa, färsaarelaisessa, suomalaisessa, islantilaisessa, norjalaisessa tai ruotsalaisessa laivassa, vain siinä sopimusvaltiossa, jonka kansallisuus laivalla on; sopimusvaltiossa olevan yrityksen niin sanotuin bareboat ehdoin rahtaama ulkomainen laiva rinnastetaan täta määräystä sovellettaessa vastaavasti tanskalaiseen, färsaarelaiseen, suomalaiseen, islantilaiseen, norjalaiseen tai ruotsalaiseen laivaan.

5 —SÖ 1989:83

b) kansainvälisessä liikenteessä olevassa ilma-aluksessa, vain siinä sopimusvaltiossa, jossa työtulon saaja asuu,

c) kalastus-, hylkeenpyynti- tai valaanpyyntialuksessa, vain siinä sopimusvaltiossa, jossa työtulon saaja asuu, myös silloin kun tulo työstä saadaan tiettynä osuutena tai osana kalastus-, hylkeenpyyn­ ti- tai valaanpyyntitoiminnan voitosta.

16 artikla JOHTAJANPALKKIO

Johtajanpalkkiosta ja muusta sellaisesta suorituksesta, jonka sopimusvaltiossa asuva henkilö saa toisessa sopimusval­ tiossa asuvan yhtiön johtokunnan tai muun sellaisen elimen jäsenenä, voidaan verottaa tässä toisessa valtiossa.

17 artikla TAITEIL1JAT JA URHEILIJAT

1. Täman sopimuksen 14 ja 15 artiklan määräysten estämättä voidaan tulosta, jonka sopimusvaltiossa asuva henkilö saa taiteilijana, kuten teatteri- tai elokuvanäyttelijänä, radiotai televisiotaiteilijana tahi muusikkona, taikka urheilija­ na, toisessa sopimusvaltiossa harjoittamastaan henkilökohtaisesta toiminnasta, verottaa tässä toisessa valtiossa.

2. Milloin tulo, joka saadaan taiteilijan tai urheilijan tässä ominaisuudessaan harjoittamasta toiminnasta, ei tule taiteilijalle tai urheilijalle itselleen vaan toiselle henkilölle, voidaan tästä tulosta, 7, 14 ja 15 artiklan määräysten estämättä, verottaa siinä sopimusvaltiossa, jossa taiteilija tai urheilija harjoittaa toimintaansa.

25 3. Täman artiklan 1 ja 2 kappaleen määräyksiä ei sovelleta tuloon, joka saadaan sopimusvaltiossa asuvan taiteilijan tai urheilijan toisessa sopimusvaltiossa harjoittamasta toiminnasta, milloin vierailu tässä toisessa valtiossa pääasiallisesti rahoitetaan ensiksi mainitun valtion julkisilla varoilla. Tässä tapauksessa tulosta verotetaan vain tässä ensiksi mainitussa valtiossa.

18 artikla ELÄKE YM.

1. Eläkkeestä ja elinkorosta, joka maksetaan sopimusvaltiosta, ja suorituksesta, joka tapahtuu sopimusvaltiosta tä­ rnan valtion sosiaalilainsäädännön mukaan, toisessa sopimus­ valtiossa asuvalle henkilölle, verotetaan vain ensiksi mainitussa valtiossa.

2. Tämän sopimuksen muiden määräysten estämättä vapautetaan elatusapu, jonka sopimusvaltiossa asuva henkilö maksaa toi­ sessa sopimusvaltiossa asuvalle puolisolle tai entiselle puolisolle tahi lapselle, verosta tässä toisessa valtiossa, mil­ loin elatusapu olisi ollut vapautettu verosta ensiksi mainitussa valtiossa, jos saaja olisi asunut siellä.

3. Sanonnalla "elinkorko" tarkoitetaan vahvistettua rahamäärää, joka määrättyinä ajankohtina joko asianomaisen elinkautena tai yksilöitynä taikka tiettynä aikana toistuvasti maksetaan ja joka perustuu velvoitukseen toimeenpanna maksut täyden raha- tai rahanarvoisen suorituksen vastikkeeksi.

19 artikla JULKINEN PALVELUS

1. Hyvityksestä (eläkettä lukuun ottamatta), jonka sopimusvaltio, sen valtiollinen osa, paikallisviranomainen tai julkisoikeudellinen laitos maksaa luonnolliseile henkilölle

työstä, joka tehdään tämän valtion, sen valtiollisen ösan, paikallisviranomaisen tai julkisoikeudellisen laitoksen palveluksessa, verotetaan vain tässä valtiossa.

2. Jos henkilö saa 1 kappaleessa tarkoitetun hyvityksen työstä, jonka hän on tehnyt muussa sopimusvaltiossa kuin mis­ t a hyvitys maksetaan, hyvityksestä verotetaan kuitenkin vain siinä valtiossa, jossa työ tehdään, jos saaja on henkilö, jo­ ka asuu tässä valtiossa ja

a) on tämän valtion kansalainen, tai

b) hänestä ei tullut tässä valtiossa asuvaa ainoastaan tämän työn tekemiseksi.

20 artikla OPISKELIJAT JA HARJOITTELIJAT

Henkilöä, joka oleskelee sopimusvaltiossa ainoastaan

a) tässä sopimusvaltiossa olevassa yliopistossa tai muussa oppilaitoksessa harjoitettavia opintoja var­ ten, tai

b) tässä sopimusvaltiossa tapahtuvaa liikealan, teollisuuden, maatalouden tai metsätalouden harjoittelua varten,

ja joka asuu tai välittömästi ennen tätä oleskelua asui toisessa sopimusvaltiossa, ei ensiksi mainitussa valtiossa veroteta rahamääristä, jotka hän saa tämän valtion ulkopuolella olevasta lähteestä elatustaan, koulutustaan tai harjoitteluaan varten.

27 21 artikla HIILIVETYESIINTYMIEN ALUSTAVAAN SELVITYSTYÖHÖN, TUTKIMISEEN TAI HYVÄKSIKÄYTTÖÖN LIITTYVÄ TOIMINTA

1. Tämän sopimuksen muiden määräysten estämättä, lukuun ottamatta 8 artiklan määräyksiä, tämän artiklan määräyksiä sovelletaan, milloin sopimusvaltiossa asuva henkilö toisessa sopimusvaltiossa harjoittaa tässä toisessa valtiossa olevien hiilivetyesiintymien alustavaan selvitystyöhön, tutkimiseen tal hyväksikäyttöön liittyvää toimintaa.

2. a) Sopimusvaltiossa asuvan henkilön, joka toisen sopimusvaltion rannikon ulkopuolella harjoittaa 1 kappaleessa tarkoitettua toimintaa, katsotaan harjoittavan täta toimintaa tässä toisessa valtiossa olevasta kiinteästä toimipaikasta tai kiinteästä paikasta.

b) Jos tällainen henkilö harjoittaa toimintaansa tutkimus- tai talteenottamisalueella, joka ulottuu tä­ man toisen valtion rannikon ulkopuolella olevasta paikasta tämän valtion maa-alueelle, eika toimintaa harjoiteta ainoastaan maa-alueella, sovelletaan vastaavasti a) kohtaa.

c) Toiminta, joka käsittää jalostamattomien hiilivetyjen kuljetukseen käytettävän putkijohdon rakentamisen tai asentamisen, taikka tällaiseen toimintaan välittömästi liittyvä rakennustyö, katsotaan harjoitetuksi tässä toisessa valtiossa olevasta kiin­ teästä toimipaikasta myös maissa tapahtuvan toiminnan osalta, milloin toiminta sisältyy hankkeeseen, joka ulottuu tämän valtion rannikon ulkopuolella olevasta paikasta tämän valtion maa-alueelle.

3. Tämän artiklan 2 kappaleen määräyksiä ei sovelleta, jos toiminta kestää yhdessä jaksossa, tai useassa jaksossa yhteensä, enintään 30 päivää kahdentoista kuukauden aikana.

4. Tämän artiklan 3 kappaleessa tarkoitettua aikaa laskettaessa pidetään toisen yrityksen kanssa etuyhteydessä olevan yrityksen harjoittamaa toimintaa sen yrityksen harjoittamana, jonka kanssa se on etuyhteydessä, jos toiminta on olennaisesti samankaltaista kuin viimeksi mainitun yrityksen harjoittama toiminta ja jos molempien yritysten toiminta koskee samaa hanketta. Yritysten katsotaan olevan etuyhteydessä keskenään, jos yritys välittömästi tai välillisesti osallistuu toisen yrityksen johtoon tai valvontaan tahi omistaa olennaisen ösan tämän yrityksen pääomasta taikka jos samat henkilöt välittö­ mästi tai välillisesti osallistuvat molempien yritysten joh­ toon tai valvontaan tahi omistavat olennaisen ösan näiden yritysten pääomasta.

5. Tulosta, jonka sopimusvaltiossa oleva yritys saa 2 kappaleen a) ja b) kohdassa tarkoitetulle toisen sopimusvaltion alueelle, jossa harjoitetaan hiilivetyesiintymien alustavaan selvitystyöhön, tutkimiseen tai hyväksikäyttöön liittyvää liiketoimintaa, tai tällaisella alueella laivalla tai ilmaaluksella suoritetusta henkilöstön tai tarvikkeiden kuljetuksesta tahi tällaiseen toimintaan liittyvästä hinaajien, huoltoalusten tai muiden apualusten käytösta, verotetaan vain siinä sopimusvaltiossa, jossa yrityksen tosiasiallinen johto on.

6. Tämän sopimuksen 13 artiklan 4 kappaleen ja 23 artiklan 3 kappaleen määräyksiä sovelletaan voittoon, joka saadaan 5 kappaleessa tarkoitettujen laivojen, veneiden tai ilma-alusten luovutuksesta, ja varallisuuteen, joka koostuu tällaisista laivoista, veneistä tai ilma-aluksista.

7. Sopimuksen muiden määräysten estämättä noudatetaan seuraavia määräyksiä sellaisen palkan ja muun samankaltaisen hyvityksen verotuksessa, jonka sopimusvaltiossa asuva henkilö saa toisessa sopimusvaltiossa tehdystä työstä työnantajan lukuun, joka siellä harjoittaa 1 ja 2 kappaleessa tarkoitettua toimintaa:

a) Jollei b)-d) kohdan määräyksistä muuta johdu, voidaan tällaisesta hyvityksestä verottaa tässä toisessa valtiossa, mutta vain, jos työ kestää siellä yhdessä jaksossa, tai useassa jaksossa yhteensä, yli 30 päivää kahdentoista kuukauden aikana.

b) Tällaisesta hyvityksestä verotetaan vain ensiksi mainitussa sopimusvaltiossa, jos

1) työ liittyy hiilivetyesiintymän hyväksikäyttöön, joka sijaitsee sopimusvaltioiden tai sopimusvaltion ja muun valtion välisellä keskiviivalla,

2) näiden valtioiden välillä on sopimus, joka koskee esiintymän yhteistä hyväksikäyttöä, ja

3) hyväksikäyttö tapahtuu samanaikaisesti keskiviivan molemmilla puolilla.

Tämän kohdan määräyksiä sovelletaan vain, milloin sopimusvaltioiden toimivaltaiset viranomaiset ovat tehneet asiasta sopimuksen.

c) Jos työ tehdään 5 kappaleessa tarkoitetussa laivassa tai veneessä, tällaisesta hyvityksestä verote­ taan 15 artiklan 3 kappaleen a) kohdan määräysten mukaan.

d) Jos työ tehdään 5 kappaleessa tarkoitetussa ilmaaluksessa, tällaisesta hyvityksestä verotetaan vain siinä sopimusvaltiossa, jossa yrityksen tosiasiallinen johto on.

8. Sopimusvaltiossa asuva henkilö, joka harjoittaa toimintaa toisen sopimusvaltion rannikon ulkopuolella, vapautetaan verosta tässä toisessa valtiossa voiton osalta, jonka tämän

henkilön katsotaan saaneen siirrettävän porauslaitteiston tai hotellilautan siirtämisestä tämän toisen valtion ulkopuolella olevalle alueelle. Voitolla tarkoitetaan tässä kappaleessa määrää, jolia kauppa-arvo siirron tapahtuessa ylittää sen hetkisen jäännösarvon lisättynä tehdyillä poistoilla.

9. Voitosta, jonka sopimusvaltiossa asuva henkilö saa

a) sellaisen oikeuden luovutuksesta, joka käsittää tolsessa sopimusvaltiossa olevien hiilivetyesiintymien alustavan selvitystyön, tutkimisen tai hyväksikäytön, siihen luettuna oikeus tällaisiin esiintymiin olevaan osuuteen tai etuuteen, tai

b) sellaisten osakkeiden tai muiden osuuksien luovu­ tuksesta, joiden arvo kokonaan tai olennaisilta osin välittömästi tai välillisesti liittyy tällaiseen oikeuteen,

voidaan verottaa tässä tolsessa valtiossa.

22 artikla MUU TULO

1. Tulosta, jonka sopimusvaltiossa asuva henkilö saa ja jo­ ta ei käsitellä tämän sopimuksen edelia olevissa artikloissa, verotetaan vain tässä valtiossa riippumatta siitä, mista tulo kertyy.

2. Tämän artiklan 1 kappaleen määräyksiä ei sovelleta, jos tulon saaja asuu sopimusvaltiossa ja hänellä on toisessa so­ pimusvaltiossa kiinteä toimipaikka tai kiinteä paikka, sekä tulon maksamisen perusteena oleva oikeus tai omaisuus tosiasiallisesti liittyy kiinteästä toimipaikasta harjoitettuun liiketoimintaan tai kiinteästä paikasta harjoitettuun itsenäiseen ammattitoimintaan. Tässä tapauksessa sovelletaan 7 artiklan tai 14 artiklan määräyksiä. Jos kiinteään toimipaik-

kaan tai kiinteään palkkaan kuuluu 6 artiklan 2 kappaleessa tarkoitettua kiinteää omaisuutta, verotetaan kuitenkin tulosta, joka saadaan tällaisesta omaisuudesta, 6 artiklan 1, 3 ja 5 kappaleen määräysten mukaisesti.

23 artikla VARALLISUUS

1. Varallisuudesta, joka koostuu sopimusvaltiossa asuvan henkilön omistamasta 6 artiklan 2 kappaleessa tarkoitetusta ja toisessa sopimusvaltiossa olevasta kiinteästä omaisuudes­ ta, voidaan verottaa tässä toisessa valtiossa.

2. Varallisuudesta, joka koostuu sopimusvaltiossa asuvan henkilön omistamasta 6 artiklan 4 kappaleessa tarkoitetusta osakkeesta tai muusta yhtiöosuudesta, voidaan verottaa siinä sopimusvaltiossa, jossa kiinteä omaisuus on.

3. Varallisuudesta, joka koostuu kansainväliseen liikenteeseen käytetystä lalivasta tai ilma-aluksesta sekä tällaisen laivan tai ilma-aluksen käyttämiseen liittyvästä irtaimesta omaisuudesta, verotetaan vain siinä sopimusvaltiossa, jossa yrityksen tosiasiallinen johto on.

4. Varallisuudesta, joka koostuu tavarankuljetukseen käytetyistä konteista (niihin luettuina perävaunu ja vastaavanlainen konttien kuljetukseen tarvittava kalusto), verotetaan vain siinä sopimusvaltiossa, jossa yrityksen tosiasiallinen johto on, paitsi milloin konttia käytetään vain toisessa so­ pimusvaltiossa olevien paikkojen välillä.

5. Muusta sopimusvaltiossa asuvan henkilön varallisuudesta verotetaan vain tässä valtiossa riippumatta siitä, missä varallisuus on.

6. Tämän artiklan 5 kappaleen määräysten estämättä voidaan kuitenkin varallisuudesta, joka koostuu sopimusvaltiossa ole-

van yrityksen toisessa sopimusvaltiossa olevan kiinteän toimipaikan liikeomaisuuteen kuuluvasta irtaimesta omaisuudesta tal sopimusvaltiossa asuvan henkilön toisessa sopimusvaltios­ sa itsenäistä ammatinharjoittamista varten käytettävänä olevaan kiinteään paikkaan kuuluvasta irtaimesta omaisuudesta, verottaa tässä toisessa valtiossa.

7. Tämän artiklan 1-6 kappaleen määräyksiä sovelletaan so­ pimusvaltiossa vain sen suhteessa toiseen sopimusvaltioon, joka kantaa varallisuudesta yleistä veroa.

24 artikla KUOLINPESÄ

Tulosta tai varoista, joista sopimusvaltiossa asuvaa kuolinpesää verotetaan, ei saa verottaa toisessa sopimusval­ tiossa asuvaa kuolinpesän osakasta.

25 artikla KÅKSINKERTAISEN VEROTUKSEN POISTAMINEN

1. TANSKA

a) Milloin Tanskassa asuvalla henkilöllä on tuloa tai varallisuutta, jösta tämän sopimuksen määräysten mukaan voidaan verottaa toisessa sopimusvaltiossa, Tanskan on, jollei 10 artiklan 8 kappaleen toisen alakappaleen tai jäljempänä olevan b) tai c) kohdan määräyksistä muuta johdu,

1) vähennettävä tämän henkilön Tanskan tuloverosta tässä toisessa valtiossa maksettua tuloveroa vastaava määrä;

2) vähennettävä tämän henkilön Tanskan varallisuusverosta tässä toisessa valtiossa maksettua varallisuusveroa vastaava määrä.

Vähennyksen määrä ei kummassakaan tapauksessa kuitenkaan saa olla suurempi kuin se ennen vähennyksen tekemistä lasketun Tanskan tuloveron tai varallisuusveron osa, joka jakautuu sille tulolle tai sil­ le varallisuudelle, jösta voidaan verottaa tässä toisessa valtiossa.

b) Milloin Tanskassa asuvalla henkilöllä on tuloa tai varallisuutta, jösta tämän sopimuksen määräysten mukaan verotetaan vain toisessa sopimusvaltiossa, Tanska voi sisällyttää tulon tai varallisuuden verotusperusteeseen, mutta sen on vähennettävä tulon tai varallisuuden perusteella suoritettavasta Tans­ kan verosta se tuloveron tai varallisuusveron osa, joka jakautuu tästä toisesta valtiosta saadulle tu­ lolle tai siellä olevalle varallisuudelle.

c) Milloin Tanskassa asuvalla henkilöllä on tuloa, jo­ ta tarkoitetaan 15 artiklassa tai 21 artiklan 7 kappaleessa, Tanska voi sisällyttää tulon verotusperusteeseen, mutta sen on vähennettävä tulon pe­ rusteella suoritettavasta Tanskan verosta se tulo­ veron osa, joka jakautuu tästä toisesta valtiosta saadulle tulolle.

2. FÄRSAARET ’

a) Milloin Färsaarilla asuvalla henkilöllä on tuloa, jösta tämän sopimuksen määräysten mukaan voidaan verottaa toisessa sopimusvaltiossa, Färsaarten on, jollei 10 artiklan 8 kappaleen ensimäisen alakappaleen tai jäljempänä olevan b) tai c) kohdan määäryksistä muuta johdu, vähennettävä tämän henkilön Färsaarten tuloverotsa tässä toisessa valtiossa maksettua tuloveroa vastaava määrä.

Vähennyksen määrä ei kuitenkaan saa olla suurempi kuin se ennen vähennyksen tekemistä lasketun Fär-

saarten tuloveron osa, joka jakautuu sille tulolle, jösta voidaan verottaa tässä toisessa valtiossa.

b) Milloin Färsaarilla asuvalla henkilöllä on tuloa, jösta täman sopimuksen määräysten mukaan verotetaan vain toisessa sopimusvaltiossa, Färsaaret voi sisällyttää tulon verotusperusteeseen, mutta sen on vähennettävä tulon perusteella suoritettavasta Färsaarten verosta se tuloveron osa, joka jakautuu tästä toisesta valtiosta saadulle tulolle.

c) Milloin Färsaarilla asuvalla henkilöllä on toisesta sopimusvaltiosta 15 artiklassa tai 21 artiklan 7 kappaleessa tarkoitettua yksityisestä palveluksesta saatua tuloa, jösta näiden artikloiden mukaan voi­ daan verottaa tässä toisessa sopimusvaltiossa, Fär­ saaret voi sisällyttää tulon verotusperusteeseen, mutta sen on vähennettävä tulon perusteella suori­ tettavasta Färsaarten verosta se tuloveron osa, jo­ ka jakautuu tästä toisesta valtiosta saadulle tu­ lolle.

3. SUOMI

a) Milloin Suomessa asuvalla henkilöllä on tuloa tai varallisuutta, jösta tämän sopimuksen määräysten mukaan voidaan verottaa toisessa sopimusvaltiossa, Suomen on, jollei 10 artiklan 8 kappaleen kolmannen alakappaleen tai jäljempänä olevan b) tai c) kohdan määräyksistä muuta johdu,

1) vähennettävä tämän henkilön Suomen tuloverosta tässä toisessa valtiossa maksettua tuloveroa vastaava määrä;

2) vähennettävä tämän henkilön Suomen varallisuusverosta tässä toisessa valtiossa maksettua varallisuusveroa vastaava määrä.

Vähennyksen määrä ei kummassakaan tapauksessa kuitenkaan saa olla suurempl kuin se ennen vähennyksen tekemistä lasketun Suomen tuloveron tal varallisuusveron osa, joka jakautuu sille tulolle tai sil­ le varallisuudelle, jösta voidaan verottaa tässä tolsessa valtlossa.

b) Milloin Suomessa asuvalla henkilöllä on toisesta sopimusvaltiosta 15 artiklassa tai 21 artiklan 7 kappaleessa tarkoitettua yksityisestä palveluksesta saatua tuloa, jösta näiden artikloiden mukaan voi­ daan verottaa tässä toisessa sopimusvaltiossa, vapautetaan tämä tulo Suomen verosta.

c) Milloin Suomessa asuvalla henkilöllä on tuloa tai varallisuutta, jösta tämän sopimuksen määräysten mukaan verotetaan vain toisessa sopimusvaltiossa, tahl tuloa, joka edellä olevan b) kohdan mukaan on vapautettava Suomen verosta, Suomi voi sisällyttää tulon tai varallisuuden verotusperusteeseen, mutta sen on vähennettävä tulon tai varallisuuden perusteella suoritettavasta Suomen verosta se tuloveron tai varallisuusveron osa, joka jakautuu tästä toi­ sesta valtiosta saadulle tulolle tai siellä olevalle varallisuudelle.

4. ISLANTI

a) Milloin Islannissa asuvalla henkilöllä on tuloa tai varallisuutta, jösta tämän sopimuksen määräysten mukaan voidaan verottaa toisessa sopimusvaltiossa, Islannin on, jollei jäljempänä olevan b) tai c) kohdan määräyksistä muuta johdu, vapautettava tällainen tulo tai varallisuus verosta.

b) Milloin Islannissa asuvalla henkilöllä on tuloa, jösta 10 artiklan, 13 artiklan 7 kappaleen, 16 ar-

tiklan tai 21 artiklan 1-6 sekä 8 ja 9 kappaleen määräysten mukaan voidaan verottaa tolsessa sopimusvaltiossa, Islannin on, jollei 10 artiklan 8 kappaleen ensimmäisen alakappaleen määräyksistä muuta johdu, vähennettävä tämän henkilön Islannin tuloverosta tässä toisessa valtiossa maksettua tuloveroa vastaava määrä. Vähennyksen määrä ei kuitenkaan saa olla suurempi kuin se ennen vähennyksen tekemistä lasketun Islannin veron osa, joka jakautuu sille tulolle, jösta voidaan verottaa tässä toisessa valtiossa.

c) Jos Islannissa asuvan henkilön tulo tai varallisuus on sopimuksen määräysten mukaan vapautettu verosta siellä, Islanti voi kuitenkin määrätessään tämän henkilön muusta tulosta tai varallisuudesta suoritettavan Islannin veron määrää ottaa lukuun sen tu­ lon tai varallisuuden, joka on vapautettu verosta.

5. NORJA

a) Milloin Norjassa asuvalla henkilöllä on tuloa tai varallisuutta, jösta tämän sopimuksen määräysten mukaan voidaan verottaa toisessa sopimusvaltiossa, Norjan on, jollei jäljempänä olevan b) tai c) kohdan määräyksistä muuta johdu, vapautettava tällainen tulo tai varallisuus verosta.

b) Milloin Norjassa asuvalla henkilöllä on tuloa, jös­ ta 10 artiklan, 13 artiklan 7 kappaleen, 16 artik­ lan tai 21 artiklan 1-6 sekä 8 ja 9 kappaleen mää­ räysten mukaan voidaan verottaa toisessa sopimus­ valtiossa, Norjan on, jollei 10 artiklan 8 kappa­ leen ensimmäisen alakappaleen määräyksistä muuta johdu, vähennettävä tämän henkilön Norjan tulove­ rosta tässä toisessa valtiossa maksettua tuloveroa vastaava määrä. Vähennyksen määrä ei kuitenkaan saa olla suurempi kuin se ennen vähennyksen tekemistä

lasketun Norjan veron osa, joka jakautuu sille tulolle, jösta voidaan verottaa tässä toisessa valtiossa.

c) Jos Norjassa asuvan henkilön tulo tai varallisuus on sopimuksen määräysten mukaan vapautettu verosta sielia, Norja voi kuitenkin määrätessään témän hen­ kilön muusta tulosta tai varallisuudesta suoritettavan Norjan veron määrää ottaa lukuun sen tulon tai varallisuuden, joka on vapautettu verosta.

6. RUOTSI

a) Milloin Ruotsissa asuvalla henkilöllä on tuloa tai varallisuutta, jösta tämän sopimuksen määräysten mukaan voidaan verottaa toisessa sopimusvaltiossa, Ruotsin on, jollei 10 artiklan 8 kappaleen neljännen alakappaleen tai jäljempänä olevan b), c) tai d) kohdan määräyksistä muuta johdu,

1) - ottaen huomioon Ruotsin lainsäädännön määräykset (myös siinä muodossa, jonka se vastedes saattaa saada, milloin sitä muutetaan il­ man, että tässä ilmaistua yleistä periaatetta muutetaan) - vähennettävä tulosta suoritettavasta verosta tässä toisessa valtiossa maksettua tuloveroa vastaava määrä,

2) vähennettävä tämän henkilön Ruotsin varallisuusverosta tässä toisessa valtiossa maksettua varallisuusveroa vastaava määrä. Vähennyksen määrä ei kuitenkaan saa olla suurempi kuin se ennen vähennyksen tekemistä lasketun Ruotsin varallisuusveron osa, joka jakautuu sille varallisuudelle, jösta voidaan verottaa tässä toisessa valtiossa.

b) Sovellettaessa edelia olevaa a) kohtaa on, kun ruotsalaisen yrityksen Suomessa olevan kiinteän toimipaikan tulo- tai varallisuusverotuksessa Suo­ messa on erltyisen lainsäädännön nojalla myönnetty huojennus, yrityksen saaman tulon tai varallisuuden perusteella suoritettavasta Ruotsin verosta vähennettävä se tulovero tai varallisuusvero, joka olisi ollut suoritettava Suomessa, jos sellaista veronhuojennusta ei olisi myönnetty.

c) Milloin Ruotsissa asuvalla henkilöllä on toisesta sopimusvaltiosta 7 artiklassa tarkoitettua liiketuloa, 14 artiklassa tarkoitettua itsenäisestä ammatinharjoittamisesta saatua tuloa, 15 artiklassa tai 21 artiklan 7 kappaleessa tarkoitettua yksityisestä palveluksesta saatua tuloa tahi 13 artiklan 3 kap­ paleessa tarkoitettua voittoa, jösta tulosta tai voitosta nälden artikloiden mukaan voidaan verottaa tässä toisessa sopimusvaltiossa, vapautetaan tämä tulo tai voitto, edelia olevan a) kohdan määräysten estämätta, Ruotsin verosta. Tatä määräystä noudatetaan kuitenkin 7, 13 ja 14 artiklan osalta vain, jos tulo tai voitto suurimmaksi osaksi kertyy toi­ sessa sopimusvaltiossa harjoitetusta ammatti-, liike- tai teollisuustoiminnasta, joka ei käsitä arvopapereiden ja muun samankaltaisen irtaimen omaisuuden hallintaa.

d) Milloin Ruotsissa asuvalla henkilöllä on tuloa tai voittoa tahi varallisuutta, jösta tämän sopimuksen määräysten mukaan verotetaan vain toisessa sopimus­ valtiossa, tahi tuloa tai voittoa, joka edelia ole­ van c ) kohdan mukaan on vapautettava Ruotsin veros­ ta, Ruotsi voi määrätessään sitä verokantaa, jota on sovellettava muusta tulosta, voitosta tai varallisuudesta suoritettavaa Ruotsin progressiivista veroa laskettaessa, ottaa huomioon sen tulon, voiton tai varallisuuden, jösta verotetaan vain toi-

39 sessa sopimusvaltiossa, tahi sellaisen tulon tai voiton, joka vapautetaan Ruotsin verosta.

7. YHTEISET MÄÄRÄYKSET

1. Tässä artiklassa olevan sanonnan "tässä tolsessa valtlossa maksettu" katsotaan myös käsittävän sellaisen tulosta suoritettavan veron, joka on maksettu Tanskassa, Färsaarilla, Suomessa, Islannlssa, Norjassa tai Ruotsissa ja joka on siirrettävä mainittuun tolseen valtioon hyvitettäväksi sielia asianomaiselle henkilölle samasta tulosta maksettavana vero­ na.

2. Milloin sopimusvaltiossa (kotivaltio) asuvalle henkilöl­ le on toisesta sopimusvaltiosta (toimintavaltio) yksityisestä palveluksesta saatua tuloa, jösta 15 artiklan 1 kappaleen tai 21 artiklan 7 kappaleen mukaan voidaan verottaa toimintavaltiossa, kotivaltion on, tämän artiklan 1 kappaleen c) kohdan, 2 kappaleen c) kohdan, 3 kappaleen b) kohdan, 4 kappaleen a) kohdan, 5 kappaleen a) kohdan tai 6 kappaleen c) kohdan määräysten estämättä, poistettava kaksinkertainen verotus vähentämällä se vero, joka on maksettu tässä toisessa valtiossa, soveltamalla 1 kappaleen a) kohdan, 2 kappaleen a) kohdan, 3 kappaleen a) kohdan, 4 kappaleen b) kohdan, 5 kappaleen b) kohdan tai 6 kappaleen a) kohdan määräyksiä, jos kysymyksessä oleva henkilö on saanut tulon toimintavaltiossa olevasta yrityksestä tai kiinteästä toimipaikasta ja hän on tai välittömästi ennen palvelusta toimintavaltiossa on ollut

a) kotivaltiossa olevan sellaisen yrityksen palveluksessa, joka on etuyhteydessä toimintavaltiossa ole­ van yrityksn kanssa, tai

b) kotivaltiossa olevan sellaisen yrityksen palveluksessa, johon tämä kiinteä toimipaikka kuuluu.

Tämän artiklan 1 kappaleen c) kohdan, 2 kappaleen c) kohdan, 3 kappaleen b) kohdan, 4 kappaleen a) kohdan, 5 kap-

paleen a) kohdan tai 6 kappaleen c) kohdan määräyksiä sovelletaan kuitenkin, sen estämättä mita edellisessä alakappaleessa on määrätty, jos kysymyksessä oleva henkilö voi näyttää, etta

a) han työskentelyn vuoksi on oleskellut toimintavaltlossa kysymyksessä olevana verovuonna yhtäjaksoisestl yli kolmén kuukauden ajan, tai

b) työ toimintavaltiossa on tehty tassa valtiossa olevalle yritykselle tai sielia olevalle kiinteälle toimipaikalle tai vastaavasti kustannuksilla on rasitettu tata yritystä tai toimipaikkaa.

26 artikla YLEISET VEROTUSMÄÄRÄYKSET

1. Tulosta, jonka sopimusvaltiossa asuva henkilö saa, tai varallisuudesta, joka tällaisella henkilölia on, ei saa verottaa toisessa sopimusvaltiossa, jollei verotus ole nimenomaisesti sallittu tämän sopimuksen mukaan.

2. Milloin oikeus verottaa tulosta tai varoista on sopimuk­ sen mukaan annettu toiselle sopimusvaltiolle kuin sille, jos­ sa tulon saava tai varat omistava henkilö asuu, ja tämä toinen valtio lainsäädäntönsä johdosta ei verotuksessa ota lukuun tuloa tai varoja kokonaisuudessaan tai ottaa tulon tai varat lukuun vain progressionkorotuksessa tai muussa veron laskennassa, verotetaan tulosta tai varoista vain siinä sopi­ musvaltiossa, jossa henkilö asuu.

3. Milloin oikeus verottaa 14 artiklan 1 kappaleen sekä 15 artiklan 2 kappaleen ja 3 kappaleen b) ja c) kohdan mukaan tulosta, jonka sopimusvaltiossa asuva henkilö saa, on sopi­ muksen mukaan annettu vain tälle valtiolle, voidaan tulosta verottaa toisessa sopimusvaltiossa, jollei tulosta voida ve­ rottaa ensiksi mainitussa valtiossa tämän valtion lainsäädännön johdosta.

41 27 artikla SYRJINTÄKIELTO

1. Sopimusvaltion kansalainen ei toisessa sopimusvaltiossa saa joutua sellaisen verotuksen tai siihen liittyvän velvoituksen kohteeksi, joka on muunlainen tai raskaampi kuin verotus tai siihen liittyvä velvoitus, jonka kohteeksi tämän toisen valtion kansalainen samoissa olosuhteissa joutuu tai saattaa joutua. Tämän sopimuksen 1 artiklan määräysten estämättä sovelletaan tätä määräystä myös henkilöön, joka ei asu sopimusvaltiossa tai useissa sopimusvaltioissa.

2. Verotus, joka kohdistuu sopimusvaltiossa asuvan yrityksen tai henkilön toisessa sopimusvaltiossa olevaan kiinteään toimipaikkaan tai kiinteään paikkaan, ei tässä toisessa valtiossa saa olla epäedullisempi kuin verotus, joka kohdistuu tässä toisessa valtiossa asuvaan samanlaista toimintaa harjoittavaan yritykseen tai henkilöön.

Tämän määräyksen ei katsota velvoittavan sopimusvaltiota myöntämään toisessa sopimusvaltiossa asuvalle henkilölle sellaista henkilökohtaista vähennystä verotuksessa, vapautusta verosta tai alennusta veroon siviilisäädyn taikka perheen huoltovelvollisuuden johdosta, joka myönnetään ensiksi mainitussa valtiossa asuvalle henkilölle. Määräys ei myöskään tuota oikeutta saada sopimusvaltiossa toimitettavassa verotuk­ sessa vähennystä tai oikeutta saada siellä vapautusta verosta toisessa sopimusvaltiossa asuvalle yhtiölle suoritetun osingon tai muun maksun perusteella.

Ensimmäisen alakappaleen määräys ei myöskään estä sopimusvaltioita verottamasta tuloa, jonka kiinteä toimipaikka saa, tämän valtion oman lainsäädännön mukaan, jos kiinteä toimipaikka kuuluu toisessa sopimusvaltiossa olevalle osakeyhtiölle tai siihen verrattavalle yhtiölle. Verotuksen on kuitenkin vastattava verotusta, joka kohdistuu ensiksi mainitussa sopimusvaltiossa asuvan osakeyhtiön tai siihen verrattavan yhtiön ennen jaetun voiton perusteella myönnettävän vähennyksen tekemistä laskettuun tuloon.

3. Muussa kuin sellaisessa tapauksessa, jossa 9 artiklan 1 kappaleen, 11 artiklan 4 kappaleen tai 12 artiklan 4 kappaleen määräyksiä sovelletaan, ovat korko, rojalti ja muu maksu, jotka sopimusvaltiossa oleva yritys suorittaa toisessa sopimusvaltiossa asuvalle henkilölle, vähennyskelpoisia tämän yrityksen verotettavaa tuloa määrättäessä samoin ehdoin kuin maksu ensiksi mainitussa valtiossa asuvalle henkilölle. Samoin on sopimusvaltiossa olevan yrityksen velka toisessa so­ pimusvaltiossa asuvalle henkilölle vähennyskelpoinen tämän yrityksen verotettavaa varallisuutta määrättäessä samoin eh­ doin kuin velka ensiksi mainitussa valtiossa asuvalle henki­ lölle.

4. Sopimusvaltiossa oleva yritys, jonka pääoman toisessa sopimusvaltiossa tai useissa toisissa sopimusvaltioissa asuva henkilö tai siellä asuvat henkilöt välittömästi tai välillisesti joko kokonaan tai osaksi omistavat tai jösta he t ä l l a tavoin määräävät, ei ensiksi mainitussa valtiossa saa joutua sellaisen verotuksen tai siihen liittyvän velvoituksen kohteeksi, joka on muunlainen tai raskaampi kuin verotus tai siihen liittyvä velvoitus, jonka kohteeksi ensiksi mainitussa valtiossa oleva muu samanluonteinen yritys joutuu tai saattaa joutua.

5. Tämän artiklan määräyksiä sovelletaan, 2 artiklan määräysten estämättä, kaikenlaatuisiin veroihin.

28 artikla KESKINÄINEN SOPIMUSMENETTELY

1. Jos henkilö katsoo, että sopimusvaltion tai useiden sopimusvaltioiden toimenpiteet ovat johtaneet tai johtavat ha­ nen osaltaan verotukseen, joka on tämän sopimuksen määräysten vastainen, hän voi saattaa asiansa sen sopimusvaltion toimivaltaisen viranomaisen käsiteltäväksi, jossa hän asuu tai, jos kysymyksessä on 27 artiklan 1 kappaleen soveltaminen, jonka kansalainen hän on, ilman että tämä vaikuttaa hänen oi-

keuteensa käyttää näiden valtioiden sisäisessä oikeusjärjestyksessä olevia oikeussuojakeinoja.

2. Jos toimivaltainen viranomainen havaitsee huomautuksen perustelluksi, mutta ei itse voi saada aikaan tyydyttävää ratkaisua, viranomaisen on pyrittävä toisen sopimusvaltion toimivaltaisen viranomaisen kanssa, jota asia koskee, keskinäisin sopimuksin ratkaisemaan asia siinä tarkoituksessa, et­ ta vältetään verotus, joka on sopimuksen vastainen. Jollei asia koske sitä valtiota, jonka toimivaltaisen viranomaisen käsiteltäväksi asianomainen henkilö on saattanut asian, tämän toimivaltaisen viranomaisen on siirrettäva asia sellaisen valtion toimivaltaiselle viranomaiselle, jota asia koskee.

3. Jos sopimusvaltioiden välillä syntyy vaikeuksia tai epätietoisuutta sopimuksen tulkinnassa tai soveltamisessa, näi­ den valtioiden toimivaltaisten viranomaisten on neuvoteltava keskenään kysymyksen ratkaisemiseksi erityisin sopimuksin. Sopimusvaltioiden toimivaltaiset viranomaiset voivat myös neuvotella keskenään kaksinkertaisen verotuksen poistamiseksi sellaisissa tapauksissa, joita sopimus ei käsitä, tai sellaisten kysymysten ratkaisemiseksi erityisin sopimuksin, jot­ ka, olematta säänneltyjä sopimuksessa, voivat veron laskemisessa asianomaisissa valtiolssa noudatettujen periaatteiden erilaisuuden johdosta tai mulsta syistä ilmaantua 2 artiklassa tarkoitettujen verojen osalta.

Ennen kuin tehdään päätös kysymyksessä, jota ensimmäisessä alakappaleessa tarkoitetaan, on siinä tarkoitettujen neuvottelujen tulokset mahdollisimman plan annettava tiedoksi muiden sopimusvaltioiden toimivaltaisille viranomaisille. Jos sopimusvaltion toimivaltainen viranomainen katsoo, etta kaikkien sopimusvaltioiden toimivaltaisten viranomaisten on neu­ voteltava keskenään, on ensiksi mainitun sopimusvaltion toi­ mivaltaisen viranomaisen pyynnOstä tällaiset neuvottelut käytävä viivytyksettä.

29 artikla DIPLOMAATTISTEN EDUSTUSTOJEN TAI KONSULIEDUSTUSTOJEN JÄSENET

Tärnö soplmus ei vaikuta niihin verotuksellisiin erioikeuksiin, jotka kansainvälisen oikeuden yleisten sääntöjen tai erityisten sopimusten määräysten mukaan myönnetään diplomaattisten edustustojen tai konsuliedustustojen jäsenille.

30 artikla ALUEELLINEN LAAJENTAMINEN

1. Tämä sopimus voidaan ulottaa, joko sellaisenaan tai tarpeellisin muutoksin, käsittämään ne alueet, jotka on 3 artiklan 1 kappaleen a) kohdan määräysten mukaan jätetty sopimuksen soveltamisalan ulkopuolelle, edellyttäen, että sielia kannetaan samanlaisia tai pääasiallisesti samanluonteisia veroja kuin ne, joita sopimuksessa tarkoitetaan. Tällainen laajentaminen on voimassa siitä päivästä lukien sekä sellaisin muutoksin ja ehdoin, niihin luettuina lakkaamista koskevat määräykset, kuin sopimusvaltioiden välillä diplomaattiteitse tapahtuvalla noottienvaihdolla erikséen sovitaan.

2. Jos sopimus 32 artiklan mukaan lakkaa olemasta voimassa, lakkaa sopimus olemasta voimassa myös jokaisen alueen osalta, jota sopimus tämän artiklan perusteella on ulotettu koskemaan, jolle! sopimusvaltioiden välillä toisin ole sovittu.

31 artikla VOIMAANTULO

1. Tämä sopimus tulee voimaan kolmantenakymmenentenä päivänä siitä päivästä, jona kaikki sopimusvaltiot ovat ilmoittaneet Suomen ulkoasiainministeriölle sopimuksen hyväksymisestä. Suomen ulkoasiainministeriö ilmoittaa muille sopimusvaltioille näiden ilmoitusten vastaanottamisesta ja sopimuksen voimaantuloaj ankohdasta.

2. Sopimuksen tultua voimaan sen määräyksiä sovelletaan

a) lähteellä pidätettävien verojen osalta, tuloon, joka saadaan sitä vuotta, jona sopimus tulee voimaan, lähinnä seuraavan kalenterivuoden tammikuun 1 päi­ vänä tai sen jälkeen,

b) muiden tulosta suoritettavien verojen osalta, veroihin, jotka määrätään sitä vuotta, jona sopimus tulee voimaan, lähinnä seuraavan kalenterivuoden tammikuun 1 päivänä tai sen jälkeen alkavilta verovuosilta,

c) varallisuudesta suoritettavan veron osalta, varallisuuteen, jösta veroa on suoritettava sitä vuotta, jona sopimus tulee voimaan, toiseksi seuraavana kalenterivuotena tai sen jälkeen toimitettavan verotuksen perusteella.

3. Tanskan, Suomen, Islannin, Norjan ja Ruotsin välillä tu­ lo- ja varallisuusveroja koskevan kaksinkertaisen verotuksen välttämiseksi 18 päivänä helmikuuta 1987 tehtyä sopimusta lakataan soveltamasta tuloon tai varallisuuteen, johon tätä so­ pimusta 2 kappaleen mukaan sovelletaan. Ensiksi mainittu so­ pimus lakkaa olemasta voimassa sinä viimeisenä ajankohtana, jona tämä sopimus mainitun kappaleen edellä olevien määräysten mukaan tulee sovellettavaksi.

Tanskan hallituksen ja Färsaarten maakunnanhallituksen välillä kaksinkertaisen verotuksen välttämiseksi ym. 12 päi­ vänä elokuuta 1986 tehtyä sopimusta lakataan soveltamasta tu­ loon, johon täta sopimusta 2 kappaleen mukaan sovelletaan. Ensiksi mainittu sopimus lakkaa olemasta voimassa sinä vii­ meisenä ajankohtana, jona tämä sopimus mainitun kappaleen edellä olevien määräysten mukaan tulee sovellettavaksi.

32 artikla PÄÄTTYMINEN

Sopimusvaltio voi irtlsanoa sopimuksen viimeistään sellaisen kalenterivuoden kesäkuun 30 päivänä, joka alkaa vildén vuoden kuluttua sopimuksen voimaantulosta, ilmoittamalla sli­ ta kirjallisesti Suomen ulkoasiainministeriölle, joka ilmoittaa muille sopimusvaltioille sellaisen ilmoituksen vastaanottamisesta ja sen sisällön. Jos irtisanomisaikaa on noudatettu, sopimus lakkaa olemasta voimassa irtisanomisen toimittaneen valtion ja muiden sopimusvaltioiden välillä

a) lähteellä pidätettävien verojen osalta, tuloon, jo­ ka saadaan sitä vuotta, jona Suomen ulkoasiainministeriö vastaanotti irtisanomisilmoituksen, lähin­ na seuraavan kalenterivuoden tammikuun 1 päivänä tai sen jälkeen,

b) muiden tulosta suoritettavien verojen osalta, veroihin, jotka määrätään sitä vuotta, jona Suomen ulkoasiainministeriö vastaanotti irtisanomisilmoi­ tuksen, lähinnä seuraavan kalenterivuoden tammikuun 1 päivänä tai sen jälkeen alkavilta verovuosilta,

c) varallisuudesta suoritettavan veron osalta, varallisuuteen, jösta veroa on suoritettava sitä vuotta, jona Suomen ulkoasiainministeriö vastaanotti irti­ sanomisilmoituksen, toiseksi lähinnä seuraavana kalenterivuotena tai sen jälkeen toimitettavan verotuksen perusteella.

Tämän sopimuksen alkuperäiskappale talletetaan Suomen ulkoasiainministeriön huostaan, joka toimittaa siitä muille so­ pimusvaltioille oikeaksi todistetun jäljennöksen.

Tämän vakuudeksi ovat asianmukaisesti valtuutetut edustajat allekirjoittaneet tämän sopimuksen.

47 Tehty Helsingissä 12 päivänä syyskuuta 1989 yhtenä tanskan-, fäärin-, suomen-, islannin-, norjan- ja ruotsinkielisenä kappaleena, jossa ruotsin kielellä on kaksi tekstiä, toinen Suomea ja toinen Ruotsia varten, kalkklen tekstien ollessa yhtä todlstusvolmalset.

Avtal mellan de nordiska länderna för att undvika dubbelbeskattning beträffande skatter på inkomst och på förmögenhet

Danmarks regering tillsammans med Färöarnas landsstyre samt Finlands, Islands, Norges och Sveriges regeringar,

som önskar ingå ett avtal för att undvika dubbelbeskattning beträffande skatter på inkomst och på förmögenhet,

som konstaterar att i fråga om Färöarna handhavandet även i förhållande till utlandet av de sakområden som omfattas av detta avtal hör till Färöarnas s j älvstyrelsekompetens,

har kommit överens om följande:

Personer på vilka avtalet tillämpas

Detta avtal tillämpas på personer som har hemvist i en eller flera av de avtalsslutande staterna.

Artikel 2

Skatter som omfatta av avtalet

1. Detta avtal tillämpas på skatter på inkomst och på förmögenhet som påförs för envar av de avtalsslutande staternas, dess politiska underavdelningars eller lokala myndigheters räkning, oberoende av det sätt på vilket skatterna tas ut.

2. Med skatter på inkomst och på förmögenhet förstås alla skatter, som utgår på inkomst eller förmögenhet i dess helhet eller på delar av inkomst eller förmögenhet, däri inbegripet skatter på vinst på grund av överlåtelse av lös eller fast egendom samt skatter på värdestegring.

3. De för närvarande utgående skatter på vilka avtalet tillämpas är a) i Danmark 1) inkomstskatten till staten, 2) den kommunala inkomstskatten, 3) den amtskommunala inkomstskatten, 4) den särskilda inkomstskatten, 5) kyrkoskatten, 6) utdelningsskatten, 7) ränteskatten, 8) royaltyskatten, 9) skatterna enligt kolväteskattelagen, och 10) förmögenhetsskatten till staten, (i det följande benämnda "dansk skatt");

3 b) på Färöarna 1) skatten till landskassan, 2) skatten till kommunerna, 3) kyrkoskatten, 4) utdelningsskatten, och 5) royaltyskatten, (i det följande benämnda "färöisk skatt");

c) i Finland 1) den statliga inkomst- och förmögenhetsskatten, 2) kommunalskatten, 3) kyrkoskatten, och 4) källskatten, (i det följande benämnda "finsk skatt");

d) i Island 1) den statliga inkomstskatten, 2) den kommunala inkomstskatten, och 3) den statliga förmögenhetsskatten, (i det följande benämnda "isländsk skatt");

e) i Norge 1) inkomst- och förmögenhetsskatten till staten, 2) inkomst- och förmögenhetsskatten till kommunerna, 3) inkomstskatten till fylkena, 4) den gemensamma skatten till skattefördelningsfonden, 5) skatterna enligt petroleumskattelagen, och 6) avgiften till staten på ersättningar till utländska artister, (i det följande benämnda "norsk skatt");

f) i Sverige 1) den statliga inkomstskatten, däri inbegripet sjömansskatten och kupongskatten, 2) bevillningsavgiften för vissa offentliga föreställningar, 3) ersättningsskatten,

4) utskiftningsskatten, 5) vinstdelningsskatten, 6) den kommunala inkomstskatten, och 7) den statliga förmögenhetsskatten, (i det följande benämnda "svensk skatt").

4. Avtalet tillämpas också på skatter av samma eller i huvudsak likartat slag, som efter undertecknandet av avtalet påförs vid sidan av eller i stället för de för närvarande utgående skatterna. I fråga om Färöarna tillämpas avtalet dessutom på en sådan allmän skatt på förmögenhet som Färöarna kan komma att införa efter undertecknandet av avtalet. De behöriga myndigheterna i de avtalsslutande staterna skall meddela varandra de väsentliga ändringar som gjorts i respektive skattelagstiftning.

5. Avtalet tillämpas inte i fråga om någon avtalsslutande stat på särskild beskattning av vinst på lotterier och vadhållning eller på beskattning av arv och gåva.

Artikel 3

Allmänna definitioner

1. Om inte sammanhanget föranleder annat, har vid tillämpningen av detta avtal följande uttryck nedan angiven betydelse:

a) uttrycket "avtalsslutande stat" åsyftar Danmark, Finland, Island, Norge och Sverige; vid tillämpningen av detta avtal omfattar uttrycket också det i det danska riket självstyrande folksamfundet Färöarna; i den omfattning bestämmelserna i avtalet endast berör förhållandet mellan Danmark och Färöarna används

uttrycken "en del av riket" och "den andra delen av riket", alltefter sorn sammanhanget kräver;

uttrycket omfattar också varje utanför respektive stats territorialvatten beläget område, inom vilket denna stat enligt sin lagstiftning och i överensstämmelse med internationell rätt har rättigheter med avseende på utforskning och utnyttjande av naturtillgångar på havsbottnen eller i dennas underlag;

"Danmark" inbegriper inte Färöarna och Grönland; "Finland" inbegriper inte landskapet Åland i fråga om den finska kommunalskatten; "Norge" inbegriper inte Svalbard (med vilket avses även Björnön), Jan Mayen och de norska områdena ("biland") utanför Europa;

b) "person" inbegriper fysisk person, bolag och annan sammanslutning;

c) "bolag" åsyftar juridisk person eller annan som vid beskattningen behandlas såsom juridisk person;

d) "företag i en avtalsslutande stat" och "företag i annan avtalsslutande stat" åsyftar företag som bedrivs av person med hemvist i en avtalsslutande stat, respektive företag som bedrivs av person med hemvist i annan avtalsslutande stat;

e) "medborgare" åsyftar fysisk person som har medborgarskap i en avtalsslutande stat; fysisk person som är dansk medborgare och som har hemvist på Färöarna enligt lagen om hemstyre anses vid tillämpningen av avtalet endast ha medborgarskap på Färöarna; uttrycket åsyftar också juridisk person eller annan sammanslutning som bildats enligt den lagstiftning som gäller i en avtalsslutande stat;

f) "internationell trafik" åsyftar vid tillämpningen av avtalet i en avtalsslutande stat transport med skepp eller luftfartyg som används av företag som har sin verkliga ledning i annan avtalsslutande stat, utom då skeppet eller luftfartyget används uteslutande mellan platser i den förstnämnda staten;

g) "behörig myndighet" åsyftar 1) i Danmark: skatteministern, 2) på Färöarna: landsstyret, 3) i Finland: finansministeriet, 4) i Island: finansministern, 5) i Norge: finans- och tulldepartementet, 6) i Sverige: finansministern,

eller den myndighet i envar av dessa stater åt vilken uppdras att handha frågor beträffande avtalet.

2. Då en avtalsslutande stat tillämpar avtalet anses, såvida inte sammanhanget föranleder annat, varje uttryck som inte definierats i avtalet ha den betydelse som uttrycket har enligt den statens lagstiftning i fråga om sådana skatter på vilka avtalet tillämpas.

Artikel 4

Hemvist

1. Vid tillämpningen av detta avtal åsyftar uttrycket "person med hemvist i en avtalsslutande stat" person som enligt lagstiftningen i denna stat är skattskyldig där på grund av hemvist, bosättning, plats för företagsledning eller annan liknande omständighet. Uttrycket inbegriper emellertid inte person som är skattskyldig i denna stat endast för inkomst från källa i denna stat eller för förmögenhet belägen där.

2. Då på grund av bestämmelserna i stycke 1 fysisk person har hemvist i flera avtalsslutande stater, bestäms hans hemvist på följande sätt:

a) han anses ha hemvist i den stat där han har en bostad som stadigvarande står till hans förfogande; om han har en sådan bostad i flera stater, anses han ha hemvist i den stat med vilken hans personliga och ekonomiska förbindelser är starkast (centrum för levnadsintressena);

b) om det inte kan avgöras i vilken stat han har centrum för sina levnadsintressen eller om han inte i någon stat har en bostad som stadigvarande står till hans förfogande, anses han ha hemvist i den stat där han stadigvarande vistas;

c) om han stadigvarande vistas i flera stater eller om han inte vistas stadigvarande i någon av dem, anses han ha hemvist i den stat där han är medborgare;

d) om han är medborgare i flera stater eller om han inte är medborgare i någon av dem, avgör de behöriga myndigheterna i berörda avtalsslutande stater frågan genom ömsesidig överenskommelse.

3. Då på grund av bestämmelserna i stycke 1 annan person än fysisk person har hemvist i flera avtalsslutande stater, anses personen i fråga ha hemvist i den stat där den har sin verkliga ledning.

Artikel 5

Fast driftställe

1. Vid tillämpningen av detta avtal åsyftar uttrycket "fast driftställe" en stadigvarande plats för

6 - S Ö 1989:83

affärsverksamhet, från vilken ett företags verksamhet helt eller delvis bedrivs.

2. Uttrycket "fast driftställe" innefattar särskilt

a) plats för företagsledning, b) filial, c) kontor, d) fabrik, e) verkstad, och f) gruva, olje- eller gaskälla, stenbrott eller annan plats för utvinning av naturtillgångar.

3. Ett byggnads-, anläggnings-, installations- eller monteringsprojekt, eller verksamhet som består av planering, övervakning, rådgivning eller annan biträdande personalinsats i samband med sådant projekt, utgör fast driftställe men endast om projektet eller verksamheten pågår mer än tolv månader i en avtalsslutande stat.

4. Vid beräkning av den tid som avses i stycke 3 anses verksamhet, som bedrivs av ett företag som har intressegemenskap med annat företag, bedriven av det företag med vilket det har intressegemenskap, om verksamheten i väsentlig mån är av samma slag som den verksamhet som det sistnämnda företaget bedriver och båda företagens verksamhet avser samma projekt. Företag anses ha intressegemenskap, om det ena företaget direkt eller indirekt deltar i ledningen eller övervakningen av det andra företaget eller äger väsentlig del i detta företags kapital eller om samma personer direkt eller indirekt deltar i ledningen eller övervakningen av båda företagen eller äger väsentlig del i dessa företags kapital.

5. Utan hinder av föregående bestämmelser i denna artikel anses uttrycket "fast driftställe" inte innefatta

a) användningen av anordningar uteslutande för lagring-, utställning eller utlämnande av företaget tillhöriga varor,

b) innehavet av ett företaget tillhörigt varulager uteslutande för lagring, utställning eller utlämnande,

c) innehavet av ett företaget tillhörigt varulager uteslutande för bearbetning eller förädling genom annat företags försorg,

d) innehavet av stadigvarande plats för affärsverksamhet uteslutande för inköp av varor eller inhämtande av upplysningar för företaget,

e) innehavet av stadigvarande plats för affärsverksamhet uteslutande för att för företaget bedriva annan verksamhet av förberedande eller biträdande art,

f) innehavet av stadigvarande plats för affärsverksamhet uteslutande för att kombinera verksamheter som anges i punkterna a) - e) , under förutsättning att hela den verksamhet som bedrivs vid den stadigvarande platsen för affärsverksamhet på grund av denna kombination är av förberedande eller biträdande art.

6. Om person, som inte är sådan oberoende representant på vilken stycke 7 tillämpas, är verksam för ett företag samt i en avtalsslutande stat har och där regelmässigt använder fullmakt att sluta avtal i företagets namn, anses detta företag - utan hinder av bestämmelserna i styckena l och 2 - ha fast driftställe i denna stat i fråga om varje verksamhet som denna person bedriver för företaget. Detta gäller dock inte, om den

verksamhet som denna person bedriver är begränsad till sådan som anges i stycke 5 och som - om den bedrevs från en stadigvarande plats för affärsverksamhet inte skulle göra denna stadigvarande plats för affärsverksamhet till fast driftställe enligt bestämmelserna i nämnda stycke.

7. Företag anses inte ha fast driftställe i en avtalsslutande stat endast på den grund att företaget bedriver affärsverksamhet i denna stat genom förmedling av mäklare, kommissionär eller annan oberoende representant, om sådan person därvid bedriver sin sedvanliga affärsverksamhet.

8. Den omständigheten att ett bolag med hemvist i en avtalsslutande stat kontrollerar eller kontrolleras av ett bolag med hemvist i annan avtalsslutande stat eller ett bolag som bedriver affärsverksamhet i annan avtalsslutande stat (antingen från fast driftställe eller på annat sätt), medför inte i och för sig att någotdera bolaget utgör fast driftställe för det andra.

Artikel 6

Inkomst av fast egendom

1. Inkomst, som person med hemvist i en avtalsslutande stat förvärvar av fast egendom (däri inbegripet inkomst av lantbruk och skogsbruk) belägen i annan avtalsslutande stat, får beskattas i denna andra stat.

2.a) Om inte bestämmelserna i punkt b) föranleder annat, har uttrycket "fast egendom" den betydelse som uttrycket har enligt lagstiftningen i den avtalsslutande stat där egendomen är belägen.

b) Uttrycket "fast egendom" inbegriper dock alltid tillbehör till fast egendom, levande och döda inventarier i lantbruk och skogsbruk, byggnader, rättigheter på vilka bestämmelserna i privaträtten om fast egendom tillämpas, nyttjanderätt till fast egendom samt rätt till föränderliga eller fasta ersättningar för nyttjandet av eller rätten att nyttja mineralförekomst, källa eller annan naturtillgång.

3. Bestämmelserna i stycke 1 tillämpas på inkomst som förvärvas genom omedelbart nyttjande, genom uthyrning eller annan användning av fast egendom.

4. Om innehav av aktier eller andra andelar i bolag, vars huvudsakliga ändamål är att inneha fast egendom, berättigar innehavaren av aktierna eller andelarna att nyttja bolaget tillhörig fast egendom, får inkomst, som förvärvas genom omedelbart nyttjande, genom uthyrning eller annan användning av sådan nyttjanderätt, beskattas i den avtalsslutande stat där den fasta egendomen är belägen.

5. Bestämmelserna i styckena 1 och 3 tillämpas också på inkomst av fast egendom som tillhör företag och på inkomst av fast egendom som används vid självständig yrkesutövning.

Artikel 7

Inkomst av rörelse

1. Inkomst av rörelse, som företag i en avtalsslutande stat förvärvar, beskattas endast i denna stat, såvida inte företaget bedriver rörelse i annan avtalsslutande stat från där beläget fast driftställe. Om företaget bedriver rörelse på sådant sätt, får företagets inkomst beskattas i denna andra stat, men endast så stor del av den som är hänförlig till det fasta driftstället.

2. Om företag i en avtalsslutande stat bedriver rörelse i annan avtalsslutande stat från där beläget fast driftställe, hänförs, om inte bestämmelserna i stycke 3 föranleder annat, i envar av de berörda avtalsslutande staterna till det fasta driftstället den inkomst som det kan antas att driftstället skulle ha förvärvat, om det varit ett fristående företag, som bedrivit verksamhet av samma eller liknande slag under samma eller liknande villkor och självständigt avslutat affärer med det företag till vilket driftstället hör.

3. Vid bestämmandet av fast driftställes inkomst medges avdrag för utgifter som uppkommit för det fasta driftstället, härunder inbegripet utgifter för företagets ledning och allmänna förvaltning, oavsett om utgifterna uppkommit i den stat där det fasta driftstället är beläget eller annorstädes.

4. I den mån inkomst hänförlig till fast driftställe brukat i en avtalsslutande stat bestämmas på grundval av en fördelning av företagets hela inkomst på de olika delarna av företaget, skall bestämmelserna i stycke 2 inte hindra att i denna avtalsslutande stat den skattepliktiga inkomsten bestäms genom sådant förfarande. Den fördelningsmetod som används skall dock vara sådan att resultatet överensstämmer med principerna i denna artikel.

5. Inkomst hänförs inte till fast driftställe endast av den anledningen att varor inköps genom det fasta driftställets försorg för företaget.

6. Vid tillämpningen av föregående stycken bestäms inkomst som är hänförlig till det fasta driftstället genom samma förfarande år från år, såvida inte goda och tillräckliga skäl föranleder annat.

7. Ingår i inkomst av rörelse inkomstslag som behandlas särskilt i andra artiklar av detta avtal, berörs bestämmelserna i dessa artiklar inte av reglerna i förevarande artikel.

Artikel 8

Sjöfart och luftfart

1. Inkomst, som företag i en avtalsslutande stat förvärvar genom användningen av skepp eller luftfartyg i internationell trafik, beskattas endast i den avtalsslutande stat där företaget har sin verkliga ledning.

2. Om företag som bedriver sjöfart har sin verkliga ledning ombord på ett skepp, anses ledningen belägen i den avtalsslutande stat där skeppets redare har hemvist.

3. Inkomst, som företag i en avtalsslutande stat förvärvar genom nyttjande, underhåll eller uthyrning av containers (däri inbegripet släpvagn och annan utrustning för transport av containers) som används för transport av gods eller varor, beskattas endast i den avtalsslutande stat där företaget har sin verkliga ledning, utom då containern används uteslutande mellan platser i annan avtalsslutande stat.

4. Bestämmelserna i styckena 1 och 3 tillämpas också på inkomst som förvärvas genom deltagande i en pool, ett gemensamt företag eller en internationell driftsorganisation.

Artikel 9

Företag med intressegemenskap

1. I fall då

a) ett företag i en avtalsslutande stat direkt eller indirekt deltar i ledningen eller övervakningen av ett företag i annan avtalsslutande stat eller äger del i detta företags kapital, eller

b) samina personer direkt eller indirekt deltar i ledningen eller övervakningen av såväl ett företag i en avtalsslutande stat som ett företag i annan avtalsslutande stat eller äger del i dessa företags kapital,

iakttas följande.

Om mellan företagen i fråga om handelsförbindelser eller finansiella förbindelser avtalas eller föreskrivs villkor, som avviker från dem som skulle ha avtalats mellan av varandra oberoende företag, får all inkomst, som utan sådana villkor skulle ha tillkommit det ena företaget men som på grund av villkoren i fråga inte tillkommit detta företag, inräknas i detta företags inkomst och beskattas i överensstämmelse därmed.

2. Då i en avtalsslutande stat uppkommer fråga som avses i stycke 1, skall behörig myndighet i annan avtalsslutande stat som berörs av frågan underrättas i syfte att överväga justering i fråga om beräkningen av inkomsten för det företag som har hemvist i sådan annan stat. När anledning därtill föreligger, kan de behöriga myndigheterna träffa skäligt avgörande om inkomstens fördelning.

Artikel 10

Dividend

1. Dividend från bolag med hemvist i en avtalsslutande stat till person med hemvist i annan avtalsslutande stat får beskattas i denna andra stat.

2. I fall då mottagare av dividend med hemvist i en avtalsslutande stat har fast driftställe eller stadigvarande anordning i annan avtalsslutande stat än den där han har hemvist samt den andel på grund av vilken dividenden betalas äger verkligt samband med rörelse som bedrivs från det fasta driftstället respektive självständig yrkesverksamhet som utövas från den stadigvarande anordningen, får, utan hinder av bestämmelserna i styckena 1 och 3, dividend från bolag med hemvist i en avtalsslutande stat till sådan mottagare beskattas i enlighet med bestämmelserna i artikel 7 respektive artikel 14 i den avtalsslutande stat där det fasta driftstället respektive den stadigvarande anordningen finns.

3. Dividend från bolag med hemvist i en avtalsslutande stat till person med hemvist i annan avtalsslutande stat får beskattas också i den avtalsslutande stat där det bolag som betalar dividenden har hemvist, enligt lagstiftningen i denna stat, men den skatt som sålunda påförs får inte överstiga 15 procent av dividendens bruttobelopp. Sådan dividend skall emellertid vara undantagen från beskattning i den förstnämnda staten om mottagaren är ett bolag (med undantag för personsammanslutning och dödsbo) som direkt äger minst 25 procent av det utbetalande bolagets kapital. Utan hinder av bestämmelserna i föregående mening i detta stycke får Färöarna emellertid också beskatta dividend från bolag med hemvist på Färöarna, enligt färöisk lagstiftning, men om mottagaren är ett bolag (med

undantag för personsammmanslutning och dödsbo) sorn direkt äger minst 25 procent av det utbetalande bolagets kapital får den skatt som sålunda påförs inte överstiga 5 procent av dividendens bruttobelopp.

4. Utan hinder av bestämmelserna i stycke 3 får isländsk skatt på dividend höjas till högst 15 procent i den mån sådan dividend dragits av från det utbetalande bolagets inkomst vid bestämmandet av isländsk skatt.

5. Utan hinder av bestämmelserna i stycke 3 får norsk skatt på dividend höjas till högst 15 procent. Denna bestämmelse gäller så länge norska bolag är berättigade till avdrag vid statsbeskattningen för utdelad vinst.

6. De behöriga myndigheterna i de avtalsslutande staterna skall träffa överenskommelse om sättet att genomföra begränsningarna enligt styckena 3-5.

Bestämmelserna i styckena 3-5 berör inte bolagets beskattning för vinst av vilken dividenden betalas.

7. Med uttrycket "dividend" förstås i denna artikel inkomst av aktier, andelsbevis eller andra rättigheter, som inte är fordringar, med rätt till andel i vinst, samt annan inkomst från bolag, som enligt lagstiftningen i den stat där det utbetalande bolaget har hemvist vid beskattningen behandlas på samma sätt som inkomst av aktier.

8. Utan hinder av bestämmelserna i stycke 1 skall dividend från bolag med hemvist i en avtalsslutande stat till bolag med hemvist i annan avtalsslutande stat än Danmark, Färöarna, Finland eller Sverige i denna andra stat vara undantagen från beskattning i den mån detta skulle ha varit fallet enligt lagstiftningen i denna andra stat, om båda bolagen hade varit hemmahörande där.

Utan hinder av bestämmelserna i stycke 1 skall dividend från bolag med hemvist i annan avtalsslutande stat än Danmark till bolag med hemvist i Danmark vara undantagen från beskattning i Danmark enligt dansk lagstiftning.

Utan hinder av bestämmelserna i stycke 1 skall dividend från bolag med hemvist i annan avtalsslutande stat än Finland till bolag med hemvist i Finland vara undantagen från beskattning i Finland, om mottagaren direkt behärskar minst 10 procent av röstetalet i det bolag som betalar dividenden.

Utan hinder av bestämmelserna i stycke 1 skall dividend från bolag med hemvist i annan avtalsslutande stat än Sverige till bolag med hemvist i Sverige vara undantagen från beskattning i Sverige i den mån dividenden skulle ha varit undantagen från beskattning enligt svensk lag om båda bolagen varit svenska bolag. Sådan skattebefrielse medges dock endast

a) om den vinst av vilken dividenden betalas i den andra avtalsslutande staten eller i någon annan stat underkastats allmän inkomstskatt för bolag, eller

b) den dividend som betalas av bolaget med hemvist i den andra avtalsslutande staten uteslutande eller så gott som uteslutande utgörs av dividend vilken detta bolag under ifrågavarande år eller tidigare år mottagit på aktier eller andelar, som bolaget innehar i ett bolag med hemvist i tredje stat, och vilken skulle ha varit undantagen från svensk skatt om de aktier eller andelar på vilka dividenden betalas hade innehafts direkt av det svenska bolaget.

I den mån beloppet av dividend, som för ett skatteår betalas av bolag med hemvist i Danmark eller på Färöarna till bolag med hemvist i annan avtalsslutande stat,

motsvaras av dividend, som det förstnämnda bolaget, direkt eller genom förmedling av juridisk person, under samma eller tidigare skatteår uppburit på aktier eller andra andelar i bolag med hemvist i tredje stat, gäller emellertid undantag från skatt i annan avtalsslutande stat enligt första avsnittet endast om

a) den dividend, som uppburits på aktierna eller andelarna i bolaget med hemvist i tredje stat, underkastats beskattning i Danmark respektive på Färöarna eller,

b) om så inte är fallet, dividenden skulle ha varit undantagen från skatt i annan avtalsslutande stat, om aktierna eller andelarna i bolaget med hemvist i tredje stat innehafts direkt av bolaget med hemvist i annan avtalsslutande stat.

I fråga om dividend från bolag med hemvist i Island till bolag med hemvist i annan avtalsslutande stat gäller undantag från beskattning i annan avtalsslutande stat enligt första avsnittet endast i den mån dividenden vid beräkning av isländsk skatt inte får dras av från det isländska bolagets inkomst.

9. Utan hinder av bestämmelserna i styckena 3-5 kan de behöriga myndigheterna i de avtalsslutande staterna komma överens om att dividend, som tillfaller i överenskommelsen namngiven institution med allmänt välgörande eller annat allmännyttigt ändamål, vilken enligt lagstiftningen i den avtalsslutande stat där institutionen har hemvist är undantagen från skatt på dividend, skall i annan avtalsslutande stat vara befriad från skatt på dividend från bolag i denna andra stat.

10. Om bolag med hemvist i en avtalsslutande stat förvärvar inkomst från annan avtalsslutande stat, får

denna andra stat inte beskatta dividend sorn bolaget betalar, utom i den mån dividenden betalas till person med hemvist i denna andra stat eller i den mån den andel på grund av vilken dividenden betalas äger verkligt samband med fast driftställe eller stadigvarande anordning i denna andra stat, och ej heller beskatta bolagets icke utdelade vinst, även om dividenden eller den icke utdelade vinsten helt eller delvis utgörs av inkomst som uppkommit i denna andra stat.

11. Uttrycket "personsammanslutning" i denna artikel avser

a) i fråga om Danmark: "interessentskab", "kommanditselskab" och "partrederi",

b) i fråga om Färöarna: "interessentskab", "kommanditselskab" och "partrederi",

c) i fråga om Finland: öppet bolag, kommanditbolag, partrederibolag och annan sammanslutning som avses i 5 § 1 mom. lagen om skatt på inkomst och förmögenhet (1240/88) i fall då dessa inte beskattas som självständiga skattesubjekt,

d) i fråga om Island: "sameignarfélög" och "samlög" som inte beskattas såsom självständiga skattesubjekt,

e) i fråga om Norge: varje sammanslutning utom "aksjeselskap",

f) i fråga om Sverige: handelsbolag, kommanditbolag och enkelt bolag i fall då dessa inte beskattas som självständiga skattesubjekt.

Artikel 11

Ränta

1. Ränta, som härrör från en avtalsslutande stat och som betalas till person med hemvist i annan avtalsslutande stat, beskattas endast i denna andra stat.

2. I fall då mottagare av ränta med hemvist i en avtalsslutande stat har fast driftställe eller stadigvarande anordning i annan avtalsslutande stat än den där han har hemvist samt den fordran för vilken räntan betalas äger verkligt samband med rörelse som bedrivs från det fasta driftstället respektive självständig yrkesverksamhet som utövas från den stadigvarande anordningen, får, utan hinder av bestämmelserna i stycke 1, ränta som härrör från en avtalsslutande stat och som betalas till sådan mottagare beskattas i enlighet med bestämmelserna i artikel 7 respektive artikel 14 i den avtalsslutande stat där det fasta driftstället respektive den stadigvarande anordningen finns.

3. Med uttrycket "ränta" förstås i denna artikel inkomst av varje slags fordran, antingen den säkerställts genom inteckning i fast egendom eller inte. Uttrycket åsyftar särskilt inkomst av värdepapper, som utfärdats av staten, och inkomst av obligationer eller debentures, däri inbegripet agiobelopp och vinster som hänför sig till sådana värdepapper, obligationer eller debentures. Straffavgift på grund av sen betalning anses inte som ränta vid tillämpningen av denna artikel.

4. Då på grund av särskilda förbindelser mellan utbetalaren och mottagaren eller mellan dem båda och annan person räntebeloppet, med hänsyn till den skuld för vilken räntan betalas, överstiger det belopp som

skulle ha avtalats mellan utbetalaren och mottagaren om sådana förbindelser inte förelegat, tillämpas bestämmelserna i denna artikel endast på sistnämnda belopp. I sådant fall beskattas överskjutande belopp enligt lagstiftningen i envar av de berörda avtalsslutande staterna med iakttagande av övriga bestämmelser i detta avtal.

Artikel 12

Rovaltv

1. Royalty, som härrör från en avtalsslutande stat och som betalas till person med hemvist i annan avtalsslutande stat, beskattas endast i denna andra % stat.

2. I fall då mottagare av royalty med hemvist i en avtalsslutande stat har fast driftställe eller stadigvarande anordning i annan avtalsslutande stat än den där han har hemvist samt den rättighet eller egendom i fråga om vilken royaltyn betalas äger verkligt samband med rörelse som bedrivs från det fasta driftstället respektive självständig yrkesverksamhet som utövas från den stadigvarande anordningen, får, utan hinder av bestämmelserna i stycke 1, royalty som härrör från en avtalsslutande stat och som betalas till sådan mottagare beskattas i enlighet med bestämmelserna i artikel 7 respektive artikel 14 i den avtalsslutande stat där det fasta driftstället respektive den stadigvarande anordningen finns.

3. Med uttrycket "royalty" förstås i denna artikel varje slags betalning som tas emot såsom ersättning för nyttjandet av eller för rätten att nyttja upphovsrätt till litterärt, konstnärligt eller vetenskapligt verk (häri inbegripet biograffilm samt film och band för radio- och televisionssändning), patent, varumärke,

mönster eller modell, ritning, hemligt recept eller hemlig tillverkningsmetod eller för upplysning om erfarenhetsrön av industriell, kommersiell eller vetenskaplig natur.

4. Då på grund av särskilda förbindelser mellan utbetalaren och mottagaren eller mellan dem båda och annan person royaltybeloppet, med hänsyn till det nyttjande, den rätt eller den upplysning för vilken royaltyn betalas, överstiger det belopp som skulle ha avtalats mellan utbetalaren och mottagaren om sådana förbindelser inte förelegat, tillämpas bestämmelserna i denna artikel endast på sistnämnda belopp. I sådant fall beskattas överskjutande belopp enligt lagstiftningen i envar av de berörda avtalsslutande staterna med iakttagande av övriga bestämmelser i detta avtal.

Artikel 13

Realisationsvinst

1. Vinst, som person med hemvist i en avtalsslutande stat förvärvar på grund av överlåtelse av sådan fast egendom som avses i artikel 6 stycke 2 och som är belägen i annan avtalsslutande stat, får beskattas i denna andra stat.

2. Vinst, som person med hemvist i en avtalsslutande stat förvärvar på grund av överlåtelse av aktie eller annan andel som avses i artikel 6 stycke 4, får beskattas i den avtalsslutande stat där den fasta egendomen är belägen.

3. Vinst på grund av överlåtelse av lös egendom, som utgör del av rörelsetillgångarna i fast driftställe, vilket ett företag i en avtalsslutande stat har i annan avtalsslutande stat, eller av lös egendom, hänförlig

till stadigvarande anordning för att utöva självständig yrkesverksamhet, som person med hemvist i en avtalsslutande stat har i annan avtalsslutande stat, får beskattas i denna andra stat. Detsamma gäller vinst på grund av överlåtelse av sådant fast driftställe (för sig eller tillsammans med hela företaget) eller av sådan stadigvarande anordning.

4. Vinst på grund av överlåtelse av skepp eller luftfartyg som används i internationell trafik av ett företag i en avtalsslutande stat eller lös egendom som är hänförlig till användningen av sådant skepp eller luftfartyg beskattas endast i den avtalsslutande stat där företaget har sin verkliga ledning.

5. Vinst på grund av överlåtelse av containers (däri inbegripet släpvagn och annan utrustning för transport av containers) som används av ett företag i en avtalsslutande stat för transport av gods eller varor beskattas endast i den avtalsslutande stat där företaget har sin verkliga ledning, utom då containern används uteslutande mellan platser i annan avtalsslutande stat.

6. Vinst på grund av överlåtelse av annan egendom än sådan som avses i styckena 1-5 beskattas endast i den avtalsslutande stat där överlåtaren har hemvist.

7. Utan hinder av bestämmelsen i stycke 6 får en avtalsslutande stat beskatta vinst som person med hemvist i annan avtalsslutande stat förvärvar på grund av överlåtelse av aktie eller annan andel i bolag med hemvist i den förstnämnda staten samt vinst på grund av överlåtelse av annat värdepapper som vid beskattningen i denna stat behandlas på samma sätt som vinst på grund av överlåtelse av sådan aktie eller annan andel.

Självständig yrkesutövning

1. Inkomst, som person med hemvist i en avtalsslutande stat förvärvar genom att utöva fritt yrke eller annan självständig verksamhet, beskattas endast i denna stat. Sådan inkomst får emellertid beskattas i annan avtalsslutande stat, om

a) han i denna andra stat har stadigvarande anordning som regelmässigt står till hans förfogande för att utöva verksamheten men endast så stor del av inkomsten som är hänförlig till denna stadigvarande anordning, eller

b) han vistas i denna andra stat under tidrymd eller tidrymder som sammanlagt överstiger 183 dagar under en tolvmånadersperiod men endast så stor del av inkomsten som är hänförlig till verksamhet som har utövats under denna tidrymd eller dessa tidrymder.

2. Uttrycket "fritt yrke" inbegriper särskilt självständig vetenskaplig, litterär och konstnärlig verksamhet, uppfostrings- och undervisningsverksamhet samt sådan självständig verksamhet som läkare, advokat, ingenjör, arkitekt, tandläkare och revisor utövar.

Artikel 15

Enskild tjänst

1. Om inte bestämmelserna i artiklarna 16, 18, 19, 20 och 21 föranleder annat, beskattas lön, arvode och annan liknande ersättning, som person med hemvist i en avtalsslutande stat uppbär på grund av anställning, endast i denna stat, såvida inte arbetet utförs i annan avtalsslutande stat. Om arbetet utförs i denna andra

stat, får ersättning som uppbärs för arbetet beskattas där.

2. Utan hinder av bestämmelserna i stycke 1 beskattas ersättning, som person med hemvist i en avtalsslutande stat uppbär för arbete som utförs i annan avtalsslutande stat, endast i den förstnämnda staten, om

a) mottagaren vistas i denna andra stat under tidrymd eller tidrymder som sammanlagt inte överstiger 183 dagar under en tolvmånadersperiod, och

b) ersättningen betalas av arbetsgivare som inte har hemvist i denna andra stat eller på dennes vägnar, och

c) ersättningen inte belastar fast driftställe eller stadigvarande anordning som arbetsgivaren har i denna andra stat, samt

d) fråga inte är om uthyrning av arbetskraft.

3. Utan hinder av föregående bestämmelser i denna artikel beskattas inkomst av arbete som utförs ombord på

a) danskt, färöiskt, finskt, isländskt, norskt eller svenskt skepp endast i den avtalsslutande stat vars nationalitet skeppet har; vid tillämpningen av denna bestämmelse likställs utländskt skepp, som befraktas på så kallad bareboat basis av ett företag i en avtalsslutande stat, med danskt, färöiskt, finskt, isländskt, norskt respektive svenskt skepp,

b) luftfartyg i internationell trafik endast i den avtalsslutande stat där den som förvärvar arbetsinkomsten har hemvist,

c) fiske-, sälfångst- eller valfångstfartyg endast i den avtalsslutande stat där den som förvärvar

arbetsinkomsten har hemvist, även då inkomsten för arbetet utgår i form av viss lott eller andel av vinsten av fiske-, sälfångst- eller valfångstverksamheten.

Artikel 16

Stvrelsearvode

Styrelsearvode och annan liknande ersättning, som person med hemvist i en avtalsslutande stat uppbär i egenskap av medlem i styrelse eller annat liknande organ i bolag med hemvist i annan avtalsslutande stat, får beskattas i denna andra stat.

Artikel 17

Artister samt idrotts- och sportutövare

1. Utan hinder av bestämmelserna i artiklarna 14 och 15 får inkomst, som person med hemvist i en avtalsslutande stat förvärvar genom sin personliga verksamhet i annan avtalsslutande stat i egenskap av artist, såsom teatereller filmskådespelare, radio- eller televisionsartist eller musiker, eller av idrotts- eller sportutövare, beskattas i denna andra stat.

2. I fall då inkomst genom verksamhet som artist eller idrotts- eller sportutövare bedriver i denna egenskap, inte tillfaller artisten eller idrotts- eller sportutövaren själv utan annan person, får denna inkomst, utan hinder av bestämmelserna i artiklarna 7, 14 och 15, beskattas i den avtalsslutande stat där artisten eller idrotts- eller sportutövaren bedriver verksamheten.

3. Bestämmelserna i styckena 1 och 2 tillämpas inte på inkomst genom verksamhet som artist eller idrotts-

eller sportutövare med hemvist i en avtalsslutande stat bedriver i annan avtalsslutande stat i fall då besöket i denna andra stat huvudsakligen bekostas av offentliga medel i den förstnämnda staten. X sådant fall beskattas inkomsten endast i denna förstnämnda stat.

Artikel 18

Pension m.m.

1. Pension och livränta som betalas från en avtalsslutande stat och utbetalning från en avtalsslutande stat enligt sociallagstiftningen i denna stat till person med hemvist i annan avtalsslutande stat beskattas endast i den förstnämnda staten.

2. Utan hinder av övriga bestämmelser i detta avtal skall underhållsbidrag, som person med hemvist i en avtalsslutande stat betalar till make eller förutvarande make eller till barn med hemvist i annan avtalsslutande stat, undantas från beskattning i denna andra stat i det fall då bidraget skulle ha undantagits från beskattning i den förstnämnda staten om mottagaren hade haft hemvist där.

3. Med uttrycket "livränta" förstås ett fastställt belopp som betalas periodiskt på fastställda tider under vederbörandes livstid eller under angiven eller fastställbar tidrymd och som utgår på grund av förpliktelse att verkställa dessa utbetalningar såsom ersättning för däremot fullt svarande vederlag i penningar eller penningars värde.

Artikel 19

Offentlig tjänst

1. Ersättning (med undantag för pension), som betalas av en avtalsslutande stat, dess politiska underavdelningar, lokala myndigheter eller offentligrättsliga institutioner till fysisk person på grund av arbete som utförs i denna stats, dess politiska underavdelningars, lokala myndigheters eller offentligsrättsliga institutioners tjänst, beskattas endast i denna stat.

2. Om ersättning som avses i stycke 1 tillfaller mottagare för arbete sorn denne utför i annan avtalsslutande stat än den från vilken ersättningen betalas, beskattas ersättningen emellertid endast i den stat där arbetet utförs, om mottagaren är person med hemvist i denna stat och

a) är medborgare i denna stat, eller

b) inte fick hemvist i denna stat uteslutande för att utföra arbetet.

Artikel 20

Studerande och praktikanter

Person som vistas i en avtalsslutande stat uteslutande för

a) studier vid universitet eller annan undervisningsanstalt i denna avtalsslutande stat, eller

b) affärs-, fiskeri-, industri-, lantbruks- eller skogsbrukspraktik i denna avtalsslutande stat,

och som har eller omedelbart före vistelsen hade hemvist i annan avtalsslutande stat, beskattas inte i den förstnämnda staten för belopp som han erhåller från

källa utanför denna stat för sitt uppehälle, sin undervisning eller utbildning.

Artikel 21

Verksamhet i samband med förberedande undersökning, utforskning eller utnyttjande av kolväteförekomster

1. Utan hinder av övriga bestämmelser i detta avtal, med undantag för bestämmelserna i artikel 8, tillämpas bestämmelserna i denna artikel i fall då person med hemvist i en avtalsslutande stat bedriver verksamhet i annan avtalsslutande stat i samband med förberedande undersökning, utforskning eller utnyttjande av kolväteförekomster belägna i denna andra stat.

2.a) Person med hemvist i en avtalsslutande stat, som utanför kusten i annan avtalsslutande stat bedriver verksamhet som avses i stycke 1, anses bedriva verksamheten från fast driftställe eller stadigvarande anordning i denna andra stat.

b) Om sådan person bedriver sin verksamhet inom utforsknings- eller utvinningsområde som sträcker sig från en plats utanför kusten i denna andra stat och in på denna stats landområde och verksamheten inte uteslutande bedrivs inom landområdet, äger punkt a) motsvarande tillämpning.

c) Verksamhet, som består av byggande eller installation av rörledning för transport av oraffinerade kolväten,' eller byggnadsarbete i direkt samband med sådan verksamhet, anses bedriven från fast driftställe i denna andra stat även i fråga om sådan verksamhet som pågår på land, när verksamheten ingår i ett projekt som sträcker sig från en plats utanför kusten i denna stat och in på denna stats landområde.

3. Bestämmelserna i stycke 2 tillämpas inte, om verksamheten pågår under tidrymd eller tidrymder som sammanlagt inte överstiger 30 dagar under en tolvmånadersperiod.

4. Vid beräkning av den tid som avses i stycke 3 anses verksamhet, som bedrivs av ett företag som har intressegemenskap med annat företag, bedriven av det företag med vilket det har intressegemenskap, om verksamheten i väsentlig mån är av samma slag som den verksamhet som det sistnämnda företaget bedriver och båda företagens verksamhet avser samma projekt. Företag anses ha intressegemenskap, om det ena företaget direkt eller indirekt deltar i ledningen eller övervakningen av det andra företaget eller äger väsentlig del i detta företags kapital eller om samma personer direkt eller indirekt deltar i ledningen eller i övervakningen av båda företagen eller äger väsentlig del i dessa företags kapital.

5. Inkomst, som företag i en avtalsslutande stat förvärvar på grund av transport av personal eller materiel med skepp eller luftfartyg till eller innanför område som avses i stycke 2 a) och b) i den andra avtalsslutande stat där affärsverksamhet bedrivs i samband med förberedande undersökning, utforskning eller utnyttjande av kolväteförekomster eller på grund av drift av bogserbåtar, försörjningsfartyg eller andra hjälpfartyg i samband med sådan verksamhet, beskattas endast i den avtalsslutande stat där företaget har sin verkliga ledning.

6. Bestämmelserna i artikel 13 stycke 4 och artikel 23 stycke 3 tillämpas på vinst på grund av överlåtelse av skepp, båtar eller luftfartyg som avses i stycke 5 respektive förmögenhet bestående av sådana skepp, båtar eller luftfartyg.

7. Utan hinder av övriga bestämmelser i avtalet gäller följande i fråga om beskattningen av lön och annan liknande ersättning som person med hemvist i en avtalsslutande stat uppbär på grund av arbete vilket utförs i annan avtalsslutande stat för arbetsgivare som bedriver sådan verksamhet som avses i styckena 1 och 2 :

a) Om inte bestämmelserna i punkterna b)-d) föranleder annat, får sådan ersättning beskattas i denna andra stat, men endast om arbetet pågår där under tidrymd eller tidrymder som sammanlagt överstiger 3 0 dagar under en tolvmånadersperiod.

b) Sådan ersättning beskattas endast i den förstnämnda avtalsslutande staten om

1) arbetet har samband med utnyttjandet av kolväteförekomster som befinner sig på mittlinjen mellan avtalsslutande stater eller mellan en avtalsslutande stat och annan stat,

2) avtal föreligger mellan dessa stater om gemensamt utnyttjande av förekomsterna, och

3) utnyttjandet sker samtidigt på båda sidor om mittlinjen.

Bestämmelserna i denna punkt tillämpas endast efter överenskommelse därom mellan de behöriga myndigheterna i de avtalsslutande staterna.

c) Om arbetet utförs ombord på skepp eller båt som avses i stycke 5, beskattas sådan ersättning enligt bestämmelserna i artikel 15 stycke 3 a ) .

d) Om arbetet utförs ombord på luftfartyg som avses i stycke 5, beskattas sådan ersättning endast i den

avtalsslutande stat där företaget har sin verkliga ledning.

8. Person med hemvist i en avtalsslutande stat som bedriver verksamhet utanför kusten i annan avtalsslutande stat är undantagen från beskattning i denna andra stat för vinst som denna person anses ha förvärvat på grund av överflyttning av flyttbar borranläggning eller hotellplattform till område utanför denna andra stat. Med vinst i detta stycke förstås belopp med vilket handelsvärdet vid tidpunkten för överflyttningen överstiger restvärdet vid denna tidpunkt med tillägg av företagna avskrivningar.

9. Vinst som person med hemvist i en avtalsslutande stat förvärvar på grund av överlåtelse av

a) rätt till förberedande undersökning, utforskning eller utnyttjande av kolväteförekomster i annan avtalsslutande stat, häri inbegripet rätt till andel i eller förmån av sådana förekomster, eller

b) aktier eller andra andelar, vilkas värde helt eller till väsentlig del, direkt eller indirekt, hänför sig till sådan rätt,

får beskattas i denna andra stat.

Artikel 22

Annan inkomst

1. Inkomst som person med hemvist i en avtalsslutande stat förvärvar och som inte behandlas i föregående artiklar i detta avtal beskattas endast i denna stat, oavsett varifrån inkomsten härrör.

2. Bestämmelserna i stycke 1 tillämpas inte om inkomsttagaren har hemvist i en avtalsslutande stat och har fast driftställe eller stadigvarande anordning i annan avtalsslutande stat samt den rättighet eller egendom i fråga om vilken inkomsten betalas äger verkligt samband med rörelse som bedrivs från det fasta driftstället respektive självständig yrkesverksamhet som utövas från den stadigvarande anordningen. I sådant fall tillämpas bestämmelserna i artikel 7 respektive artikel 14. Ingår i fast driftställe eller stadigvarande anordning fast egendom som avses i artikel 6 stycke 2 beskattas emellertid inkomst av sådan egendom med tillämpning av bestämmelserna i artikel 6 styckena 1, 3 och 5.

Artikel 23

Förmögenhet

1. Förmögenhet bestående av sådan fast egendom som avses i artikel 6 stycke 2, vilken person med hemvist i en avtalsslutande stat innehar och vilken är belägen i annan avtalsslutande stat, får beskattas i denna andra stat.

2. Förmögenhet bestående av aktie eller annan andel i bolag, som avses i artikel 6 stycke 4, vilken person med hemvist i en avtalsslutande stat innehar, får beskattas i den avtalsslutande stat där den fasta egendomen är belägen.

3. Förmögenhet bestående av skepp eller luftfartyg som används i internationell trafik samt av lös egendom som är hänförlig till användningen av sådant skepp eller luftfartyg beskattas endast i den avtalsslutande stat där företaget har sin verkliga ledning.

4. Förmögenhet bestående av containers (däri inbegripet släpvagn och annan utrustning för transport av containers) som används för transport av gods eller varor beskattas endast i den avtalsslutande stat där företaget har sin verkliga ledning, utom då containern används uteslutande mellan platser i annan avtalsslutande stat.

5. All annan förmögenhet, oavsett var denna är belägen, som person med hemvist i en avtalsslutande stat innehar, beskattas endast i denna stat.

6. Utan hinder av bestämmelserna i stycke 5 får emellertid förmögenhet bestående av lös egendom, som utgör del av rörelsetillgångarna i fast driftställe, vilket ett företag i en avtalsslutande stat har i annan avtalsslutande stat, eller av lös egendom, hänförlig till stadigvarande anordning för att utöva självständig yrkesverksamhet, som person med hemvist i en avtalsslutande stat har i annan avtalsslutande stat, beskattas i denna andra stat.

7. Bestämmelserna i styckena 1-6 tillämpas i en avtalsslutande stat endast i förhållande till annan avtalsslutande stat som tar ut allmän skatt på förmögenhet.

Artikel 24

Dödsbo

Inkomst eller tillgång som beskattas hos dödsbo med hemvist i en avtalsslutande stat, får inte beskattas hos dödsbodelägare med hemvist i annan avtalsslutande stat.

Artikel 25

Undanröjande av dubbelbeskattning

1. Danmark a) Om person med hemvist i Danmark förvärvar inkomst eller innehar förmögenhet som enligt bestämmelserna i detta avtal får beskattas i annan avtalsslutande stat, skall Danmark, såvida inte bestämmelserna i artikel 10 stycke 8 andra avsnittet eller punkt b) eller c) nedan föranleder annat,

1) från denna persons danska inkomstskatt avräkna ett belopp motsvarande den inkomstskatt som betalats i denna andra stat;

2) från denna persons danska förmögenhetsskatt avräkna ett belopp motsvarande den förmögenhetsskatt som betalats i denna andra stat.

Avräkningsbeloppet skall emellertid inte i något fall överstiga den del av den danska inkomstskatten eller förmögenhetsskatten, beräknad utan sådan avräkning, som belöper på den inkomst eller förmögenhet som får beskattas i denna andra stat.

b) Om person med hemvist i Danmark förvärvar inkomst eller innehar förmögenhet som enligt bestämmelserna i detta avtal beskattas endast i annan avtalsslutande stat, får Danmark inräkna inkomsten eller förmögeheten i beskattningsunderlaget men skall från den danska skatten på inkomsten eller förmögenheten avräkna den del av inkomstskatten respektive förmögenhetsskatten som belöper på den inkomst som uppburits från denna andra stat respektive den förmögenhet som innehas där.

c) Om person med hemvist i Danmark förvärvar inkomst som avses i artikel 15 eller artikel 21 stycke 7, får Danmark inräkna inkomsten i beskattningsunderlaget men skall från den danska skatten på inkomsten avräkna den

del av inkomstskatten som belöper på den inkomst som uppburits från denna andra stat.

2. Färöarna

a) Om person med hemvist på Färöarna förvärvar inkomst som enligt bestämmelserna i detta avtal får beskattas i annan avtalsslutande stat, skall Färöarna, såvida inte bestämmelserna i artikel 10 stycke 8 första avsnittet eller punkt b) eller c) nedan föranleder annat, från denna persons färöiska inkomstskatt avräkna ett belopp motsvarande den inkomstskatt som betalats i denna andra stat.

Avräkningsbeloppet skall emellertid inte i något fall överstiga den del av den färöiska inkomstskatten, beräknad utan sådan avräkning, som belöper på den inkomst som får beskattas i denna andra stat.

b) Om person med hemvist på Färöarna förvärvar inkomst som enligt bestämmelserna i detta avtal beskattas endast i annan avtalsslutande stat, får Färöarna inräkna inkomsten i beskattningsunderlaget men skall från den färöiska skatten på inkomsten avräkna den del av inkomstskatten som belöper på den inkomst som uppburits från denna andra stat.

c) Om person med hemvist på Färöarna från annan avtalsslutande stat förvärvar inkomst av enskild tjänst som avses i artikel 15 eller artikel 21 stycke 7 och som enligt dessa artiklar får beskattas i denna andra avtalsslutande stat, får Färöarna inräkna inkomsten i beskattningsunderlaget men skall från den färöiska skatten på inkomsten avräkna den del av inkomstskatten som belöper på den inkomst som uppburits från denna andra stat.

a) Om person med hemvist i Finland förvärvar inkomst eller innehar förmögenhet som enligt bestämmelserna i detta avtal får beskattas i annan avtalsslutande stat, skall Finland, såvida inte bestämmelserna i artikel 10 stycke 8 tredje avsnittet eller punkt b) eller c) nedan föranleder annat,

1) från denna persons finska inkomstskatt avräkna ett belopp motsvarande den inkomstskatt som betalats i denna andra stat,

2) från denna persons finska förmögenhetsskatt avräkna ett belopp motsvarande den förmögenhetsskatt som betalats i denna andra stat.

Avräkningsbeloppet skall emellertid inte i något fall överstiga den del av den finska inkomstskatten eller förmögenhetsskatten, beräknad utan sådan avräkning, som belöper på den inkomst eller förmögenhet som får beskattas i denna andra stat.

b) Om person med hemvist i Finland från annan avtalsslutande stat förvärvar inkomst av enskild tjänst som avses i artikel 15 eller artikel 21 stycke 7 och som enligt dessa artiklar får beskattas i denna andra avtalsslutande stat, skall sådan inkomst undantas från finsk skatt.

c) Om person med hemvist i Finland förvärvar inkomst eller innehar förmögenhet som enligt bestämmelserna i detta avtal beskattas endast i annan avtalsslutande stat eller förvärvar inkomst som enligt punkt b) ovan skall undantas från finsk skatt, får Finland inräkna inkomsten eller förmögenheten i beskattningsunderlaget men skall från den finska skatten på inkomsten eller

förmögenheten avräkna den del av inkomstskatten respektive förmögenhetsskatten som belöper på den inkomst som uppburits från denna andra stat respektive den förmögenhet som innehas där.

4. Island

a) Om person med hemvist i Island förvärvar inkomst eller innehar förmögenhet som enligt bestämmelserna i detta avtal får beskattas i annan avtalsslutande stat, skall Island, såvida inte bestämmelserna i punkt b) eller c) nedan föranleder annat, undanta sådan inkomst eller förmögenhet från beskattning.

b) Om person med hemvist i Island förvärvar inkomst som enligt bestämmelserna i artikel 10, artikel 13 stycke 7, artikel 16 eller artikel 21 styckena 1-6 samt 8 och 9 får beskattas i annan avtalsslutande stat, skall Island, såvida inte bestämmelserna i artikel 10 stycke 8 första avsnittet föranleder annat, från denna persons isländska inkomstskatt avräkna ett belopp motsvarande den inkomstskatt som betalats i denna andra stat. Avräkningsbeloppet skall emellertid inte överstiga den del av den isländska skatten, beräknad utan sådan avräkning, som belöper på den inkomst som får beskattas i denna andra stat.

c) Om inkomst, som person med hemvist i Island förvärvar eller förmögenhet som sådan person innehar, enligt bestämmelse i avtalet är undantagen från beskattning där, får Island likväl vid bestämmandet av beloppet av den isländska skatten på denna persons återstående inkomst eller förmögenhet beakta den inkomst eller förmögenhet som undantagits från skatt.

5. Norge

a) Om person med hemvist i Norge förvärvar inkomst eller innehar förmögenhet som enligt bestämmelserna i detta avtal får beskattas i annan avtalsslutande stat, skall Norge, såvida inte bestämmelserna i punkt b) eller c) nedan föranleder annat, undanta sådan inkomst eller förmögenhet från beskattning.

b) Om person med hemvist i Norge förvärvar inkomst som enligt bestämmelserna i artikel 10, artikel 13 stycke 7, artikel 16 eller artikel 21 styckena 1-6 samt 8 och 9 får beskattas i annan avtalsslutande stat, skall Norge, såvida inte bestämmelserna i artikel 10 stycke 8 första avsnittet föranleder annat, från denna persons norska inkomstskatt avräkna ett belopp motsvarande den inkomstskatt som betalats i denna andra stat. Avräkningsbeloppet skall emellertid inte överstiga den del av den norska skatten, beräknad utan sådan avräkning, som belöper på den inkomst som får beskattas i denna andra stat.

c) Om inkomst, som person med hemvist i Norge förvärvar eller förmögenhet som sådan person innehar, enligt bestämmelserna i avtalet är undantagen från beskattning där, får Norge likväl vid bestämmandet av beloppet av den norska skatten på denna persons återstående inkomst eller förmögenhet beakta den inkomst eller förmögenhet som undantagits från skatt.

6. Sverige

a) Om person med hemvist i Sverige förvärvar inkomst eller innehar förmögenhet som enligt bestämmelserna i detta avtal får beskattas i annan avtalsslutande stat,, skall Sverige, såvida inte bestämmelserna i artikel 10 stycke 8 fjärde avsnittet eller punkt b ) , c) eller d) nedan föranleder annat,

7 - S Ö 1989:83

1) - med Iakttagande av bestämmelserna i svensk lagstiftning (också i den lydelse den framdeles kan få genom att ändras utan att den allmänna princip som anges här ändras) - från skatten på inkomsten avräkna ett belopp motsvarande den inkomstskatt som betalats i denna andra stat,

2) från denna persons svenska förmögenhetsskatt avräkna ett belopp motsvarande den förmögenhetsskatt som betalats i denna andra stat. Avräkningsbeloppet skall emellertid inte överstiga den del av den svenska förmögenhetsskatten, beräknad utan sådan avräkning, som belöper på den förmögenhet som får beskattas i denna andra stat.

b) Vid tillämpningen av punkt a) ovan skall, då enligt särskild lagstiftning lättnad medgivits vid finsk inkomst- eller förmögenhetsbeskattning av ett svenskt företags fasta driftställe i Finland, från svensk skatt på företagets inkomst eller förmögenhet avräknas den inkomstskatt respektive förmögenhetsskatt som skulle ha utgått i Finland om sådan skattelättnad inte hade medgivits.

c) Om person med hemvist i Sverige från annan avtalsslutande stat förvärvar inkomst av rörelse som avses i artikel 7, inkomst av självständig yrkesutövning som avses i artikel 14, inkomst av enskild tjänst som avses i artikel 15 eller artikel 21 stycke 7 eller vinst som avses i artikel 13 stycke 3 vilken inkomst eller vinst enligt dessa artiklar får beskattas i denna andra avtalsslutande stat, skall, utan hinder av bestämmelserna i punkt a) ovan, sådan inkomst eller vinst undantas från svensk skatt. I fråga om artiklarna 7, 13 och 14 gäller denna bestämmelse dock endast om den övervägande delen av inkomsten eller vinsten härrör från i den andra avtalsslutande staten bedriven yrkesverksamhet, affärsverksamhet eller industriell

verksamhet, som inte utgörs av förvaltning av värdepapper och annan liknande lös egendom.

d) Om person med hemvist i Sverige förvärvar inkomst eller vinst eller innehar förmögenhet som enligt bestämmelserna i detta avtal beskattas endast i annan avtalsslutande stat eller förvärvar inkomst eller vinst som enligt punkt c) ovan skall undantas från svensk skatt, får Sverige, vid fastställandet av skattesatsen för svensk progressiv skatt på annan inkomst, vinst eller förmögenhet, beakta den inkomst, vinst eller förmögenhet som beskattas endast i den andra avtalsslutande staten eller sådan inkomst eller vinst som undantas från svensk skatt.

7. Gemensamma bestämmelser

1. Uttrycket "betalats i denna andra stat" i denna artikel anses också innefatta sådan skatt på inkomst som erlagts i Danmark, på Färöarna, i Finland, i Island, i Norge respektive i Sverige och som skall överföras till nämnda andra stat för att där gottskrivas vederbörande person som skatt på samma inkomst.

2. Om person med hemvist i en avtalsslutande stat (hemviststaten) från annan avtalsslutande stat (verksamhetsstaten) förvärvar inkomst av enskild tjänst som enligt artikel 15 stycke 1 eller artikel 21 stycke 7 får beskattas i verksamhetsstaten, skall hemviststaten utan hinder av bestämmelserna i styckena 1 c ) , 2 c ) , 3 b), 4 a ) , 5 a ) eller 6 c) i denna artikel, undanröja dubbelbeskattning genom avräkning av den skatt som betalats i denna andra stat med tillämpning av bestämmelserna i styckena l a ) , 2 a ) , 3 a ) , 4 b ) , 5 b ) eller 6 a) om personen i fråga uppburit inkomsten från företag eller fast driftställe i verksamhetsstaten och han är eller omedelbart före anställningen i verksam­ hetsstaten varit anställd i

a) företag i hemviststaten vilket är ett företag med intressegemenskap med företaget i verksamhetsstaten, eller

b) företag i hemviststaten till vilket det fasta driftstället hör.

Bestämmelserna i styckena 1 c ) , 2 c ) , 3 b ) , 4 a ) , 5 a ) eller 6 c) skall, utan hinder av vad som föreskrivs i föregående avsnitt, dock tillämpas om personen i fråga kan visa att

a) han i och för arbetet vistats i verksamhetsstaten under en sammanhängande period under skatteåret i fråga som överstiger tre månader, eller

b) arbetet i verksamhetsstaten utförts för respektive kostnaderna rätteligen har belastat företaget i denna stat eller det där belägna fasta driftstället.

Artikel 26

Allmänna beskattningsregler

1. Inkomst som person med hemvist i en avtalsslutande stat förvärvar eller förmögenhet som sådan person innehar får inte beskattas i annan avtalsslutande stat, såvida inte beskattning uttryckligen är tillåten enligt detta avtal.

2. I fall då beskattningsrätten till en inkomst eller tillgång enligt avtalet tillagts annan avtalsslutande stat än den där personen som förvärvar inkomsten eller innehar tillgången har hemvist, och denna andra stat på grund av sin lagstiftning inte medtar inkomsten eller tillgången, i sin helhet, vid beskattningen eller endast beaktar inkomsten eller tillgången för

progressionsuppräkning eller annan skatteberäkning, beskattas inkomsten eller tillgången endast i den avtalsslutande stat där personen i fråga har hemvist.

3. I fall då beskattningsrätten enligt artikel 14 stycke 1 samt artikel 15 stycke 2 och stycke 3 b) och c) till en inkomst som förvärvas av en person med hemvist i en avtalsslutande stat enligt avtalet tillagts endast denna stat får inkomsten beskattas i annan avtalsslutande stat om inkomsten inte kan beskattas i den förstnämnda staten på grund av lagstiftningen i denna stat.

Artikel 27

Förbud mot diskriminering

1. Medborgare i en avtalsslutande stat skall inte i annan avtalsslutande stat bli föremål för beskattning eller därmed sammanhängande krav som är av annat slag eller mer tyngande än den beskattning och därmed sammanhängande krav som medborgare i denna andra stat under samma förhållanden är eller kan bli underkastad. Utan hinder av bestämmelserna i artikel 1 tillämpas denna bestämmelse även på person som inte har hemvist i en eller flera av de avtalsslutande staterna.

2. Beskattningen av fast driftställe eller stadigvarande anordning, som företag eller person med hemvist i en avtalsslutande stat har i annan avtalsslutande stat, skall i denna andra stat inte vara mindre fördelaktig än beskattningen av företag eller person med hemvist i denna andra stat, som bedriver verksamhet av samma slag.

Denna bestämmelse anses inte medföra skyldighet för en avtalsslutande stat att medge person med hemvist i annan avtalsslutande stat sådant personligt avdrag vid

beskattningen, sådan skattebefrielse eller skattenedsättning på grund av civilstånd eller försörjningsplikt mot familj som medges person med hemvist i den förstnämnda staten. Bestämmelsen medför inte heller rätt att i en avtalsslutande stat erhålla avdrag vid beskattningen eller skattebefrielse för dividend eller annan utbetalning till bolag med hemvist i annan avtalsslutande stat.

Bestämmelsen i första avsnittet hindrar inte heller en avtalsslutande stat att beskatta inkomst, som fast driftställe förvärvar, enligt reglerna i denna stats egen lagstiftning, om det fasta driftstället tillhör aktiebolag eller därmed jämförligt bolag i annan avtalsslutande stat. Beskattningen skall dock motsvara den beskattning som tillämpas för aktiebolag eller därmed jämförligt bolag med hemvist i den förstnämnda avtalsslutande staten på dess inkomst, beräknad utan avdrag för utdelad vinst.

3. Utom i de fall då bestämmelserna i artikel 9 stycke 1, artikel 11 stycke 4 eller artikel 12 stycke 4 tillämpas, är ränta, royalty och annan utbetalning från företag i en avtalsslutande stat till person med hemvist i annan avtalsslutande stat avdragsgilla vid bestämmandet av den beskattningsbara inkomsten för sådant företag på samma villkor som betalning till person med hemvist i den förstnämnda staten. På samma sätt är skuld som företag i en avtalsslutande stat har till person med hemvist i annan avtalsslutande stat avdragsgill vid bestämmandet av sådant företags beskattningsbara förmögenhet på samma villkor som skuld till person med hemvist i den förstnämnda staten.

4. Företag i en avtalsslutande stat, vars kapital helt eller delvis ägs eller kontrolleras, direkt eller indirekt, av en eller flera personer med hemvist i en eller flera av de andra avtalsslutande staterna, skall

inte i den förstnämnda staten bli föremål för beskattning eller därmed sammanhängande krav som är av annat slag eller mer tyngande än den beskattning och därmed sammanhängande krav som annat liknande företag i den förstnämnda staten är eller kan bli underkastat.

5. Utan hinder av bestämmelserna i artikel 2 tillämpas bestämmelserna i förevarande artikel på skatter av varje slag och beskaffenhet.

Artikel 28

Förfarandet vid ömsesidig överenskommelse

1. Om en person anser att i en eller flera av de avtalsslutande staterna vidtagits åtgärder som för honom medför eller kommer att medföra beskattning som strider mot bestämmelserna i detta avtal, kan han, utan att detta påverkar hans rätt att använda sig av de rättsmedel som finns i dessa staters interna rättsordningar, framlägga saken för den behöriga myndigheten i den avtalsslutande stat där han har hemvist eller, om fråga är om tillämpningen av artikel 27 stycke 1, i den avtalsslutande stat där han är medborgare.

2. Om den behöriga myndigheten finner invändningen grundad men inte själv kan få till stånd en tillfredsställande lösning, skall myndigheten söka lösa frågan genom ömsesidig överenskommelse med behörig myndighet i annan avtalsslutande stat, som berörs av frågan, i syfte att undvika beskattning som strider mot avtalet. Om den stat hos vars behöriga myndighet personen i fråga har framlagt saken inte själv berörs av frågan, skall denna behöriga myndighet överlämna saken till behörig myndighet i någon av de stater som berörs av frågan.

3. Om svårigheter eller tvivelsmål uppkommer mellan avtalsslutande stater beträffande tolkningen eller tillämpningen av avtalet, skall de behöriga myndigheterna i dessa stater överlägga för att söka lösa frågan genom särskild överenskommelse. De behöriga myndigheterna i avtalsslutande stater kan även överlägga för att undanröja dubbelbeskattning i sådana fall som inte omfattas av avtalet eller för att genom särskild överenskommelse lösa frågor som, utan att vara reglerad i avtalet, på grund av olikhet i vederbörande staters principer för skattens beräkning eller av andra skäl kan uppkomma i fråga om de skatter som avses i artikel 2.

Innan beslut fattas i fråga som avses i första avsnittet, skall resultatet av överläggningar som där avses snarast delges behöriga myndigheter i övriga avtalsslutande stater. Finner behörig myndighet i en avtalsslutande stat att överläggningar bör äga rum mellan de behöriga myndigheterna i samtliga avtalsslutande stater, skall på begäran av den behöriga myndigheten i den förstnämnda avtalsslutande staten sådana överläggningar äga rum utan dröjsmål.

Artikel 29

Medlemmar av diplomatisk beskickning eller konsulat

Bestämmelserna i detta avtal berör inte de privilegier vid beskattningen som enligt folkrättens allmänna regler eller bestämmelser i särskilda överenskommelser tillkommer medlemmar av diplomatisk beskickning eller konsulat.

Artikel 30

Territoriell utvidgning

1. Detta avtal kan antingen i sin helhet eller med erforderliga ändringar utvidgas till att omfatta de områden som undantagits från avtalets tillämpningsområde enligt bestämmelserna i artikel 3 stycke 1 a ) , under förutsättning att där påförs skatter av samma eller i huvudsak likartat slag som de som avses i avtalet. Sådan utvidgning gäller från den dag och med de ändringar och villkor, häri inbegripet bestämmelser om upphörande, som kan särskilt överenskommas mellan de avtalsslutande staterna genom diplomatisk notväxling.

2. Om avtalet enligt artikel 32 upphör att gälla skall, såvida inte annat överenskommits mellan de avtalsslutande staterna, avtalet upphöra att gälla också beträffande varje område till vilket avtalet har utvidgats enligt denna artikel.

Artikel 31

Ikraftträdande

1. Detta avtal träder i kraft trettionde dagen efter den då samtliga avtalsslutande stater har meddelat det finska utrikesministeriet, att avtalet har godkänts. Det finska utrikesministeriet underrättar de övriga avtalsslutande staterna om mottagandet av dessa meddelanden och om tidpunkten för avtalets ikraftträdande.

2. Sedan avtalet trätt i kraft, tillämpas dess bestämmelser

a) i fråga om skatter som innehålls vid källan, på inkomst som förvärvas den 1 januari det kalenderår som följer närmast efter det då avtalet träder i kraft eller senare,

b) i fråga om övriga skatter på inkomst, på skatter som bestäms för skatteår som börjar den 1 januari det kalenderår som följer närmast efter det då avtalet träder i kraft eller senare,

c) i fråga om skatt på förmögenhet, på förmögenhet på vilken skatt utgår på grund av beskattning andra kalenderåret efter det då avtalet träder i kraft eller senare.

3. Avtalet den 18 februari 1987 mellan Danmark, Finland, Island, Norge och Sverige för att undvika dubbelbeskattning beträffande skatter på inkomst och på förmögenhet upphör att vara tillämpligt i fråga om inkomst eller förmögenhet på vilka förevarande avtal blir tillämpligt enligt stycke 2. Det förstnämnda avtalet upphör att gälla vid den sista tidpunkt, då förevarande avtal enligt föregående bestämmelser i nämnda stycke blir tillämpligt.

4. Avtalet den 12 augusti 1986 mellan den danska regeringen och Färöarnas landsstyre för att undvika dubbelbeskattning m.m. upphör att vara tillämpligt i fråga om inkomst på vilken förevarande avtal blir tillämpligt enligt stycke 2. Det förstnämnda avtalet upphör att gälla vid den sista tidpunkt, då förevarande avtal enligt föregående bestämmelser i nämnda stycke blir tillämpligt.

Artikel 32

Upphörande

En avtalsslutande stat kan senast den 30 juni under ett kalenderår som börjar efter utgången av en tidrymd av fem år efter dagen för ikraftträdande av avtalet uppsäga avtalet genom skriftligt meddelande härom till det finska utrikesministeriet, som underrättar de övriga

avtalsslutande staterna om mottagandet av sådant meddelande och om dess innehåll. Har uppsägningstiden iakttagits, upphör avtalet att gälla i förhållandet mellan den stat som verkställt uppsägningen och övriga avtalsslutande stater

a) i fråga om skatter som innehålls vid källan, på inkomst som förvärvas den 1 januari det kalenderår som följer närmast efter det då det finska utrikesministeriet mottog meddelandet om uppsägningen eller senare,

b) i fråga om övriga skatter på inkomst, på skatter som bestäms för skatteår som börjar den 1 januari det kalenderår som följer närmast efter det då det finska utrikesministeriet mottog meddelandet om uppsägningen eller senare,

c) i fråga om skatt på förmögenhet, på förmögenhet på vilken skatt utgår på grund av beskattning andra kalenderåret närmast efter det då det finska utrikesministeriet mottog meddelandet om uppsägningen eller senare.

Originalexemplaret till detta avtal deponeras hos det finska utrikesministeriet, som tillställer de övriga avtalsslutande staterna bestyrkta kopior därav.

Till bekräftelse härav har de vederbörligen befullmäktigade ombuden undertecknat detta avtal.

Som skedde i Helsingfors den 12 september 1989 i ett exemplar på danska, färöiska, finska, isländska, norska och svenska språken, varvid på svenska språket utfärdades två texter, en för Finland och en för Sverige, vilka samtliga texter har samma giltighet.

SAMNINGUR MILLI NORDURLANDA TIL AD KOMAST HJÅ TVtSKÖTTUN AD I>Vl ER VARPAR SKATTA A TEKJUR OG EIGNIR

Rikisstjörn Danmerkur åsamt landsstjörn Faereyja og rikisstjörnir Finnlands, Islands, Noregs og Svlfjoöar,

sem aeskja fess aö gera samning til aö komast hjå tvisköttun a6 fvl er varöar skatta ä tekjur og eignir,

sem gera sér ljöst aö fvl er Faereyjar varöar aö framkvaemd feirra måla sem samningur fessi tekur til heyrir undir sjålfsstjörnarvaldsviö Faereyja, jafnvel i samskiptum viö Gtlönd,

hafa oröiö åsåttar um eftirfarandi:

1. gr. Aöilar sem samningurinn tekur til

Samningur fessi tekur til aöila sem eru heimilisfastir i einu eöa fleiri aöildarrikjanna.

2. gr. Skattar sem samningurinn tekur til

1. Samningur fessi tekur til skatta af tekjum og eignum sem eru ålagöir vegna aöildarrikis, opinbers aöila eöa sveitarstjörnar I fvi ån tillits til fess å h v e m hått feir eru ålagöir.

2. Til skatta af tekjum og eignum teljast allir skattar sem lagöir eru å heildartekjur, heildareignir eöa å faetti tekna og eigna, far meö taldir skattar af ågoöa vegna sölu lausafjår eöa fasteigna, svo og skattar af verömaetisaukningu.

Gildandi skattar sem samningurinn tekur til eru Jpessir

a) I Danmörku: 1) tekjuskattur til rikisins; 2) tekjuötsvar til sveitarfSlaga; 3) tekjuötsvar til amta; 4) sérstakur tekjuskattur; 5) kirkjuskattur; 6) ågööahlutaskattur; 7) vaxtaskattur; 8) skattur af t>6knunum; 9) skattar samkvaemt åkvaefium kolvetnisskattalaganna (kulbrinteskatteloven); og 10) eignarskattur til rikisins (hér eftir nefndir "danskur skattur").

b) 1 Fasreyjum: 1) skattur I landssjöä; 2) ötsvar til sveitarfSlaga; 3) kirkjuskattur; 4) Sgööahlutaskattur; og 5) skattur af t>6knunum (hSr eftir nefndir "faereyskur skattur") .

c) 1 Finnlandi: 1) tekju- og eignarskattur til rikisins; 2) ötsvar til sveitarfSlaga; 3) kirkjuskattur; og 4) afdrSttarskattur (hSr eftir nefndir "finnskur skattur").

d) Ä Islandi: 1) tekjuskattur til rikisins; 2) ötsvar til sveitarfSlaga; og 3) eignarskattur til rikisins (hSr eftir nefndir "Islenskur skattur").

e) I Noregi: 1) tekju- og eignarskattur til rikisins; 2) tekju- og eignarGtsvar til sveitarfSlaga; 3) tekjuskattur til fylkjanna; 4) tekjuskattur til skattajöfnunarsjöös; 5) skattar samkvaemt äkvaeöum kolvetnisskattalaganna (petroleurasskatteloven) ; og 6) gjäld til rikisins af {pöknun til erlendra listamanna (hér eftir nefndir ”norskur skattur").

f) 1 SvIJsjöö: 1) tekjuskattur til rikisins, {>ar meö talinn sjömannaskattur og afdråttarskattur af arömiöum; 2) gjäld lagt å {sä sem koma fram I atvinnskyni til aö skemmta almenningi (bevillningsavgiften för vissa offentliga föreställningar); 3) skattur S oGthlutaöan ågoöa félaga (ersättningsskatten); 4) skattur ä Gthlutaöa eignarhlutdeild I félögum (utskiftningsskatten); 5) skattur til aö fjårmagna laun{segas joöi (vinstdelningsskatten) ; 6) tekjuGtsvar til sveitarfélaga; og 7) eignarskattur til rikisins (hér eftir nefndir "saenskur skattur”) .

4. Samningurinn tekur einnig til skatta sömu eöa svipaörar tegundar sem lagfiir veröa S eftir undirritun samnings {sessa til viöbötar eöa I staöinn fyrir gildandi skatta. Aö {sv! er Faereyjar varöar tekur samningurinn einnig til almenns skatts å eignir sem Faereyjar gaetu komiö til meö aö taka upp eftir undirritun samnings {sessa. Baer stjörnvöld I aö ildarr Ikjunum skulu gefa hvert ööru uppljsingar um meiri håttar breytingar sem geröar veröa S skattalögum hvers aöildarrlkis um sig.

5. Samningurinn tekur ekki, aö fvi er neitt aöildarrikjanna varöar, til sérstakra skatta af ägéöa af happdraetti og veömälum eöa skatta af arfi efia gjöfum.

3. gr. Almennar skilgreiningar

1. 1 samningi fessum merkja neöangreind hugtök eftirfarandi, nema annaö leiöi af samhenginu:

a) hugtakiö "aöildarriki" merkir Danmörku, Finnland, Island, Noreg og Svifjöö; viö beitingu samnings fessa tekur hugtakiö einnig til hins sjålfstjornandi fjööfélags Faereyja innan danska rlkisins; i feim tilvikum aö äkvaeöi samningsins snerta einungis samskipti milli Danmerkur og Faereyja notast hugtökin "hluti af rlkinu" og "hinn hluti rlkisins" eftir fvi sem samhengiö krefst;

hugtakiö tekur einnig til sérhvers svaeöis utan landhelgi hvers rikis j?ar sem rikiö samkvaemt löggjöf sinni og I samraemi viö J>joöarétt å rétt til rannsdknar og hagnjtingar S nSttöruauölindum S hafsbotni eöa I honum;

"Danmörk" tekur ekki til Faereyja og Graenlands; "Finnland" tekur ekki til landsvaeöisins Alands aö ]?vl er varöar finnskt Qtsvar til sveitarfélaga; "Noregur" tekur ekki til Svalbaröa (jp.m.t. Bjarnarey) , Jan Mayen og norskra svaeöa ("biland") utan Evröpu;

b) "aöili" merkir mann, félag og hvers konar önnur samtök;

c) "félag" merkir lögaöila eöa h v e m fann annan sem talinn er lögaöili aö fvl er skatta varöar;.

d) "fyrirtaeki 1 aöildarrlki" og "fyrirtaeki 1 ööru aöildarrlki" merkir annars vegar fyrirtaeki sem rekiö er af aöila, heimilisföstum i einu aöildar­ rlki og hins vegar fyrirtaeki sem rekiö er af aöila heimilisföstum i ööru aöildarrlki;

e) "rlkisborgari" merkir mann sem S rlkisfang I aöildar­ rlki; maöur sem er danskur rlkisborgari og sem hefur heimilisfesti 1 Faereyjum samkvaemt heimastjörnarlögum teist viö beitingu samningsins einungis eiga rlkisborgararétt 1 Faereyjum. Hugtakiö merkir einnig lögaöila eöa önnur samtök sem stofnaö er til samkvaemt lögum sem gilda 1 aöildarrlkinu;

f) "flutningar å al]?jööaleiöum” merkir viö beitingu samningsins 1 aöildarrlki flutninga meö skipi eöa loftfari sem notaö er af fyrirtaeki sem hefur raunverulega framkvaemdastjorn 1 ööru aöildarrlki, nema ]?vl aöeins aö skipiö eöa loftfariö sé eingöngu notaö 1 förum milli staöa 1 fyrrnefnda rlkinu;

g) "baer stjörnvöld" merkir:

1) 1 Danmörku: skattamSlarSöherra;

2) 1 Faereyjum: landsst jörnina;

3) 1 Finnlandi: fjSrmålarSöuneytiö;

4) å Islandi: fjårmålaråöherra;

5) 1 Noregi: fjårmSla- og tollaråöuneytiö;

6) 1 Svl]?j6ö: f jårmSlaråöherra;

eöa fc>aö stjörnvald 1 hverju fc>essara rlkja sem faliö er aö annast mSlefni varöandi samninginn.

2. Viö beitingu aöildarr£kis S samningnum skal, nema annaö leiöi af samhenginu, sérhvert hugtak sem ekki er skilgreint I samningnum hafa fS merkingu sem hugtakiö hefur samkvaemt löggjöf hlutaöeigandi rlkis varöandi få skatta sem samningurinn tekur til.

4. gr. Heimilisfesti

1. 1 samningi fessum merkir hugtakiö "aöili heimilisfastur £ aöildarriki" aöila sem aö lögum fess rlkis er skattskyldur far vegna heimilisfesti, bösetu, stjörnaraöseturs eöa af öörum svipuöum ästaeöum. Hugtakiö tekur fö ekki til aöila sem er skattskyldur £ fessu r£ki einungis af tekjum sem eiga uppruna sinn far eöa af eignum sem far eru.

2. hegar maöur teist heimilisfastur £ fleiri en einu aöildarr£ki samkvaemt 1. tl. skal Grskuröa um heimilisfesti hans eftir neöangreindum reglum:

a) maöur teist heimilisfastur £ fv£ r£ki far sem hann å fast heimili; eigi hann fast heimili £ fleiri rikjum teist hann heimilisfastur £ fv£ r£ki sem hann er nänast tengdur persönulega og fjårhagslega (miöstöö persönuhagsmuna);

b) ef ekki er unnt aö åkvaröa £ hvaöa r£ki maöur hefur miöstöö persönuhagsmuna sinna eöa ef hann å ekki fast heimili £ neinu r£kjanna teist hann heimilis­ fastur £ fv£ r£ki far sem hann dvelst aö jafnaöi;

c) ef maöur dvelst aö jafnaöi £ fleiri en einu r£kjanna eöa dvelst ekki aö jafnaöi £ neinu feirra teist hann heimilisfastur £ fv£ r£ki far sem hann S r£kisfang;

d) ef maöur å r£kisfang £ fleiri en einu r£kjanna eöa £ engu feirra skulu baer stjörnvöld hlutaöeigandi aöildarr£kja leysa måliö meö gagnkvaemu samkomulagi.

3. hegar aöili, annar en maöur, teist heimilisfastur i fleiri en einu aöildarriki samkvaemt 1. tl. teist hann heimilisfastur I {?vi riki t>ar sem raunveruleg f ramkvasmdast jörn hans hefur aösetur.

5. gr. Föst atvinnustö6

1. 1 samningi ]?essum merkir hugtakiö "föst atvinnustöö" fasta atvinnustofnun £>ar sem starfsemi fyrirtaekisins fer aö nokkru eöa öllu leyti fram.

2. Hugtakiö "föst atvinnustöö" merkir einkum:

a) aösetur framkvaemdastjörnar;

b) fitibu;

c) skrifstofu;

d) verksmiöju;

e) verkstaeöi;

f) nSmu, oliu- eöa gaslind, grjötnSmu eöa annan staö ]?ar sem nåttGruauöaefi eru njtt.

3. Byggingar-, mannvirkja-, samsetningar- eöa uppsetningarframkvaemd eöa starfsemi, sem felur i sér hönnun, eftirlit, rSögjöf eöa aöra aöstoö eöa framlag starfsliös I saunbandi vié slika framkvaemd, teist j?vi aöeins föst atvinnustöö aö framkvaemdin eöa starfsemin vari lengur en tölf mSnuöi I aöildarriki.

4. Viö åkvöröun Jpess timabils sem um raeöir i 3. tl. skoöast starfsemi, sem rekin er af fyrirtaeki sem tengt er ööru fyrirtaeki, vera rekin af {>vi fyrirtaeki sem Jaaö er tengt, svo f ramar lega sem starfsemin er aö verulegu leyti sams konar og sfi starfsemi sem siöarnefnda fyrirtaekiö rekur og starfsemi beggja fyrirtaekjanna tengist sömu f raunkvaemdinni. Fyrirtaeki tel jast tengd ef annaö

fyrirtaekiö tekur beint eöa öbeint flått 1 stjörn e6a yfirråöum hins fyrirtaekisins efia å verulegan hluta af f jårmagni t>ess fyrirtaekis eöa ef sömu aöilar taka beinan eöa öbeinan flått i stjörn eöa yfirråöum beggja fyrirtaekjanna eöa eiga verulegan hluta af fjårmagni fiessara fyrirtaekja.

5. brått fyrir framangreind åkvaeöi fiessarar greinar tekur hugtakié "föst atvinnustöö" ekki tils

a) nytingar aöstööu sem einskoröuö er viö geymslu, sfningu eöa afhendingu ä vörum I eigu fyrirtaekisins;

b) birgöahalds å vörum 1 eigu fyrirtaekisins sem eingöngu eru aetlaöar til geymslu, sjningar eöa afhendingar;

c) birgöahalds å vörum £ eigu fyrirtaekisins sem eingöngu eru aetlaöar til vinnslu hjä ööru fyrirtaeki;

d) fastrar atvinnustofnunar sem eingöngu er notuö viö vörukaup eöa öflun upplfsinga fyrir fyrirtaekiö;

e) fastrar atvinnustofnunar sem eingöngu er notuö til aö annast sérhverja aöra undirbGnings- eöa aöstoöarstarfsemi fyrir fyrirtaekiö;

f) fastrar atvinnustofnunar sem nftt er eingöngu til aö samhaefa starfsemi sem fellur undir stafliöi a) - e ) , enda felist öll sG starfsemi sem fram fer £ fiessari föstu atvinnustofnun vegna fiessarar samhaefingar £ undirbGnings- eöa aöstoöarstörfum.

6. Ef aöili sem ekki er ohåöur umboösaöili samkvaemt åkvaeöum 7. tl. hefur ä hendi starfsemi fyrir fyrirtaeki og hefur heimild £ aöildarr£ki til aö gera samninga fyrir fyrirtaekiö og notar hana reglulega er fyrirtaeki fietta - fsrått fyrir åkvaeöi 1. og 2. tl. taliö hafa fasta atvinnustöö £ f>v£ r£ki vegna hvers konar starf-

semi sem hann gegnir fyrir fyrirtaekiS. hetta å fö ekki vi5 ef starfsemi sem fessi aSili annast fellur undir og takmarkast af åkvaeöum 5. tl. og mundi ekki gera fessa föstu atvinnustofnun aö fastri atvinnustöS samkvaemt åkvaeSum téös töluliSar fött hön vaEri innt af hendi å fastri atvinnustofnun.

7. Fyrirtaeki teist ekki hafa fasta atvinnustöS I aSildarrlki fött faS reki får viSskipti fyrir milligöngu miölara, umboSsmanns eöa annars öhSSs umboSsaSila, svo framarlega sem fessir aSilar koma fram innan marka venjulegs atvinnurekstrar feirra.

8. bött félag sem er heimilisfast I aSildarrlki stjörni eSa sé stjörnaS af félagi sem er heimilisfast £ öSru aSildarrlki eSa félagi sem stundar atvinnurekstur i öSru aSildarrlki (annaShvort frå fastri atvinnustöS eSa ä annan hStt) leiSir faS eitt sér ekki til fess aS annaS hvort félagiS sé föst atvinnustöS hins.

6. gr. Tekjur af fasteign

1. Tekjur sem aSili heimilisfastur i aSildarrlki hefur af fasteign (far meS taldar tekjur af landbGnaSi og njtingu skögar) i ÖSru aSildarrlki må skattleggja £ s£Sarnefnda r£kinu.

2. a) HugtakiS "fasteign" hefur, nema annaS leiSi af åkvaeSum stafliSar b ) , sömu merkingu og hugtakiS hefur samkvaemt lögum fess aSildarrlkis far sem fasteignin er.

b) HugtakiS "fasteign" felur fö I öllum tilvikum I sér fylgifé meS fasteign, åhöfn og taeki sem notuS eru I landbönaSi og viS skögarnjtingu, byggingar, réttindi varSandi landeignir samkvaemt reglum einkamålaréttarins, afnotarétt af fasteign og rétt til breytilegrar eSa fastrar föknunar sem endurgjald fyrir hagn^tingu å eSa rétt til hagnjtingar å nåmum, lindum eSa öSrum nåttöruauSasfum.

3. Äkvaeöi 1. tl. gilda um tekjur af beinni hagnftingu, leigu eöa hvers konar öörum afnotum fasteignar.

4. Ef hlutabréfaeign eöa önnur hlutareign i félagi, sem hefur aö höfuömarkmiöi aö eiga fasteign, veitir eiganda hlutabréfanna eöa hlutanna rétt til aö n^ta fasteign £ eigu félagsins må skattleggja tekjur af beinum notum, leigu eöa annarri hagnftingu afnotaréttar 1 fv£ aöildarriki får sem fasteignin er.

5. Äkvaeöi 1. og 3. tl. gilda einnig um tekjur af fasteign £ eigu fyrirtaekis og um tekjur af fasteign sem hagnjtt er viö sjålfstaeöa starf semi.

7. gr. Hagnaöur af atvinnurekstri

1. Hagnaöur fyrirtaekis I aöildarr£ki af atvinnurekstri er einungis skattskyldur £ fvi r£ki nema fyrirtaekiö hafi meö höndum atvinnurekstur £ ööru aöildarr£ki frå fastri atvinnustöö far. Ef fyrirtaekiö hefur slikan atvinnurekstur meö höndum må leggja skatt å hagnaö fyrirtaekisins £ siöarnefnda rikinu, en fö einungis fann hluta hans sem stafar frå hinni föstu atvinnustöö.

2. hegar fyrirtaeki i aöildarriki hefur meö höndum atvinnu­ rekstur £ ööru aöildarriki frå fastri atvinnustöö far skal hvert aöildarriki, nema annaö leiöi af åkvaeöum 3. tl., åkvaröa föstu atvinnustööinni fann hagnaö sem aetla må aö falliö heföi £ hennar hlut ef hön heföi veriö sérstakt og sjålfstaett fyrirtaeki sem heföi meö höndum sams konar eöa svipaöan atvinnurekstur viö sömu eöa svipaöar aöstaeöur og kaemi sjålfstaett fram I skiptum viö fyrirtaeki faö sem hön er föst atvinnustöö fyrir.

3. Viö åkvöröun hagnaöar fastrar atvinnustöövar skal leyfa sem frådrått ötgjöld sem leiöa af fv£ aö hön er föst atvinnustöö, far meö talinn kostnaö viö framkvaemdastjörn og venjulegan stjörnunarkostnaö, hvort heldur kostnaöurinn er til oröinn £ fvi rfki far sem fasta atvinnustööin er eöa annars staöar.

4. Aö Jivi leyti sem venja hefur veriö 1 aöildarrlki aö åkvaröa hagnaö fastrar atvinnustöövar å grundvelli skiptingar heildarhagnaöar fyrirtaekisins å hina Jmsu hluta J>ess, skal ekkert 1 åkvaeöum 2. tl. Gtiloka Jiaö aöildarrlki frå Jivi aö åkvaröa skatt­ sky Idan hagnaö meö Jieim haetti. Aöferö sG sem notuö er viö skiptinguna skal samt sem åöur vera silk aö niöurstaöan veröi £ samraemi viö meginreglur Jpessarar greinar.

5. Engan hagnaö skal telja fastri atvinnustöö eingöngu vegna vörukaupa hennar fyrir fyrirtaekiö.

6. Viö beitingu åkvaeöa framangreindra töluliöa skal hagnaöur sem talinn er fastri atvinnustöö åkvaröast eftir soimi reglum frå åri til års nema fullnaeg jandi åstaeöa sé til annars.

7. hegar hagnaöur af atvinnurekstri felur 1 sér tekjur sem sérstök åkvaeöi eru um 1 börum greinum samnings f>essa skulu åkvaeöi t>essarar greinar ekki hafa åhrif å gildi ]?eirra åkvaeöa.

8 . g r . Siqlinqar oq loftferöir

1. Hagnaöur fyrirtaekis 1 aöildarrlki af rekstri skipa eöa loftfara 1 flutningum å alf)jööaleiöum skal einungis skattlagöur 1 ]?vl aöildarrlki ]?ar sem raunveruleg framkvaemdastjörn fyrirtaekisins hefur aösetur.

2. Ef aösetur raunverulegrar framkvaemdastjörnar Gtgeröarfyrirtaekis er um borö 1 skipi skal telja aösetur hennar vera 1 t>vl aöildarrlki t>ar sem Gtgeröarmaöur skipsins er heimilisfastur.

3. Hagnaöur fyrirtaekis 1 aöildarrlki af notkun, viöhaldi eöa Gtleigu gärna (]?.m.t. dråttarvagn og annar GtbGnaöur til flutnings å gåmum) sem notaöir eru til flutnings å efni eöa vörum skal einungis skattlagöur 1 Jivi aöildarrlki Jaar sem raunveruleg fram­ kvaemdast jörn fyrirtaekisins hefur aösetur, nema gåmarnir séu eingöngu notaöir milli staöa 1 ööru aöildarrlki.

4. Åkvaeöi 1. og 3. tl. eiga einnig viö um hagnaö sem hl^st af l?Stttöku I rekstrarsamvinnu ("pool"), sameiginlegu fyrirtaeki eöa aljpjöölegum rekstrarsamtökum.

9. g r . Tengd fyrirtaeki

1. hegar:

a) fyrirtaeki i aöildarrlki tekur beinan eöa öbeinan ]?Stt I stj6rn eöa yfirrSöum fyrirtaekis I ööru aöildarrlki eöa S hluta af fjSrmagni £>ess, eöa

b) sömu aöilar taka beinan eöa öbeinan ]?Stt I stjörn eöa yfirrSöum fyrirtaekis I aöildarrlki, svo og fyrirtaekis i ööru aöildarrlki, eöa eiga hluta af fjSrmagni Jpeirra

skulu eftirfarandi Skvaeöi gilda:

Ef hlutaöeigandi fyrirtaeki semja eöa Skveöa skilmSla um innbyröis samband sitt S viöskipta- eöa fjSrmSlasviöinu sem eru frSbrugönir £>vl sem vaeri ef fyritaekin vaeru hvort ööru ohSö mS telja allan hagnaö, sem Sn £>essara skilmSla heföi runniö til annars fyrirtaekisins en rennur ekki til t>ess vegna skilmSlanna, sem hagnaö jaess fyrirtaekis og skattleggja hann 1 samraemi viö Jjaö.

2. Risi upp mSl 1 aöildarrlki sem Skvaeöi 1. tl. taka til skal baeru stjörnvaldi 1 ööru aöildarrlki sem mSliö varöar gert aövart svo aö f>aö megi Ihuga hvort breyta skuli uppgjöri S hagnaöi fyrirtaekis sem heimilisfast er 1 t>vl rlki. Ef svo ber undir geta baer stjörnvöld gert samkomulag um skiptingu hagnaöarins.

10. gr. Ågööahlutir

1. Ägööahluti sem félag heimilisfast 1 aöildarrlki greiöir aöila heimilisföstum 1 ööru aöildarrlki mS skattleggja 1 slöarnefnda rlkinu.

2. begär viötakandi ägööahluta er heimilisfastur I aöildarrlki en hefur fasta atvinnustöö eöa fasta stofnun I ööru aöildarrlki en får sem hann er heimilisfastur og hlutareignin sem af eru greiddir ågööahlutirnir er raunverulaga bundin viö atvinnurekstur sem rekinn er af hinni föstu atvinnustöö eöa viö sjålfstaeöa starfsemi sem stunduö er I hinni föstu stofnun, mega, frått fyrir åkvaeöi 1. og 3. tl., ågoöahlutir sem félag heimilisfast i aöildarrlki greiöir sllkum viötakanda skattleggjast samkvaemt åkvaeöum 7. gr. eöa 14. gr., eftir fvl sem viö å, 1 fvl aöildar­ rlki far sem fasta atvinnustööin eöa fasta stofnunin er.

3. Ägoöahluti sem félag heimilisfast 1 aöildarrlki greiöir aöila heimilisföstum 1 ööru aöildarrlki må einnig skattleggja 1 fvl aöildarrlki far sem félagiö sem ågööahlutina greiöir er heimilisfast samkvaemt löggjöf fess rlkis, en så skattur sem fannig er ålagöur må aö håmarki vera 15 af hundraöi af vergri fjårhaö ågööahlutanna. Sllkir ågoöahlutir skulu fö vera undanfegnir skattlagningu 1 fyrrnefnda rlkinu ef viötakandinn er félag (aö undanskildum samtökum aöila og dånarböum) sem ä beint aö minnsta kosti 25 af hundraöi eignarhlutdeild 1 félaginu sem ågööahlutina greiöir. brått fyrir åkvaöi annars målsliöar fessa töluliöar mega Faereyjar fo einnig skattleggja ägoöahluti sem greiddir eru af félagi heimilisföstu 1 Faereyjum samkvaemt faereyskri löggjöf, en ef viötakandinn er félag (aö undanskildum samtökum aöila og dånarböum) sem å beint aö minnsta kosti 25 af hundraöi eignarhlutdeild 1 félaginu sem ågööahlutina greiöir må så skattur sem fannig er ålagöur vera aö håmarki 5 af hundraöi af vergri fjårhaeö ågööahlutanna.

4. brått fyrir åkvaeöi 3. tl. må haekka Islenskan skatt af ågööahlutum 1 aö håmarki 15 af hundraöi, aö svo miklu leyti sem sllkir ågööahlutir hafa veriö dregnir frå tekjum félagsins, sem ågööa­ hlutina greiddi, viö ålagningu Islensks skatts.

5. brått fyrir åkvaeöi 3. tl. må haekka norskan skatt af ågööahlutum 1 aö håmarki 15 af hundraöi. betta åkvaeöi gildir meöan

norskum félögum er heimill frSdrSttur vegna Gthlutaös Sgo6a vi6

Slagningu skatta til rlkisins.

6. Baer stjörnvöld I aöildarrikjunum skulu gera meö sér samkomulag um hvernig beita skuli takmörkunum samkvaemt 3. - 5. tl.

Åkvaeöi 3. - 5. tl. eru öviökomandi skattlagningu félags af ågööa sem ågööahlutirnir eru greiddir af.

7. Hugtakiö "ågööahlutir" merkir I {>essari grein tekjur af hlutabréfum, hlutdeildarskirteinum eöa öörum réttindum, sem ekki eru skuldakröfur, sem veita rétt til hlutdeildar i ågööa, svo og aörar tekjur frå félögum sem viö skattlagningu er fariö meö å sama hatt og tekjur af hlutabréfum samkvaemt löggjöf bess rikis bär sem félagiö sem Gthlutunina greiddi er heimilisfast.

8. brätt fyrir åkvaeöi 1. tl. skulu ågööahlutir greiddir af félagi heimilisföstu i aöildarrlki til félags heimilisfasts I ööru aöildarrlki en Danmörku, Faereyjum, Finnlandi eöa Svibjöö vera undanbegnir skattlagningu I slöarnefnda rlkinu aö svo miklu leyti sem beir heféu veriö baS saunkvaemt löggjöf b®ss rikis heföu baeöi félögin veriö heimilisföst b ar.

brått fyrir åkvaeöi 1. tl. skulu ågööahlutir greiddir af félagi heimilisföstu i ööru aöildarrlki en Danmörku til félags heimilisfasts £ Danmörku vera undanbegnir skattlagningu I Danmörku samkvaemt danskri löggjöf.

brått fyrir åkvaeöi 1. tl. skulu ågööahlutir greiddir af félagi heimilisföstu I ööru aöildarrlki en Finnlandi til félags heimilisfasts £ Finnlandi vera undanbegnir skattlagningu £ Finn­ landi ef viötakandinn raeöur beint yfir aö minnsta kosti 10 af hundraöi atkvaeöamagns £ félaginu sem greiöir ågööahlutina.

brått fyrir åkvaeöi 1. tl. skulu ågööahlutir greiddir af félagi heimilisföstu £ ööru aöildarr£ki en Sv£bj6ö til félags

heimilisfasts I SvIJajöö vera undanjaegnir skattlagningu I SvIJajöö I jaeim maeli sem Sgööahlutirnir heföu veriö undanjaegnir skatt­ lagningu samkvaemt saenskum lögum ef baeöi félögin heföu veriö saensk félög. Slikt skattfrelsi veitist fö aöeins ef:

a) hagnaöurinn sem af eru greiddir Sgööahlutirnir hefur I hinu aöildarrlkinu eöa I einhverju ööru riki saett Slagningu almenns tekjuskatts félaga; eöa

b) Sgööahlutirnir sem greiddir eru af félaginu sem er heimilisfast I hinu aöildarrlkinu eru eingöngu eöa svo til eingöngu fölgnir I Sgööahlutum sem {>etta félag, a jäv! Sri sem um er aö raeöa eöa S fyrri Srum, hefur möttekiö af hlutabréfum eöa félagsréttindum sem félagiö S I félagi heimilisföstu I {ariöja riki og sem heföu Stt aö vera undanjaegnir saenskum skatti ef hlutabréfin eöa félagsréttindin, sem af voru greiddir Sgööahlutirnir, heföu veriö I beinni eigu félagsins sem er heimilisfast I SvIJajöö.

1 Jaeim maeli sem Sgööahlutir, sem félag heimilisfast I Danmörku eöa I Faereyjum hefur greitt S tekjuSri til félags heimilisfasts 1 ööru aöildarrlki, svarar til Sgööahluta, sem fyrrnefnda félagiö hefur hlotiö beint eöa fyrir milligöngu lögaöila S sama tekjuSri eöa fyrri, af hlutabréfum eöa öörum félagsréttindum I félagi heimilisföstu I Jariöja riki, gildir undanJaSga frS skattlagningu I ööru aöildarrlki samkvaemt 1. mgr. {av! aöeins:

a) aö Sgööahlutirnir sem mynduöust af hlutabréfum eöa félagsréttindum 1 félagi heimilisföstu 1 {ariöja riki séu skattlagöir I Danmörku eöa I Faereyjum, eftir {avi sem viö S, eöa;

b) ef svo er ekki, aö Sgööahlutirnir heföu Stt aö vera undanjaegnir skatti I ööru aöildarrlki ef hlutabréfin eöa félagsréttindin I félagi heimilisföstu I {ariöja riki vaeru I beinni eigu félagsins I fyrrnefnda aöildarrlkinu.

Um Sgööahluti frS félagi heimilisföstu S Islandi til félags heimilisfasts I ööru aöildarrlki gildir undanfSga frS skattlagningu I ööru aöildarrlki samkvaemt 1. mgr. aöeins aö fv£ leyti sem Sgööahlutirnir eru ekki frSdrSttarbaerir frS tekjum Islenska félagsins viö Skvöröun Islensks skatts.

9. brStt fyrir Skvaeöin I 3. - 5. tl. geta baer stjörnvöld I aöildarrlkjunum gert samkomulag um aö Sgööahlutir, sem falla til stofnunar, nafngreindrar I samkomulaginu, meö llknarstarfsemi eöa önnur almannaheill aö markmiöi sem undanfegin er skatti af Sgööahlutum samkvaemt löggjöf fess aöildarrlkis far sem stofnunin er heimilisföst, skuli £ ööru aöildarrlki vera undanfegnir skatti af Sgööahlutum frS félagi £ fv£ r£ki.

10. Ef félag heimilisfast £ aöildarr£ki faer tekjur frS ööru aöildarr£ki getur sföarnefnda r£kiö hvorki skattlagt Sgööahluti sem félagiö greiöir nema aö fv£ leyti sem Sgööahlutirnir eru greiddir aöila heimilisföstum £ s£öarnefnda r£kinu eöa aö fv£ leyti sem hlutareignin sem af eru greiddir Sgööahlutirnir er raunverulega bundin viö fasta atvinnustöö eöa fasta stofnun £ s£öarnefnda r£kinu né heldur skattlagt ööthlutaöan hagnaö félagsins. hetta gildir jafnt fött Sgööahlutirnir eöa öfithlutaöi hagnaöurinn séu aö öllu eöa nokkru leyti tekjur sem hafa myndast £ s£öarnefnda r£kinu.

11. Hugtakiö "samtök aöila" £ fessari grein merkir:

a) varöandi Danmörku: "interessentskab", "kommanditselskab" og "partrederi";

b) varöandi Feereyjar: "interessentskab” , "kommanditselskab" og "partrederi";

c) varöandi Finnland: "öppet bolag", "kommanditbolag", "partrederibolag" og önnur samtök sem getiö er £ 1. mgr. 5. gr. laga um skatt af tekjum og eignum (1240/88) fegar fau eru ekki skattlögö sem sjSlfstaeöir skattaöilar;

d) varöandi Island: sameignarfélög og samlög sem

ekki eru skattlögö sem själf stasöir skattaöilar;

e) varöandi Noreg: hvers konar samtök önnur en "aksjeselskap";

f) varöandi Svlfjöö: ”handelsbolag", "kommanditbolag" og "enkelt bolag", fegar fau eru ekki skattlögö sem själfstaeöir skattaöilar.

11. gr. Vextir

1. Vexti sem myndast I aöildarrlki og greiddir eru aöila heimilisföstum I ööru aöildarrlki skal einungis skattleggja I slöarnefnda rlkinu.

2. hegar viötakandi vaxta er heimilisfastur I aöildarrlki en hefur fasta atvinnustöö eöa fasta stofnun i ööru aöildarrlki en far sem hann er heimilisfastur og krafan sem vextirnir eru greiddir af er raunverulega bundin viö atvinnurekstur sem rekinn er af hinni föstu atvinnustöö eöa viö själfstaeöa starfsemi sem stunduö er å hinni föstu stofnun, mega, frätt fyrir äkvaeöi 1. tl., vextir sem myndast I aöildarrlki og greiddir eru sllkum viötakanda skattleggjast samkvaemt äkvasöum 7. gr. eöa 14. gr., eftir fvi sem viö ä, I fvi aöildarrlki {par sem fasta atvinnustööin eöa fasta stofnunin er.

3. Hugtakiö "vextir" merkir I fessari grein tekjur af hvers konar kröfu än tillits til fess hvort hän er tryggö meö veöi i fasteign eöa ekki. Hugtakiö tekur sérstaklega til tekna af rlkisskuldabréfum og tekna af öörum skuldabréfum eöa.skuldaviöurkenningum, far meö talinn gengismunur og ägööi tengdur sllkum veröbréfum, skuldabréfum eöa skuldaviöurkenningum. Dråttarvextir vegna vanskila teljast ekki vextir samkvzemt fessari grein.

4. hegar, vegna sérstaks sambands milli greiöanda og viö­ takanda eöa milli feirra beggja og friöja aöila, vaxtafjärhaeöin

er haerri, miöaö viö få skuldakröfu sem hön er greidd af, en sö vaxtaf jårhaeö sem greiöandi og viötakandi heföu samiö um ef fetta sérstaka samband heföi ekki veriö fyrir hendi, få skulu åkvaeöi fessarar greinar einungis gilda um slöarnefndu fjårhaeöina. hegar fannig stendur å skal skattleggja fjårhaeöina sem umfram er samkvaemt löggjöf hvers hlutaöeigandi aöildarrlkis aö teknu tilliti til annarra åkvaeöa samnings fessa.

12. gr. höknun

1. höknun sem myndast i aöildarriki og greidd er aöila heimilisföstum I ööru aöildarriki skal einungis skattleggja £ slöarnefnda rlkinu.

2. hegar viötakandi föknunar er heimilisfastur I aöildarr£ki en hefur fasta atvinnustöö eöa fasta stofnun I ööru aöildarriki en far sem hann er heimilisfastur og réttindin eöa eignin sem jaöknunin stafar frS eru raunverulega bundin viö atvinnurekstur sem rekinn er af hinni föstu atvinnustöö eöa viö sjSlfstaeöa starfsemi sem stunduö er å hinni föstu stofnun, mS, firStt fyrir åkvaeöi 1. tl., £>6knun sem myndast I aöildarriki og greidd er sllkum viétakanda skattleggjast samkvamt äkvaeöum 7. gr. eöa 14. gr., eftir t>v£ sem viö S, I t>v£ aöildarriki får sem fasta atvinnustööin eöa fasta stofnunin er.

3. Hugtakiö "föknun" merkir I fessari grein hvers konar greiöslu sem tekiö er viö sem endurgjaldi fyrir afnot eöa rétt til aö hagnfta hvers konar höfundarrétt S bökmennta-, lista- eöa vlsindasviöinu (far meö taldar kvikmyndir og mynd- og hljöösegulbönd fyrir hljöövarps- og sjonvarpssendingar), einkaleyfi, vörumerki, mynstur eöa llkön, åaetlanir, leynilega formölu eöa framleiösluaöferö, eöa fyrir upplfsingar um reynslu å sviöi iönaöar, viöskipta eöa vlsinda.

4. hegar, vegna sérstaks sambands milli greiéanda og viötakanda eöa milli feirra beggja og friöja aöila, fjårhaeö föknunarinnar er haerri, miöaö viö fau afnot, réttindi eöa uppljsingar sem hön er

greiösla fyrir, en sti fjårhaeö sem greiöandi og viötakandi heföu samiö um ef t>etta sérstaka samband heföi ekki veriö fyrir hendi, £ä skulu åkvaeöi £essarar greinar einungis gilda um slöarnefndu fjårhaeöina. hegar hannig stendur å skal skattleggja fjårhaeöina sem umfram er samkvaemt löggjöf hvers hlutaöeigandi aöildarrlkis aö teknu tilliti til annarra åkvaeöa samnings f>essa.

13. gr. Söluhagnaöur af eiqnum

1. Hagnaö sem aöili heimilisfastur I aöildarrlki hiltur af sölu fasteignar sem nånar er skilgreind I 2. tl. 6. gr. sem er I ööru aöildarrlki, må skattleggja I siöarnefnda rlkinu.

2. HagnaS sem aöili heimilisfastur I aöildarrlki hiltur af sölu hlutabréfa eöa annarra hlutareigna, sbr. 4. tl. 6. gr., må skattleggja i £>vl aöildarrlki {jar sem fasteignin er.

3. Hagnaö sem hljst af sölu lausafjår sem er hluti atvinnurekstrareigna fastrar atvinnustöövar sem fyrirtaeki I aöildarrlki hefur 1 ööru aöildarrlki eöa lausafjår sem tilheyrir fastri stofnun sem aöili heimilisfastur 1 aöildarrlki hefur til ]?ess aö leysa af hendi sjålfstaeöa starfsemi 1 ööru aöildarrlki, må skatt­ leggja 1 siöarnefnda rlkinu. Sama gildir um hagnaö af sölu ä sllkri fastri atvinnustöö (einni sér eöa åsamt fyrirtakinu 1 heild) eöa sllkri fastri stofnun.

4. Hagnaö sem hlfst af sölu skips eöa loftfars sem notaö er 1 flutningum å al£>joöaleiöum af fyrirtaski 1 aöildarrlki, eöa lausafjär sem tengt er notkun sllks skips eöa loftfars, skal einungis skattleggja 1 £>vl aöildarrlki ]?ar sem raunveruleg framkvasmdastjörn fyrirtaeki sins hefur aösetur.

5. Hagnaö sem hljst af sölu gärna ({D.m.t. dråttarvagn og annar Gtbtinaöur til flutnings å gåmum) sem notaöir eru af fyrirtaeki 1 aöildarrlki til flutnings å efni eöa vörum skal einungis skatt-

leggja I J?vi aöildarrlki ]?ar sem raunveruleg framkvaemdastjörn fyrirtaekisins hefur aösetur, nema gämarnir séu eingöngu notaöir milli sta5a I ööru aöildarrlki.

6. Hagnaö sem hljst af sölu annarra eigna en getiö er £ 1. - 5. tl. skal einungis skattleggja i { jv £ aöildarrlki får sem seljandinn er heimilisfastur.

7. brått fyrir åkvaeöi 6. tl. må aöildarrlki skattleggja hagnaö sem aöili heimilisfastur i ööru aöildarrlki hiltur af sölu hlutabréfa eöa annarra hlutareigna £ félagi meö heimilisfesti £ fyrrnefnda r£kinu, åsamt hagnaöi sem hljst af sölu annarra skuldabréfa sem viö skattlagningu £ ]?v£ r£ki er meö fariö å sama hätt og hagnaö sem hljst af sölu sl£kra hlutabréfa eöa annarra hlutar­ eigna .

14. gr. Sjålfstaeö starfsemi

1. Tekjur sem aöili heimilisfastur £ aöildarr£ki hefur af sjålfstaeöri starfsemi eöa ööru sjålfstaeöu starfi skal einungis skattleggja £ f>vi riki. Samt sem äöur må skattleggja slikar tekjur £ ööru aöildarriki ef:

a) hann hefur £ ]?v£ r£ki fasta stofnun £>ar sem hann getur stundaé starfsemi sina reglulega, en j?o einungis {sann hluta teknanna sem stafar frå hinni föstu stofnun; eöa

b) hann dvelur £ { jv £ r£ki £ eitt eöa fleiri skipti sem fara yfir 183 daga samtals å tölf månaöa timabili, en einungis {jann hluta teknanna sem stafar frå {>eirri starfsemi sem var innt af hendi å umraeddum dvalartima eöa dvalartimum.

2. Hugtakiö "sjålfstaeö starfsemi" merkir einkum sjålfstaeöa starfsemi å sviöi v£sinda, bökmennta, lista, uppeldis- og kennslu-

måla, svo og sjålfstaeö störf laekna, lögfrasöinga, verkfraeöinga, arkitekta, tannlaekna og endurskoöenda.

15. gr. Launaö starf

1. Meö feim undantekningum sem um raeöir I 16., 18., 19., 20. og 21. gr. skulu starfslaun, vinnulaun og annaö svipaö endurgjald sem aöili heimilisfastur I aSildarrlki faer fyrir starf sitt, einungis skattlögö I fvl riki, nema starfiö sé innt af hendi I ööru aöildarrlki. Ef starfiö er innt af hendi i ööru aöildarrlki må skattleggja far endurgjaldiö fyrir starfiö.

2. brått fyrir åkvaeöi 1. tl. skal endurgjald sem aöila heimilisföstum i aöildarrlki hlotnast fyrir starf sem hann innir af hendi i ööru aöildarrlki einungis skattlagt I fyrrnefnda rlkinu ef:

a) viötakandinn dvelur i hinu rlkinu 1 eitt eöa fleiri skipti sem ekki fara yfir 183 daga saimtals å tölf månaöa tlmabili, og

b) endurgjaldiö er innt af hendi af eöa fyrir hönd vinnuveitenda sem ekki er heimilisfastur 1 hinu rlkinu, og

c) endurgjaldiö er ekki gjaldfaert hjå fastri atvinnustöö eöa fastri stofnun sem vinnuveitandinn rekur 1 hinu rlkinu, og

d) ekki er um aö rasöa utleigu å vinnuafli.

3. brått fyrir framangreind åkvaeöi fessarar greinar skal skattleggja endurgjald fyrir störf unnin um borö 1:

a) dönsku, fsreysku, finnsku, Islensku, norsku eöa saensku skipi einungis 1 fvl aöildarrlki far sem skipiö er skråö; viö beitingu fessa åkvaeöis er

8 - S Ö 1989:83

erlent skip sem fyrirtaeki £ aöildarrlki tekur å leigu Sn åhafnar ("bareboat basis") lagt aö jöfnu vi6 danskt, faereyskt, finnskt, Islenskt, norskt eöa saenskt skip;

b) loftfari i flutningum å al]?jööaleiöum einungis 1 fv£ aöildarrlki far sem så er aflar endurgjaldsins er heimilisfastur;

c) fiskveiöi-, selveiöi- eöa hvalveiöiskipi einungis i fv£ aöildarrlki far sem så er aflar endurgjaldsins er heimilisfastur, einnig fött endurgjaldiö miöist viö åkveöinn aflahlut eöa ågööahlut af fisk-, seleöa hvalveiöum.

16. gr. Stjörnarlaun

Stjörnarlaun og annaö svipaÖ endurgjald sem aöila heimilisföstum £ aöildarrlki hlotnast vegna setu £ stjörn eöa stjörnarigildi £ félagi heimilisföstu £ ööru aöildarr£ki må skattleggja £ s£öarnefnda r£kinu.

17. gr. Listamenn og £fröttamenn

1. trått fyrir åkvaeöi 14. og 15. gr. må skattleggja aöila heimilisfastan £ aöildarr£ki af tekjum sem hann aflar £ ööru aöildarr£ki af persönulegum störfum sem listamaöur, svo sem leikhfis- eöa kvikmyndaleikari, listamaöur £ hljöévarpi eöa sjönvarpi eöa tönlistarmaöur, eöa sem Ifröttamaöur, £ s£öarnefnda r£kinu.

2. t>egar tekjur af starf i, sem framkvaemt er af listamanni eöa l{sröttamanni sem sllkum, renna ekki til listamannsins eöa l{sröttamannsins själfs heldur til annars aöila ma, {srått fyrir äkvaeöi 7., 14. og 15. gr., skattleggja tekjurnar I {svl aöildarrlki {>ar sem starfsemi listamannsins eöa l{sröttamannsins fer fram.

3. Äkvaaöum 1. og 2. tl. skal ekki beita varöandi tekjur sem listamenn eöa l{sröttamenn heimilisfastir i aöildarrlki afla af starfsemi 1 ööru aöildarrlki {segar heimsöknin I {svl riki er aöallega kostuö af opinberu fé 1 fyrrnefnda rlkinu. 1 sllkum tilvikum skattleggjast tekjurnar einungis 1 fyrrnefnda rlkinu.

18. gr. Eftirlaun o.fl.

1. Eftirlaun og lifeyri sem greiddur er frS aöildarrlki og greiöslur fra aöildarrlki samkvasmt almannatryggingalöggjöf {sess til aöila heimilisfasts I ööru aöildarrlki skal einungis skatt­ leggja I fyrrnefnda rlkinu.

2. brätt fyrir önnur åkvaeöi 1 samningi {sessum skal framfaerslueyrir, sem maöur heimilisfastur 1 aöildarrlki greiöir til maka eöa fyrrverandi maka eöa meö barni meö heimilisfesti 1 ööru aöildar­ rlki, undanjseginn skattlagningu 1 slöarnefnda rlkinu 1 {svl tilviki aö llfeyririnn heföi veriö undan{>eginn skattlagningu 1 fyrrnefnda rlkinu, heföi möttakandi hans ätt {sar heimilisfesti.

3. Hugtakiö "llfeyrir" merkir tiltekna fjårhaö sem greidd er manni meö vissu millibili å tilteknum tima 1 lifanda llfi, eöa um tiltekiö tlmabil, eöa tlmabil sem haegt er aö åkvaröa, og greidd er samkvaamt skuldbindingu um aö inna {sessar greiöslur af hendi gegn fullnaegjandi eöa fullu endurgjaldi 1 peningum eöa peninga- Igildi.

19. gr. Opinbert starf

1. Endurgjald (ad undanteknum eftirlaunum) sem greitt er af adildarrlki, opinberum adila, sveitarstjörn eda opinberri stofnun I Jivi til manns fyrir starf hans I fjönustu Jjessa rikis, opinbers adila, sveitarstjörnar eda opinberrar stofnunar Jpess skal einungis skattleggja 1 J>vi riki.

2. 1 J jv I tilviki ad endurgjald Jpad sem um er raett I 1. tl. kemur i hlut möttakanda fyrir starf sem innt er af hendi I ödru adildarrlki en Jpvi riki sem greidir endurgjaldid, skattleggst endurgjaldid Jpö einungis 1 J>vi riki J>ar sem starfid var innt af hendi ef möttakandinn er madur med heimilisfesti I J>vi riki og

a) er rlkisborgari Jaess rikis; eda

b) tök ekki upp heimilisfesti i Jpvi riki einvördungu til Jaess ad inna starfid af hendi.

20. gr. Nämsmenn og nemar

Adili sem dvelur I adildarrlki einungis i Jaeim tilgangi:

a) ad nema vid haskola eda adra menntastofnun I adildarrikinu; eda

b) ad nema vidskipta-, sjSvardtvegs-, idnadar-, landbunadar- eda skögarn^tingarstörf 1 adildarrikinu

og er, eda sidast var fyrir dvölina, heimilisfastur i ödru adildarrlki er ekki skattskyldur i fyrrnefnda rikinu af fjårhaed sem upprunnin er utan {pess rikis sem hann faer til ad standa straum af framfaerslu sinni, nSmi eda pjSlfun.

21. gr. Starfsemi 1 sambandi vi6 undirbflninqskSnnun, rannsokn eöa haqnfttinqu kolvetnislinda

1. brått fyrir önnur åkvaeöi i samningi fessum, fö aö undanteknum äkvaeöum 8. gr., gilda åkvaeöi fessarar greinar fegar aöili meö heimilisfesti i aöildarrlki stundar starfsemi I ööru aöildarrlki I sambandi viö undirbGningskönnun, rannsökn eöa hagnftingu kolvetnislinda staösettra I slöarnefnda rikinu.

2. a) Aöili me6 heimilisfesti I aöildarrlki, sem stundar undan ströndum annars aöildarrlkis starfsemi sem um er raett I 1. tl., teist stunda starfsemi frS fastri atvinnustöö eöa fastri stofnun I slöarnefnda rikinu.

b) Ef sllkur aöili stundar starfsemi sina innan rannsöknar- eöa vinnslusvaeöis sem naer samfellt frS staö undan ströndum slöarnefnda rlkisins og inn å landsvaeöi fess rikis og starfsemin er ekki einvöröungu stunduö innan landsvaeöisins, hefur stafliöur a) samsvarandi gildi.

c) Starfsemi, sem varöar byggingu eöa samsetningu S leiöslum til flutnings å öhreinsuöu kolvetni eöa byggingarvinnu I beinu sambandi viö silka starfsemi, teist stunduö fra fastri atvinnustöö I slöarnefnda rikinu, einnig fegar um er aö rxöa starfsemi sem framkvasmd er ä landi fegar starfsemin er hluti af framkveemd sem naer samfellt frS staö undan ströndum fessa rlkis og inn å landsvaeöi fess.

3. Äkvaeöi 2. tl. eiga ekki viö ef starfsemin fer fram å einu eöa fleiri tlmabilum sem ekki fara yfir 30 daga samtals S tölf månaöa tlmabili.

4. Viö Skvöröun fess tlmabils sem um raeöir I 3. tl. skoöast starfsemi, sem rekin er af fyrirtaeki sem tengt er ööru fyrirtaeki, vera rekin af fvl fyrirtaeki sem faö er tengt, svo framarlega sem

starfsemin er aö verulegu leyti sams leonar og sG starfsemi sem sföarnefnda fyrirtaekiö rekur og starfsemi beggja fyrirtaek janna tengist sömu framkvaemdinni. Fyrirtaeki tel jast tengd ef annaö fyrirtaekiö tekur beint eöa Öbeint Jaätt I stjörn eäa yfirråöum hins fyrirtaekisins eöa å verulegan hluta af fjårmagni {jess fyrirtaekis eöa ef sömu aöilar taka beinan eöa öbeinan ]?ått £ stjörn eöa yfirråöum beggja fyrirtaekjanna eöa eiga verulegan hluta af fjSrmagni {aessara fyrirtaek ja.

5. Hagnaöur, sem fyrirtaeki I aöildarrlki hiltur af flutningum starfsmanna og varnings meö skipum eöa loftförum til eöa innan svaeöis sem um er raett £ stafliöum a) og b) £ 2. tl. £ ööru aöildarr£ki Jaar sem atvinnustarfsemi er rekin £ sambandi viö undirbGningskönnun, rannsökn eöa hagnjtingu kolvetnislinda eöa af rekstri drSttarbSta, birgöaskipa eöa annarra aöstoöarskipa £ sambandi viö slika starfsemi, skal einungis skattlagöur £ £>v£ aöildarriki Jaar sem raunveruleg framkvaemdastjörn fyrirtaekisins hefur aösetur.

6. Äkvaeöi 4. tl. 13. gr. og 3. tl. 23. gr. eiga viö um hagnaö af sölu Jaeirra skipa, bSta eöa loftfara sem um er raett i 5. tl., svo og um eignir sem fölgnar eru £ slikum skipum, bStum eöa loft­ förum.

7. brätt fyrir önnur äkvaeöi samnings Jaessa gildir eftirfarandi Jaegar um er aö raeöa skattlagningu launa og annars svipaös endurgjalds sem aöili heimilisfastur £ aöildarriki hiltur fyrir vinnu sem innt er af hendi i ööru aöildarriki fyrir atvinnurekanda sem rekur slika starfsemi sem um er raett £ 1. og 2. tl.:

a) Leiöi äkvaeöi stafliöa b) - d) ekki til annars mä skattleggja slikt endurgjald £ siöarnefnda rikinu, en {>ö £v£ aöeins aö vinnan sé innt af hendi ä einu eöa fleiri timabilum sem fara yfir 30 daga samtals ä tölf mänaöa timabili.

b) Slikt endurgjald skal einungis skattleggja £ fyrrnefnda aöildarrlkinu ef:

1) vinnan tengist hagnftingu kolvetnislinda sem eru å skiptillnu milli aöildarrikis og annars rlkis;

2) samningur er til milli fessara rikja um sameiginlega hagnjtingu lindanna og

3) hagn^ting fer fram samtimis båöum megin skiptillnu.

Äkvaeöi {sessa stafliöar koma ekki til framkvsemda fyrr en baer stjörnvöld I aöildarrikjunum hafa gert samkomulag {ar um.

c) Ef vinnan er innt af hendi um borö I skipi eöa bäti, sbr. 5. tl., skal skattleggja slikt endurgjald samkvaemt Skvaeöum stafliöar a) I 3. tl. 15. gr.

d) Ef vinnan er innt af hendi um borö i loftfari, sbr. 5. tl., skal einungis skattleggja slikt endurgjald I {>vi aöildarriki £>ar sem raunveruleg framkvaemdastjörn fyrirtaekisins hefur aösetur.

8. Aöili meö heimilisfesti I aöildarriki, sem stundar starfsemi undan ströndum annars aöildarrikis, er undanjseginn skattlagningu I siöarnefnda rikinu af hagnaöi sem {sessi aöili teist hafa hlotiö af tilflutningi hreyfanlegra mannvirkja til borunar eöa hötelpalla yfir S svaeöi utan siöarnefnda rikisins. Hagnaöur samkvaemt {sessum töluliö teist vera sfi fjSrhaeö sem gangverö eignararinnar S {seim tima sem tilflutningurinn Stti sér staö er haerri en eftirstöövarverö å sama tima, aö viöbaettum teknum fyrningum.

9. Hagnaöur sem aöili meö heimilisfesti I aöildarriki hiltur af sölu å:

a) réttindum til undirböningskönnunar, rannsökna eöa hagnjtingar kolvetnislinda I ööru aöildarriki, hör meö talin réttindi til hlutdeildar I eöa forgangsréttur til slikra linda; eöa

b) hlutabréfum eöa öörum hlutareignum, sé verömaeti jaeirra aö öllu eöa aö verulegu leyti, beint eöa öbeint, tengt sllkum réttindum,

må skattleggjast 1 slöarnefnda rlkinu.

22. gr. Aörar tekjur

1. Tekjur sem aöili heimilisfastur I aöildarrlki aflar og ekki er fjallaö um hår aö framan skal einungis skattleggja I Javl riki og skiptir ekki måli hvar £>eirra er aflaö.

2. Äkvaeöi 1. tl. eiga ekki viö ef så er teknanna af lar er heimilisfastur 1 aöildarrlki og hefur fasta atvinnustöö eöa fasta stofnun 1 ööru aöildarrlki og réttindin eöa eignin sem tekjurnar stafa frå eru raunverulega bundin viö atvinnurekstur sem rekinn er af hinni föstu atvinnustöö eöa viö själfstaeöa starfsemi sem stunduö er å hinni föstu stofnun. 1 sllkum tilvikum gilda åkva»öi 7. gr. eöa 14. gr. eftir {avi sem viö å. Ef fasteign, sbr. 2. tl. 6. gr., tilheyrir fastri atvinnustöö eöa fastri stofnun skal hins vegar skattleggja tekjur af sllkri eign samkvaamt åkvaeöum 1., 3. og 5. tl. 6. gr.

23. gr. Eignir

1. Eign sem fölgin er 1 fasteign samkvaemt skilgreiningu 2. tl. 6. gr. sem er 1 eigu aöila heimilisfasts 1 aöildarrlki og sem er 1 ööru aöildarrlki må skattleggja 1 slöarnefnda rlkinu.

2. Eign sem fölgin er 1 hlutabréfaeign eöa annarri hlutareign 1 félagi, sem um er raett 1 4. tl. 6. gr., 1 eigu aöila heimilisfasts 1 aöildarrlki må skattleggja 1 ]avl aöildarrlki Jaar sem fasteignin er.

3. Eign sem fölgin er 1 skipum eöa loftförum sem notuö eru I flutningum å aljsjööaleiöum, svo og lausafé sem tengt er notkun sllkra skipa eöa loftfara, skal einungis skattleggja i J>vl aöildarrlki {sar sem raunveruleg framkvaemdast jörn fyrirtaekisins hefur aösetur.

4. Eign sem fölgin er £ gåmum ({s.m.t. dråttarvatn og annar GtbGnaöur til flutnings S gåmum) sem notaöir eru til flutnings a efni eöa vorum skal einungis skattlögö I }svl aöildarrlki ]sar sem raunveruleg framkvaemdast jörn fyrirtaekisins hefur aösetur, nema gSmarnir séu eingöngu notaöir milli staöa I ööru aöildarrlki.

5. Allar aörar eignir aöila heimilisfasts I aöildarrlki skal einungis skattleggja 1 {?vl rlki og skiptir ekki mSli hvar {paer eru staösettar.

6. brått fyrir åkvaeöi 5. tl. må skattleggja eign I lausafé sem er hluti atvinnurekstrareignar fastrar atvinnustöövar sem fyrirtaeki 1 aöildarrlki hefur £ ööru aöildarrlki eöa lausafjåreign sem tengd er fastri stofnun til aö stunda sjålfstaeöa starfsemi sem aöili heimilisfastur 1 aöildarrlki hefur 1 ööru aöildarrlki 1 slöarnefnda rlkinu.

7. Äkvasöum 1. - 6. tl. skal einungis beita 1 aöildarrlki 1 sambandi viö annaö aöildarrlki {segar {saö rlki leggur almennan skatt å eignir.

24. gr. DånarbG

Tekjur eöa eignir sem skattlagöar eru hjå dånarbGi heimilisföstu 1 aöildarrlki må ekki skattleggja hjå aöila sem ä rétt til hlutdeildar 1 bGinu og er heimilisfastur £ ööru aöildarrlki.

- 30 -

25. gr. Aöferö til aö komast hjå tvlsköttun

1 . Danmörk:

a) Hafi aöili heimilisfastur I Danmörku tekjur eöa eigi hann eign sem skattleggja må samkvaemt åkvaeöum {sessa samnings 1 ööru aöildarrlki skal Danmörk, nema åkvaeöi 2. mgr. 8. tl. 10. gr. eöa eftirfarandi stafliöa b) eöa c) leiöi til annars,

1) veita sem frådrått frå dönskum tekjuskatti {sessa aöila fjårhaeö sem svarar til {sess tekjuskatts sem greiddur hefur veriö i slöarnefnda rlkinu;

2) veita sem frådrått frå dönskum eignarskatti {sessa aöila fjårhaeö sem svarar til {sess eignarskatts sem greiddur hefur veriö £ slöarnefnda rlkinu.

Frådråttur {sessi må {sö £ engu tilviki vera haerri en så hluti danska tekjuskattsins eöa eignarskattsins, reiknaös ån sl£ks frådråttar, sem er af {seim tekjum eöa {seirri eign sem skattleggja må £ slöarnefnda rlkinu.

b) Hafi aöili heimilisfastur £ Danmörku tekjur eöa eigi hann eign sem einungis skal skattleggja samkvaemt åkvaeöum saumnings {sessa £ ööru aöildarrlki, må Danmörk telja tekjurnar eöa eignina meö 1 skattstofni, en frå dönskum skatti af tekjum eöa eign skal {så draga {sann hluta af tekjuskattinum eöa eignarskattinum, eftir {sv£ sem viö å, sem er af {seim tekjum sem stafa frå slöarnefnda rlkinu eöa af eign sem er 1 eigu hans {sar.

c) Hafi aöili heimilisfastur 1 Danmörku tekjur sem um er raett 1 15. gr. eöa 7. tl. 21. gr., må Danmörk

telja tekjurnar meö I skattstofni, en frå dönskum skatti af tekjum skal få draga fann hluta af tekjuskattinum sem er af feim tekjum sem stafa frå slöarnefnda rlkinu.

2. Faereyjar:

a) Hafi aöili heimilisfastur i Faereyjum tekjur sem skattleggja må samkvaemt äkvaeöum fessa samnings I ööru aöildarrlki skulu Faereyjar, nema åkvaeöi 1. mgr. 8. tl. 10. gr. eöa eftirfarandi stafliöa b) efia c) leiöi til annars, veita sem frådrått frå faereyskum tekjuskatti [lessa aöila fjårhaeö sem svarar til fess tekjuskatts sem greiddur hefur veriö I slöarnefnda rlkinu.

Frådråttur fessi må fö I engu tilviki vera haerri en så hluti faereyska tekjuskattsins, reiknaös ån sllks frådråttar, sem er af feim tekjum sem skattleggja må i slöarnefnda rlkinu.

b) Hafi aöili heimilisfastur I Faereyjum tekjur sem einungis skal skattleggja samkvaemt äkvaeöum samnings fessa I ööru aöildarrlki, mega Faereyjar telja tekjurnar meö I skattstofni, en frå faereyskum skatti af tekjum skal få draga fann hluta af tekjuskattinum sem er af feim tekjum sem stafa frå slöarnefnda rlkinu.

c) Hafi aöili heimilisfastur £ Faereyjum tekjur 1 ööru aöildarrlki af launuöu starf i, sem um er raett 1 15. gr. eöa 7. tl. 21. gr., sem samkvaemt äkvaeöum fessara greina samningsins må skattleggja 1 slöarnefnda aöildarrlkinu, mega Faereyjar telja tekjurnar meö £ skattstofni, en frå faereyskum skatti af tekjum skal få draga fann hluta af tekjuskattinum sem er af feim tekjum sem stafa frå slöarnefnda rlkinu.

a) Hafi adili heimilisfastur £ Finnlandi tekjur eöa eigi hann eign sem skattleggja må samkvaemt åkvaedum {sessa samnings £ ödru a6ildarr£ki skal Finnland, nema åkvaedi 3. mgr. 8. tl. 10. gr. efia eftirfarandi staflida b) efia c) leidi til annars,

1) veita sem frådrått frå finnskum tekjuskatti {sessa adila fjårhaed sem svarar til {sess tekjuskatts sem greiddur hefur verid £ s£öarnefnda r£kinu;

2) veita sem frådrått frå finnskum eignarskatti {sessa adila fjårhaed sem svarar til {sess eignarskatts sem greiddur hefur verid £ s£darnefnda r£kinu.

Frådråttur {sessi må {s6 £ engu tilviki vera haerri en så hluti finnska tekjuskattsins eda eignarskattsins, reiknads ån sl£ks frådråttar, sem er af {seim tekjum eda {seirri eign sem skattleggja må £ s£darnefnda r£kinu.

b) Hafi adili heimilisfastur £ Finnlandi tekjur £ ödru adildarr£ki af launudu starf i, sem um er rastt £ 15. gr. eda 7. tl. 21. gr., sem samkvaemt åkvaedum {sessara greina samningsins må skattleggja £ s£darnefnda adildarr£kinu, skulu sl£kar tekjur undan- {segnar skattlagningu £ Finnlandi.

c) Hafi adili heimilisfastur £ Finnlandi tekjur eda eigi hann eign sem einungis skal skattleggja samkvaemt åkvaedum samnings {sessa £ ödru adildarr£ki, eda hefur tekjur sem samkvaemt framangreindum staflid b) eru undan{segnar finnskum skatti, må Finnland telja tekjurnar eda eignina med £ skattstofni, en frå finnskum skatti af tekjum eda eign skal {så draga {sann hluta af tekjuskattinum eda eignarskattinum, eftir

{avi sem viö å, sem er af {aeim tekjum sem stafa frå slöarnefnda rlkinu e6a af eign sem er 1 eigu hans Jaar.

4. Island:

a) Hafi aöili heimilisfastur å Islandi tekjur eöa eigi hann éign sem skattleggja ma samkvaemt åkvaeöum {Dessa samnings 1 ö6ru aöildarrlki skal Island undanjaiggja sllkar tekjur eöa eign skattlagningu, nema åkvaeöi eftirfarandi stafliöa b) eöa c) leiöi til annars.

b) Hafi aöili heimilisfastur å Islandi tekjur sem skattleggja må 1 ööru aöildarrlki samkvaemt 10. gr. 6. tl. 13. gr., 16. gr. eöa 1. - 6. og 8. - 9. tl. 21. gr. skal Island draga frå Islenskum tekjuskatti {pessa aöila fjårhaeö sem svarar til {pess tekjuskatts sem greiddur hefur veriö £ slöarnefnda rlkinu, nema åkvaeöi 1. mgr. 8. tl. 10. gr. leiöi til annars. Frådrättur {Dessi må {do ekki vera haerri en så hluti Islenska skattsins, reiknaös ån sllks frådråttar, sem er af {?eim tekjum sem skattleggja må 1 slöar­ nefnda rlkinu.

c) Ef tekjur sem aöili h e i m i l i s f a s t u r å Isl a n d i hef u r

eöa eig n i r sem h ann å eru undanjDegnar s k a t t l a g n i n g u

{Dar samkvaemt åkvaeöum s a m n i n g s i n s er Isl a n d i samt

h e i m i l t viö åk v ö r ö u n skatta {Dessa a ö i l a af ö ö r u m

t e k j u m eöa eig n u m aö taka t i l l i t til {aeirra tekna

eöa e i gna sem undanjDegnar eru skatti.

5. Noregur:

a) Hafi aöili heimilisfastur 1 Noregi tekjur eöa eigi hann eign sem skattleggja må samkvaemt åkvaeöum {Dessa saimnings 1 ööru aöildarrlki skal Noregur undanfiiggja sllkar tekjur eöa eign skattlagningu, nema åkvaeöi eftirfarandi stafliöa b) eöa c) leiöi til annars.

b) Hafi adili heimilisfastur I Noregi tekjur sem skattleggja må i öéru adildarrlki samkvaemt 10. gr., 6. tl. 13. gr., 16. gr. eöa 1.-6. og 8.-9. tl. 21. gr. skal Noregur draga frS norskum tekjuskatti tressa adila fjårhaed sem svarar til {pess tekjuskatts sem greiddur hefur verid I sldarnefnda rlkinu, nema äkvaedi 1. mgr. 8. tl. 10. gr. leidi til annars. Frådråttur {Jessi mS {>6 ekki vera haerri en så hluti norska skattsins, reiknads ån sllks frädråttar, sem er af {jeim tekjum sem skattleggja må i sidarnefnda rlkinu.

c) Ef tekjur sem adili heimilisfastur I Noregi hefur eda eignir sem hann å eru undan{jegnar skattlagningu {jar samkvaemt åkvaedum samningsins er Noregi samt heimilt vid åkvördun skatta {essa adila af ödrum tekjum eda eignum ad taka tillit til {>eirra tekna eda eigna sem undanjpegnar eru skatti.

6. Svl{jj6d:

a) Hafi adili heimilisfastur I SvIJpjod tekjur eda eigi hann eign sem skattleggja må samkvaemt åkvaedum {essa samnings I ödru adildarriki skal SvIJpjöd, nema åkvaedi 4. mgr. 8. tl. 10. gr. eda eftirfarandi staflida b), c) eda d) leidi til annars,

1) med hlidsjön af åkvaedum 1 saenskri löggjöf (jafnvel med sldari ordalagsbreytingum, ad {pv£ tilskildu ad hinni almennu meginreglu sem um er ad raeda hafi ekki verid breytt) veita sem frådrått frå skatti af tekjum fjårhaed sem svarar til {Jess tekjuskatts sem greiddur hefur verid I sldarnefnda rlkinu;

2) veita sem frådrått frå saenskum eignar skatti {pessa adila fjårhaed sem svarar til {jess eignarskatts sem greiddur hefur verid i sldarnefnda rlkinu. Frådråttur {jessi må

fö I engu tilviki vera haerri en så hluti saenska eignarskattsins, reiknaös ån sllks frådråttar, sem er af feirri eign sem skattleggja må I slöarnefnda rfkinu.

b) Viö beitingu framangreinds stafliöar a) skal, fegar saensku fyrirtaeki meö fasta atvinnustöö 1 Finnlandi hefur veriö veitt Ivilnun viö ålagningu finnsks tekjuskatts e6a eignarskatts meö sérstökum lögum, draga frå saenskum skatti af tekjum efia eignum fyrirtaekisins tekjuskatt og eignarskatt, eftir fvl sem viö å, sem heföu veriö lagöir å i Finnlandi ef slik skattalvilnun heföi ekki veriö veitt.

c) Ef aöili heimilisfastur I Svlfjöö aflar I ööru aöildarrlki hagnaöar af atvinnurekstri sem um er raett I 7. gr., tekna af själf staeöri starf semi sem um er raett I 14. gr., tekna af launuöu starfi sem um er raett I 15. gr. eöa 7. tl. 21. gr. eöa hagnaöar sem um er raett I 3. tl. 13. gr. og skattleggja må tekjurnar eöa hagnaöinn samkvaemt åkvaeöum fessara greina I slöarnefnda aöildarrlkinu, skulu, frått fyrir åkvaeöin I framangreindum stafliö a ) , sllkar tekjur eöa hagnaöur undan]?egin saenskum skatti. Aö fvl er tekur til 7. gr., 13. gr. og 14. gr. gildir fetta åkvaeöi £6 einungis ef meirihlutinn af tekjunum eöa hagnaöinum å uppruna sinn I slöarnefnda aöildar­ rlkinu af atvinnu-, viöskipta- eöa iönaöarstarfsemi sem får er rekin, enda feli starfsemin ekki I sér stjörnun veröbréfa og annarra sllkra lausafjåreigna.

d) Hafi aöili heimilisfastur £ Svlfj6ö tekjur eöa hagnaö eöa eigi hann eign sem einungis skal skattleggja samkvaemt åkvaeöum samnings fessa I ööru aöildarrlki eöa hefur tekjur eöa hagnaö sem samkvaemt framan­ greindum stafliö c) skulu undanfegnar saenskum skatti, getur Svlfjöö, viö åkvöröun skattfrepa fyrir saenskan stighaekkandi skatt af öörum tekjum, hagnaöi eöa eignum, tekiö tillit til feirra tekna, hagnaöar

eöa eigna sem skattleggjast einungis 1 slöarnefnda aöildarrlkinu eöa sllkra tekna og hagnaöar sem er undanjpeginn saenskum skatti.

7. Sameiginleg åkvaeöi:

1. Hugtakiö "greiddur hefur veriö I slöarnefnda rlkinu" 1 {jessari grein teist einnig fela 1 sér slikan skatt å tekjur sem greiddur er I Danmörku, i Faereyjum, i Finnlandi, å Islandi, i Noregi og 1 Svljpjoö, eftir {>vl sem viö I, og sem skal yfirfaerast til nefndra annarra rikja til {jess aö faera {jar til goöa hlutaöeigandi aöila sem skatt af sömu tekjum.

2. Ef aöili heimilisfastur I aöildarriki (heimilisfesturikinu) aflar tekna i ööru aöildarriki (starfsrikinu) af persönulegu starfi sem samkvaemt 1. tl. 15. gr. eöa 7. tl. 21. gr. ma skattleggja 1 starfsrikinu, skal heimilisfesturlkiö, {pratt fyrir åkvaeöin 1 liöum 1 c) , 2 c), 3 b), 4 a), 5 a) eöa 6 c) 1 {jessari grein, komast hjä tvlsköttun meö frSdraetti å jpeim skatti sem greiddur hefur veriö 1 slöarnefnda rlkinu meö ]?vl aö beita åkvaeöum liöa l a ) , 2 a), 3 a), 4 b), 5 b) eöa 6 a) ef aöilinn sem um er aö raeöa aflaöi teknanna frS fyrirtaeki eöa fastri atvinnustöö 1 starfsrikinu og hann er eöa slöast fyrir starf sitt 1 starfsrikinu var 1 starfi hjS:

a) fyrirtaeki 1 heimilisfesturikinu sem er fyrirtaeki tengt fyrirtaekinu 1 starfsrikinu, eöa

b) fyrirtaeki 1 heimilisfesturikinu sem fasta atvinnustööin tilheyrir.

brätt fyrir äkvaeöi fyrri målsgreinar skal beita åkvaeöum liöa 1 c ) , 2 c ) , 3 b ) , 4 a ) , 5 a ) eöa 6 c) ef aöilinn sem um er aö raeöa getur s^nt fram å aö:

a) hann 1 og vegna starfsins dvaldi I starfsrlkinu samfellt tlmabil sem fer yfir frjå månuöi å fvl skattSri sem um er aö raeöa, e6a

b) kostnaöurinn vegna starfsins I starfsrlkinu er meö réttu gjaldfaeröur fyrirtaekinu I fvl riki eöa fastri atvinnustöö sem far er staösett.

26. gr. Almennar skattlagninqarreglur

1. Tekjur sem aöili heimilisfastur I aöildarriki hefur eöa eign sem hann S må ekki skattleggja 1 ööru aöildarriki nema skattlagning sé sk^laust heimil samkvaemt samningi fessum.

2. 1 fvl tilviki aö skattlagningarrétturinn å tekjur eöa eignir samkvaemt samningnum er heimilaöur ööru aöildarriki en fvl far sem aöilinn sem hefur tekjurnar eöa å eignina er heimilis­ fastur og fetta annaö riki, samkvaemt eigin löggjöf, leggur ekki skatt å tekjurnar eöa eignina I heild sinni eöa tekur einungis tillit til teknanna eöa eignarinnar viö åkvöröun stighaekkunar eöa annan Gtreikning skatts, skattleggjast tekjurnar eöa eignin einungis I fvl aöildarriki fiar sem aöilinn sem um er aö raeöa er heimilisfastur.

3. i JdvI tilviki aö skattlagningarrétturinn samkvaemt 1. tl. 14. gr. og stafliöum b) og c) 1 3 . tl. 15. gr. å tekjur sem aöili heimilisfastur I aöildarriki hefur er einungis heimilaöur sam­ kvaemt samningnum I {>vl riki må skattleggja tekjurnar I ööru aöildarriki ef ekki er unnt aö skattleggja faer I fyrrnefnda rlkinu samkvaemt löggjöf fess rikis.

27. gr. Jafnrétti

1. Rlkisborgari aöildarrlkis skal ekki saeta annarri eöa fyngri skattlagningu eöa kröfum I fvl sambandi I ööru aöildarriki en

rikisborgarar pess rikis saeta eöa gaetu satt vi6 sömu aöstaeöur. hrått fyrir Skvaöi 1. gr. gildir petta Skvaöi einnig um aöila sem ekki er heimilisfastur 1 einu aöildarrlki eöa fleirum.

2. Skattlagning fastrar atvinnustöövar eöa fastrar stofnunar, sem fyrirtaki eöa aöili heimilisfastur I aöildarrlki rekur i ööru aöildarrlki, skal ekki vera öhagstaöari I siöarnefnda rlkinu en skattlagning fyrirtakis eöa aöila heimilisfasts I siöarnefnda rlkinu sem hefur sams konar starfsemi meö höndum.

hetta Skvaöi skal pö ekki skfra hannig aö paö skyldi aöildarrlki til aö veita aöila heimilisföstum I ööru aöildarrlki nokkurn pann persönufrådrått, Ivilnun eöa lakkun skatta vegna hjöskaparstööu eöa fjölskylduframfarsluskyldu sem paö veitir aöila sem er heimilisfastur i fyrrnefnda rlkinu. I Skvaöinu feist heldur ekki réttur til pess I aöildarrlki aö fS frSdrStt viö skattlagningu eöa aö vera undanpeginn skattlagningu af Sgööahlut eöa annarri Gtborgun til félags heimilisfasts i ööru aöildarrlki.

Äkvaeöi 1. mgr. hamia heldur ekki aöildarrlki aö skattleggja samkvaemt eigin löggjöf tekjur sem föst atvinnustöö hefur ef fasta atvinnustööin tilheyrir hlutafélagi eöa hliöstaeöu félagi I ööru aöildarrlki. Skattlagningin skal pö samsvara gildandi skatt­ lagningu S heimilisföst hlutafélög eöa hliöstaeö félög I fyrr­ nefnda aöildarrikinu af tekjum peirra, reiknuöum Sn frSdrSttar Gthlutaös hagnaöar.

3. Eigi Skvaeöi 1. tl. 9. gr., 4. tl. 11. gr. eöa 4. tl. 12. gr. ekki viö skulu vextir, pöknun og aörar greiöslur frS fyrirtaeki I aöildarrlki til aöila heimilisfasts I ööru aöildarrlki vera frSdrSttarbaerar viö Skvöröun skattskyldra tekna sliks fyrirtaekis eftir sömu reglum og greiöslur til aöila heimilisfasts I fyrr­ nefnda rlkinu. Å sama hStt er skuld fyrirtaekis i aöildarrlki viö aöila heimilisfastan I ööru aöildarrlki frSdrSttarbaer viö Skvöröun skattskyldrar eignar fyrirtaekisins eftir sömu reglum og skuld viö aöila heimilisfastan £ fyrrnefnda rlkinu.

4. t>ött fjärmagn fyrirtaekis 1 aöildarriki sé aö öllu e6a nokkru leyti, beint eöa öbeint, £ eigu eöa stjörnaö af einum eöa fleiri aöilum heimilisföstum I einu eöa fleiri öörum aöildarr£kjum, skal faö ekki saeta annarri e6a fyngri skattlagningu e6a kröfum £ fv£ sambandi I fyrrnefnda aSildarrlkinu en anna6 svipaö fyrirtaeki saetir e6a gaeti saett I fv£ r£ki.

5. brätt fyrir äkvaeöi 2. gr. gilda äkvaeöi fessarar greinar um hvers konar skatta, hverju nafni sem feir nefnast.

28. gr. Framkvaemd gaqnkvaems samkomulags

1. begär aöili telur aö eitt eöa fleiri aöildarrlkjanna geri råöstafanir sem leiéi til eöa muni leiöa til skattlagningar aö fv£ er hann varöar sem ekki er £ samraemi viö äkvaeöi samnings fessa, getur hann, än fess aö faö raski rétti hans til aö faera sér £ nyt réttarvernd sem löggjöf fessara r£kja kveöur å um, lagt mäliö fyrir baert stjörnvald £ fiv£ aöildarr£ki får sem hann er heimilisfastur eöa, svo framarlega sem mäliö fellur innan äkvaeöa 1. tl. 27. gr., £ fv£ aöildarr£ki far sem hann er r£kisborgari.

2. Ef baert stjörnvald telur aö motmaelin séu å rökum reist en getur fö ekki själft leyst mäliö ä viöunandi hätt skal faö leitast viö aö leysa mäliö meö gagnkvaemu samkomulagi viö baert stjörnvald £ ööru aöildarr£ki sem mäliö varöar, £ fv£ skyni aö komist veröi hjå skattlagningu sem ekki er £ samraemi viö samninginn. Hafi mötmaeli veriö borin fram viö baert stjörnvald £ r£ki sem ekki er själft mälsaöili skal faö baera stjörnvald framsenda mäliö til baers stjörnvalds £ einhverju feirra r£kja sem mäliö varöar.

3. 1 fv£ tilviki aö upp r£si erfiöleikar eöa vandamål milli aöildarrikja varöandi tfilkun eöa beitingu äkvaeöa samningsins skulu baer stjörnvöld £ feim r£kjum råégast s£n £ milli til fess aö reyna aö leysa mäliö meö sérstöku samkomulagi. Baer stjörnvöld £ aöildarr£kjunum geta einnig räögast s£n £ milli til aö komast hjä tvisköttun £ tilvikum sem samningurinn naer ekki til eöa til

aö leysa meö sérstöku samkomulagi atriöi sem ekki eru fastar reglur um I samningnum en geta komiö upp £ sambandi viö skatta samkvaemt 2. gr. vegna mismunandi grundvallarreglna hlutaöeigandi rikja viö ötreikning skatta eöa af öörum åstaöum.

Äöur en åkvöréun er tekin I måli sem fellur undir 1. mgr. skal tilkynna barum stjörnvöldum I öörum aöildarrikjum sem fyrst niöurstööur målsumleitana sem fjär um raöir. Telji bart stjörnvald £ aöildarr£ki aö samningaumleitanir skulu fara fram milli barra stjörnvalda £ öllum aöildarr£kjunum skulu sl£kar umleitanir fara fram ån tafar aö beiöni bars stjörnvalds £ pvi aöildarr£ki.

29. gr. Sendiräösmenn og starfsmenn raöisstofnunar

ÄkvaÖi samnings pessa skulu ekki hafa åhrif å skattaivilnanir sem sendiräösmenn og starfsmenn raöisstofnunar njöta samkvamt almennum pjööréttarreglum eöa åkvaöum sérstakra samninga.

30. gr. Landfraöileg rfrmkun

1. Rjmka må gildissviö samnings pessa, annaöhvort £ heild eöa meö nauösynlegum breytingum, pannig aö hann nåi til svaöa sem undanpegin eru gildissviöi samningsins samkvaemt åkvaöum stafliöar a) £ 1. tl. 3. gr. å peim grundvelli aö par séu lagöir å skattar sem eru sams konar eöa £ meginatriöum svipaöir peim sköttum sem samningurinn tekur til. Allar sl£kar rjmkanir skulu gilda frå peim degi og meö peim breytingum og skilyröum, aö meötöldum uppsagnaråkvaöum, sem sérstaklega yröi samiö um milli aöildarrikjanna meö erindaskiptum eftir diplömatiskum leiöum.

2. Veröi samningurinn felldur Qr gildi samkvamt 32. gr. skal hann einnig falla ur gildi varöandi hvert paö svaöi sem hann hefur veriö låtinn nå til vegna rjmkunar samkvamt pessari grein nema aöildarr£ki hafi komiö sér saman um annaö.

31. gr. Gildistaka

1. Samningur Jaessi öölast gildi S Jaritugasta degi eftir Jaann dag er öll aöildarrikin hafa tilkynnt finnska utanrikisrSöuneytinu a6 samningurinn hafi veriö staöfestur. Finnska utanrikisrSöuneytiö tilkynnir öörum aöildarrlkjum um möttöku Jaessara tilkynninga og um {aann dag sem samningurinn tekur gildi.

2. Eftir aö samningurinn hefur öölast gildi skal Skvaeöum hans beitt:

a) aö Jäv! er tekur til staögreiöslu- eöa afdrSttarskatta, å tekjur sem aflaö er {sann 1. janöar S {avi almanaksSri sem fylgir naest S eftir £avi almanaksäri sem samningurinn tök gildi eöa slöar;

b) aö Jäv! er tekur til annarra skatta S tekjur, varöandi skatta sem åkveönir eru fyrir tekjuSr sem hefst f>ann 1. janöar S javl almanaksSri sem fylgir naest S eftir {avi almanaksSri sem samningurinn tok gildi eöa slöar;

c) aö ]?vl er tekur til skatta S eignir, S eignir sem mynda eignarskattsstöfn til Slagningar S ööru almanaksSri S eftir {av! almanaksSri sem samningurinn tok gildi eöa siöar.

3. Samningnum frS 18. febröar 1987 milli Danmerkur, Finnlands, tslands, Noregs og SvIJajoöar til aö komast hjS tvisköttun aö {avi er varöar skatta S tekjur og eignir skal ekki beitt aö lavi er tekur til {aeirra tekna eöa eigna Jaar sem növerandi samningi skal beitt samkvaemt 2. tl. Fyrrnefndi samningurinn fellur ör gildi viö siöustu timamörk Ipegar növerandi samningi samkvaemt tilvitnuöum töluliö skal beitt.

4. Samningnum frS 12. Sgöst 1986 milli dönsku rikisstjörnarinnar og landsstjörnar Faereyja til aö komast hjS tvisköttun o.fl. skal ekki beitt aö JavI er tekur til feirra tekna Jaar sem növerandi

samningi skal beitt samkvaemt 2. tl. Fyrrnefndi samningurinn fellur fir gildi viö slöustu timamörk [pegar növerandi samningi samkvaemt tilvitnuöum töluliö skal beitt.

32. gr. Uppsöqn

Aöildarriki getur I siöasta lagi 30. jGni å sérhverju almanaksSri, sem hefst eftir aö liöin eru fimm Sr frS gildistökudegi samnings {pessa sagt honum upp meö skriflegri tilkynningu {pess efnis til finnska utanrikisråöuneytisins, sem tilkynnir hinum aöildarrlkjunum um möttöku sllkrar tilkynningar og um efni hennar. Hafi Skvaeöanna um uppsagnartlma veriö gaett fellur samningurinn Gr gildi i samskiptum milli {jess rikis sem sagt hefur honum upp og annarra aöildarrlkja:

a) aö {pvi er tekur til staögreiöslu- eöa afdrSttarskatta, S tekjur sem aflaö er J?ann 1. janGar S jpvl almanaksSri sem fylgir naest S eftir £>vl almanaks­ åri sem finnska utanrlkisrSöuneytiö mottok tilkynninguna um uppsögnina eöa siöar;

b) aö t>vi er tekur til annarra skatta S tekjur, varöandi skatta sem åkveönir eru fyrir tekjuår sem hefst {jann 1. janGar S jpvi almanaksSri sem fylgir naest S eftir {?vl almanaksSri sem finnska utanrlkisrSöuneytiö möttök tilkynninguna um uppsögnina eöa siöar;

c) aö £>vi er tekur til skatta å eignir, S eignir sem mynda eignarskattsstofn til Slagningar S ööru almanaksSri sem fylgir naest S eftir f>vi almanaksSri sem finnska utanrlkisrSöuneytiö möttök tilkynninguna um uppsögnina eöa slöar.

Frumrit samnings {sessa skal varöveitt 1 finnska utanrlkisrSöuneytinu sem sendir hinum aöildarrikjunum staöfest afrit af {svi.

bessu til staäfestu hafa fulltrflar, sem til {sess höföu fullt umboö, undirritaS samning {sennan.

Gjört I Helsinki hinn 12. september 1989 I einu eintaki S dönsku, fareysku, finnsku, Islensku, norsku og saensku og eru saensku textarnir tveir, annar fyrir Finnland og hinn fyrir Svi{sj6ö, og skulu allir textar jafngildir.

O V E R E N S K O M S T mellom de nordiske land for å unngå dobbeltbeskatning med hensyn til skatter på inntekt og formue.

Danmarks regjering sammen med Faer0yenes landsstyre samt Finlands, Islands, Norges og Sveriges regjeringer, som 0nsker å inngå en overenskomst for å unngå dobbelt­ beskatning med hensyn til skatter av inntekt og av formue, som konstaterer at, for så vidt angår Faer0yene, behand­ lingen av disse sp0rsmål også i forhold til utlandet, h0rer under Faer0yenes selvstyrekompetanse. er blitt enige om f01gende:

DE PERSONER SOM OVERENSKOMSTEN GJELDER

Denne overenskomst får anvendelse på personer som er bosatt i en eller flere av de kontraherende stater.

Artikkel 2

DE SKATTER SOM OVERENSKOMSTEN GJELDER

1. Denne overenskomst får anvendelse på skatter av inntekt og formue som utskrives for regning av enhver av de kontraherende stater eller deres regionale eller lokale förvaltningsmyndigheter, uten hensyn til på hvilken måte de oppkreves.

2. Som skatter av inntekt og formue anses alle skatter som utskrives av den samlede inntekt, av den samlede formue, eller av deler av inntekten eller formuen, herunder skatter av gevinst ved avhendelse av los 0 re eller fast eiendom samt skatter av verdistigning.

3. De skatter som for tiden utskrives og kommer inn under overenskomsten er:

a) I Danmark: 1) inntektsskatten til staten; 2) den kommunale inntektsskatten; 3) den amtskommunale inntektsskatten; 4) den saerskilte inntektsskatten; 5) kirkeskatten; 6) utbytteskatten; 7) renteskatten; 8) royaltyskatten; 9) skåttene i henhold til petroleumsskatteloven; og

10) formuesskatten til staten; (i det f 0 lgende kalt "dansk skatt").

b) i Faer0yene: 1) skatten til landskassen; 2) skatten til kommunene; 3) kirkeskatten; 4) utbytteskatten; og 5) royaltyskatten. (i det f 0 lgende kalt "far 0 ysk skatt").

c) I Finland: 1) inntekts- og formuesskatten til staten; 2) kommuneskatten; 3) kirkeskatten; og 4) kildeskatten; (i det f01gende kalt "finsk skatt").

d) I Island: 1) inntektsskatten til staten; 2) inntektsskatten til kommunene; og 3) formuesskatten til staten; (i det f01gende kalt "isländsk skatt").

e ) I Norge: 1) inntekts- og formuesskatten til staten; 2) inntekts- og formuesskatten til kommunene; 3) inntektsskatten til fylkene; 4) fellesskatten til Skattefordelingsfondet; 5) skåttene i henhold til petroleumsskatteloven; °g 6) avgiften til staten på honorarer til utenlandske kunstnere. (i det f01gende kalt "norsk skatt").

f) I Sverige: 1 ) inntektsskatten til staten, heriander sj 0 mannsskatten og kupongskatten; 2 ) bevillingsavgiften for visse offentlige forestillinger; 3) erstatningsskatten; 4) utskiftningsskatten; 5) gevinstfordelingsskatten; 6 ) inntektsskatten til kommunene; og 7) formuesskatten til staten; (i det f 0 lgende kalt "svensk skatt").

4. Overenskomsten skal også få anvendelse på skatter av samme eller vesentlig lignende art som etter undertegningen av overenskomsten utskrives i tillegg til eller i stedet for de gjeldende skatter. For såvidt angår F*r 0 yene gjelder overenskomsten dessuten en slik alminnelig skatt på formue som Faer 0 yene måtte innf0re etter undertegningen av overenskomsten. De kompetente myndigheter i de kontraherende stater skal underrette hverandre om vesentlige endringer som blir foretatt i de respektive staters skattelovgivning.

5. Overenskomsten får ikke i noén av de kontraherende stater anvendelse på ssrskilte skatter av gevinster ved lotterier og veddemål, eller på skatter av arv og gaver.

Artikkel 3

ALMINNELIGE DEFINISJONER

1. Når ikke annet fremgår av sammenhengen har f01gende uttrykk i overenskomsten denne betydning:

a) uttrykket "kontraherende stat" betyr Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige; ved anvendelse

5 av denne overenskomst omfatter uttrykket også det i det danske riket selvstyrende folkesamfunn Faer 0 yene; i den grad bestemmelser i overenskomsten bäre ber0rer forholdet mellom Danmark og Faerpyene benyttes utrykkene "en del av riket" og "den annen del av riket", slik det fremgår av sammenhengen.

Uttrykket omfatter også ethvert område utenfor vedkommende stats territorialfarvann, der denne stat i sansvar med sin lovgivning og folkeretten har rettigheter med hensyn til unders0kelse og utnyttelse av naturforekomster på havbunnen eller i dens undergrunn;

"Danmark" omfatter ikke Faer0yene og Grpnland; "Finland" omfatter ikke landområdet Åland for så vidt angår den finske kommuneskatten, "Norge" omfatter ikke Svalbard (herunder Bj 0 rn 0 ya), Jan Mayen og de norske områder (biland) utenfor Europa;

b) "person" omfatter en fysisk person, et selskap og enhver annen sammenslutning;

c) "selskap" betyr enhver juridisk. person eller enhver enhet som ved beskatningen blir behandlet som en juridisk person;

d) "foretagende i en kontraherende stat" og "foretagende i en annen kontraherende stat" be tyr henholdsvis et foretagende som drives av en person bosatt i en kontraherende stat og et foretagende som drives av en person bosatt i en annen kontraherende stat;

e) "statsborger" betyr enhver fysisk person som er borger av en kontraherende stat; fysisk person som er dansk statsborger og som er bosatt i Faerpyene i

henhold til lov om hjemmestyre, ansees ved anvendelse av overenskomsten för å vaere statsborger bäre av Faer0yene; uttrykket omf atter også enhver juridisk person eller annen sammenslutning som erverver sin status som sådan i henhold til gjeldende lovgivning i en kontraherende stat;

f) "internasjonal fart" betyr ved anvendelse av overenskomsten i en kontraherende stat transport med skip eller luftfart0y som drives av et foretagende som har sin virkelige ledelse i en annen kontraherende stat, unntatt når skipet eller luftfart0yet går i fart utelukkende mellom steder i den f 0 rstnevnte stat;

"kompetent myndighet" betyr: 1) i Danmark: skatteministeren 2) i Faer0yene: landsstyret 3) i Finland: finansministeriet; 4) i Island: finansministeren; 5) i Norge: finans- og tolIdepartementet; 6) i Sverige: finansministeren.

eller den myndighet i enhver av disse stater som har fullmakt til å behandle sp 0 rsmål vedr 0 rende overenskomsten.

2. Ved en kontraherende stats anvendelse av overenskomsten skal ethvert uttrykk som ikke er definert i overenskomsten, når ikke annet fremgår av sammenhengen, ha den betydning som f0lger av lovgivningen i vedkommende stat i sp0rsmål om de skatter som overenskomsten får anvendelse på.

Artikkel 4

SKATTEMESSIG BOPEL

1. I denne overenskomst betyr uttrykket "person bosatt i en kontraherende stat" enhver person som i henhold til lovgivningen i denne stat er skattepliktig der på grunnlag av domisil, bopel, sete for foretagendets ledelse, eller ethvert annet lignende kriterium. Uttrykket omfatter imidlertid ikke noén person som er skattepliktig i denne stat bäre på grunnlag av inntekt fra kilder i denne stat eller formue som befinner seg der.

2. Når en fysisk person etter bestemmelsene i punkt 1 har bopel i flere kontraherende stater, skal hans status avgjbres etter folgende regler:

a) han skal anses for bosatt i den stat hvor han disponerer fast bolig. Hvis han disponerer fast bolig i flere stater, skal han anses for bosatt i den stat hvor han har de sterkeste personlige og ekonomiske förbindelser (sentrum for livsinteressene);

b) hvis det ikke kan bringes på det rene i hvilken stat han har sentrum for livsinteressene, eller hvis han ikke har en fast bolig i noén av de kontraherende stater, skal han anses for bosatt i den stat hvor han har vanlig opphold;

c) hvis han har vanlig opphold i flere stater eller ikke i noén av dem, skal han anses for bosatt i den stat i hvilken han er statsborger;

d) hvis han er statsborger i flere stater eller ikke av noén av dem, skal de kompetente myndigheter i de

angjeldende kontraherende stater avgjore spörsmålet ved gjensidig avtale. 3. Når en annen person enn en fysisk person ifolge bestemmelsen i punkt 1, anses for bosatt (hjemmehorende) i flere kontraherende stater, skal den anses for hjemmehorende i den stat hvor setet for den virkelige ledelse befinner seg. Artikkel 5 FAST DRIFTSSTED 1. Uttrykket "fast driftssted" betyr i denne overenskomst et fast forretningssted gjennom hvilket et foretagendes virksomhet helt eller delvis blir utovet. 2. Uttrykket "fast driftssted" omfatter saerlig: a) et sted hvor foretagendet har sin ledelse; b) en filial; c) et kontor; d) en fabrikk; e) et verksted, og f) et bergverk, en olje- eller gasskilde, et stenbrudd eller ethvert annet sted hvor naturforekomster utvinnes. 3. Et bygnings-, anleggs-, installasjons- eller monteringsprosjekt, eller virksomhet som består av planlegging, overvåking, rådgivning eller annen hjelpende personalinnsats i förbindelse med slikt

9 prosjekt, utgjor et fast driftssted, men bäre dersom prosjektet eller virksomheten varer mer enn tolv måneder i en kontraherende stat.

4. Ved beregning av den tid som omhandles i punkt 3 anses virksomhet, som ut0ves av et foretagende som har interessefellesskap med et annet foretagende, for ut0vet av det foretagende som det har interessefellesskap med, hvis virksomheten i vesentlig grad er av samme art som den virksomhet som det sistnevnte foretagende ut0ver og begge foretagenders virksomhet gjelder samme prosjekt. Foretagender anses for å ha interessefellesskap, hvis det ene foretagende direkte eller indirekte deltar i ledelsen eller kontrollen av det andre foretagendet eller eier en vesentlig del av dette foretagendes kapital, eller hvis samme personer direkte eller indirekte deltar i ledelsen eller kontrollen av begge foretagender eller eier en vesentlig del av disse foretagenders kapital.

5. Uansett de foranstående bestemmelser i denne artikkel, skal uttrykket "fast driftssted" ikke anses å omfatte:

a) bruk av innretninger utelukkende. til lagring, utstilling eller utlevering av varer som tilh 0 rer foretagendet;

t

b) opprettholdelsen av varelager som tilh0rer foretagendet, utelukkende for lagring, utstilling eller utlevering;

c) opprettholdelsen av et varelager som tilh 0 rer foretagendet utelukkende for bearbeidelse ved et annet foretagende;

d) opprettholdelsen av et fast forretningssted

9 —SÖ 1989:83

utelukkende for innkj 0 p av varer eller til innsamling av opplysninger for foretagendet;

e) opprettholdelsen av et fast forretningssted utelukkende for å drive annen virksomhet som for foretagendet er av förberedande art eller har karakter av en hjelpevirksomhet;

f) opprettholdelsen av et fast forretningssted utelukkende for en kombinasjon av slike aktiviteter som nevnt i underpunktene a)-e), forutsatt at resultatet av det faste forretningssteds samlede virksomhet som skriver seg fra denne kombinasjon, er av forberedende art eller har karakteren av en hjelpevirksomhet.

6 . Når en person, som ikke er en uavhengig mellommann som punkt 7 gjelder for, opptrer på vegne av et foretagende og har, og vanligvis ut 0 ver, i en kontraherende stat fullmakt til å slutte kontrakter på vegne av foretagendet, skal foretagendet uansett bestemmelsene i punktene 1 og 2 anses for å ha et fast driftssted i denne stat for enhver virksomhet som denne person påtar seg for foretagendet. Dette gjelder dog.ikke hvis denne persons virksomhet er begrenset til å omfatte aktiviteter nevnt i punkt 5, og som hvis de bie ut 0 vet gjennom et fast forretningssted ikke ville ha gjort dette faste forretningssted til et fast driftssted etter bestemmelsene i nevnte punkt.

7. Et foretagende skal ikke anses for å ha et fast driftssted i en kontraherende stat bäre av den grunn at det driver forretningsvirksomhet i denne stat gjennom en megler, kommisjonaer eller annen uavhengig mellommann, såfremt disse personer opptrer innenfor rämmen av sin ordinaere forretningsvirksomhet.

ll 8. Den omstendighet at et selskap hjemmeh0rende i en kontraherende stat kontrollerer, eller blir kontrollert av, et selskap hjemmeh 0 rende i en annen kontraherende stat, eller som ut0ver forretningsvirksomhet i en annen kontraherende stat (enten gjennom et fast driftssted eller på annen mäte), medf0rer ikke i seg selv at noén av disse selskaper skal anses å utgj0re et fast driftssted for det annet.

Artikkel 6

INNTEKT AV FAST ElENDOM

1. Inntekt som en person bosatt i en kontraherende stat oppebaerer av fast eiendom (herunder inntekt av jordbruk eller skogbruk) som ligger i en annen kontraherende stat, kan skattlegges i denne annen stat.

2. a) Uttrykket "fast eiendom" skal, når ikke noe annet fremgår av bestemmelsen i underpunkt b), ha den betydning som det har etter lovgivningen i den kontraherende stat hvor eiendommen ligger.

b) Uttrykket "fast eiendom" omfatter imidlertid alltid tilbeh0r til fast eiendom, besetning og redskaper som anvendes i jordbruk og skogbruk, bygninger, rettigheter som er undergitt privatrettens regler om fast eiendom, bruksrett til fast eiendom og rett til varierende eller faste ytelser som vederlag for utnyttelse av eller retten til å utnytte mineralforekomster, kilder og andre naturforekomster.

3 . Bestemmelsen i punkt 1 får anvendelse på inntekt som oppebsres ved direkte bruk, utleie eller ved enhver annen form for utnyttelse av fast eiendom.

4. Når besittelse av aksjer eller andeler i et selskap, hvis hovedsakelige formål er å eie fast eiendom, gir innehaveren av aksjene eller andelene rett til å bruke fast eiendom som tilh 0 rer selskapet, kan inntekt som oppebaeres ved direkte bruk, ved utleie eller ved enhver annen utnyttelse av slik bruksrett, skattlegges i den kontraherende stat hvor den faste eiendom ligger.

5. Bestemmelsene i punktene 1 og 3 får også anvendelse på inntekt av fast eiendom som tilh 0 rer et foretagende, og på inntekt av fast eiendom som anvendes ved ut 0 velse av fritt yrke.

Artikkel 7

FORTJENESTE VED FORRETNINGSVIRKSOMHET

1. Fortjeneste som oppebaeres av et foretagende i en kontraherende stat skal bäre kunne skattlegges i denne stat, med mindre foretagendet ut 0 ver forretningsvirksomhet i en annen kontraherende stat gjennom et fast driftssted der. Hvis foretagendet ut 0 ver slik forretningsvirksomhet, kan dets fortjeneste skattlegges i denne annen stat, men bäre så meget av den som kan tilskrives det faste driftssted.

2. Når et foretagende i en kontraherende stat ut 0 ver forretningsvirksomhet i en annen kontraherende stat gjennom et fast driftssted der, skal det, med forbehold av bestemmelsen i punkt 3, i hver av de kontraherende stater tilskrives det faste driftssted den fortjeneste som det ventelig ville ha ervervet hvis det hadde vart et särskilt og selvstendig foretagende som ut 0 vet samme eller lignende virksomhet under samme eller lignende vilkår og som opptrådte helt uavhengig i forhold til det foretagende hvis faste driftssted det er.

3. Ved beregningen av et fast driftssteds fortjeneste skal det innrbmmes fradrag för utgifter sora er pål 0 pt i förbindelse med det faste driftssted, herunder direksjons- og alminnelige administrasjonsutgifter, uansett om de er pål0pt i den stat hvor det faste driftssted ligger eller andre steder.

4. Hvis det har vart vanlig praksis i en kontraherende stat å fastsette den fortjeneste som skal tilskrives et fast driftssted på grunnlag av en fordeling av foretagendets samlede fortjeneste på dets forskjellige avdelinger, skal regelen i punkt 2 ikke vare til hinder for at denne kontraherende stat fastsetter den skattbare fortjeneste på denne måte. Den fremgangsmåte som anvendes, skal imidlertid vare slik at resultatet blir overensstemmende med de prinsipper som er fastsatt i denne artikkel.

5. Fortjeneste henf0res ikke til et fast driftssted utelukkende i anledning av dettes innkj0p av varer for foretagendet.

6. Ved anvendelse av de foranstående punkter skal den fortjeneste som tilskrives det faste driftssted fastsettes etter den samme fremgangsmåte hvert år, med mindre det er god og fyldestgj 0 rende grunn for noe annet.

7. Hvor fortjenesten omfatter inntekter som er särskilt omhandlet i andre artikler i denne overenskomst, skal bestemmelsene i disse artikler ikke ber 0 res av reglene i narvarende artikkel.

Artikkel 8

SKIPSFART OG LUFTFART

1. Fortjeneste ved driften av skip eller luftfart0y i internasjonal fart skal bäre kunne skattlegges i den kontraherende stat hvor den virkelige ledelse för foretagendet har sitt sete.

2. Når et foretagende som driver skipsfart, har sin virkelige ledelse om bord i et skip, anses foretagendet for å ha setet for sin virkelige ledelse i den kontraherende stat, hvor skipets reder er bosatt (h j emmeh 0 rende).

3. Fortjeneste oppebåret av et foretagende hjemmeh 0 rende i en kontraherende stat ved bruk, disposisjon eller utleie av containere (innbefattet tilhengere og annet utstyr for transport av containere) benyttet til transport av gods eller varer, skal bäre kunne skattlegges i den kontraherende stat hvor den virkelige ledelse för dette foretagendet har sitt sete, med mindre containeren benyttes bäre mellom steder i en annen kontraherende stat.

4. Bestemmelsene i punkt 1 og 3 får også anvendelse på fortjeneste oppebåret ved deltakelse i en "pool", et felles forretningsforetagende eller i en internasjonal driftsorganisasjon.

15 Artikkel 9

FORETAGENDER MED FAST TILKNYTNING TIL HVERANDRE

1. I tilfelle hvor

a) et foretagende ± en kontraherende stat deltar direkte eller indirekte i ledelsen, kontrollen eller kapitalen i et foretagende i en annen kontraherende stat, eller

b) samme personer deltar direkte eller indirekte i ledelsen, kontrollen eller kapitalen i et foretagende i en kontraherende stat og et foretagende i en annen kontraherende stat,

skal folgende gjelde:

Hvis det mellom vedkommende foretagender blir avtalt eller pålagt vilkår i deres kommersielle eller finansielle samkvem, som avviker fra dem som ville ha vaert avtalt mellom uavhengige foretagender, kan enhver fortjeneste som uten slike vilkår ville ha tilfalt et av foretagendene, men i kraft av disse'vilkår ikke har tilfalt dette, medregnes i og skattlegges sammen med dette foretagendets fortjeneste.

2. Når det i en kontraherende stat oppstår spörsmål som omhandlet i punkt 1, skal den kompetente myndighet i den annen kontraherende stat som berores av spörsmålet, underrettes med henblikk på å overveie justering av inntektsberegningen for det foretagende som er hjemmehorende i denne annen stat. Når det föreligger grunn til det, kan de kompetente myndigheter treffe rimelig avgjorelse om inntektens fordeling.

Artikkel 10

DIVIDENDER

1. Dividender som utdeles av et selskap hjemmeh0rende i en kontraherende stat til en person bosatt i en annen kontraherende stat, kan skattlegges i denne annen stat.

2. Bestemmelsene i punktene 1 og 3 får ikke anvendelse når mottakeren av dividendene er bosatt i en kontraherende stat og har et fast driftssted eller et fast sted i en annen kontraherende stat enn der hvor han er bosatt og de aksjer hvorav dividendene utdeles reelt er knyttet til naeringsvirksomhet som drives fra det faste driftssted eller til ut 0 velse av fritt yrke fra et fast sted. I så tilfelle skattlegges dividender som utbetales fra et selskap som er hjemmeh 0 rende i en kontraherende stat til en slik mottaker, etter bestemmelsene i henholdsvis artikkel 7 eller artikkel 14 i den kontraherende stat hvor henholdsvis det faste driftssted eller det faste sted er beliggende.

3. Dividender fra et selskap hjemmehorende i en kontraherende stat til en person bosatt i en annen kontraherende stat kan også skattlegges i den kontraherende stat der selskapet som utdeler dividendene er hjemmeh 0 rende, og i henhold til lovgivningen i denne stat, men den skatt som ilegges må ikke overstige 15 prosent av dividendenes bruttobel 0 p. Slike dividender skal imidlertid vaere unntatt fra beskatning i den f 0 rstnevnte stat dersom mottakeren av er et selskap (med unntak av personsammenslutninger og d 0 dsboer) som direkte eier minst 25 prosent av det utbetalende selskaps kapital. Uansett bestemmelsen i annet punktum i dette punkt kan Faer 0 yene imidlertid også skattlegge dividender som utbetales fra selskaper hjemmeh 0 rende i

Faer0yene og i henhold til lovgivningen i Faer0yene, men hvis mottakeren er et selskap (bortsett fra personsammenslutninger og d0dsboer), som direkte eier minst 25 prosent av det utbetalende selskaps kapital, må den skatt som ilegges ikke overstige 5 prosent av dividendenes bruttobelpp.

4. Uansett bestemmelsene i punkt 3 kan isländsk skatt av dividender forh0yes til h0yst 15 prosent i den utstrekning slike dividender er fratrukket i det utdelende selskaps inntekt ved fastsettelsen av isländsk skatt.

5. Uansett bestemmelsene i punkt 3 kan norsk skatt av dividender forh0yes til h0yst 15 prosent. Denne bestemmelse gjelder så lenge norske selskaper ved statsskatteligningen er berettiget til fradrag i inntekten for utdelte dividender.

6. De kompetente myndigheter i de kontraherende stater skal treffe avtale om fremgangsmåten for gjennomf 0 ringen av begrensningene i henhold til punktene 3-5.

Bestemmelsene i punktene 3-5 berprer ikke skattleggingen av selskapet for så vidt angår den fortjeneste hvorav dividendene utdeles.

7. Uttrykket "dividender" betyr i denne artikkel inntekt av aksjer, andelsbevis eller andre rettigheter, som ikke er gjeldsfordringer, med rett til andel i overskudd, samt inntekt av andre selskapsrettigheter som etter lovgivningen i den stat hvor det utdelende selskap er hjemmeh0rende er undergitt den samme behandling ved beskatningen som inntekt av aksjer.

8. Uansett bestemmelsene i punkt 1 skal dividender fra et selskap hjemmehorende i en kontraherende stat til et selskap hjemmehorende i en annen kontraherende stat enn Danmark, Faroyene, Finland eller Sverige i denne annen stat vare unntatt fra beskatning i den utstrekning dette ville ha vart tilfelle etter lovgivningen i denne annen stat om begge selskaper hadde vart hjemmehorende der.

Uansett bestemmelsene i punkt 1 skal dividender fra et selskap hjemmehorende i en annen kontraherende stat enn Danmark, til et selskap hjemmeh0rende i Danmark, vare unntatt fra beskatning i Danmark i overensstemmelse med dansk lovgivning.

Uansett bestemmelsene i punkt 1 skal dividender fra et selskap hjemmeh0rende i en annen kontraherende stat enn Finland, til et selskap hjemmeh 0 rende i Finland, vare unntatt fra beskatning i Finland, dersom mottakeren har kontroll över minst 10 prosent av stemmeantallet i det selskap som betaler dividendene.

Uansett bestemmelsene i punkt 1 skal dividender fra et selskap hjemmehorende i en annen kontraherende stat enn Sverige, til et selskap hjemmehorende'i Sverige, vare unntatt fra beskatning i Sverige i den utstrekning dividendene ville vart unntatt fra svensk beskatning, i henhold til svensk lovgivning, dersom begge selskapene hadde vart svenske selskap. Slikt skattefritak innrommes likevel bäre;

a) dersom overskuddet som dividendene betales ut av, i den annen kontraherende stat eller i noén annen stat, er gjenstand for alminnelig inntektsskatt for selskaper, eller

b) de dividender som betales av selskapet hjemme­ horende i den annen kontraherende stat utelukkende

eller i det alt vesentlige omfattes av dividender sorn dette selskapet i det angjeldende år eller tidligere år har mottatt fra aksjer eller andeler som selskapet eier i et selskap hjemmeh0rende i en tredje stat, og som skulle vaert unntatt fra svensk skatt dersom de aksjer eller andeler hvorav dividenden utdeles hadde vaert eiet direkte av et selskap hjemmeh0rende i Sverige.

I den utstrekning dividendebel0pet som for et inntektsår betales av et selskap hjemmeh0rende i Danmark eller Faer 0 yene til et selskap h j emmeh 0 rende i en annen kontraherende stat, svarer til de dividender som det f0rstnevnte selskap, direkte eller ved formidling gjennom en juridisk person, i samme eller tidligere inntektsår har oppebåret fra aksjer eller andre andeler i et selskap som er hjemmeh0rende i en tredje stat, gjelder imidlertid fritakelsen for skatt i en annen kontraherende stat i henhold til f 0 rste ledd bäre dersom

a) de dividender som er oppebåret fra aksjer eller andeler i selskap hjemmeh0rende i en tredje stat blir undergitt beskatning henholdsvis i Danmark eller i Fareyene eller,

b) om så ikke er tilfellet, dividendene ville ha vart unntatt fra skatt i en annen kontraherende stat om aksjene eller andelene i selskapet hjemmeh 0 rende i den tredje stat var direkte eiet av selskapet hjemmeh0rende i den annen kontraherende stat.

Hva angår dividender fra selskap hjemmeh 0 rende i Island til selskap hjemmeh 0 rende i en annen kontraherende stat, gjelder fritagelsen fra beskatning i den annen kontraherende stat i henhold til f 0 rste ledd bäre i den utstrekning dividendene ved beregningen isländsk skatt

ikke kommer til fradrag i det isländske selskaps inntekt.

9. Uansett bestemmelsene i punktene 3-5 kan de kompetente myndigheter i de kontraherende stater avtale at dividender, som tilfaller en i avtalen navngitt institusjon med alment, veldedig eller annet almennyttig formål, som etter lovgivningen i den kontraherende stat der institusjonen er hjemmeh0rende er fritatt for skatt av dividender, skal vare fritatt i en annen kontraherende stat for skatt av dividender fra selskap i denne annen stat.

10. Når et selskap hjemmeh0rende i en kontraherende stat oppebarer inntekt fra en annen kontraherende stat, kan denne annen stat ikke skattlegge dividender utdelt av selskapet, medmindre dividendene er utdelt til en person bosatt i denne annen stat, eller de aksjer hvorav dividendene utdeles reelt er knyttet til et fast driftssted eller et fast sted i denne annen stat, og kan heller ikke skattlegge selskapets ikke-utdelte overskudd, selv om de utdelte dividender eller det ikke-utdelte overskudd består helt eller delvis av inntekt som skriver seg fra denne annen stat.

11. Uttrykket "personsammenslutning" i denne artikkel betyr:

a) for så vidt angår Danmark: "interessentskab", "kommanditselskab" og "partrederi";

b) for såvidt angår F$r0yene: "interessentskab", "komanditselskab" og "partrederi"

c) for så vidt angår Finland: "öppet bolag", "kommanditbolag", "partrederibolag", og annen sammenslutning som omhandles i 5 § 1 mom. i loven

21

om skatt på inntekt og formue (1240/88) og som Ikke skattlegges som selvstendig skattesubjekt;

d) for så vidt angår Island: "sameignarfélög" og "samlög" som ikke skattlegges som selvstendige skattesubj ekter;

e) for så vidt angår Norge: enhver sammenslutning unntatt aksjeselskap;

f) for så vidt angår Sverige: "handelsbolag", "kommanditbolag" og "enkelt bolag" dersom disse ikke skattlegges som selvstendig skattesubjekt.

Artikkel 11

RENTER

1. Renter som skriver seg fra en kontraherende stat og utbetales til en person bosatt i en annen kontraherende stat, skal bäre kunne skattlegges i denne annen stat.

2. Bestemmelsene i punkt 1 får ikke *anvendelse når mottakeren av rentene er bosatt i en kontraherende stat og har et fast driftssted eller et fast sted i en annen kontraherende stat enn der han er bosatt, og den fordring som foranlediger rentebetalingen reelt er knyttet til den virksomhet som drives fra det faste driftssted eller til ut 0 velsen av fritt yrke fra det faste sted. I så fall skattlegges renter som skriver seg fra en kontraherende stat og betales til en slik mottaker etter bestemmelsene i henholdsvis artikkel 7 eller artikkel 14 i den kontraherende stat hvor henholdsvis det faste driftssted eller det faste sted er beliggende.

3. Med uttrykket "renter" i denne artikkel forstås inntekt av fordringer av enhver art uansett om de er sikret ved pant i fast eiendom eller ikke. Uttrykket omfatter sxrlig inntekt av statsobligasjoner, andre obligasjoner eller gjeldsbrev, herunder agiobelop og gevinster som skriver seg fra slike obligasjoner eller gjeldsbrev. Morarenter som f01ge av for sen betaling skal ikke anses som renter etter denne artikkel.

4. Når det betalte rentebel0p på grunn av et saerlig forhold mellom skyldneren og fordringshaveren, eller mellom begge og tredjemann, og sett i relasjon til den gjeld som det erlegges for, överstiger det bel0p som ville ha vaert avtalt mellom betaleren og mottakeren hvis det sxrlige forhold ikke hadde foreligget, skal bestemmelsene i denne artikkel bäre få anvendelse på det sistnevnte bel 0 p. I så fall skal den overskytende del av betalingen kunne skattlegges i henhold til lovgivningen i hver av de kontraherende stater under hensyntagen til denne overenskomsts 0vrige bestemmelser.

Artikkel 12

ROYALTY

1. Royalty som skriver seg fra en kontraherende stat og utbetales til en person bosatt i en annen kontraherende stat skal bäre kunne skattlegges i denne annen stat.

2. Bestemmelsene i punkt 1 får ikke anvendelse når mottakeren av royaltyen er bosatt i en kontraherende stat og har et fast driftssted eller et fast sted i en annen kontraherende stat enn der han er bosatt, og den rettighet eller eiendom som foranlediger betalingen av royalty reelt er knyttet til den virksomhet som drives fra det faste driftssted eller til ut 0 velsen av fritt

23 yrke fra det faste sted. I så fall skattlegges royaltys som skriver seg fra en kontraherende stat og betales til en slik mottaker etter bestemmelsene i henholdsvis artikkel 7 eller artikkel 14 i den kontraherende stat hvor henholdsvis det faste driftssted eller det faste sted er beliggende.

3. Med uttrykket "royalty" i denne artikkel forstås betaling av enhver art som mottas som vederlag for bruken av, eller retten til å bruke, enhver opphavsrett til verker av litterär, kunstnerisk eller vitenskapelig karakter (herunder kinematografiske filmer og filmer og bånd for radio- eller fjernsynsutsendelse), patenter, varemerker, monstre eller modeller, tegninger, hemmelige formler eller fremstillingsmåter, eller for opplysninger om industrielle, kommersielle eller vitenskapelige erfaringer.

4. Når det betalte royaltybel0p på grunn av et sasrlig forhold mellom betaleren og mottakeren eller mellom begge og tredjemann, og sett i relasjon til den bruk, rettighet eller opplysning som det er vederlag for, överstiger det belop som ville ha vart avtalt mellom betaleren og den virkelige rettighethaver hvis det saerlige forhold ikke hadde foreligget, skal bestemmelsene i denne artikkel bäre få anvendelse på det sistnevnte bel0p. I så fall skal den overskytende del av betalingen kunne skattlegges i henhold til lovgivningen i hver av de kontraherende stater under hensyntagen til denne overenskomsts 0 vrige bestemmelser.

Artikkel 13

FORMUESGEVINST 1. Gevinst som en person bosatt i en kontraherende stat oppebaerer ved avhendelse av fast eiendom som omhandlet i artikkel 6 punkt 2 , og som ligger i en annen kontraherende stat, kan skattlegges i denne annen stat.

2. Gevinst som en person bosatt i en kontraherende stat oppebaerer ved avhendelse av aksje eller annen andel som omhandlet i artikkel 6 punkt 4, kan skattlegges i den kontraherende stat hvor den faste eiendom ligger.

3. Gevinst ved avhendelse av 10s0re som utgj 0 r driftsmidler knyttet til et fast driftssted som et foretagende i en kontraherende stat har i en annen kontraherende stat, kan skattlegges i denne annen stat. Dette gjelder også gevinst ved avhendelse av 1 0 s 0 re knyttet til et fast sted som en person bosatt i en kontraherende stat har i en annen kontraherende stat for ut0velse av fritt yrke. Det samme gjelder gevinst ved avhendelse av slikt fast driftssted (alene eller sammen med hele foretagendet), eller av fast sted som nevnt.

4. Gevinst ved avhendelse av skip eller luftfartby som anvendes i internasjonal fart av et foretagende i en kontraherende stat eller I 0 s 0 re knyttet til driften av slike skip eller luftfartbyer skal bäre kunne skattlegges i,, den kontraherende stat hvor den virkelige ledelse for foretagendet har sitt sete.

5. Gevinst ved avhendelse av containere (innbefattet tilhengere og annet utstyr for transport av containere) benyttet av et foretagende i en kontraherende stat til transport av gods eller varer, skal bäre kunne skattlegges i den kontraherende stat hvor den virkelige ledelse for dette foretagendet har sitt sete, med mindre

containeren benyttes bäre mellom steder i en annen kontraherende stat.

6. Gevinst ved avhendelse av enhver annen formuesgjenstand enn omhandlet i punktene 1-5 skal bäre kunne skattlegges i den kontraherende stat hvor avhenderen er bosatt.

7. Uansett bestemmelsene i punkt 6 kan en kontraherende stat beskatte gevinst som en person som er bosatt i en annen kontraherende stat erverver ved avhendelse av aksjer eller andre andeler i selskaper hjemmeh0rende i den f0rstnevnte stat samt gevinst ved overdragelse av andre verdipapirer som ved beskatningen i denne stat behandles på samme mäte som gevinst ved avhendelse av slike aksjer eller andre andeler.

Artikkel 14

SELVSTENDIGE PERSONLIGE TJENESTER (FRITT YRKE)

1. Inntekt som en person bosatt i en kontraherende stat oppebarer gjennom ut0velse av et fritt yrke eller annen virksomhet av selvstendig karakter, skal bäre kunne skattlegges i denne stat. Imidlertid kan slik inntekt også skattlegges i den annen kontraherende stat dersom:

a) han i denne samtannen stat har et fast sted som regelmessig står til hans rådighet for ut0velse av hans virksomhet, men bäre så meget av inntekten som kan tilskrives dette faste sted; eller

b) han oppholder seg i den annen stat i et eller flere tidsrom som til sammen överstiger 183 dager i l0pet av en tolv-måneders periode, men bäre så

meget av inntekten som kan tilskrives virksomhet som er ut©vet i dette eller disse tidsrom.

2. Uttrykket "fritt yrke" omfatter saerlig selvstendig virksomhet av vitenskapelig, litterär, kunstnerisk, pedagogisk eller undervisningsmessig art, så vel som selvstendig virksomhet som lege, advokat, ingenior, arkitekt, tannlege og revisor.

Artikkel 15

PRIVAT TJENESTE (L0NNSARBEID)

1. Med forbehold av bestemmelsene i artiklene 16, 18, 19, 20 og 21 skal lönn og annen lignende godtgj©reise som en person bosatt i en kontraherende stat mottar i anledning av l©nnsarbeid, bäre kunne skattlegges i denne stat, med mindre arbeidet er utf0rt i en annen kontraherende stat. Hvis arbeidet er utf©rt i denne annen stat, kan godtgj©relse for dette skattlegges der.

2. Uansett bestemmelsene i punkt 1, skal godtgj©relse som en person bosatt i en kontraherende stat mottar i anledning av l©nnsarbeid utf©rt •i den annen kontraherende stat, bäre kunne skattlegges i den f©rstnevnte stat, dersom:

a) mottakeren oppholder seg 1 denne annen stat i et eller flere tidsrom som til sammen ikke överstiger 183 dager i l©pet av en tolv-måneders periode; og

b) godtgj©reisen er betalt av, eller på vegne av en arbeidsgiver som ikke er bosatt i denne annen stat; og

c) godtgj©reisen ikke belästes et fast driftssted

eller et fast sted sora arbeidsgiveren har i denne annen stat samt,

d) det ikke er tale om utleie av arbeidskraft.

3. Uansett de foranstående besteramelser i denne artikkel skattlegges inntekt av lbnnsarbeid utf0rt om bord på:

a) dansk, farbysk, finsk, isländsk, norsk eller svensk skip bäre i den kontraherende stat hvis nasjonalitet skipet har; ved anvendelsen av denne bestemmelse skal utenlandsk skip, som befraktes på såkalt bareboat basis av et foretagende i en kontraherende stat, likestilles med henholdsvis dansk, farbysk, finsk, isländsk, norsk eller svensk skip;

b) luftfartby i internasjonal fart bäre i den kontraherende stat hvor den som oppebarer godtgjbrelsen for 10nnsarbeidet er bosatt;

c) fiske-, selfangst- eller hvalfangstfart0y bäre i den kontraherende stat hvor den som oppebarer lbnnsgodtgjbrelsen er bosatt» også når godtgjbrelsen for lbnnsarbeidet utredes i form av en viss lott eller part av utbyttet av fiske-, selfangst- eller hvalfangstvirksomheten.

Artikkel 16

STYREGODTGJ0RELSE

Styregodtgjbrelse og annet lignende vederlag som oppebares av en person bosatt i en kontraherende stat, i egenskap av medlem av styret eller annet lignende organ

i et selskap som er h j emmeh0rende i en annen kontraherende stat, kan skattlegges i denne annen stat.

Artikkel 17

ARTISTER SAMT IDRETTS- OG SPORTSUT0VERE

1. Uansett bestemmelsene i artiklene 14 og 15, kan inntekt som en person bosatt i en kontraherende stat oppebsrer ved personlig virksomhet i en annen kontraherende stat som artist, såsom teater- eller filmskuespiller, radioeller fjernsynsartist, musiker eller idretts- eller sportsut 0 ver, skattlegges i denne annen stat.

2. Når inntekt som skriver seg fra virksomhet ut0vet av en artist eller idretts- eller sportsut0ver i denne egenskap, ikke tilfaller artisten eller idrettsut0veren selv, men en annen person, kan denne inntekt uansett bestemmelsene i artiklene 7, 14 og 15, skattlegges i den kontraherende stat hvor artisten eller idrettsut0veren ut 0 ver virksomheten.

3. Bestemmelsene i punktene 1 og 2 får ikke anvendelse på inntekt som skriver seg fra virksomhet som artist eller idretts- eller sportsut0vere bosatt i en kontraherende stat ut 0 ver i en annen kontraherende stat hvis bes0ket i denne annen stat hovedsakelig er underst0ttet av offentlige fond i den f0rstnevnte staten. I et slikt tilfelle skal inntekten bäre kunne skattlegges i den f0rstnevnte staten.

Artikkel 18

PENSJON M.M.

1. Pensjon og livrente, som utbetales fra en kontraherende stat og utbetaling fra en kontraherende stat i henhold til sosialovgivningen i denne stat til en person bosatt i en annen kontraherende stat skal bäre kunne skattlegges i den f0rstnevnte staten.

2. Uansett de Ovrige bestemmelser i denne overenskomst skal underholdsbidrag, som en person bosatt i en kontraherende stat betaler til ektefelle eller tidligere ektefelle eller til barn bosatt i en annen kontraherende stat, unntas fra beskatning i denne annen stat dersom det ville ha vart unntatt fra beskatning i den forstnevnte staten hvis mottakeren hadde vart bosatt der.

3. Uttrykket "livrente" betyr et fastsatt bel 0 p, som betales periodisk til fastsatte tider, på livstid eller i l 0 pet av et bestemt eller konstaterbart tidsrom, og som erlegges i henhold til en förpliktelse til å foreta disse utbetalinger som motytelse for. dertil svarende fullt vederlag i penger eller pengers verdi.

Artikkel 19

OFFENTLIG TJENESTE

1. Godtgj0relse (unntatt pensjon) som utbetales av en kontraherende stat, eller en av dens regionale eller lokale förvaltningsmyndigheter eller offentligrettslige institusjoner til en fysisk person i anledning av tjenester som er ytet denne stat, dens regionale eller lokale eller offentligrettslige institusjoner skal bäre kunne skattlegges i denne stat.

2. Dersoln godtgjorelse sora omhandlet i punkt 1 tilfaller en mottaker for arbeid som denne utf©rer i en annen kontraherende stat enn den som godtgj 0 relsen utbetales fra, skal imidlertid godtgj©relsen kunne skattlegges bäre i den stat der arbeidet utf©res, dersom mottakeren er en person som er bosatt i denne stat og

a) er statsborger av denne stat; eller

b) ikke bosatte seg i denne stat utelukkende for å utf©re arbeidet.

Artikkel 20

STUDENTER OG PRAKTIKANTER

En person som oppholder seg i en kontraherende stat utelukkende for

a) studier ved et universitet eller annen undervisningsanstalt i denne kontraherende stat; eller

b) å få forretnings-, fiskeri-, industri-, landbrukseller skogbrukspraksis i denne kontraherende stat;

og som har eller umiddelbart f 0 r oppholdet var bosatt i en annen kontraherende stat, skal ikke skattlegges i f©rstnevnte stat for bel©p som han oppebarer fra kilder utenfor denne stat til sitt opphold, sin undervisning eller utdannelse.

Artikkel 21 VIRKSOMHET KNYTTET TIL FORBEREDENDE UNDERS0KELSE, UTFORSKNING ELLER UTNYTTELSE AV PETROLEUMSFOREKOMSTER

1. Uansett de 0vrige bestemmelser i denne overenskomst med unntak av bestemmelsene i artikkel 8, får bestemmelsene i denne artikkel anvendelse når en person som er bosatt i en kontraherende stat driver virksomhet i en annen kontraherende stat knyttet til forberedende unders0kelse, utforskning eller utnyttelse av petroleumsforekomster i denne annen stat.

2. a) En person som er bosatt i en kontraherende stat, og som utenfor en annen kontraherende stats kyst driver virksomhet som omhandlet i punkt 1, anses å drive virksomheten fra fast driftssted eller fast sted i denne annen stat.

b) Dersom en slik person driver sin virksomhet innenfor et utforsknings- eller utvinningsområde som strekker seg fra et sted utenfor denne annen stats kyst og inn på denne stats landområde og virksomheten ikke utelukkende drives innenfor landområdet, får underpunkt a) tilsvarende anvendelse.

c) Virksomhet som angår bygging eller installasjon av r0rledning til transport av uraffinert petroleum eller bygningsarbeid direkte knyttet til slik virksomhet anses drevet fra et fast driftssted i denne annen stat også med hensyn til slik virksomhet som utf0res på land, når virksomheten inngår i et prosjekt som strekker seg fra et sted utenfor kysten i denne stat og inn på denne stats landområde.

3. Bestemmelsene i punkt 2 får ikke anvendelse dersom virksomheten er ut 0 vet i et eller flere tidsrom som til sammen ikke överstiger 30 dager i 10pet av en tolvmåneders periode.

4. Ved beregning av den tid som omhandles i punkt 3, anses virksomhet, som ut 0 ves av et foretagende som har interessefellesskap med et annet foretagende, for ut 0 vet av det foretagende som det har interessefellesskap med, hvis virksomheten i vesentlig grad er av samme art som den virksomhet som det sistnevnte foretagende ut 0 ver og begge foretagenders virksomhet gjelder samme prospekt. Foretagender anses for å ha interessefellesskap, hvis det ene foretagendet direkte eller indirekte deltar i ledelsen eller kontrollen av det andre foretagende eller eier en vesentlig del av dette foretagendets kapital, eller hvis samme personer direkte eller indirekte deltar i ledelsen eller kontrollen av begge foretagender eller eier en vesentlig del av dissa foretagenders kapital.

5. Inntekt, som oppebaeres av et foretagende i en kontraherende stat ved transport av personell eller forsyninger med skip eller luftfartby til eller innenfor et område som omhandlet i punkt 2 a) og b) i den annen kontraherende stat der det ut 0 ves forretningsvirksomhet knyttet til forberedende unders 0 kelse, utforskning eller utnyttelse av petroleumsforekomster eller ved drift av taubåter, forsyningsfart 0 y eller andre hjelpefart 0 y knyttet til slik virksomhet, skal bäre kunne skattlegges i den kontraherende stat hvor foretagendet har sin virkelige ledelse.

6. Bestemmelsene i artikkel 13 punkt 4 og artikkel 23 punkt 3 får anvendelse henholdsvis på gevinst ved avhendelse av skip, båter eller luftfart0y som

33 omhandlet i punkt 5 og på formue sora består av slike skip, båter eller luftfart 0 y.

7. Uansett de ovrige bestemmelser i overenskomsten gjelder f 0 1 gende ved beskatning av 1 0 nn og annen lignende godtgj 0 relse som en person som er bosatt i en kontraherende stat mottar i anledning av 1 0 nnsarbeid som utf 0 res i en annen kontraherende stat for en arbeidsgiver som ut 0 ver slik virksomhet som omhandlet i punktene 1 og 2 :

a) Med mindre bestemmelsene i underpunktene b) - d) medf 0 rer noe annet, kan slik godtgj 0 relse skattlegges i denne annen stat, men bäre dersom arbeidet pågår der i et eller flere tidsrom som til sammen överstiger 30 dager i 10pet av en tolvmåneders periode.

b) Slik godtgjbrelse skal bäre kunne skattlegges i den f 0 rstnevnte kontraherende stat dersom

1 ) arbeidet er knyttet til utnyttelsen av petroleumsförekomster som befinner seg på midtlinjen mellom kontraherende stater eller mellom en kontraherende stat og en annen stat;

2) det föreligger overenskomst mellom disse stater om felles utnyttelse av forekomstene; og

3) utnyttelsen skjer samtidig på begge sider av midtlinjen.

Bestemmelsene i dette underpunkt får bäre anvendelse etter avtale derom mellom de kompetente myndighetene i de kontraherende stater.

c) Dersom arbeidet utfores om bord i skip eller båt som omhandlet i punkt 5 skattlegges silk godtgjorelse i samsvar med bestemmelsene i artikkel 15 punkt 3 a).

d) Dersom arbeidet utf0res om bord i luftfart 0 y som omhandlet i punkt 5, skal slik godtgjorelse bäre kunne skattlegges i den kontraherende stat der foretagendet har sin virkelige ledelse.

8. En person som er bosatt i en kontraherende stat og som driver virksomhet utenfor kysten av en annen kontraherende stat er unntatt fra beskatning i denne annen stat for gevinst som denne person anses å ha oppebåret som folge av overflytting av flyttbar boreinstallasjon eller hotellplattform til et område utenfor denne annen stat. Med gevinst i dette punkt forstås det belop hvormed handelsverdien på tidspunktet for overflyttingen överstiger restverdien på dette tidspunkt med tillegg av foretatte avskrivninger.

9. Gevinst som en person bosatt i en kontraherende stat oppebaerer ved avhendelse av:

a) rett til forberedende undersokelse, utforskning eller utnyttelse av petroleumsforekomster i en annen kontraherende stat, herunder rett til andel i eller fordel av slike förekomster; eller

b) aksjer eller andre andeler, hvis verdi helt eller for den vesentligste del, direkte eller indirekte, skriver seg fra slik rett;

kan skattlegges i denne annen stat.

Artikkel 22

ANNEN INNTEKT

1. Inntekter som oppebajres av en person bosatt i en kontraherende stat, og som ikke er omhandlet i de foranstående artikler i denne overenskomst, skal uansett hvor de skriver seg fra, bäre kunne skattlegges i denne stat.

2. Bestemmelsene i punkt 1 får ikke anvendelse, når mottakeren er bosatt i en kontraherende stat og har fast driftssted eller et fast sted i en annen kontraherende stat, og den rettighet eller eiendom som inntekten skriver seg fra reelt er knyttet til den virksomhet som drives fra det faste driftssted eller ut 0 velsen av fritt yrke fra det faste sted. I så fall får bestemmelsene i henholdsvis artikkel 7 eller artikkel 14 anvendelse. I tilfelle hvor det til et fast driftssted eller et fast sted h 0 rer fast eiendom som omhandlet i artikkel 6 punkt 2 , skal imidlertid inntekt av slik eiendom skattlegges i henhold til bestemmelsene i artikkel 6 , punktene 1, 3 og 5.

Artikkel 23

FORMUE

1. Formue i fast eiendom som omhandlet i artikkel 6 punkt 2 , som eies av en person bosatt i en kontraherende stat, og som ligger i en annen kontraherende stat, kan skattlegges i denne annen stat.

2. Formue i aksje eller annen andel i selskap som omhandlet i artikkel 6 punkt 4, som eies av en person

bosatt i en kontraherende stat, kan skattlegges i den kontraherende stat der den faste eiendom ligger.

3. Formue i skip eller luftfart0y som drives i intemasjonal fart, og 1 0 s 0 re knyttet til driften av slike skip eller luftfart0y, skal bäre kunne skattlegges i den kontraherende stat hvor foretagendets virkelige ledelse har sitt sete.

4. Formue som består av containere (innbefattet tilhengere og annet utstyr for transport av containere) benyttet til transport av gods eller varer, skal bäre kunne skattlegges i den kontraherende stat hvor den virkelige ledelse for dette foretagendet har sitt sete, med mindre containeren benyttes bäre mellom steder i en annen kontraherende stat.

5. All annen formue som tilh 0 rer en person bosatt i en kontraherende stat, skal, uansett hvor den befinner seg, bäre kunne skattlegges i denne stat.

6. Uansett bestemmelsene i punkt 5 kan imidlertid formue bestående av I0s0re, som utgj0r driftsmidler knyttet til et fast driftssted som et foretagende i en kontraherende stat har i en annen kontraherende stat, eller av I 0 s 0 re knyttet til et fast sted som en person bosatt i en kontraherende stat har i en annen kontraherende stat for ut 0 velsen av et fritt yrke, skattlegges i denne annen stat.

7. Bestemmelsene i punktene 1 - 6 får kun anvendelse i en kontraherende stat i forhold til en annen kontraherende stat som ilegger en alminnelig skatt på formue.

Artikkel 24

DÖDSBO

Inntekt eller formue, som skattlegges hos dödsbo hjemmeh 0 rende i en kontraherende stat, kan ikke skattlegges hos loddeier eller legatar som er bosatt i en annen kontraherende stat.

Artikkel 25

UNNGÅELSE AV DOBBELTBESKATNING

1. DANMARK

a ) Når en person bosatt i Danmark oppebaerer inntekt eller eier formue som i henhold til bestemmelsene i denne overenskomst kan skattlegges i en annen kontraherende stat, skal Danmark, med mindre bestemmelsene i artikkel 1 0 punkt 8 annet ledd eller underpunktene b) eller c) nedenfor medf 0 rer noe annet,

1 ) innr 0 mme fradrag i denne persons danske inntektsskatt med et bel 0 p som tilsvarer den inntektsskatt som er betalt i denne annen stat;

2 ) innr 0 mme fradrag i denne persons danske formuesskatt med et bel 0 p som tilsvarer den formuesskatt som er betalt i denne annen stat.

Fradragsbel 0 pet skal imidlertid ikke i noe tilfelle overstige den del av den danske inntektsskatt eller formuesskatt, beregnet f 0 r slikt fradrag er gitt, som svares av den inntekt

eller formue som kan skattlegges i denne annen stat.

b) Når en person bosatt i Danmark oppebaerer inntekt eller eler formue som i henhold til bestemmelsene i denne overenskomst bäre skal kunne skattlegges i en annen kontraherende stat, kan Danmark medregne inntekten eller formuen i beskatningsgrunnlaget, men skal i den danske inntekts- eller formuesskatt innr0mme fradrag for den del av henholdsvis inntekts- eller formuesskatten som svares av den inntekt som skriver seg fra denne annen stat eller den formue som eies der.

c) Når en person bosatt i Danmark oppebaerer inntekt som omhandlet i artikkel 15 eller artikkel 21 punkt 7, kan Danmark medregne inntekten i beskatningsgrunnlaget, men skal i den danske inntektsskatt innromme fradrag for den del av inntektsskatten som svares av den inntekt som skriver seg fra denne annen stat.

2. FJER0YENE

a) Når en person bosatt i Faer0yene oppebaerer inntekt som i henhold til bestemmelsene i denne overenskomst kan skattlegges i en annen kontraherende stat, skal Faer0yene, med mindre bestemmelsene i artikkel 10 punkt 8 f0rste ledd eller underpunktene b) eller c) nedenfor medf 0 rer noe annet, innr 0 mme fradrag i denne persons faer0yske inntektsskatt med et bel0p som tilsvarer den inntektsskatt som er betalt i denne annen stat.

Fradragsbel0pet skal imidlertid ikke i noe tilfelle overstige den del av den faer0yske

inntektsskatt, beregnet f 0 r slikt fradrag er gitt, som svares av den inntekt som kan skattlegges i denne annen stat.

b) Når en person bosatt i Fa=r0yene oppebaarer inntekt som i henhold til bestemmelsene i denne overenskomst bäre skal kunne skattlegges i en annen kontraherende stat, kan Faeroyene medregne inntekten i beskatningsgrunnlaget, men skal i den faeroyske inntektsskatt innr 0 mme fradrag for den del av inntektsskatten som svares av den inntekt som skriver seg fra denne annen stat.

c) Når en person bosatt i Faer0yene fra en annen kontraherende stat oppebsrer godtgj0relse for l0nnsarbeid som omhandlet i artikkel 15 eller artikkel 21 punkt 7, og som i henhold til disse artikler kan skattlegges i denne annen stat kan Far0yene medregne inntekten i beskatningsgrunn­ laget, men skal i den far 0 yske inntektsskatt innr0mme fradrag for den del av inntektsskatten som svares av den inntekt som skriver seg fra denne annen stat.

2. FINLAND

a) Når en person bosatt i Finland oppebaerer inntekt eller eier formue som i henhold til bestemmelsene i denne overenskomst kan skattlegges i en annen kontraherende stat, skal Finland, med mindre bestemmelsene i artikkel 10 punkt 8 tredje ledd eller underpunktene b) eller c) nedenfor medf0rer noe annet,

1) innr0mme fradrag i denne persons finske inntektsskatt med et bel 0 p som tilsvarer den

inntektsskatt som er betalt i denne annen stat;

2) innrcmme fradrag i denne persons finske formuesskatt med et bel©p som tilsvarer den formuesskatt som er betalt i denne annen stat.

Fradragsbel©pet skal imidlertid ikke i noe tilfelle overstige den del av den finske inntektsskatt eller formuesskatt, beregnet f©r slikt fradrag er gitt, som svares av den inntekt eller formue som kan skattlegges i denne annen stat.

b) Når en person bosatt i Finland fra en annen kontraherende stat oppebaerer inntekt av privat tjeneste (lbnnsarbeid) som omhandlet i artikkel 15 eller artikkel 21 punkt 7 og som i henhold til disse artikler kan beskattes i denne annen kontraherende stat, skal slik inntekt unntas fra finsk skatt.

c) Når en person bosatt i Finland oppebaarer inntekt eller eier formue som i henhold til bestemmelsene i denne overenskomst bäre skal kunne skattlegges i en annen kontraherende stat eller oppebaarer inntekt som i henhold til underpunkt b) ovenfor skal unntas fra finsk skatt, kan Finland medregne inntekten eller formuen i beskatningsgrunnlaget, men skal i den finske inntekts- eller formuesskatt gi fradrag for den del av henholdsvis inntekts- eller formuesskatten, som svares av den inntekt som skriver seg fra denne annen stat eller den formue som eles der.

4. ISLAND

a) Når en person bosatt i Island oppebarer inntekt eller eier formue sora i henhold til bestemmelsene i denne overenskomst kan skattlegges i en annen kontraherende stat, skal Island, med mindre bestemmelsene i underpunktene b) eller c) nedenfor medfbrer noe annet, unnta slik inntekt eller formue fra beskatning. • i b) Når en person bosatt i Island oppebarer inntekt som i henhold til bestemmelsene i artikkel 1 0 , artikkel 13 punkt 7, artikkel 16 eller artikkel 21 punktene 1-6 samt 8 og 9 kan skattlegges i en annen kontraherende stat, skal Island, med mindre bestemmelsene i artikkel 1 0 punkt 8 f 0 rste ledd medf 0 rer noe annet, innr 0 mme fradrag i denne persons isländske inntektsskatt med et bel 0 p som tilsvarer den inntektsskatt som er betalt i denne annen stat. Fradragsbel 0 pet skal imidlertid ikke overstige den del av den isländske skatten, beregnet f 0 r slikt fradrag er gitt, som svares av den inntekt som kan skattlegges i denne annen stat.

c) Når inntekt som oppebasres eller formue som eles av en person bosatt i Island, i henhold til bestemmelsene i overenskomsten er unntatt fra beskatning der, kan Island likevel ved beregningen av skatten på denne persons gjenvarende inntekt eller formue ta i betraktning den unntatte inntekt eller formue.

5. NORGE

a) Når en person bosatt i Norge oppebaerer inntekt eller eier formue som i henhold til bestemmelsene i denne overenskomst kan skattlegges i en annen kontraherende stat, skal Norge, med mindre bestemmelsene i underpunktene b) eller c) nedenfor

1 0 -S Ö 1989:83

medf 0 rer noe annet, unnta slik inntekt eller formue fra beskatning.

b) Når en person bosatt i Norge oppebasrer inntekt som i henhold til bestemmelsene i artikkel 10, artikkel 13 punkt 7, artikkel 16 eller artikkel 21 punktene 1-6 samt 8 og 9 kan skattlegges i en annen kontraherende stat, skal Norge, med mindre bestemmelsene i artikkel 10 punkt 8 furste ledd medforer noe annet, innr0mme fradrag i denne persons norske inntektsskatt med et bel0p som tilsvarer den inntektsskatt som er betalt i denne annen stat. Fradragsbel0pet skal imidlertid ikke overstige den del av den norske skatten, beregnet f 0 r fradrag er gitt, som svares av den inntekt som kan skattlegges i denne annen stat.

c) Når inntekt som oppebaeres eller formue sora eies av en person bosatt i Norge, i henhold til bestemmelsene i overenskomsten er unntatt fra beskatning der, kan Norge likevel ved beregningen av den norske skatten på denne persons gj envaerende inntekt eller formue ta i betraktning den unntatte inntekt eller formue.

6. SVERIGE

a) Når en person bosatt i Sverige oppebaerer inntekt eller eier formue som i henhold til bestemmelsene i denne overenskomst kan skattlegges i en annen kontraherende stat, skal Sverige, med mindre bestemmelsene i artikkel 10 punkt 8 fjerde ledd eller underpunktene b), c) eller d) nedenfor medf 0 rer noe annet,

1) - under hensyntagen til bestemmelsene i svensk lovgivning (også med den ordlyd som den

i fremtiden kan få ved å endres uten at de her angitte alminnelige prinsipper endres)innr0mme fradrag ± inntektsskatten med et bel0p som tilsvarer den inntektsskatt som er betalt i denne annen stat;

2) innr0mme fradrag i denne persons svenske formuesskatt med et bel0p som tilsvarer den formuesskatt som er betalt i denne annen stat. Fradragsbel0pet skal imidlertid ikke overstige den del av den svenske formuesskatten, beregnet f0r slikt fradrag er gitt, som svares av den formue som kan skattlegges i denne annen stat.

b) Ved anvendelse av underpunkt a) ovenfor skal, når det i henhold til särskilt lovgivning innr0mmes lempning i finsk inntekts- eller formuesbeskatning av et svensk foretagendes faste driftssted i Finland, i svensk skatt av foretagendets inntekt eller formue innr0mmes fradrag for henholdsvis den inntekts- eller formuesskatt, som skulle ha vasrt utskrevet i Finland om slik skattelempning ikke hadde vart innr 0 mmet.

c) Når en person bosatt i Sverige fra en annen kontraherende stat oppebaerer f ort j eneste ved forretningsvirksomhet som omhandlet i artikkel 7, inntekt av selvstendige personlige tjenester som omhandlet i artikkel 14, inntekt av privat tjeneste (10nnsarbeid) som omhandlet i artikkel 15 eller artikkel 21 punkt 7 eller gevinst som omhandlet i artikkel 13 punkt 3, det vil si inntekt eller gevinst som i henhold til disse artikler kan skattlegges i denne annen kontraherende stat, skal, uansett bestemmelsene i underpunkt a) ovenfor, slik inntekt eller gevinst unntas fra svensk skatt.

For så vidt angår artiklene 7, 13 og 14 gjelder denne bestemmelse imidlertid bäre dersom den overveiende del av inntekten eller gevinsten skriver seg fra ervervsvirksomhet, forretningsvirksomhet eller industriell virksomhet som drives i den annen kontraherende stat og som ikke består av förvaltning av verdipapir og annet lignende 10s0re.

d) Når en person bosatt i Sverige oppebaerer inntekt eller gevinst eller eier formue som i henhold til bestemmelsene i denne overenskomst bäre skal kunne skattlegges i en annen kontraherende stat eller oppebaerer inntekt eller gevinst som i henhold til underpunkt c) ovenfor skal unntas fra svensk skatt, kan Sverige, ved beregningen av skattesatsen for svensk progressiv skatt på annen inntekt, gevinst eller formue, ta i betraktning den inntekt, gevinst eller formue som bäre skal kunne skattlegges i den annen kontraherende stat eller slik inntekt eller gevinst som er unntatt fra svensk skatt.

7. FELLES BESTEMMELSER

1. Uttrykket "er betalt i denne annen stat" i denne artikkel anses også å omfatta slik inntektsskatt som er betalt i henholdsvis Danmark, Faer0yene, Finland, Island, Norge eller Sverige og som skal overf0res til nevnte annen stat for der å godskrives vedkommende person som skatt på samme inntekt.

2. Dersom en person som er bosatt i en kontraherende stat (bostedsstaten) fra en annen kontraherende stat (arbeidsstaten) oppebaerer inntekt av privat tjeneste (10nnsarbeid) som i henhold til artikkel 15 punkt 1 eller artikkel 21 punkt 7 kan beskattes

i arbeidsstaten, skal bostedsstaten, uten hinder av bestemmelsene i punktene l c ) , 2 c ) , 3 b ) , 4 a ) , 5 a) eller 6 c) i denne artikkel, unngå dobbeltbeskatning ved å innr 0 itune sorn fradrag den skatt som er betalt i denne annen stat ved anvendelse av bestemmelsene i punktene 1 a), 2 a), 3 a), 4 b), 5 b) eller 6 a) dersom vedkommende person har oppebåret inntekten fra et foretagende eller fast driftssted i arbeidsstaten og han er eller umiddelbart f0r ansettelsen i virksomheten har vaert ansatt i

a) et foretagende i bostedsstaten som står i interesse-fellesskap med foretagendet i arbeidsstaten, eller

b ) et foretagende i bostedsstaten som eier det faste driftssted.

3. Bestemmelsene i punktene 1 c), 2 c), 3 b ) , 4 a ) , 5 a ) eller 6 c) skal uten hensyn til föregående punkt likevel anvendes dersom vedkommende kan godtgj0re at

a) han i vedkommende inntektsår i og under arbeidet har oppholdt seg i arbeidsstaten i en sammenhengende periode på mer enn 3 måneder, eller

b) arbeidet i arbeidsstaten er utf0rt for foretagendet i denne stat eller det der beliggende faste driftssted og at kostnadene rettelig er belastet dette foretagende eller faste driftssted.

Artikkel 26 GENERELLE BESKATNINGSREGLER

1. Inntekt som oppebaeres av en person bosatt i en kontraherende stat, eller formue som eies av en slik person kan ikke skattlegges i en annen kontraherende stat, medmindre skattleggingen uttrykkelig er tillatt etter denne overenskomst.

2. Dersom beskatningsretten til en inntekt eller formue i henhold til overenskomsten er tillagt en annen kontraherende stat enn den stat hvor personen som oppebaerer inntekten eller eier formuen er bosatt, og denne annen stat på grunn av sin lovgivning ikke medtar inntekten eller formuen i sin helhet ved skattleggingen eller bäre tar i betraktning inntekten eller formuen ved progresjonsberegningen eller annen skatteberegning, skattlegges inntekten eller formuen bäre i den kontraherende stat der vedkommende person er bosatt.

3. Dersom beskatningsretten i henhold til artikkel 14 punkt 1 eller artikkel 15 punktene 2, 3 b) og c) til en inntekt som oppebaeres av en person som er bosatt i en kontraherende stat i henhold til overenskomsten er tillagt bäre denne stat, kan inntekten beskattes i en annen kontraherende stat dersom inntekten ikke kan beskattes i den f0rstnevnte staten på grunn av lovgivningen i denne staten.

Artikkel 27 IKKE-DISKRIMINERING

1. Statsborgere av en kontraherende stat skal lkke i en annen kontraherende stat vaere undergitt noén beskatnlng eller förpliktelse i sammenheng hermed, som er annerledes eller mer tyngende enn den som statsborgere av denne annen stat under samme forhold er eller måtte bli pålagt. Denne bestemmelse skal uansett bestemmelsene i artikkel 1, også få anvendelse på personer som ikke er bosatt i en eller flere av de kontraherende stater.

2. Beskatningen av et fast driftssted eller et fast sted, som et foretagende eller en person bosatt (hjemmehbrende) i en kontraherende stat har i en annen kontraherende stat, skal i denne annen stat ikke vaere mindre gunstig enn beskatningen av foretagender eller personer bosatt (hjemmehbrende) i denne annen stat som utbver samme virksomhet.

Denne bestemmelse skal ikke tolkes slik at den forplikter en kontraherende stat til å innr 0 mme personer bosatt i en annen kontraherende stat, slike personlige fradrag, fritagelser og nedsettelser ved beskatningen, som den på grunn av sivilstand eller forsbrgelsesplikt innr 0 mmer personer som er bosatt i den f0rstnevnte stat.

Bestemmelsen medf0rer heller ikke rett til i en kontraherende stat å oppnå fradrag ved beskatningen eller fritagelse for beskatning av dividende eller annen utbetaling til et selskap hjemmeh 0 rende i en annen kontraherende stat.

Bestemmelsen i f0rste ledd hindrer heller ikke en kontraherende stat i å skattlegge inntekt som oppebaeres

av et fast driftssted etter reglene i denne stats egen lovgivning, når det faste driftssted tilh 0 rer et aksjeselskap eller dermed likestilt selskap i en annen kontraherende stat. Beskatningen skal dog svare til den beskatning som anvendes for aksjeselskaper og dermed likestilte selskaper hjemmeh 0 rende i den f 0 rstnevnte kontraherende stat, for så vidt angår deres inntekt, beregnet uten fradrag for utdelt utbytte.

3. Med mindre bestemmelsene i artikkel 9 punkt 1, artikkel 11 punkt 4 eller artikkel 12 punkt 4 kommer til anvendelse, skal renter, royalties og andre utbetalinger fra et foretagende i en kontraherende stat til mottaker i en annen kontraherende stat, kunne fratrekkes ved beregningen av den skattbare inntekt for slikt foretagende på samme vilkår som tilsvarende utbetalinger til personer hjemmeh 0 rende i den f 0 rstnevnte stat. På samme måte skal gjeld som et foretagende i en kontraherende stat har til en person bosatt (hjemmeh 0 rende) i en annen kontraherende stat, ved beregningen av foretagendets skattepliktige formue vaere fradragsberettiget på samme vilkår som gjeld til personer som er bosatt (hjemmehbrende) i den f 0 rstnevnte stat.

4. Foretagender i en kontraherende stat, hvis kapital, helt eller delvis, eies eller kontrolleres direkte eller indirekte av en eller flere personer som er hjemmeh 0 rende i en eller flere av de andre kontraherende stater, skal ikke i den f 0 rstnevnte stat kunne underkastes noén beskatning eller dermed forbundne skattekrav, som er annerledes eller mer tyngende enn den beskatning eller dermed forbundne krav som andre tilsvarende foretagender i den f 0 rstnevnte stat er eller måtte bli undergitt.

5. Uansett bestemmelsene i artikkel 2 skal bestemmelsene i nasrvaerende artikkel få anvendelse på skatter av enhver art og slag.

Artikkel 28 FREMGANGSMÅTE VED INNGAELSE AV GJENSIDIGE AVTALER

1. Når en person mener at tiltak som er truffet i en eller flere kontraherende stater i forhold til harn medforer, eller vil medf 0 re en beskatning som avviker fra bestemmelsene i denne overenskomst, kan han, uten at dette påvirker hans rett til & anvende de rettsmidler som finnes i disse staters interne lovgivning, legge sin sak frem for den kompetente myndighet i den kontraherende stat hvor han er bosatt, eller hvis saken faller inn under artikkel 27 punkt 1, i den kontraherende stat hvor han er statsborger.

2. Hvis den kompetente myndighet finner at innvendingen synes begrunnet, men ikke selv er i stand til å finne en tilfredsstillende l 0 sning, skal den s 0 ke å få saken avgjort ved gjensidig avtale med den kompetente myndighet i vedkommende annen kontraherende stat, som ber0res av spörsmålet, med sikte på å unngå beskatning som ikke er overensstemmende med overenskomsten. Hvis den stat hvis kompetente myndighet vedkommende person har lagt saken frem for ikke selv berores av spörsmålet, skal denne kompetente myndighet overlate saken til den kompetente myndighet i en av de stater som berores av spörsmålet.

3. Dersom vanskeligheter eller tvil oppstår mellom de kontraherende stater vedrorende fortolkningen eller anvendelsen av overenskomsten, skal de kompetente myndigheter i disse stater forhandle for å soke spörsmålet löst ved saerskilt avtale. De kompetente

myndigheter i de kontraherende stater kan også förhandla for å unngå dobbeltbeskatning i tilfelle som ikke omfattes av overenskomsten eller for ved sasrskilt avtale å l©se spörsmål som uten å vare regulert i overenskomsten, kan oppstå på grunn av ulikhet i vedkommende staters prinsipper for skattens beregning, eller av andre grunner för så vidt angår de skatter som er omhandlet i artikkel 2. Innen avgj©reise treffes i sp0rsmål som omhandlet i föregående ledd, skal resultatet av forhandlingene som der omhandlet snarest meddeles til de kompetente myndigheter i de ©vrige kontraherende stater. Finner den kompetente myndighet i en kontraherende stat at forhandlinger b©r finne sted mellom de kompetente myndigheter i samtlige kontraherende stater, skal på begjaering fra den kompetente myndighet i den f©rstnevnte kontraherende stat slike forhandlinger finne sted snarest mulig

Artikkel 29

MEDLEMMER AV DIPLOMATISKE STASJONER ELLER KONSULAT

Bestemmelsene i denne overenskomst skal- ikke ber©re de skattemessige privilegier som tilkommer medlemmer av diplomatiske stasjoner eller konsulat i henhold til folkerettens alminnelige regler eller bestemmelser i saarlige avtaler.

Artikkel 30

TERRITORIAL UTVIDELSE

1. Denne overenskomst kan utvides, enten i sin helhet eller med n©dvendige endringer, til å omfatte de områder som etter bestemmelsene i artikkel 3 punkt l a )

er unntatt fra overenskomstens anvendelses-område, under forutsetning av at det der utskrives skatter av samme eller vesentlig lignende karakter som de som overenskomsten gjelder. Enhver slik utvidelse skal ha virkning fra det tidspunkt og vaere gjenstand for slike endringer og vilkår, herunder bestemmelser om opph0r, som måtte bli särskilt avtalt mellom de kontraherende stater ved noter som blir å utveksle gjennom diplomatiske kanaler.

2. I tilfelle av at overenskomsten opph0rer å gjelde i henhold til artikkel 32, skal den, hvis ikke noe annet blir avtalt mellom de kontraherende stater, også opphore å ha virkning for områder som den er blitt utvidet til å omfatte etter bestemmelsene i denne artikkel.

Artikkel 31

IKRAFTTREDELSE

1. Denne overenskomst trer i kraft den trettiende dag etter den dag da samtlige kontraherende stater har meddelt det finske utenriksministeriet, at overenskomsten er godkjent. Det finske utenriksministeriet underretter de 0 vrige kontraherende stater om mottakelsen av disse meddelelser og om tidspunktet for overenskomstens ikrafttredelse.

2. Etter overenskomstens ikrafttredelse får dens bestemmelser anvendelse:

a) for så vidt angår skatter som tilbakeholdes ved kilden, på inntekt som oppebäres den 1. januar i det kalenderår som folger narmest etter det år da overenskomsten trer i kraft eller senere;

b) for så vidt angår 0vrige skatter av inntekt, på skatter som fastsettes for inntektsår som begynner den 1. januar i det kalenderår som f01ger nasrmest etter det år da overenskomsten trer i kraft eller senere; c) for så vidt angår skatt av formue, på formue som ilignes skatt i det annet kalenderår etter det år da overenskomsten trer i kraft eller senere.

3. Overenskomsten av 18. februar 1987 mellom Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige for å unngå dobbeltbeskatning med hensyn til skatter av inntekt og formue skal ikke lenger anvendes for så vidt angår inntekt eller formue som naarvasrende overenskomst får anvendelse på i henhold til punkt 2. Den f0rstnevnte overenskomst skal opph0re å gjelde ved det siste tidspunkt da naervaerende avtale if01ge föregående bestemmelser i det nevnte punkt får anvendelse.

4. Overenskomsten av 12. august mellom den danske regjering og Faer 0 yenes landsstyre til unngåelse av dobbeltbeskatning m.m. skal ikke lenger få anvendelse med hensyn til inntekt som naervaerende overenskomst får anvendelse på i henhold til punkt 2. -Den f 0 rstnevnte overenskomst skal opph 0 re å gjelde ved det siste tidspunkt da naervaerende avtale if01ge föregående bestemmelser i det nevnte punkt får anvendelse.

Artikkel 32

OPPH0R

En kontraherende stat kan senest den 30. juni i et kalenderår som begynner etter utl0pet av et tidsrom på fem år etter dagen for overenskomstens ikrafttredelse, si opp overenskomsten ved å gi skriftlig meddelelse om

dette til det finske utenriksministeriet, som underretter de 0vrige kontraherende stater om mottakelsen av slik meddelelse og om dens innhold. Er oppsigelsesfristen overholdt, opph0rer overenskomsten å gjelde i forholdet mellom den stat som har fremsatt oppsigelsen og de 0vrige kontraherende stater:

a) for så vidt angår skatter som tilbakeholdes ved kilden, på inntekt som oppebaeres den 1. januar i det kalenderår som folger naarmest etter det år da det finske utenriksministeriet mottok meddelelsen om oppsigelsen eller senere;

b) for så vidt angår 0vrige skatter av inntekt, på skatter som fastsettes for inntektsår som begynner den 1. januar i det kalenderår som f 0 lger naermest etter det år da det finske utenriksministeriet mottok meddelelsen om oppsigelsen eller senere;

c) for så vidt angår skatt av forraue, på formue som ilignes skatt i det annet kalenderår naarmest etter det år da det finske utenriksministeriet mottok meddelelsen om oppsigelsen eller senere.

Originaleksemplaret av denne overenskomst deponeres i det finske utenriksministeriet, som tilstiler de 0 vrige kontraherende stater bekreftede kopier av den.

Til bekreftelse av foranstående har de undertegnende etter beh0rig fullmakt, undertegnet denne overenskomst.

Utferdiget i Helsingfors, den 12. september 1989 i ett eksemplar på henholdsvis dansk, faer 0 ysk, finsk, isländsk, norsk og svensk, idet det på svensk utferdiges to tekster, en for Finland og en for Sverige, slik at samtlige tekster har samme gyldighet.

Avtal mellan de nordiska länderna för att undvika dubbelbeskattning beträffande skatter på inkomst och på förmögenhet

Danmarks regering tillsammans med Färöarnas landsstyre samt Finlands, Islands, Norges och Sveriges regeringar,

som önskar ingå ett avtal för att undvika dubbelbeskattning beträffande skatter på inkomst och på förmögenhet,

som konstaterar att i fråga om Färöarna handhavandet även i förhållande till utlandet av de sakområden som omfattas av detta avtal hör till Färöarnas självstyrelsekompetens,

har kommit överens om följande:

Personer på vilka avtalet tillämpas

Detta avtal tillämpas på personer som har hemvist i en eller flera av de avtalsslutande staterna.

Artikel 2

Skatter som omfattas av avtalet

1. Detta avtal tillämpas på skatter på inkomst och på förmögenhet som påförs för envar av de avtalsslutande staternas, dess politiska underavdelningars eller lokala myndigheters räkning, oberoende av det sätt på vilket skatterna tas ut.

2. Med skatter på inkomst och på förmögenhet förstås alla skatter, som utgår på inkomst eller förmögenhet i dess helhet eller på delar av inkomst eller förmögenhet, däri inbegripet skatter på vinst på grund av överlåtelse av lös eller fast egendom samt skatter på värdestegring.

3. De för närvarande utgående skatter på vilka avtalet tillämpas är

a) i Danmark 1) inkomstskatten till staten, 2) den kommunala inkomstskatten, 3) den amtskommunala inkomstskatten, 4) den särskilda inkomstskatten, 5) kyrkoskatten, 6) utdelningsskatten, 7) ränteskatten, 8) royaltyskatten, 9) skatterna enligt kolväteskattelagen, och 10) förmögenhetsskatten till staten,

(i det följande benämnda "dansk skatt");

b) på Färöarna 1) skatten till landskassan, 2) skatten till kommunerna, 3) kyrkoskatten, 4) utdelningsskatten, och 5) royaltyskatten, (i det följande benämnda "färöisk skatt");

c) i Finland 1) den statliga inkomst- och förmögenhetsskatten, 2) kommunalskatten, 3) kyrkoskatten, och 4) källskatten, (i det följande benämnda "finsk skatt");

d) i Island 1) den statliga inkomstskatten, 2) den kommunala inkomstskatten, och 3) den statliga förmögenhetsskatten, (i det följande benämnda "isländsk skatt");

e) i Norge 1) inkomst- och förmögenhetsskatten till staten, 2) inkomst- och förmögenhetsskatten till kommunerna, 3) inkomstskatten till fylkena, 4) den gemensamma skatten till skattefördelningsfonden, 5) skatterna enligt petroleumskattelagen, och 6) avgiften till staten på ersättningar till utländska artister, (i det följande benämnda "norsk skatt");

f) i Sverige 1) den statliga inkomstskatten, däri inbegripet sjömansskatten och kupongskatten, 2) bevillningsavgiften för vissa offentliga

föreställningar, 3) ersättningsskatten, 4) utskiftningsskatten, 5) vinstdelningsskatten, 6) den kommunala inkomstskatten, och 7) den statliga förmögenhetsskatten, (i det följande benämnda "svensk skatt").

4. Avtalet tillämpas också på skatter av samma eller i huvudsak likartat slag, som efter undertecknandet av avtalet påförs vid sidan av eller i stället för de för närvarande utgående skatterna. I fråga om Färöarna tillämpas avtalet dessutom på en sådan allmän skatt på förmögenhet som Färöarna kan komma att införa efter undertecknandet av avtalet. De behöriga myndigheterna i de avtalsslutande staterna skall meddela varandra de väsentliga ändringar som gjorts i respektive skattelagstiftning.

5. Avtalet tillämpas inte i fråga om någon avtalsslutande stat på särskild beskattning av vinst på lotterier och vadhållning eller på beskattning av arv och gåva.

Artikel 3

Allmänna definitioner

1. Om inte sammanhanget föranleder annat, har vid tillämpningen av detta avtal följande uttryck nedan angiven betydelse:

a) uttrycket "avtalsslutande stat" åsyftar Danmark, Finland, Island, Norge och Sverige; vid tillämpningen av detta avtal omfattar uttrycket också det i det danska riket självstyrande folksamfundet Färöarna; i den omfattning bestämmelserna i avtalet endast berör förhållandet mellan Danmark och Färöarna används